Mødedato: 19.01.2017, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om fastsættelse af vederlag til medlemmerne af Borgerrepræsentationen

Se alle bilag

 

Det foreslås,

  1. at procentsatsen for de vederlag, som beregnes som en procentdel af overborgmesterens vederlag nedsættes, så vederlagene beløbsmæssigt pr. 1. januar 2017 forbliver på niveauet pr. 31. december 2016. Se bilag 1 for fastsættelse af procentsatserne,
  2.  at fremtidige ændringer i vederlagsbekendtgørelsen, som regulerer størrelsen af Borgerrepræsentationens vederlag, forelægges til politisk godkendelse i det omfang, at Borgerrepræsentationen kan fastsætte størrelsen af vederlaget.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivation

I maj 2016 besluttede den daværende regering, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance at fuldtidspolitikeres vederlæggelse skulle ændres. Det betyder, at fx vederlag til borgmestre hæves med 31,4 pct og fremover reguleres årligt på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor.

I København beregnes en række vederlag som en procentdel af overborgmesterens vederlag. Det drejer sig om vederlag for Økonomiudvalget, fagudvalg, posterne som henholdsvis formand og næstformand for Børn- og Ungeudvalget, formand for Folkeoplysningsudvalget samt næstformandsskabet i Borgerrepræsentationen.

Enhedslisten mener ikke tiden er til at politikerne bevilger sig selv flere penge. Den offentlige sektor har gennem mange år været udsat for en ekstrem stram økonomiske styring. Det gælder også for 2017. Og i København skal de enkelte udvalg om gangske kort tid som vanligt i gang med at finde de årlige besparelser.

Stigningen i overborgmesterens og de øvrige borgmestres vederlag er besluttet på Christiansborg. Men det er Borgerrepræsentationen der beslutter niveauet for de øvrige posters vederlag.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 19. januar 2017

Medlemsforslaget blev forkastet med 38 stemmer imod 15. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, O og Løsgænger Kasper Heumann Kristensen.

Imod stemte: A, B, C, F, I og V. 

Undlod at stemme: Ingen.

 

SF fremsatte følgende protokolbemærkning:

 

”SF finder det væsentligt, at Borgerrepræsentationens medlemmer har gode rammer og vilkår. Det mener vi ikke er tilfældet i dag. Derfor stemmer vi imod forslaget fra Enhedslisten.”

Til top