Forespørgsel til sundheds- og omsorgsborgmesteren om friplejehjem, lokalplejehjem og selvejende plejehjem

Forespørgsel

Sundheds- og omsorgsborgmesteren bedes redegøre for,

1. Hvor mange kommunale plejehjem, friplejehjem, lokalplejehjem og selvejende plejehjem der i dag findes i Københavns Kommune, samt hvor stor en andel af kommunens samlede plejeboligkapacitet de forskellige typer udgør?
2. Hvordan friplejehjem, lokalplejehjem og selvejende plejehjem efter forvaltningens vurdering  kan bidrage til større valgfrihed og mangfoldighed i tilbuddene til ældre københavnere, herunder mulighed for plejehjem med forskellige profiler, organisationsformer og værdigrundlag?
3. Hvordan friplejehjem, lokalplejehjem og selvejende plejehjem kan bidrage til at sikre den nødvendige plejeboligkapacitet i København i takt med, at antallet af ældre københavnere stiger markant i de kommende år?
4. Hvilke økonomiske og kapacitetsmæssige fordele der efter forvaltningens vurdering er forbundet med etablering af henholdsvis kommunale plejehjem, friplejehjem, lokalplejehjem og selvejende plejehjem, herunder hvilken betydning det kan have for kommunens anlægsramme?
5. Om forvaltningen vurderer, at der er potentiale for, at private og selvejende aktører kan bidrage med yderligere plejeboligkapacitet i København, og hvad der i givet fald skal til for at realisere dette potentiale?

(Stillet af Liberal Alliance)

Motivering

Københavns Kommune står over for en stor opgave på ældreområdet. Der bliver flere ældre københavnere, og det stiller krav om, at kommunen tænker i nye løsninger, der kan sikre den nødvendige kapacitet.

Med flere ældre i de kommende år ser Danmark ind i et markant øget behov for plejeboliger. I 2050 vil der forventeligt være 92,3 pct. flere 80+-årige i Danmark sammenlignet med 2024.

Fremskrivninger viser, at tilvæksten af 80+-årige er størst i Københavns Kommune, hvor antallet af 80+-årige stiger med 136,3 pct. i 2050. Det er en stigning fra 15.320 til 36.206 80+-årige fra 2024 til 2050.

Det stiller store krav til kommunen. Der skal skabes tilstrækkelig kapacitet, men samtidig bør ambitionen være, at den enkelte ældre får så stor indflydelse på sit eget liv som muligt. Særligt også i den del af ens liv, hvor man måtte få behov for en plejebolig.

Det er afgørende, at det frie valg ikke alene eksisterer på papiret, men også i praksis. Siden 2002 har borgere i Danmark, efter visitation til en plejebolig, haft frit valg. For os er det afgørende, at vi ud fra et oplyst grundlag for sikret, at ældre københavnere får flere reelle valgmuligheder, når de får behov for en plejebolig.

Nogle ældre vil foretrække et kommunalt plejehjem, mens andre vil ønske et plejehjem med en anden organisering, profil eller et andet værdigrundlag. Friplejehjem, lokalplejehjem og selvejende plejehjem kan være med til at skabe denne mangfoldighed og give den enkelte ældre flere reelle muligheder for at vælge et tilbud, der passer til vedkommendes ønsker og behov. Samtidig kan forskellige ejer- og driftsformer være en del af svaret på den kapacitetsudfordring, vi står over for.