Medlemsforslag om markering af 75-året for afskaffelsen af fysisk afstraffelse i Københavns folkeskoler

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at udarbejde et forslag til en markering af 75-året for afskaffelsen af fysisk afstraffelse i det københavnske skolevæsen, hvor repræsentanter for eleverne fra alle byens folkeskoler i 2027 inviteres til en markering på rådhuset sammen med forældreorganisationer, og de faglige organisationer for lærere, skoleledere og pædagoger,
2. at Børne- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen undersøger mulighederne for yderligere markeringer af 75-året jf. motiveringen.

(Stillet af Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet)

Motivering

For 75 år siden traf lokalpolitikere i Københavns skoledirektion en modig beslutning, da fysisk afstraffelse af børn blev gjort forbudt i de københavnske folkeskoler med virkning fra august 1952. Beslutningen kom, efter at forældre og progressive lærere igennem tre årtier havde presset for et opgør med den voksenvold i skolerne, som forkrøblede børn og ødelagde enhver lyst til læring. Men konservativ modstand fra den lokale lærerforening havde alt for længe været en stopklods for et opgør med volden mod skolens børn.

Forbuddet fra 1952 betød desværre ikke den endelige afslutning på voksnes vold mod børn i skolerne i København, for rundt omkring var der fortsat eksempler på både lærere og skoleledere, som systematisk brød reglerne, mens misforståede kollegiale hensyn betød, at andre lukkede øjnene for de overtrædelser, der fandt sted. Men forbuddet mod fysisk afstraffelse i de Københavnske skoler satte gang i den proces, der med ’spanskrørscirkulæret’ i 1967 førte til et landsdækkende forbud mod fysisk afskaffelse i skoler, og siden det endelige opgør med forældres ret til at slå børn i 1997.

Derfor er det vigtigt at markere 75 året, da det understreger betydningen af, at nogle kommuner og lokalpolitikere turde gå foran, når det handlede om kampen for at forbedre børns rettigheder og vilkår i Danmark.

Forslagsstillerne forestiller sig en officiel markering i festsalen. Det kan fx være med taler af overborgmesteren, børne- og ungdomsborgmesteren og forpersonen for Københavns Fælleselevråd, hvor der inviteres elevrepræsentanter fra alle byens skoler sammen med repræsentanter fra forældreorganisationerne, børnerettighedsorganisationer og de faglige organisationer for lærere, skoleledere, pædagoger og for de lærerstuderende og de pædagogstuderende.

Men forslagsstillerne ønsker også, at Børne- og Ungdomsforvaltningen, med inddragelse af Kultur-, Fritids-, og Borgerserviceforvaltningen, undersøger, hvilke muligheder og hvilken interesse der er for yderligere kulturelle markeringer i 2027 om både opgøret med voksenvold i skolerne og om børns rettigheder i dag, herunder fx børns rettigheder jf. FNs børnekonvention. Det kunne fx være i form af en mindre historisk udstilling med oplysningsplancher i rådhushallen lavet af Københavns Museum eller i form af arrangementer med musik, teater eller billedkunst lavet af børn og unge fra de kommunale kulturskoler, fra fritids- og ungdomsklubberne, fra folkeskolerne eller fra Ungdomsskolen.