Mødedato: 16.05.2002, kl. 17:30

Renovering af Bellahøjbadet - etape 1

Renovering af Bellahøjbadet - etape 1

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 16. maj 2002

 

BR 278/02

Renovering af Bellahøjbadet - etape 1

Renovering af Bellahøjbadet

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling i 2002 på 5,5 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.1 (tilskud til KI) til renovering af Bellahøjbadet, samt at den kassemæssige dækning for bevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje).

(Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling i 2002 på 5,5 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.1 (tilskud til KI) til renovering af Bellahøjbadet

at den kassemæssige dækning for bevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2002

Punkt 20 (Renovering af Bellahøjbadet – etape 1), punkt 21 (Boldklubben Frem – renovering af omklædningsrum), punkt 22 (Grøndalcentret – tilstandsrapport), punkt 23 (Østerbro Stadion – flytning og reetablering af stangsrpingsanlæg), punkt 24 (Medborgerhus ved Havnefronten) og punkt 25 (Handicapadgang – Christianshavns Beboerhus og Amager Kulturpunkt) blev behandlet under eet.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

RESUME

I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 5,5 mill. kr., finansieres via denne pulje.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2002 (KFU 73/2002).

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 5,5 mill. kr. til renovering af rørinstallationer, beton og omklædnings/badefaciliteter ved Bellahøjbadet. Beløbet er fordelt med 4,5 mill. kr. til renovering af bassinerne og 1,0 mill. kr. til renovering af omklædnings- og badefaciliteterne.

SAGSBESKRIVELSE

I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 5,5 mill. kr., finansieres via denne pulje.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. til forbedring af idræts- og kultur-faciliteter i kommunen i 2002 (KFU 73/2002). Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 5,5 mill. kr. til renovering af rørinstallationer, beton og omklædnings/badefaciliteter ved Bellahøjbadet. (bilag 1).

Baggrund

Bellahøj Friluftsbad åbnede første gang for lidt over 40 år siden. Besøgstallene afhænger i høj grad af vejret. Ved en normal gennemsnitlig sommer er der typisk 60.000 besøgende i badet.

Der har hidtil ikke været større renoveringer af anlægget. I en tilstandsrapport fra COWI fra januar 2001 og gennem undersøgelser foretaget af Carl Bro anbefales det at renovere badet. En renovering ligger i naturlig forlængelse af KIs plan om at renovere de københavnske svømmeanlæg.

I foråret 2001 blev der konstateret store lækager i anlæggets rørsystem samt revner i betonkonstruktionerne i 70 og 90 cm. bassinerne. For at kunne åbne badet til sommersæsonen 2001 var det nødvendigt med nødtørftige foranstaltninger.

Renovering af bassinet i 2002

Det er hensigten at udskifte de gamle nedslidte rør samt eksisterende pumper i pumpebrønd. Det betyder en øgning af den cirkulerende vandmængde og dermed forbedret badevandskvalitet. Vandspejle og bund hæves, og der anlægges nye skulperender i terrænniveau. Udgifterne hertil er beregnet til 4,5 mill. kr.

Renovering af omklædningsfaciliteterne

I de tidligere sæsoner har Bellahøjbadets gæster klædt om i håndboldhallen, der i badesæsonen er indrettet hertil. Bad og afvaskning er foregået i baderum, som kun benyttes i friluftsbadesæsonen.

Den planlagte ombygning indeholder en renovering af baderummene, så de også kommer til at huse omklædningsrum. Det betyder, at sportshallen frigøres og derfor ikke behøver at være lukket for andre idrætsudøvere i badesæsonen. Udgifterne til renovering af omklædningsfaciliteterne er beregnet til 1,0 mill. kr.

2. etape

Renoveringen af bassinet og omklædningsfaciliteterne er den første etape i et todelt renoveringsprojekt af Bellahøjbadet. Udgifterne til anden etape er beregnet til 19,5 mill. kr. Denne etape indeholder betonrenovering af 50 meters bassinet og polobassinerne. Omkostninger hertil er beregnet til 10,0 mill. kr. Hertil kommer 9,5 mill. kr. til et nyt vandbehandlingsanlæg.

De to etaper er imidlertid uafhængige af hinanden.

MILJØVURDERING

Forbedringerne af bassinerne vil betyde mindre vandspild samt forbedret badevandskvalitet.

Hertil kommer, at der inden for en kortere årrække er planlagt skærpede krav til badevandskvaliteten i svømmebade. Med renoveringen forventer man at være i stand til at imødekomme disse krav.

ØKONOMI

Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften på i alt 5,5 mill. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje 2002).

Opgørelse over udmøntningen af beløb i idrætspuljen (i 1.000 kr.)

Hillerødgade Bad og Hal 265 kr.

Badefaciliteter til Boldklubben FIX (incl. drift 2002) 840 kr.

KULTURHAVN 2002 200 kr.

Sommerdans 2002 370 kr.

Omorganiseringen af KI/Byens Huse 6.140 kr.

Udmøntet beløb i alt pr. 21. marts 2002 7.815 kr.

Restbeløb i puljen før KFU-mødet 18. april 2002 24.750 kr.

Bademuligheder i havnen 2.076 kr.

Bellahøjbadet 5.500 kr.

Boldklubben Frem – omklædning 183 kr.

Østerbro Stadion – stangspring 419 kr.

Grøndalcentret 500 kr.

 

Handicapadgang Christianshavns Beboerhus og Amager Kulturpunkt 86 kr.

Færdiggørelse af havnefronten 1.300 kr.

Indstillet i alt til KFU-mødet 18. april 2002 10.064 kr.

Restbevilling ved tilslutning til indstillede projekter 14.686 kr.

Alle beløb er opgjort ekskl. moms.

BILAG

1. Beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde 21. februar 2002 (KFU 73/2002)

2. Notat af 18. marts 2002 fra KI.

Olga Brüniche-Olsen

/ Pernille Vange

 

Til top