Mødedato: 19.09.2002, kl. 17:30

Puljen til lokale miljøaktiviter

Puljen til lokale miljøaktiviter

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 19. september 2002

 

BR 486/02

Puljen til lokale miljøaktiviter

Puljen til lokale miljøaktiviter

Indstilling om, at der fra Puljen til bl.a. Agenda 21 udmøntes i alt 500.000 kr. til Miljøkontrollen til dækning af Miljø- og Forsyningsudvalgets andel af udgifterne til Miljøtrafikugen 2002, at der fra Puljen til bl.a. Agenda 21 udmøntes i alt 300.000 kr. til en ny pulje til lokale miljøaktiviteter, der udmøntes af Miljø- og Forsyningsudvalget som beskrevet i indstillingen samt at udgifterne i indstillingens 1. at udmøntes af puljen til Agenda 21 centre, nye vedvarende energiprojekter og andre miljøaktiviteter (den del af puljen der ikke vedrører Agenda 21 centre).

(Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der fra Puljen til bl.a. Agenda 21 udmøntes i alt 500.000 kr. til Miljøkontrollen til dækning af Miljø- og Forsyningsudvalgets andel af udgifterne til Miljøtrafikugen 2002.

at der fra Puljen til bl.a. Agenda 21 udmøntes i alt 300.000 kr. til en ny pulje til lokale miljøaktiviteter, der udmøntes af Miljø- og Forsyningsudvalget som beskrevet i indstillingen.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender procedurer for tildeling af økonomiske midler til forankring af lokalt miljøarbejde i perioden 2002-2005, og

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der fremsendes et teknisk ændringsforslag til budgetforslaget for 2003, der overfører 750.000 kr. fra Puljen til bl.a. Agenda 21 til Puljen til lokale miljøaktiviteter, der udmøntes af Miljø- og Forsyningsudvalget som beskrevet i indstillingen.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 12. august 2002

Et flertal i udvalget tiltrådte indstillingen, med den tilføjelse at udgifterne i indstillingens 1. at udmøntes af puljen til Agenda 21 centre, nye vedvarende energiprojekter og andre miljøaktiviteter (den del af puljen der ikke vedrører Agenda 21 centre).

For: 6 ( A, F, Ø, D)

Imod: 1 (O)

Undlod: 3 (V, K)

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat"

Økonomiudvalgets beslutning den 3. september 2002

Anbefalet. V tog forbehold.

 

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på mødet den 17. juni 2002, at der skulle afsættes 300.000,- kr. i 2002 til lokalt miljøarbejde, samt 750.000,- kr. årligt i 2003-2005. Endvidere blev det besluttet, at pengene skal udbetales på baggrund af ansøgninger fra lokale aktører.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at puljemidlerne annonceres én gang årligt og ca. en måned før ansøgningsfristen udløber. Herefter behandler Miljø- og Forsyningsforvaltningen de indkomne ansøgninger, og indstiller forslag til fordeling af de økonomiske midler til Miljø- og Forsyningsudvalget.

Hovedformålet med Agenda 21 puljen er at støtte forankring af lokalt miljøarbejde hos borgere, virksomheder m.fl. (jf. Dogme 2000). Formålet med Agenda 21 puljen er endvidere at give støtte til forankring af lokalt miljø- og Agenda 21 arbejde i bydele, hvor der ikke etableres lokale Agenda 21 centre.

Miljø- og forsyningsforvaltningen foreslår, at der kan søges støtte til lokale miljø- og Agenda 21 projekter, hvis formål er at forankre lokalt miljøarbejde hos borgere, virksomheder m.fl. i overensstemmelse med principperne i Dogme 2000, f.eks.:

  • Informationsaktiviteter, f.eks. medlemsblade og hjemmesider.
  • Afholdelse af lokale arrangementer, f.eks. foredrag, kampagner og events.

Borgerrepræsentationen godkendte 11. april 2002 planen for miljøtrafikugen 2002, herunder at Miljø- og Forsyningsforvaltningen til gennemførelsen afsætter 500.000 kr.

