Mødedato: 17.11.2011, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udskydelse af tilbagekøb

Se alle bilag
Det skal godkendes, at Finansministeriet for en kontant pris af 8.752.222 kr. betaler for udskydelse af tilbagekøbsretten til år 2052 for ejendommen matr.nr. 4864 Udenbys Klædebo Kvarter beliggende Øster Allé 29, 2100 København Ø.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1.      at beløbet for at udskyde tilbagekøbsretten til år 2052 for ejendommen beliggende Øster Allé 29 fastsættes til 8.752.222 kr. (2011 p/l), samt

2.      at provenuet indtægtsføres i 2011 på Økonomiudvalgets bevilling, Salg af rettigheder m.v., funktion 0.25.10.3, faste ejendomme - fælles formål.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede i 1983 (BR481/83), at Undervisningsministeriet kunne udskyde tilbagekøbsretten for deres ejendom beliggende Øster Allé 29 til år 2052. Forudsætningen herfor var, at Undervisningsministeriet i år 2010 betalte et beløb svarende til differencen mellem den til den tid konstaterede handelsværdi af grunden og den købesum, der blev betalt i forbindelse med kommunens salg af ejendommen. 

Det blev i sin tid aftalt, at der skulle opnåes enighed om beløbet parterne imellem, og Finansministeriet har først kunne træffe beslutning om beløbet i september måned i år. 

Beløbet skal ifølge indstilling fra 1983 (BR481/83) godkendes af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Grunden er i 2010 vurderet af en uvildig ejendomsmægler til 8.8 mio. kr. og da den oprindelige salgssum for ejendommen var kr. 47.778, er beløbet, som skal betales for udskydelse af tilbagekøbsretten 8.752.222 kr. Finansministeriet har godkendt beløbet.

Beløbet indstilles hermed til godkendelse.

Økonomi

Indtægten indtægtsføres i 2011 på Økonomiudvalgets bevilling, Salg af rettigheder m.v., funktion 0.25.10.3 Faste ejendomme - fælles formål.


Claus Juhl                                        Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at beløbet for at udskyde tilbagekøbsretten til år 2052 for ejendommen beliggende Øster Allé 29 fastsættes til 8.752.222 kr. (2011 p/l),

2.      at provenuet indtægtsføres i 2011 på Økonomiudvalgets bevilling, Salg af rettigheder m.v., funktion 0.25.10.3, faste ejendomme - fælles formål.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2011

Indstillingen blev anbefalet.



Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 17. november 2011

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top