Mødedato: 18.06.2014, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlem af bestyrelsen i Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse

Borgerrepræsentationen skal godkende Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til medlem af bestyrelsen i Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse for perioden juli 2014 til 30. juni 2018.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

  1. at enhedschef i Byens Fysik Jane Drejer Nielsen og alternativt enhedschef i Byens Fysik Uffe Andreasen over for Ministeren for By, Bolig, og Landdistrikter foreslås som medlem af bestyrelsen i Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse i den kommende 4-års periode fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2018.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

I henhold til Lov om byfornyelse og udvikling af byer er der etableret en byggeskadefond til udbedring af skader i forbindelse med byfornyelsesindsatsen. Fonden ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, som alle er embedsmænd, og som udpeges af Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter.

Byggeskadefonden for Bygningsfornyelse har et medlem af bestyrelsen, som er fælles repræsentant for København og Frederiksberg Kommuner. Efter aftale med Frederiksberg Kommune skal Københavns Kommune overfor Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter foreslå en fælles repræsentant, der skal sidde i bestyrelsen for Byggeskadefonden for Bygningsfornyelse. I henhold til Ligestillingsloven skal der foreslås en kandidat af hvert køn til Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter.

Løsning

Udpegning af bestyrelsesmedlemmer sker for fire år ad gangen. Perioden for den nuværende bestyrelse udløber den 30. juni 2014, mens perioden for den nye bestyrelse begynder den 1. juli 2014 og udløber den 30. juni 2018. I forrige periode har Jane Drejer Nielsen, der er enhedschef i Byens Fysik i Teknik- og Miljøforvaltningen, været medlem af bestyrelsen og dermed fælles repræsentant for Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at enhedschef fra Byens Fysik, Jane Drejer Nielsen (genvalg) og alternativt enhedschef Uffe Andreasen, overfor Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter foreslås som medlem af bestyrelsen i Byggeskadefonden for Bygningsfornyelse. Forslaget om en kandidat af hvert køn er i overensstemmelse med Ligestillingsloven. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil efterfølgende vælge én af de indstillede som medlem af bestyrelsen.

Økonomi

I henhold til vedtægterne for Byggeskadefonden for Bygningsfornyelse ydes der vederlag til ikke-statsansatte bestyrelsesmedlemmer. Vederlaget forventes at udgøre ca. 1.150 kr. om måneden. Efter aftale med Frederiksberg Kommune tilgår vederlaget for posten i bestyrelsen for Bygningsfornyelse Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Videre proces

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse vil Teknik- og Miljøforvaltningen over Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter forelægge forslag til medlemmer af bestyrelsen i Byggeskadefonden for Bygningsfornyelse. Herefter vil ministeriet udpege et medlem til bestyrelsen.

Pernille Andersen                            
                                            / Anders Møller

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at enhedschef i Byens Fysik Jane Drejer Nielsen og alternativt enhedschef i Byens Fysik Uffe Andreasen over for Ministeren for By, Bolig, og Landdistrikter foreslås som medlem af bestyrelsen i Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse i den kommende 4-års periode fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2018.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 2. juni 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.




Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. juni 2014

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Til top