Ud af Puljen til bl.a. Agenda 21 på 10 mio. kr. forventes årligt afsat 4,5 mio. kr. til Agenda 21 centre. Af bevillingen i 2002 indstilles det at benytte 500.000 kr. til lokale aktiviteter i forbindelse med Miljøtrafikugen og 300.000 kr. til Puljen til lokale miljøaktiviteter.

I 2003 foreslås Puljen til lokale miljøaktiviteter forhøjet til 750.000 kr. ved et teknisk ændringsforslag til budget 2003. Puljemidlerne i 2003-2005 finansieres af mindreforbruget i 2002 som følge af, at Agenda 21 centrene først etableres i 2003.

SAGSBESKRIVELSE

Puljen til lokale miljøaktiviteter

Baggrund

I forbindelse med drøftelsen i Miljø- og Forsyningsudvalget om oprettelsen af Agenda 21 centre i København, besluttede udvalget på sit møde den 17. juni 2002, at der skal afsættes 300.000,- kr. i 2002 til lokalt miljøarbejde, samt 750.000,- kr. årligt i perioden 2003-2005. Endvidere blev det besluttet, at pengene skal udbetales ved at lokale aktører søger om midlerne.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen fremlægger derfor i denne indstilling forslag til procedurer for, hvordan der kan ansøges om økonomiske midler til forankring af lokalt miljøarbejde, og efter hvilke principper puljen kan udmøntes.

Uddybning af indstilling

Hvad er formålet med Puljen til lokale miljøaktiviteter?

Hovedformålet med Puljen til lokale miljøaktiviteter er at støtte forankring af lokalt miljøarbejde hos borgere, virksomheder m.fl. (jf. Dogme 2000).

Formålet med Puljen til lokale miljøaktiviteter er endvidere at give støtte til forankring af lokalt miljø- og Agenda 21 arbejde i bydele, hvor der ikke etableres lokale Agenda 21 centre.

Hvad kan man søge støtte til?

Lokale miljø- og Agenda 21 projekter hvis formål er at forankre lokalt miljøarbejde hos borgere, virksomheder m.fl. (jf. Dogme 2000), f.eks.:

  • Løbende informationsaktiviteter, f.eks. medlemsblade og hjemmesider.
  • Afholdelse af lokale arrangementer, f.eks. foredrag, kampagner og events.

Hvem kan der gives støtte til?
Der kan gives støtte til lokale grupper, som arbejder med miljø- og Agenda 21 arbejde.

Ansøgere, som kan opnå støtte, skal som udgangspunkt arbejde med samme formål som Agenda 21 centrene:

Formålet med Agenda 21 centrene er at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved at inspirere og engagere borgere og erhvervsliv til aktivt at deltage i helhedsorienterede miljøprojekter, der indtænker det sociale miljø, kultur, økonomi og integration. Centrene skal desuden sikre en dialog mellem borgere, erhvervsliv, kommunen og forsyningsvirksomhederne om væsentlige miljøspørgsmål og kommunens miljøpolitik og herigennem medvirke til at udvikle det lokale demokrati.

Hvad lægges der vægt på i ansøgningerne?

Der lægges vægt på at de lokale grupper arbejder med et eller flere af de aspekter som de kommende Agenda 21 centre også skal arbejde med:

  • Arbejde opsøgende i bydelen i forhold til borgere, organisationer, virksomheder og institutioner.
  • Iværksætte aktiviteter, der gør det lettere for borgerne at handle miljøbevidst i hverdagen.
  • Samarbejde med eksisterende netværk i boligorganisationer, foreninger, erhvervsliv, skoler og institutioner samt øge dannelsen af nye netværk.
  • Skabe lokal interesse og dialog om væsentlige miljøspørgsmål.
  • Informere og rådgive borgere i bydelen om ressourcebesparelser og andre forhold, som har betydning for en bæredygtig udvikling.
  • Skabe aktiviteter/projekter, som danner netværk mellem bydelene, kommunen og forsyningsvirksomhederne, og som sikrer sammenhæng mellem lokale aktiviteter og det kommunale miljøarbejde.

Hvordan prioriteres ansøgninger?

