Mødedato: 19.06.2025, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om erhvervsparkering for liberale erhverv der benytter hvidpladebiler

Medlemsforslag 

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde et forslag med dobbeltudnyttelse af lejede parkeringspladser i dagtimerne til at imødegå de udfordringer, som erhvervsdrivende der benytter hvidpladebiler møder.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivering

For mange erhvervsdrivende med hvidpladebil er det en dyr og besværlig omgang at parkere i København, derfor fravælger mange af disse at drive virksomhed i København, da det ikke længere er rentabelt.

Mange af de erhvervsdrivende der fravælger København, er erhvervsdrivende der servicer mange af byens ældre, handicappede og børnefamilier, blandt andet fysioterapeuter, fodterapeuter, fotografer, håndværker med flere; mange af disse har behov for at have udstyr med ud til kunderne for at kunne udføre deres erhverv, og derfor er det ikke muligt for dem at udføre deres erhverv, hvis ikke de kan komme frem med bil.

Derfor ønsker vi at hjælpe disse erhvervsdrivende, så vi kan sikre et alsidigt København, hvor byens borger har adgang til håndværker og terapeuter til gavn og glæde for byens borgere såvel som erhvervsliv.  

Rent teknisk ved vi, at den forslåede løsning sagtens vil kunne lade sig gøre, ved at give de liberale erhverv adgang til pladserne via den eksisterende app, sådan at de kun kan booke pladserne i dagtimerne. 

 

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 19. juni 2025

Et forslag fra Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre om udvalgshenvisning til Teknik- og Miljøudvalget blev vedtaget med 36 stemmer imod 16. Ingen medlemmer undlod at stemme

For: A, C, F, B, V, I, Helle Jønch (Løsgænger) og Finn Rudaizky (Løsgænger)

Imod: Ø og Å

 

SF afgav følgende protokolbemærkning:

”For SF er det vigtigere, at der findes gode løsninger for københavnere med beboerlicens, men såfremt der er tomme pladser i dagtimerne, ser vi gerne mulighederne for dobbeltudnyttelse.”

Til top