Mødedato: 15.11.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Indstilling om refusion på Birkedommervej

Se alle bilag
Godkendelse af refusion af yderligere 3,1 mio.kr. til forureningsoprensning og nedrivning i forbindelse med salg af kommunens ejendom på Birkedommervej/Dortheavej til Boligforeningen 3B (AlmenBolig+-projekt).

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indgå aftale om et tillæg til grundsalgsaftale med Boligforeningen 3B, om en forhøjelse af refusionsbeløbene med hhv. 1.274 t. kr. (2012 p/l) til jordoprensning og 1.198 t.kr. (2012 p/l) til nedrivning af bygninger på Birkedommervej, jf. 2. og 3. at-punkt,
  2. at der gives en tillægsbevilling i form af et rådighedsbeløb og en tilhørende anlægsbevilling på 1.274 t. kr. (2012 p/l) i 2012 til dækning af merudgifterne ved oprensning af grunden på Birkedommervej på Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder m.v., funktion 0.52.81.3 (Faste ejendomme, Jordforurening) med modpost på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen), indtil der findes endelig finansiering, 
  3. at der gives en tillægsbevilling i form af et rådighedsbeløb og en tilhørende anlægsbevilling på 1.198 t.kr. (2012 p/l) i 2012 til dækning af merudgifterne til nedrivning af gamle bygninger på Birkedommervej på Økonomiudvalgets bevilling Salg af Rettigheder m.v., funktion 0.25.10.3 (Faste ejendomme, fælles formål) med modpost på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen), indtil der findes endelig finansiering,  
  4. at der gives en tillægsbevilling på 618 t. kr. (2012 p/l) i 2012 på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.65.87.7 (Refusion af købsmoms), da momsen ikke kan modregnes i momsrefusionsordningen med modpost på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen), indtil der findes endelig finansiering,  samt
  5. at den endelige finansiering sker via forventede merindtægter på 3.090 t.kr. (2012 p/l) på Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder m.v. Indtægtsbevillingerne til bevillingen Salg af rettigheder m.v. udmøntes i takt med modtagelsen af indtægterne i sagerne om bevillingsmæssige ændringer.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 2. december 2010 (2010-53260), at sælge ejendommen matr.nr. 1427 og 1288 Utterslev, København beliggende Birkedommervej/Smedetoften 14/Dortheavej 30, 2400 København NV, til Boligforeningen 3B med henblik på opførelse af 51 almene familieboliger under førsøgskonceptet AlmenBolig+ som en del af ’Boligpakke 1’.

 

I købsaftale er der angivet et maksimeret refusionsbeløb på 7.487 t. kr. inkl. moms til dækning af købers udgifter til forureningsoprensning, og 1.128 t. kr. til dækning af nedrivningsomkostninger (begge 2011 p/l).

 

Grunden er en svært forurenet tidligere fabriks-/industrigrund, og det viser sig nu, at grunden er mere forurenet end forventet. Grunden har været anvendt bl.a. til fiskemelsfabrik, autoværksted og oplagsplads, blandt andre har KTK (Kommune Teknik København) brugt grunden til opbevaring og servicering af maskiner mm. Der har nu på grunden vist sig at være uregistrerede nedgravede olietanke, ligesom de kendte hot-spot forureninger har vist sig at have et noget større omfang end forudset. Dette har medført, at man ikke forud for salget har kunnet lokalisere forureningskilderne og forudsige omfanget af forureningen. Udgifterne til oprensning af grunden er derfor blevet 1.274 t. kr. ekskl. moms højere end forudsat (2012 p/l).

 

Dertil kommer, at der siden tidspunktet for salget af ejendommen i 2010 er vedtaget en stramning af miljøkravene i Københavns Kommune, hvorfor nedrivningen nu også bl.a. skal indbefatte særlig håndtering af bly. Nedrivningsudgifterne er på den baggrund blevet 1.198 t. kr. ekskl. moms højere end forudsat (2012 p/l).

 

Det fremgår i øvrigt af den tidligere indstilling samt aftalen om salg af ejendommen, at: ”såfremt det under oprensningsarbejdet konstateres, at forureningen, mod forventning, ikke kan foretages indenfor de aftalte beløbsgrænser, kan køber hæve aftalen og Københavns Kommune skal herefter refundere såvel købesum som afholdte udgifter til nedrivning og foretagen oprensning”.

Løsning

I visse tilfælde når kommunen sælger ejendomme, hvor der er mistanke om andre særlige forhold, der kan have indflydelse på ejendommens værdi, står kommunen normalt for at afdække den økonomiske risiko ved at foretage diverse undersøgelser forud for salget.

