Mødedato: 17.06.2015, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal
Landstrøm til krydstogtsskibe i Nordhavn og Oslofærgerne
Se alle bilag
Det er langt fra alle skibe, der kan tage imod landstrøm. På verdensplan kan ca. 10% af krydstogtsskibene i dag tage landstrøm. I København har ca. 19% af anløbene, været med skibe, der i dag kan tage landstrøm. Der er usikkerhed om den fremtidige udvikling og ikke udsigt til at mange krydstogtsskibe i de kommende år får installeret udstyr til at kunne tage landstrøm. I Europa åbner det første landstrømanlæg til krydstogtsskibe i sommeren 2015 (i Hamborg), og i USA og Canada er der etableret landstrøm til krydstogtskibe i syv byer. Der er således få steder skibene kan benytte landstrøm, hvilket er en hindring for udviklingen.
Mange skibe får i disse år installeret røgrensningsanlæg (scrubbers), så SO2 (svovl)- og partikel-emissionerne mindskes, samtidig med, at det billigste brændstof kan benyttes på skibet. Hermed bliver det økonomiske incitament til at købe landstrøm mindre samtidig med, at rederierne binder en del kapital i røgrensningsanlæggene. Røgrensning virker også mens skibene sejler, men reducerer ikke CO2- og NOx-udledning (kvælstof).
Landstrøm til Oslofærgerne vil ligeledes mindske udledningen af sundhedsskadelige stoffer og CO2, imens færgerne ligger i havn. Da de samme færger kommer dagligt til København, vil landstrøm til Oslofærgerne have en effekt på alle anløb og således hele året. Dog er færgerne markant mindre, men det er også mindre omkostningstungt at etablere et anlæg.
Et landstrømanlæg til krydstogtskibe til én kajplads i Nordhavn kan etableres for i størrelsesordenen 76 mio. kr. inkl. omkostninger til udarbejdelse af udbudsmateriale m.v. Analysen viser, at kun en del af omkostningerne vil tjene sig hjem i løbet af anlæggets levetid. Hverken business case eller samfundsøkonomi forventes at være positiv i en 30-årig tidshorisont.
Det anbefales i analysen, at et eventuelt landstrømanlæg forberedes til en senere udbygning. Der er i anlægsprisen således taget udgangspunkt i, at kabel og bygning er forberedt til et større anlæg. Anlægget kan således udvides, hvis der bliver behov for større kapacitet.
Krydstogtskibene i København har i dag et årligt energiforbrug i havn på ca. 17 GWh svarende til ca. 7.500 københavnske husstandes årlige energiforbrug. Hvis der etableres landstrøm til krydstogtskibene i Nordhavn, vil ca. 10% af energiforbruget blive omlagt til elnettet, hvilket svarer til en reduktion på ca. 10% af NOx- partikel og CO2-emissionerne.
Miljøeffekterne ved at etablere landstrøm er ikke ubetydelige, men heller ikke markante i forhold til emissioner fra andre kilder. Reduktion af emissioner af CO2, NOx samt partikler svarer i analysens baselinescenarie (mest sandsynlige scenarie) hver især til ca. 0,1% af den samlede udledning af disse stoffer i Københavns Kommune. De miljømæssige fordele ved landstrøm vurderes i den samfundsøkonomiske analyse til 21-53 mio. kr. alt efter hvilket scenarie, der lægges vægt på. Analysen viser dog, at ingen af scenarierne har et samfundsøkonomisk resultat med en intern rente over 4%. Baselinescenariet og det lave scenarie viser et negativt samfundsøkonomisk afkast, mens det høje scenarie vil have en intern rente på 3,3%.
Der er en del usikkerheder forbundet med etablering af et landstrømanlæg til krydstogtskibe – især omkring de forventede driftsindtægter:
Landstrøm til krydstogtsskibe kan organiseres i et offentligt ejet selskab, f.eks. By & Havn.
By & Havn har sammen med DFDS undersøgt mulighederne for landstrøm til Oslofærgen. DFDS afventer svar på en EU-ansøgning, hvori etablering af landstrøm i København indgår. By & Havn oplyser, at beslutningsprocessen, inklusiv afklaring af økonomien mellem By & Havn og DFDS, forventes afsluttet i løbet af 2015. Såfremt parterne beslutter at etablere et landstrømanlæg til Oslofærgen, skønnes det at kunne tages i brug medio 2017. Dette vil ske uden Københavns Kommunes indblanding.
By & Havn skal agere på forretningsmæssige vilkår. Da ingen af scenarierne viser en positive driftsøkonomisk business case, vurderer By & Havn, at de ikke kan etablere et anlæg, uden at det finansieres fra anden side. Hele anlægget (ca. 76 mio kr.) kan således finansieres med et indskud fra Københavns Kommune, hvorefter anlægget forventes at give overskud fra elsalg samt den statslige finansiering grundet elafgifterne. Alternativt kan anlægget delfinansieres af Københavns Kommune (ca. 36,5 mio kr.) mens de øvrige omkostninger lånefinansieres og tilbagebetales gennem indtægter fra elsalg og statslig finansiering. Da der er usikkerhed om indtægternes størrelse, anbefaler rapporten ikke lånefinansieringsmodellen.
