Mødedato: 19.06.2013, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Budget i balance

Se alle bilag

Denne sag omhandler håndtering af udfordringer på nogle af Socialudvalgets bevillingsområder i forlængelse af aprilprognosen 2013. 

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at anmodning om finansiering af forventede merforbrug konstateret i aprilprognosen 2013 på bevillingsområderne Udsatte voksne, Borgere med handicap, demografireguleret og Tværgående opgaver og administration ved etårige interne omplaceringer godkendes, jf. tabel 1 og bilag 1, samt
  2. at anmodning om finansiering af tilbagebetaling af internt lån tildelt Socialudvalget til midlertidig dækning af anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. til oprettelse af nye pladser på krisecenteret Baltic godkendes, jf. tabel 1 og bilag 1.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.  

(Socialudvalget)

Problemstilling

I aprilprognosen 2013 har Socialforvaltningen konstateret en række forventede mer- og mindreforbrug på bevillingsområder.

Der forventes merforbrug på områderne Udsatte voksne, Borgere med handicap og Tværgående opgaver og administration. Der forventes mindreforbrug på områderne Børnefamilier med særlige behov og Borgere med Sindslidelse. Samlet set overstiger de forventede mindreforbrug de forventede merforbrug, og nettoresultatet på servicedriften er et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

Der kan konstateres massive udgiftspres på flere områder, og prognoseresultatet er under forudsætning af en række tiltag til nedbringelse af disse udgiftspres samt generel tilbageholdenhed på alle områder. Når nettoresultatet alligevel er et forventet mindreforbrug på 3,0 mio. kr., skyldes det, at der i prognosen er indregnet en ekstraordinær, etårig indtægt på 14,7 mio. kr. fra staten til medfinansiering af stofindtagelsesrummet.

På anlægsrammen forventes et netto mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

Mer- og mindreforbrug er beskrevet i aprilprognosen (SUD 08.05.2013).

Borgerrepræsentationen godkendte den 28. februar 2013 i forbindelse med en anlægsindstilling om oprettelse af nye pladser på krisecenteret Baltic at Socialudvalget tildeltes et internt lån på 0,6 mio. kr. til midlertidig dækning af anlægsbevillingen. Det fremgik af indstillingen, at lånet skulle tilbagebetales i forbindelse med aprilprognosen 2013. Der skal således anvises finansiering til tilbagebetalingen i denne sag.

Løsning

De forventede mindreforbrug på servicedriften, der er konstateret i aprilprognosen, foreslås i denne sag omplaceret til finansiering af de forventede merforbrug på servicedriften.

Desuden foreslås tilbagebetaling af det interne lån på 0,6 mio. kr. til oprettelse af nye pladser på krisecenteret Baltic finansieret ved omplacering af det forventede mindreforbrug på anlæg, som er konstateret i aprilprognosen.

Socialforvaltningens forslag til finansiering af forventede merforbrug samt tilbagebetaling af internt lån fremgår af tabel 1. Tabellen viser hvilke bevillingsområder, der afgiver budget, dvs. finansierer de forventede udfordringer, samt hvilke bevillingsområder budgettet omplaceres til. De udspecificerede omplaceringer på funktionsniveau fremgår af konteringsbilaget.

 

Tabel 1: Etårige omflytninger mellem bevillingsområder i 2013, i mio. kr.

Bevillingsområde

Budget afgives

Budget modtages

Borgere med sindslidelse

11,1

Borgere med handicap, demografireguleret

5,0

Udsatte voksne

3,8

Tværgående opgaver og administration

2,2

Børnefamilier med særlige behov

2,4

Udsatte voksne

2,4

Borgere med sindslidelse, anlæg

0,6

Finansposter, ØU (Kassen)

0,6

I alt

14,0

14,0

 

Efter de foreslåede omplaceringer resterer der et forventet mindreforbrug på bevillingsområde Borgere med Sindslidelse på 3,0 mio. kr.

Økonomi

Er beskrevet i sagen. De bevillingsmæssige ændringer som følge af sagen fremgår af konteringsbilaget.

Videre proces

-




Anette Laigaard                      / Katrine Bagge Thorball

Oversigt over politisk behandling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at godkende anmodning om finansiering af forventede merforbrug konstateret i aprilprognosen 2013 på bevillingsområderne Udsatte voksne, Borgere med handicap, demografireguleret og Tværgående opgaver og administration ved etårige interne omplaceringer, jf. tabel 1 og bilag 1, samt
  2. at godkende anmodning om finansiering af tilbagebetaling af internt lån tildelt Socialudvalget til midlertidig dækning af anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. til oprettelse af nye pladser på krisecenteret Baltic, jf. tabel 1 og bilag 1.

Socialudvalgets beslutning i mødet den 8. maj 2013

Kontorchef Katrine Bagge Thorball overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. juni 2013

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning. 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 19. juni 2013

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top