 

I denne sag har det ikke været muligt fra starten at afdække samtlige forureningskilder, ligesom der ikke har været udført undersøgelser af pcb, asbest og bly forud for salget. Ejendommens værdi er således ikke som forudsat ved salget.

 

På baggrund heraf, og på baggrund af formuleringen i købsaftalen og indstillingen, jf. ovenfor, foreslås det, at der godkendes et tillæg til købsaftalen, hvorefter refusionsbeløbene hæves med hhv. 1.198 t. kr. og 1.274 t. kr. ekskl. moms (2012 p/l).

 

Økonomi

Der søges om en tillægsbevilling til dækning af merudgifter på 1.274 t. kr. (2012 p/l) til jordoprensning og 1.198 t.kr. (2012 p/l) til nedrivning af bygninger på Birkedommervej.

Det anbefales således, at der gives en tillægsbevilling i form af et rådighedsbeløb og en tilhørende anlægsbevilling på 1.274 t. kr. (2012 p/l) i 2012 til dækning af merudgifterne ved oprensning af grunden på Birkedommervej på
Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder m.v., funktion 0.52.81.3 (Faste ejendomme, Jordforurening), samt en tillægsbevilling i form af et rådighedsbeløb og en tilhørende anlægsbevilling på 1.198 t.kr. (2012 p/l) i 2012 til dækning af merudgifterne til nedrivning af gamle bygninger på Birkedommervej på Økonomiudvalgets bevilling Salg af Rettigheder m.v., funktion 0.25.10.3 (Faste ejendomme, fælles formål).

Det anbefales tillige, at der gives en tillægsbevilling på 618 t. kr. (2012 p/l) i 2012 på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.65.87.7 (Refusion af købsmoms), da momsen ikke kan modregnes i momsrefusionsordningen.

Der anvises kassemæssig dækning ved mersalg på Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder m.v., med mellemfinansiering på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen), idet det dog forudsættes, at de første 47 mio.kr. i mersalg overføres til finansiering af Copenhagen Arena, sådan som vedtaget i Borgerrepræsentationen d. 22. september 2011 (2011-117479), jf. bilaget Status - Salg af rettigheder m.v.

I forbindelse med salget af ejendommen i 2010 blev der opgjort et nettoprovenu på 3.596 t. kr. (2012 p/l) ekskl. moms. Provenuet må med denne indstilling nedskrives til 1.124 t. kr. (2012 p/l) ekskl. moms grundet de særlige forhold ved ejendommen.

Videre proces

Refusionsbeløbet afregnes overfor boligforeningen 3B, og opførelsen af de 51 almene boliger under forsøgskonceptet AlmenBolig+ kan fortsættes med henblik på indflytning i efteråret 2013.



Claus Juhl                    /Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indgå aftale om et tillæg til grundsalgsaftale med Boligforeningen 3B, om en forhøjelse af refusionsbeløbene med hhv. 1.274 t. kr. (2012 p/l) til jordoprensning og 1.198 t.kr. (2012 p/l) til nedrivning af bygninger på Birkedommervej, jf. 2. og 3. at-punkt,
  2. at der gives en tillægsbevilling i form af et rådighedsbeløb og en tilhørende anlægsbevilling på 1.274 t. kr. (2012 p/l) i 2012 til dækning af merudgifterne ved oprensning af grunden på Birkedommervej på Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder m.v., funktion 0.52.81.3 (Faste ejendomme, Jordforurening) med modpost på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen), indtil der findes endelig finansiering, 
  3. at der gives en tillægsbevilling i form af et rådighedsbeløb og en tilhørende anlægsbevilling på 1.198 t.kr. (2012 p/l) i 2012 til dækning af merudgifterne til nedrivning af gamle bygninger på Birkedommervej på Økonomiudvalgets bevilling Salg af Rettigheder m.v., funktion 0.25.10.3 (Faste ejendomme, fælles formål) med modpost på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen), indtil der findes endelig finansiering,  
  4. at der gives en tillægsbevilling på 618 t. kr. (2012 p/l) i 2012 på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.65.87.7 (Refusion af købsmoms), da momsen ikke kan modregnes i momsrefusionsordningen med modpost på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen), indtil der findes endelig finansiering.
  5. at den endelige finansiering sker via forventede merindtægter på 3.090 t.kr. (2012 p/l) på Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder m.v. Indtægtsbevillingerne til bevillingen Salg af rettigheder m.v. udmøntes i takt med modtagelsen af indtægterne i sagerne om bevillingsmæssige ændringer.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. oktober 2012

Indstillingen blev anbefalet.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 15. november 2012

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top