  • Der lægges vægt på, at så mange bydele som muligt tilgodeses.
  • At de ansøgte beløb er afstemt i forhold til antallet af aktiviteter, medlemmer og samarbejdsparter.
  • At lokale arrangementer tilbydes alle borgerne i bydelen og annonceres bredt.
  • At lokale projekter foregår i samarbejde med flere parter i bydelen.

Hvad støtter Puljen til lokale miljøaktiviteter ikke?

  • Aktiviteter, som ligger uden for Københavns Kommune.
  • Projekter, som foregår i kommunens egne institutioner.
  • Driftsudgifter, f.eks. lokaleleje, telefon og ansættelser.
  • Ansøgninger fra bydele med Agenda 21 centre (gældende fra budgetår 2004).

Københavns Kommunes Byøkologiske Fond støtter primært projekter, hvor man fremmer ny byøkologisk teknologi, som kan anvendes som demonstrations- og udviklingsprojekter for hele byen. Puljen til lokale miljøaktiviteter skal primært give støtte til forankring af lokalt miljø- og Agenda 21 arbejde i bydelene (jf. Dogme 2000).

Hvad skal en ansøgning indeholde?
Der søges ikke på særlige ansøgningsskemaer, men det er vigtigt, at ansøgningen indeholder følgende:

  • Gruppens navn, adresse og telefonnr. samt evt. faxnr. og emailadresse.
  • Ansøgerens/kontaktpersonens (økonomiansvarlig) navn, adresse, telefonnr. samt evt. faxnr. og emailadresse.
  • Gruppens vedtægter – herunder formål for gruppen.
  • Medlemsliste og beskrivelse af samarbejdsprojekter-/parter.
  • Beskrivelse af hvad der søges penge til: løbende informationsaktiviteter, arrangementer, projekter m.v. Der skal beskrives: ansøgte beløb, budget, forløb, tidsplan og evalueringsform.
  • Det skal fremgå, om der er søgt/opnået støtte fra anden side. Opnås der støtte fra anden side efter ansøgningen er fremsendt, skal dette meddeles. Det skal tillige fremgå, om der indgår egenfinansiering, og i hvilket omfang projektet er baseret på frivillig eller professionel arbejdskraft.
  • Ansøgningen må max. fylde fem sider. Hertil må max. vedlægges fem sider bilag.

Hvordan udbetales Puljen til lokale miljøaktiviteters midler?

Ansøgere, der får tilsagn om støtte, kan få udbetalt støttebeløbet som acontobeløb. Budgetåret følger kalenderåret. Der skal indsendes regnskab med kopi af bilag for de anvendte beløb senest 1. februar året efter budgetåret. Der skal endvidere vedlægges en kort beskrivelse af, hvordan de ansøgte beløb er anvendt, samt resultaterne af afviklede arrangementer, projekter m.v. Sidstnævnte kan offentliggøres på kommunens lokale Agenda 21 hjemmeside. Såfremt de nævnte procedurer ikke følges, kan nye ansøgninger ikke imødekommes.

Generelle procedurer

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at puljemidlerne annonceres i københavnske lokalaviser, på den lokale Agenda 21 hjemmeside, i det lokale Agenda 21 nyhedsbrev m.m. Annonceringen finder sted ca. én måned før den årlige ansøgningsfrist som er ca. 1. oktober. Herefter behandler Miljø- og Forsyningsforvaltningen de indkomne ansøgninger, og indstiller en fordeling af de økonomiske midler til Miljø- og Forsyningsudvalget.

Det foreslås, at der annonceres for 2002 og 2003 samtidigt (ultimo august 2002). Det forventes, at der kan sendes svar til ansøgerne i oktober måned 2002 efter Miljø- og Forsyningsudvalgets behandling.

Det indstilles endvidere, at Miljø- og Forsyningsudvalget bemyndiges til at udmønte puljemidlerne efter de overfor beskrevne retningslinjer.

Miljøtrafikugen

Borgerrepræsentationen godkendte på mødet 11. april 2002 handleplan og finansiering af miljøtrafikugen 2002. Dette skete efter anbefaling fra Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget.

