Mødedato: 16.12.2010, kl. 17:30

Kalvebod Bølge, realisering af anlægget i to etaper

Se alle bilag

Kalvebod Bølge, realisering af anlægget i to etaper

27. Kalvebod Bølge, realisering af anlægget i to etaper (2010-148361) Licitationsresultatet for ?Kalvebod Bølge? viser, at anlægget ikke kan etableres indenfor den givne bevilling. Der skal derfor tages stilling til, om anlægget skal realiseres i to etaper. INDSTILLING OG Beslutning Indstilling om, at projektet for ?Kalvebod Bølge? ændres, således at et mindre projekt realiseres inden for den givne anlægsbevilling som etape 1. Det bemærkes, at Borgerrepræsentationen på mødet den 26. august 2010 afsatte 31 mio. kr. til gennemførsel af hele projektet Kalvebod Bølge, og at der i Budget11 blev afsat 1,5 mio. kr. til drift af hele projektet. Økonomiudvalget beklager derfor det af Teknik- og Miljøudvalget fremsatte forslag, der medfører merudgifter og dermed en etapeopdeling af Kalvebod Bølge. Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. (Teknik- og Miljøudvalget) Problemstilling Resultatet af licitationen for ?Kalvebod Bølge? viser, at den samlede anlægssum i entreprenørtilbuddene ligger godt 40 % over det bygherreoverslag, der dannede grundlag for den givne anlægsbevilling på 31,0 mio. kr. (2010 p/l). Det foreliggende licitationsresultat vil resultere i, at der mangler ca. 17 mio. kr. i at realisere ?Kalvebod Bølge? i sin nuværende udformning. Løsning Resultatet af entreprenørudbuddet for Metropolzoneprojektet ?Kalvebod Bølge? viste, at det er meget vanskeligt at prissætte komplekse bygværker på vand, da der ikke er umiddelbart tilsvarende eksempler på rekreative anlæg i et havnemiljø. Med udgangspunkt i, at en realisering af det foreliggende projekt vil nødvendiggøre en øgning af anlægsprojektets samlede omkostning med ca. 35 %, anbefaler forvaltningen, at ?Kalvebod Bølge? i stedet opdeles i to etaper. 1. etape realiseres inden for den givne anlægsbevilling. Forvaltningen foreslår, at ansøgning om anlægsmidler til en eventuel 2. etape afventer erfaringer fra et års drift af 1. etape. En tidligere mulighed for at søge hjælp til den fulde finansiering via Metropolzoneprojektet?s bufferpulje er bortfaldet, idet puljen er blevet brugt til finansiering af initiativerne i Kickstart København (BR 20/5 2010). Realisering af ?Kalvebod Bølge? inden for gældende anlægsbevilling. Fastholdes den tidligere beslutning om, at ?Kalvebod Bølge? skal realiseres indenfor den tidligere givne anlægsbevilling på 31 mio. kr. vil det være nødvendigt at gennemføre en mindre omprojektering af det foreliggende projekt så det opdeles i en 1. og 2. etape. Forvaltningen vurderer, at 1. etape vil leve op til målet om at få skabt rekreative faciliteter på Kalvebod Brygge, som kan understøtte udviklingen af bylivet i området. Det vurderes ligeledes muligt i et reduceret projekt at fastholde projektets oprindelige idé, ligesom intentionerne om at understøtte et aktivt fritidsliv ved vandet også kan opretholdes. 1. etape vil være anlæggets sydlige del der etableres i forlængelse af Bernstorffsgade og det giver god mulighed for, at skabe ophold og aktiviteter ved vandet. Anlægget vil indeholde kajakhotel (opbevaring), kajakpolobaner, cafe, rum der kan bruges til opbevaring af maritimt grej og bevægelsesmøbler der kan bruges til udstrækningsøvelser. Ved at udelade etape 2 reduceres anlægget med ca. 2000 m2 dæk, der ud over opholdsmuligheder bl.a. er planlagt at indeholde kajakrutsjebane og kajakslalomfaciliteter. Opdeles projektet i etaper vil 1. etape snarligt kunne udbydes igen til de samme entreprenører, således at forsinkelse af anlægsopstart af ?Kalvebod Bølge? vil kunne begrænses til nogle få måneder (fra november 2010 til det tidlige forår 2011). Økonomi Der er ikke frie anlægsmidler under Teknik- og Miljøudvalget af en størrelsesorden, som gør det muligt at realisere det foreliggende projekt for ?Kalvebod Bølge? inden for de nærmeste 4 - 5 år. Forvaltningen kan heller ikke, efter en gennemgang af forvaltningens anlægsportefølje, anbefale, at andre besluttede anlægsprojekter annulleres til fordel for ?Kalvebod Bølge?. Tiltræder Borgerrepræsentationen den foreliggende indstilling har den ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Der skal gennemføres en forhandling med Lokale & Anlægsfonden om opretholdelse af deres bidrag på 3 mio. kr. til anlægget. Umiddelbart vurderes størstedelen af fondens ønsker til anlægget forsat at kunne imødekommes, således at størstedelen af tilskuddet kan opretholdes. Videre proces Tiltrædes indstillingen vil licitationen blive annulleret, endvidere vil projektet blive revideret og opdelt i 1. og 2. etape hvorefter 1. etape genudbydes til de tidligere indbudte entreprenører. Anlægsperiode for etape 1 ændres fra perioden november 2010 til marts 2011 med indvielse primo 2012. Hjalte Aaberg /Torben Gleesborg Oversigt over politisk behandling Kalvebod Bølge, realisering af anlægget i to etaper Licitationsresultatet for ?Kalvebod Bølge? viser, at anlægget ikke kan etableres indenfor den givne bevilling. Der skal derfor tages stilling til, om anlægget skal realiseres i to etaper. INDSTILLING OG Beslutning Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at projektet for ?Kalvebod Bølge? ændres, således at et mindre projekt realiseres inden for den givne anlægsbevilling som etape 1. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2010 Indstillingen blev anbefalet. Teknik- og Miljøudvalget bemærkede, at de gerne ser andre aktiviteter på "bølgen" end kajakroning - for eksempel badning uden livredder. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: Økonomiudvalget bemærker, at Borgerrepræsentationen på mødet den 26. august 2010 afsatte 31 mio. kr. til gennemførsel af hele projektet Kalvebod Bølge, og at der i Budget11 blev afsat 1,5 mio. kr. til drift af hele projektet. Økonomiudvalget beklager derfor det af Teknik- og Miljøudvalget fremsatte forslag, der medfører merudgifter og dermed en etapeopdeling af Kalvebod Bølge. Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2010 Indstillingen blev anbefalet. Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning: ?Partierne tilkendegiver at de finder det beklageligt, at Kalvebod Bølge i det fremsatte forslag er blevet dyrere end oprindeligt fastsat af Borgerrepræsentationen den 26. august 2010, og det på baggrund heraf fører til en etapeopdeling af Kalvebod Bølge. Partierne vil derfor fremlægge et ændringsforslag for Borgerrepræsentationen under sagens behandling den 16. december 2010, hvor Teknik- og Miljøudvalget pålægges at finde finansiering inden for egen ramme til anlæggelse af det samlede projekt, inkl. etape 2?. bilag 1 - Plan over etaper
Til top