Forespørgsel til socialborgmesteren om Christianshavns Torv

Forespørgsel

Socialborgmesteren bedes redegøre for,

1. Hvilken konkret faglig vurdering Socialforvaltningen har af, hvor den pågældende gruppe af udsatte borgere vil søge hen, hvis deres fysiske opholdsareal på Christianshavns Torv indskrænkes markant af stadepladser? Besidder forvaltningen data eller erfaringer fra tidligere, lignende plads-omdannelser i København (f.eks. på Vesterbro eller Nørrebro), der kan belyse de sociale konsekvenser ved kommerciel omlægning og fortrængning af misbrugs- og hjemløsemiljøer?
2.  Socialforvaltningens faglige vurdering af, om den nuværende kapacitet er tilstrækkelig til at håndtere den eskalering af sociale konflikter og den geografiske spredning af miljøet, som et madmarked uundgåeligt vil medføre i lokalområdet? Hvis nej, hvad vil det kræve af yderligere ressourcer til opsøgende arbejde?
3.  Hvordan det sikres, at Københavns Kommunes officielle politik om social rummelighed reelt bliver prioritet, inden der eventuelt afsættes midler til projektet med stadepladser under de kommende budgetforhandlinger? Er der taget initiativ til, at de social konsekvenser af lokaludvalgets projekt bliver tilstrækkeligt belyst i udvalget, inden der tages stilling til afsættes af midler i budgetforhandlingerne?
4. Om der på nuværende tidspunkt har været en formel, tværgående koordination mellem Socialforvaltningen og de øvrige forvaltninger (f.eks. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen) om det specifikke projekt? Og om der forud for eventuel projektstart vil anvises, etableres og finansieres et alternativt, trygt og accepteret opholdssted på Christianshavn, så de sårbare borgere sikres værdige rammer?

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivering

Tryghedsmålingen for Christianshavn viser desværre et akut og markant fald i trygheden på 15 procentpoint på blot ét år. Det er en udvikling, vi som politikere skal tage dybt alvorligt, og i Det Konservative Folkeparti har fuld forståelse for christianshavnernes frustrationer over de nuværende forhold på Christianshavns Torv, hvor åbenlyst misbrug, støj og utryghedsskabende adfærd præger byrummet.

Christianshavns Lokaludvalg har på den baggrund præsenteret en vision om at omdanne torvet til et nyt madmarked med 18-24 faste stadepladser efter forbillede fra Torvehallerne (bilag). Formålet er at skabe tryghed gennem øget kommerciel aktivitet og nyt lysdesign.

Et madmarked kan være et levende og positivt bidrag til Christianshavn, men som ansvarlige politikere må vi holde fast i, at byudvikling ikke kan stå alene, og at man ikke kan bygge sig ud af komplekse, strukturelle sociale problemer. Christianshavns Torv er i dag en central, synlig og fast base for en stor gruppe af byens mest udsatte og sårbare borgere.

Hvis lokaludvalgets vision realiseres uden en forudgående, massiv social indsats og planlægning, risikerer vi at skabe et skoleeksempel på kommerciel fortrængning og ekskluderende byrumselementer – såkaldt “dark design”. De udsatte borgere forsvinder ikke, blot fordi der dufter af barista-kaffe og nyers gourmet-hotdogs; de presses i stedet ud i Christianshavns opgange, sidegader, gårdmiljøer og legepladser. Det vil potentielt sprede de sociale konflikter og gøre det opsøgende, gadeplansbaserede sociale arbejde endnu mere kompliceret.

Købehavns Kommune har en klar, politisk målsætning om at være en rummelig hovedstad med plads til skæve eksistenser, og vi har en erklæret politik imod fjendtlig byplanlægning. Hvis vi skal drøfte lokaludvalgets projekt i de kommende budgetforhandlinger, skal den sociale plan og konsekvensberegning ligge klar først, så vi ikke blot skubber problemerne rundt i nabolaget.