Til afvikling af Miljøtrafikugen 2002 blev der afsat 1,9 mio. kr. Heraf dækker Økonomiforvaltningen 0,4 mio. kr., Bygge- og Teknikforvaltningen dækker 1 mio. kr. og Miljø- og Forsyningsforvaltningen dækker 0,5 mio. kr.

Af indstillingen fremgår det, at Miljø- og Forsyningsforvaltningens andel afholdes indenfor udvalgets nuværende ramme.

Det indstilles, at der benyttes 500.000 kr. fra Puljen til bl.a. Agenda 21, til finansiering af Miljøtrafikugen 2002.

MILJØVURDERING

Det vurderes, at støtten til det lokale miljøarbejde og miljøtrafikugen vil bidrage til at engagere flere borgere i at handle miljøbevidst i hverdagen. Det vurderes derfor, at Agenda 21 puljen vil have en positiv miljømæssig effekt.

ØKONOMI

Finansieringen af Puljen til lokale miljøaktiviteter og Miljøtrafikugen er indarbejdet i det forslag til fordeling af Puljen til bl.a. Agenda 21, der også beskrives i indstillingen om Ansøgningsmateriale til Agenda 21 centre.

Puljens midler søges anvendt som beskrevet i nedenstående skema:

 

2002

2003

2004

2005

Pulje til lokale miljøaktiviteter

300.000

750.000

750.000

750.000

Støtte til grønne guider

Jf. MFU 149/02

445.000

Agenda 21 centre inkl. etableringsomkostninger

 

4.500.000

4.500.000

4.500.000

Evaluering og videreudvikling

 

100.000

100.000

Lokale aktiviteter i miljøtrafikugen 2002

500.000

Restpulje

805.000

I alt

1.245.000

6.055.000

5.350.000

5.350.000

I alt 2002 til 2005

     

18.000.000

Puljen til lokale miljøaktiviteter

Udvalget besluttede i sit møde med den 17. juni 2002, at puljen til lokale aktiviteter i 2003 skulle forhøjes fra de foreslåede 300.000 kr. pr. år til 750.000 kr. pr. år.

De 300.000 kr. vedrørende 2002 ønskes omplaceret fra bevillingen Puljer, Sekretariatet til bevillingen Miljøkontrollen, Skattefinansieret drift, Funktion 0.80.1 Fælles formål, hvor de placeres som en pulje, der udmøntes af Miljø- og Forsyningsudvalget efter særskilt indstilling efter de principper, der er beskrevet i denne indstilling.

De 750.000 kroner vedrørende 2003 foreslås overført ved et teknisk ændringsforslag til budgetforslaget for 2003 fra bevillingen Puljer, Sekretariatet til Bevillingen Miljøkontrollen, Skattefinansieret drift, Funktion 0.80.1 Fælles formål, hvor de placeres i ovennævnte pulje.

Puljen til lokale miljøaktiviteter finansieres i 2003-2005 af mindreforbruget i 2002 som følge af, at Agenda 21 centrene først etableres i 2003.

Af puljens midler forventes det, at der årligt anvendes 25.000 kr. årligt til annoncering. Herudover forventes der et årligt timeforbrug i Miljøkontrollen på ca. 100 timer til administration af ordningen. Dette timeforbrug afholdes inden for rammen for Det Grønne Sekretariat.

Miljøtrafikugen

Da Agenda 21 centrene ikke kan iværksætte aktiviteter i 2002, foreslås det, at der anvendes 500.000 kr. af midlerne til Agenda 21 centre til at dække Miljø- og Forsyningsudvalgets udgifter til miljøtrafikugen 2002, jr. MFU 62/2002.

Der søges derfor om udmøntning fra Puljen til bl.a. Agenda 21 i 2002 på 500.000 kr. til lokale aktiviteter i Miljøtrafikugen. De 500.000 kr. ønskes flyttet fra bevillingen Puljer til en driftsbevilling under Bevillingen Miljøkontrollen, Skattefinansieret drift, Funktion 0.80.1 Fælles formål.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

Peter Elsman

/ Hjalte Aaberg

Til top