Mødedato: 19.06.2025, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om Ghettolovgivningen

Medlemsforslag

Det foreslås, 

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at udarbejde en sag til politisk behandling om muligheden for at etablere en beredskabsplan, der sikrer, at kommunen hurtigt kan handle og indstille arbejdet i henhold til parallelsamfundslovgivningen, hvis EU-Domstolen måtte finde de danske regler ulovlige.  

(Stillet af Alternativet)
 

Motivering

Danmark er forpligtet til at overholde EU-retten, som har forrang over national lovgivning. Det betyder, at hvis EU-Domstolen vurderer, at den danske parallelsamfundslovgivning – også kaldet "ghettolovgivningen" – strider mod EU-retten, er kommuner forpligtet til straks at indstille arbejdet i henhold til den pågældende lovgivning. 

Det er på den baggrund nødvendigt, at Københavns Kommune forbereder sig på en sådan situation. Lovgivningen har allerede haft omfattende konsekvenser for tusindvis af borgere, herunder nedrivninger af almene boliger og tvangsflytninger. En EU-dom vil ikke ændre på de skader, der allerede er sket – men vi har et ansvar for at sikre, at kommunen handler hurtigt og i overensstemmelse med EU-retten fremadrettet. 

Derfor ønsker vi, at forvaltningen belyser muligheden for at etablere et administrativt og politisk beredskab, der kan aktiveres med det samme, hvis dommen falder ud til fordel for borgerne. 

 

Til top