De nærmere økonomiske implikationer ved at etablere landstrøm til krydstogtskibene i Nordhavn, fremgår af vedlagte budgetnotat.
Landstrøm til Oslofærgen forventes finansieret af DFDS og By & Havn i fællesskab, da parterne forventer en positive business case.
Til top
Økonomiforvaltningen har i samarbejde med By & Havn og Copenhagen Malmø Port (CMP) udarbejdet en analyse af mulighederne for landstrøm til krydstogtskibe i Nordhavn samt undersøgt mulighederne for at etablere landstrøm til Oslofærgerne.
Landstrøm til krydstogtskibe indgår i ren luft planen, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 19. september 2013. Ligeledes indgår en undersøgelse af landstrøm til krydstogtskibe i budget 2014.
Økonomiudvalget har, på baggrund af et medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti, besluttet, at Økonomiforvaltningen skal afrapportere endelige konklusioner af undersøgelse af landstrøm, herunder finansieringsforslag, til Borgerrepræsentationen senest i juni 2015, så disse kan indgå i forhandlingerne om budget 2016.Indstilling og beslutning
Indstilling om,- at rapporten ’Mulighederne for at etablere landstrøm i Nordhavn’ (bilag 1) tages til efterretning,
- at notatet fra By & Havn om landstrøm til Oslofærgen (bilag 2) tages til efterretning, samt
- at budgetnotatet (bilag 3) indgår i budgetforhandlingerne for 2016 under temaet ’Grøn omstilling og klimatilpasning’.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Landstrøm er et anlæg på havnen, der kan levere strøm til krydstogtsskibene, så de hermed undgår at benytte dieselmotorer til at producere strøm, imens de ligger i havn. Landstrøm til krydstogtskibe vil derfor reducere udledningen af CO2 og sundhedsskadelige stoffer fra skibene, imens de ligger i havn.Det er langt fra alle skibe, der kan tage imod landstrøm. På verdensplan kan ca. 10% af krydstogtsskibene i dag tage landstrøm. I København har ca. 19% af anløbene, været med skibe, der i dag kan tage landstrøm. Der er usikkerhed om den fremtidige udvikling og ikke udsigt til at mange krydstogtsskibe i de kommende år får installeret udstyr til at kunne tage landstrøm. I Europa åbner det første landstrømanlæg til krydstogtsskibe i sommeren 2015 (i Hamborg), og i USA og Canada er der etableret landstrøm til krydstogtskibe i syv byer. Der er således få steder skibene kan benytte landstrøm, hvilket er en hindring for udviklingen.
Mange skibe får i disse år installeret røgrensningsanlæg (scrubbers), så SO2 (svovl)- og partikel-emissionerne mindskes, samtidig med, at det billigste brændstof kan benyttes på skibet. Hermed bliver det økonomiske incitament til at købe landstrøm mindre samtidig med, at rederierne binder en del kapital i røgrensningsanlæggene. Røgrensning virker også mens skibene sejler, men reducerer ikke CO2- og NOx-udledning (kvælstof).
Landstrøm til Oslofærgerne vil ligeledes mindske udledningen af sundhedsskadelige stoffer og CO2, imens færgerne ligger i havn. Da de samme færger kommer dagligt til København, vil landstrøm til Oslofærgerne have en effekt på alle anløb og således hele året. Dog er færgerne markant mindre, men det er også mindre omkostningstungt at etablere et anlæg.
Løsning
Analysen fra Økonomiforvaltningen, By & Havn og CMP tager udgangspunkt i tre scenarier for passagerudviklingen på de krydstogtsskibe, der vil kunne lægge til i Nordhavn frem til 2045. Der er desuden indhentet indikative prisoverslag på landstrømudstyr, kabling, vedligeholdelse, oliepriser, elpriser m.v. På den baggrund er der udarbejdet en analyse, der viser miljøeffekter, business case, samfundsøkonomi samt et forslag til organisations- og finansieringsmodel for etablering af landstrøm til krydstogtsskibe ved Oceankaj i Nordhavn.Et landstrømanlæg til krydstogtskibe til én kajplads i Nordhavn kan etableres for i størrelsesordenen 76 mio. kr. inkl. omkostninger til udarbejdelse af udbudsmateriale m.v. Analysen viser, at kun en del af omkostningerne vil tjene sig hjem i løbet af anlæggets levetid. Hverken business case eller samfundsøkonomi forventes at være positiv i en 30-årig tidshorisont.
Det anbefales i analysen, at et eventuelt landstrømanlæg forberedes til en senere udbygning. Der er i anlægsprisen således taget udgangspunkt i, at kabel og bygning er forberedt til et større anlæg. Anlægget kan således udvides, hvis der bliver behov for større kapacitet.
Krydstogtskibene i København har i dag et årligt energiforbrug i havn på ca. 17 GWh svarende til ca. 7.500 københavnske husstandes årlige energiforbrug. Hvis der etableres landstrøm til krydstogtskibene i Nordhavn, vil ca. 10% af energiforbruget blive omlagt til elnettet, hvilket svarer til en reduktion på ca. 10% af NOx- partikel og CO2-emissionerne.
