Mødedato: 16.05.2002, kl. 17:30

Handicapadgang til Christianshavns Beboerhus

Handicapadgang til Christianshavns Beboerhus

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 16. maj 2002

 

BR 276/02

Handicapadgang til Christianshavns Beboerhus

Handicapadgang til Christianshavns Beboerhus

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling i 2002 på 86.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.35.1 ( tilskud til medborgerhuse ) til forbedring af adgangsforholdene for handicappede i Christianshavns Beboerhus og Amager Kulturpunkt, samt at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje).

(Kultur- og Fritidsudvalget)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling i 2002 på 86.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.35.1 ( tilskud til medborgerhuse ) til forbedring af adgangsforholdene for handicappede i Christianshavns Beboerhus og Amager Kulturpunkt.

at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje).

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2002

Punkt 20 (Renovering af Bellahøjbadet – etape 1), punkt 21 (Boldklubben Frem – renovering af omklædningsrum), punkt 22 (Grøndalcentret – tilstandsrapport), punkt 23 (Østerbro Stadion – flytning og reetablering af stangsrpingsanlæg), punkt 24 (Medborgerhus ved Havnefronten) og punkt 25 (Handicapadgang – Christianshavns Beboerhus og Amager Kulturpunkt) blev behandlet under eet.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

RESUME

I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 86.000 kr., finansieres via denne pulje.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2002 (KFU 73/2002).

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 130.000 kr. til forbedring af handicapforholdene i Christianshavns Beboerhus og Amager Kulturpunkt. Det har imidlertid vist sig, at udgifterne hertil er lavere end forventet. Ifølge indhentet tilbud udgør de i alt 86.000 kr. Beløbet er fordelt med 64.000 kr. til handicapadgang i Christianshavns Beboerhus og 22.000 kr. til handicapadgang i Amager Kulturpunkt.

SAGSBESKRIVELSE

I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 86.000 kr., finansieres via denne pulje.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. til forbedring af idræts- og kultur-faciliteter i kommunen i 2002 (KFU 73/2002). Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 130.000 kr. til forbedring af handicapadgangen i Christianshavns Beboerhus og Amager kulturpunkt (bilag 1).

Ved indhentning af tilbud har det imidlertid vist sig, at udgifterne hertil er lavere end forventet. Derfor søges der nu om en driftsbevilling på i alt 86.000 kr. Beløbet er fordelt med 64.000 kr. til handicapadgang i Christianshavns Beboerhus og 22.000 kr. til handicapadgang i Amager Kulturpunkt.

I Christianshavns Beboerhus vil blive opsat en lift til kørestole. I Amager Kulturpunkt etableres handicapadgangen ved en tilpasning af vareelevatoren, så den også kan anvendes til kørestole.

MILJØVURDERING

Forslaget har ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften på 86.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje 2002).

Opgørelse over udmøntningen af beløb i idrætspuljen (i 1.000 kr.)

Hillerødgade Bad og Hal 265 kr.

Badefaciliteter til Boldklubben FIX (incl. drift 2002) 840 kr.

KULTURHAVN 2002 200 kr.

Sommerdans 2002 370 kr.

Omorganiseringen af KI/Byens Huse 6.140 kr.

Udmøntet beløb i alt pr. 21. marts 2002 7.815 kr.

Restbeløb i puljen før KFU-mødet 18. april 2002 24.750 kr.

Bademuligheder i havnen 2.076 kr.

Bellahøjbadet 5.500 kr.

Boldklubben Frem – omklædning 183 kr.

Østerbro Stadion – stangspring 419 kr.

Grøndalcentret 500 kr.

Handicapadgang Christianshavns Beboerhus og Amager Kulturpunkt 86 kr.

Færdiggørelse af havnefronten 1.300 kr.

Indstillet i alt til KFU-mødet 18. april 2002 10.064 kr.

Restbevilling ved tilslutning til indstillede projekter 14.686 kr.

Alle beløb er opgjort ekskl. moms.

BILAG

1. Beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde 21. februar 2002(KFU 73/2002)

2. Brev af den 2. april 2002 fra Byens Huse

 

Olga Brüniche-Olsen

/ Pernille Vange

 

Til top