Mødedato: 17.09.2026, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmesteren om heilende nynazister i de københavnske gader

Se alle bilag

Forespørgsel 

Beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmesteren bedes redegøre for,

  1. hvad forvaltningen vil gøre for at beskytte københavnske minoriteter mod den højreekstreme racisme, antisemitisme og islamofobi,
  2. om forvaltningen oplever højreekstremisme som et stigende problem,
  3. hvad forvaltningen vil gøre for at forhindre at Københavnske unge tiltrækkes af højreekstremisme.

(Stillet af Frie Grønne)

Motivering

5. september gik en såkaldt remigrations-demonstration igennem de københavnske gader. Blandt deltagerne var 60-80 sortklædte maskerede nazister og hooligans, der bl.a. heilede og affyrede kanonslag.

Borgerrepræsentationen har tidligere udtrykt sin bekymring for antisemitismen og behovet for at beskytte jødisk liv og kultur. 

5. september demonstrerede erklærede tilhængere af den ideologi, der for 80 år siden dræbte 6 millioner jøder under holocaust. I dag er bevægelsens fokus primært islamofobi. Men hadet er det samme. 

Det er klart, at det er skræmmende at være vidne til. Både for københavnske jøder, for københavnske muslimer og for alle andre københavnere, der ønsker vi alle kan leve fredeligt sammen i vores by. 

Til top