Mødedato: 19.06.2013, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Nye byggesagsgebyrer

Se alle bilag

I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning i overførselssagen skal der tages stilling til nedsættelse af byggesagsgebyrerne.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at byggesagsgebyrerne, der er fastsat efter kvadratmetertakst nedsættes fra kr. 174,- pr. kvadratmeter til kr. 161,- pr. kvadratmeter, samt
  2. at regulering af gebyrtakster i byggesagsbehandling er gældende fra 1. juli 2013.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget

 

Problemstilling

I forbindelse med aftalen ”Fremgang i vækst” har parterne (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Liberal Alliance) aftalt, at en sænkning af byggesagsgebyrerne med 3,0 mio.kr. i 2013 finansieres ved effektiviseringer i 2013 på 3,0 mio. kr. i byggesagsbehandlingen i Teknik- og Miljøforvaltningen. Beslutning herom blev truffet ved behandlingen af overførselssagen i Borgerrepræsentationen den 23. maj 2013.

Det fremgår af Bygningsreglementet, at kommunalbestyrelsen fastsætter såvel beregningsmåden for gebyrerne som selve gebyrstørrelsen. Ved fastsættelsen af byggesagsgebyrerne skal reglerne og principperne for fastsættelse af gebyrer i almindelighed iagttages.                                  

Løsning

For at forbedre de økonomiske rammevilkår for erhvervslivet sænkes byggesagsgebyrerne i overensstemmelse med aftalen i ”Fremgang i fællesskab”. Dette sker ved at sænke det gebyr - der især er rettet mod erhvervsbyggeri - som beregnes efter kvadratmetertakst.

Øvrige takster på byggesagsområdet bibeholdes på nuværende niveau, som Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budget for 2013.

Ændringerne er gældende fra 1. juli 2013.

Økonomi

Tabel 1. Serviceudgifter

1.000 kr. – 2014 p/l

2013

2014

2015

2016

Serviceudgifter:

 

 

 

 

- Reducerede udgifter til byggesagsbehandling

-3.000

-3.000

-3.000

-3.000

- Manglende indtægter til byggesagsbehandling

3.000

3.000

3.000

3.000

Serviceudgifter i alt

0

0

0

0


Det er besluttet at nedsætte gebyrtaksterne for 2013 og frem med 3 mio. kr. I 2013 nedsættes taksten pr. 1. juli. Det betyder alt andet lige en lavere kvadratmeterpris i 2013 end i de efterfølgende år, da der i 2013 alene er 6 måneder til at effektuere beslutningen. Taksterne for 2014 og frem fastlægges med budgetvedtagelsen. Kvadratmeterpriserne fastlægges således, at der indregnes en permanent nedsættelse på 3 mio. kr., samt efter de gældende principper om 100 procent brugerfinansiering. Det betyderat gebyrindtægter skal balancere med omkostninger for byggesagsbehandling. På nuværende tidspunkt forventes en stigning i byggeaktiviteten i 2014, som på grund af stordriftsfordele i byggesagsbehandlingen vil medføre en yderligere nedsættelse af kvadratmeterprisen udover de 3 mio. kr.

Videre proces

Efter Borgerrepræsentationens beslutning iværksættes nedsættelsen af gebyrerne pr. 1. juli 2013.


Pernille Andersen

/Lis Napstjert

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

  1. at byggesagsgebyrerne, der er fastsat efter kvadratmetertakst nedsættes fra kr. 174,- pr. kvadratmeter til kr. 161,- pr. kvadratmeter
  2. at regulering af gebyrtakster i byggesagsbehandling er gældende fra 1. juli 2013
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 3. juni 2013:
Indstillingen blev anbefalet.

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.


 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. juni 2013

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 19. juni 2013

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Til top