Miljøeffekterne ved at etablere landstrøm er ikke ubetydelige, men heller ikke markante i forhold til emissioner fra andre kilder. Reduktion af emissioner af CO2, NOx samt partikler svarer i analysens baselinescenarie (mest sandsynlige scenarie) hver især til ca. 0,1% af den samlede udledning af disse stoffer i Københavns Kommune. De miljømæssige fordele ved landstrøm vurderes i den samfundsøkonomiske analyse til 21-53 mio. kr. alt efter hvilket scenarie, der lægges vægt på. Analysen viser dog, at ingen af scenarierne har et samfundsøkonomisk resultat med en intern rente over 4%. Baselinescenariet og det lave scenarie viser et negativt samfundsøkonomisk afkast, mens det høje scenarie vil have en intern rente på 3,3%.
Der er en del usikkerheder forbundet med etablering af et landstrømanlæg til krydstogtskibe – især omkring de forventede driftsindtægter:
- Såfremt passagervæksten bliver lavere end ventet, vil færre skibe formentlig modtage landstrøm og hermed vil indtægterne blive reduceret.
- Skibene kan vælge at energieffektivisere, hvilket mindsker deres energiforbrug og hermed vil indtægterne blive reduceret.
- Skibene kan i højere grad end forventet installere udstyr, der fjerner SO2 (scrubbers), hvilket reducerer deres brændstofsudgifter. Ligeledes kan oliepriserne stige mindre end forudsat. Flere scrubbers eller lavere oliepriser reducerer indtægterne fra et landstrømanlæg.
Landstrøm til krydstogtsskibe kan organiseres i et offentligt ejet selskab, f.eks. By & Havn.
By & Havn har sammen med DFDS undersøgt mulighederne for landstrøm til Oslofærgen. DFDS afventer svar på en EU-ansøgning, hvori etablering af landstrøm i København indgår. By & Havn oplyser, at beslutningsprocessen, inklusiv afklaring af økonomien mellem By & Havn og DFDS, forventes afsluttet i løbet af 2015. Såfremt parterne beslutter at etablere et landstrømanlæg til Oslofærgen, skønnes det at kunne tages i brug medio 2017. Dette vil ske uden Københavns Kommunes indblanding.
Økonomi
Landstrøm til krydstogtsskibe kan etableres for ca. 76 mio. kr. inklusiv omkostninger til udarbejdelse af udbudsmateriale m.v. Staten vil få en ekstraindtægt fra afgifter på elsalg (især PSO-afgift (en public service obligation afgift)) på i størrelsesordenen 14-37 mio. kr. (p/l 2015) i løbet af et anlægs 30-årige levetid. Det bør være en forudsætning, at anlægget kun etableres for kommunale midler, hvis staten mindst finansierer en andel svarende til statens merprovenu fra elafgifter, enten som etableringsmidler eller som en aftale om løbende driftstilskud.By & Havn skal agere på forretningsmæssige vilkår. Da ingen af scenarierne viser en positive driftsøkonomisk business case, vurderer By & Havn, at de ikke kan etablere et anlæg, uden at det finansieres fra anden side. Hele anlægget (ca. 76 mio kr.) kan således finansieres med et indskud fra Københavns Kommune, hvorefter anlægget forventes at give overskud fra elsalg samt den statslige finansiering grundet elafgifterne. Alternativt kan anlægget delfinansieres af Københavns Kommune (ca. 36,5 mio kr.) mens de øvrige omkostninger lånefinansieres og tilbagebetales gennem indtægter fra elsalg og statslig finansiering. Da der er usikkerhed om indtægternes størrelse, anbefaler rapporten ikke lånefinansieringsmodellen.
De nærmere økonomiske implikationer ved at etablere landstrøm til krydstogtskibene i Nordhavn, fremgår af vedlagte budgetnotat.
Landstrøm til Oslofærgen forventes finansieret af DFDS og By & Havn i fællesskab, da parterne forventer en positive business case.
Videre proces
Landstrøm til krydstogtskibe kan indgå i forhandlingerne om budget 2016. Økonomiforvaltningen vil fortsat holde sig orienteret om området, så det er muligt at revurdere analyserne, hvis en ny udvikling ses blandt rederierne.Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at rapporten ’Mulighederne for at etablere landstrøm i Nordhavn’ (bilag 1) tages til efterretning,
2. at notatet fra By & Havn om landstrøm til Oslofærgen (bilag 2) tages til efterretning,
3. at det godkendes, at budgetnotatet (bilag 3) indgår i budgetforhandlingerne for 2016 under temaet ’Grøn omstilling og klimatilpasning’.
1. at rapporten ’Mulighederne for at etablere landstrøm i Nordhavn’ (bilag 1) tages til efterretning,
2. at notatet fra By & Havn om landstrøm til Oslofærgen (bilag 2) tages til efterretning,
3. at det godkendes, at budgetnotatet (bilag 3) indgår i budgetforhandlingerne for 2016 under temaet ’Grøn omstilling og klimatilpasning’.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. juni 2015
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 17. juni 2015
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.