Mødedato: 18.01.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning til bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole

Der skal udpeges to medlemmer til bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole, samt
  2. at Borgerrepræsentationen godkender, at direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Camilla Niebuhr udpeges som medlem til bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole.

(Børne- og Ungdomsforvaltningen)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen behandlede på sit møde den 10. oktober 2013 et forslag til reviderede vedtægter for produktionsskoler. Ifølge vedtægterne for Den økologiske Produktionsskole skal Borgerrepræsentationen udpege to medlemmer til bestyrelsen.

Løsning

Den økologiske Produktionsskole er en selvejende institution med hjemsted i Københavns Kommune, der har til formål at drive produktionsskolevirksomhed efter produktionsskoleloven. Bestyrelsen består ifølge vedtægtens §3 af 9 medlemmer.

2 medlemmer udpeges af Københavns Kommune. Det ene medlem skal være politisk valgt. Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Camilla Niebuhr, udpeges som det andet medlem af bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole.

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Videre proces

Efter udpegningen giver Børne- og Ungdomsforvaltningen Den økologiske Produktionsskole besked om, hvem der er udpeget som medlemmer af bestyrelsen.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

2 medlemspladser.

Særlige krav/valgbetingelser

Der er krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen.

Bemærkninger i øvrigt

Den Økologiske Produktionsskole har tilkendegivet, at de gerne ser et medlem af Børne- og Ungdomsudvalget udpeget til bestyrelsen.

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d’Hondts).

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. januar 2018

Indstillingen blev godkendt.

Der valgtes 2 medlemmer:

Camilla Niebuhr, direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen

Sinem Demir

Til top