Mødedato: 20.08.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forbedring af opholdsmuligheder på Litauens Plads, Vesterbro

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til frigivelse af anlægsmidler til en fuld renovering af Litauens Plads på Vesterbro.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,  

  1. at der frigives en anlægsbevilling på 4,9 mio. kr. til at forbedre faciliteterne og opholdsmulighederne på Litauens Plads i 2015. Anlægsbevillingen skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. Økonomiafsnittet.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

I Budget 2015 (Borgerrepræsentationen (BR) 2. oktober) (Socialdemokraterne (A), Det Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F), Dansk Folkeparti (O) og Enhedslisten (Ø)) blev der afsat 6 mio. kr., så der kan ske en fuld renovering af Litauens Plads.  

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til frigivelse af Budget 2015 midlerne, så Litauens Plads kan renoveres.

Løsning

Litauens Plads er i dag en indhegnet asfalteret plads på det centrale Vesterbro. Litauens Plads indgår i et LAR-projekt (lokal afledning af regnvand), hvor overfladevand afledes til et nedsivningsanlæg i lommeparken ved pladsen. Med frigivelsen af anlægsbevillingen etableres Litauens Plads som et multifunktionelt byrum med plads til mange forskellige aktiviteter, boldspil, ophold og leg, jf. bilag 1.

Pladsen bliver zoneopdelt, hvor ca. 1/3 af pladsen vil bestå af en nedsænket boldbane og et afskærmende hegn ud mod vejene.

Den resterende del af pladsen vil kunne rumme forskellige former for ophold, leg og aktiviteter.

En tribune med indbygget opbevaringsplads til Settlementets og Oehlenschlægersgades Skoles redskaber skal understøtte den uorganiserede idræt, der er med til at skabe et aktivt og trygt fritidsliv på Vesterbro. En mindre bakke til ophold og leg vil bryde den plane flade. En træbænk ”skolebænken” adskiller fortov og plads. På aktivitetspladsen nedlægges der bøsninger for at fremme muligheden for en fleksibel brug af pladsen, eksempelvis opstilling af mål, net, stangtennis, pannabaner mv. Et afskærmende hegn ud mod Letlandsgade forhindrer eventuelle bolde i at lande på vejarealet.

I kantzonen rundt om pladsen vil et såkaldt aktivitetsloop, der både skal fungere som byrumsinventar, som tydeligt adskiller aktivitetsplads fra fortovs- og vejareal, og som et opholds- og aktivitetselement. Således fungerer loopet som en pædagogisk og fysisk markør, der især overfor børn viser, hvor grænsen mellem plads og vejareal går.

Anlægsarbejdet på Litauens Plads koordineres med Børne- og Ungdomsforvaltningens udvidelse og helhedsrenovering af Oehlenschlægersgades Skole. Anlægsarbejdet på pladsen etapeopdeles, så de 800 m2, der er tættest på Oehlenschlægersgades Skole til en start kun får en ny belægning. Teknik- og Miljøforvaltningen vælger denne fremgangsmåde dels pga. Oehlenschlægers Gades Skoles behov for udearal under anlægsperioden i 2016, dels for at sikre en gennemtænkt løsning for mødet mellem Litauens Plads og den nye skolebygning. Den endelige udformning af de 800 m2 færdiggøres, samtidig med Oehlenschlægersgades Skoles nye bygning ud mod Litauens Plads, så de to projekter kan samtænkes.

Byggeri København forventer, at den nye skolebygning står færdig januar 2020. Litauens Plads indvies sommeren 2016 og vil således fungere som et attraktivt byrum for elever og den øvrige bydel under og efter renoveringen og udvidelsen af Oehlenschlægersgades Skole.

Høring
Omverdensinddragelsen har pågået siden 2012 og har været præget af en bred dialog med lokale borgere, Oehlenschlægersgade Skole, brugere af Litauens Plads, institutioner, Dansk Boldspil Union og Områdefornyelsens Styregruppe. Vesterbro Lokaludvalg har i forbindelse med udviklingen af projektet været repræsenteret via sit formandskab i styregruppen for områdefornyelsen på Vesterbro.
Børnene på Oehlenschlægersgades Skole har desuden deltaget i et særligt tilrettelagt forløb og har bidraget med visioner og ønsker for Litauens Plads. Områdefornyelsen har for at styrke inddragelsen og kvalificere projektet nedsat en arbejdsgruppe bestående af førnævnte interessenter. 

