Mødedato: 20.01.2005, kl. 17:30

Medlemsforslag om samarbejde mellem skoler og lokalcentre.

Medlemsforslag om samarbejde mellem skoler og lokalcentre.

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 20. januar 2005

 

 

BR 52/05

Medlemsforslag om samarbejde mellem skoler og lokalcentre.

Medlemsforslag om samarbejde mellem skoler og lokalcentre.

 

 

(Stillet af Manu Sareen, Tanwir Ahmad,  Klaus Bondam, IngerMarie Bruun-Vierø og Monica Thon (alle B)):

Tværfagligmedarbejder på skolerne

Det radikale venstre foreslår:

At Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om, at der i en to - årig forsøgsperiode, begyndende fra 1. august 2005, skal tilknyttes en tværfagligmedarbejder (socialrådgiver el. lign.) fra det lokale socialcenter 4-8 timer ugentligt på skoler med overvægt af børn fra resurse- og socialt svage familier.

At forsøget planlægges, gennemføres og evalueres i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

At de to udvalg inden Borgerrepræsentationens sommerpause forelægger et konkret forslag til projektets gennemførelse og finansiering for Borgerrepræsentationen.

 

 

 

 

INDSTILLING

 

Medlemsforslag om samarbejde mellem skoler og lokalcentre.

 

(Stillet af Manu Sareen, Tanwir Ahmad,  Klaus Bondam, Inger Marie Bruun-Vierø og Monica Thon (alle B)):

 

 

 

Tværfagligmedarbejder på skolerne

 

Det radikale venstre foreslår:

 

 

At Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om, at der i en to - årig forsøgsperiode, begyndende fra 1. august 2005, skal tilknyttes en tværfagligmedarbejder (socialrådgiver el. lign.) fra det lokale socialcenter 4-8 timer ugentligt på skoler med overvægt af børn fra resurse- og socialt svage familier.

 

At forsøget planlægges, gennemføres og evalueres i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

At de to udvalg inden Borgerrepræsentationens sommerpause forelægger et konkret forslag til projektets gennemførelse og finansiering for Borgerrepræsentationen.

 

 

Motivering:

Begrundelsen for denne særlige ordning er, at en fast tilknyttet tværfagligmedarbejder vil kunne være med til at forebygge problemstillinger, som er yderst vanskelige at løse senere i et evt. forløb. Problemer som generationskonflikter i etniske minoritetsfamilier kan i yderste konsekvenser ende med tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser og andre sociale problemstillinger. Desuden kan den tværfaglige medarbejder være medvirkende til, at forhindre en påbegyndende kriminalitet, hos særlig udsatte grupper af unge mennesker.

 

Medarbejderen skal være placeret på særlige udvalgte skoler. Hvis en del af integrationsstrategien i Københavns kommune skal være i stand til både at integrere og mønsterbryde, må der ekstra kræfter til, der kan tage sig af disse områder, der ligger imellem skolen og socialcentret. For mange gode initiativer kommer til kort, bl.a. fordi der bliver sat for sent ind omkring familiens problemer og sagerne derfor ikke bliver løst i opstarten. Det kan en lokal medarbejder afhjælpe - en person, der kan gribe ind i sagen allerede fra starten. Personen skal b. la. være tovholder for familiens sag og føre sagen videre i Lokalcenterregi.

 

Den tværfaglige medarbejder skal have kontor på skolen. Personen skal kunne bruges både af skolens og fritidshjemmenes personale, samt forældrene og elever på skolen (rådgivning). Personen skal arbejde forebyggende og være tovholder for alle de sager, hvor en elev har begyndende problemer i familien, skolen eller i fritiden. Vedkommende skal kunne træffes i skoletiden. Medarbejderen skal også deltage i pædagogiske rådsmøder, pædagogiske dage og SSP – møder og lign. møder.

 

 

Projektet skal evalueres efter 2 år. Projektet gøres efterfølgende permanent, såfremt at evalueringen viser et behov.

 

 

 

 

 

 

 

 


Til top