I forbindelse med udviklingen af projektet har Områdefornyelsen Centrale Vesterbro og Børne- og Ungdomsforvaltningen været i tæt dialog for at sikre, at Litauens Plads også i fremtiden kan bruges af

Oehlenschlægersgades Skole til blandt andet idrætsundervisning.

I forbindelse med midler fra Boligpakken (2015) til Oehlenschlægers Gades Skoles udvidelse og helhedsrenovering koordinerer Teknik- og Miljøforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Byggeri København fælles snitflader blandt andet behovet for byggeplads, genhusning og den endelig udformning af de førnævnte 800 m2.

Økonomi

I budget 2015 (Æ56) blev der afsat 6,0 mio. kr. (2015 p/l) til at forbedre faciliteterne og opholdsmulighederne på Litauens Plads. Heraf blev 1,078 mio. kr. (2015 p/l) stjernemarkeret og frigivet i forbindelse Borgerrepræsentationens godkendelse af Budget 2015 (2. oktober 2014). De resterende 4,922 mio. kr. (2015 p/l) ønskes frigivet med denne indstilling. De 4,922 mio. kr. (2015 p/l) skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2015, jf. tabellen nedenfor:

Tabel 1. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2015 p/l)

År 2015

I alt

TMU

Forbedring af Litauens Plads

3400 Ordinær anlæg

0.32.35.3

4.922

4.922

I alt

-

-

-

4.922

4.922

De forventede udgifter til ekstern rådgivning, interne udgifter og anlæg fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2. Kategorisering af anlægsmidler 

1.000 kr. (2015 p/l)

2015

2016

I alt

Ekstern rådgivning

300

300

600

Interne udgifter

220

220

440

Anlæg af projektet

1.941

1.941

3.882

I alt

2.461

2.461

4.922

Tidligere har Borgerrepræsentationen disponeret 5,25 mio. kr. til en renovering af belægningen på Litauens Plads samt etablering af en nedsænket boldbane som en del af kvarterplanen for områdefornyelse Centrale Vesterbro (BR 26. januar 2012). Borgerrepræsentationen frigav disse midler den 10. marts 2011.

Af den samlede bevilling til Litauens Plads, øremærker Teknik- og Miljøforvaltningen 1,6 mio. kr. til anlægsarbejderne vedr. de 800 m2 tættest på Oehlenschlægersgades Skole, så en ny skolebygning og Litauens Plads kan samtænkes yderligere, når planerne for skolen er kendte. Børne- og Ungdomsforvaltningen er indforstået med, at de selv skal finansiere en evt. merudgift, hvis de har ønsker til sammenkoblingen mellem plads og skole, der fordyrer projektet i forhold til de midler, som Teknik- og Miljøforvaltningen har afsat.

Budgettet til de afledte driftsudgifter i forbindelse med at forbedre faciliteterne og opholdsmulighederne på Litauens Plads er på nuværende tidspunkt placeret i en pulje under Økonomiudvalget. Når anlægsprojektet er færdiggjort overføres de driftsmidler, der er afsat til Litauens Plads til Teknik- og Miljøudvalget. De allerede afsatte driftsmidler er 0,06 mio. kr. i 2016 og 0,13 mio. kr. i 2017 og frem.

Videre proces

Litauens Plads indvies i sommeren 2016.

Pernille Andersen                                 /Anders Møller

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 

  1. at der frigives en anlægsbevilling på 4,9 mio. kr. til at forbedre faciliteterne og opholdsmulighederne på Litauens Plads i 2015. Anlægsbevillingen skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg jf. Økonomiafsnittet.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.


Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. august 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.


Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Denne proces, viser med al tydelighed, hvordan vi kommunalt skal blive langt bedre til at skabe rammerne for en dialog, hvor borgere og andre lokale aktørers ønsker og behov forstås, anerkendes og accepteres, når projekter fra forskellige forvaltninger skal tænkes sammen i byrummet. Vi forventer, at ønsket om sammentænkning af skole og plads efterleves i den fremadrettede proces til gavn for byens borgere.”

Til top