Mødedato: 15.11.2001, kl. 17:30

Medlemsforslag om børns trivsel i kommunens daginstitutioner

Medlemsforslag om børns trivsel i kommunens daginstitutioner

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 15. november 2001

Nr. 35 BR 470/01. Medlemsforslag om børns trivsel i kommunens daginstitutioner

(Stillet af Rikke Fog-Møller, Marie Jeppesen, Bente Møller, Morten Kabell, Mikkel Warming, Jens Kjær Christensen og Per Bregengaard (Alle Ø)):

Københavns Kommune tager børns sikkerhed og sundhed alvorligt. Der igangsættes et arbejde for at afdække børns trivsel og fysiske forhold i Københavns Kommunes daginstitutioner og opstille målsætninger for de elementer der har betydning for børns sikkerhed og sundhed institutionerne. På baggrund af dette arbejde udformes en handlingsplan til forbedring af de fysiske rammer for børn i københavnske daginstitutioner.

Daginstitutionernes personale og forældrebestyrelser skal være hovedsamarbejdspartnere i udarbejdelse af undersøgelser, opstilling af målsætninger og handlingsplaner.

Udredningsarbejdet kan tage udgangspunkt i undersøgelser og anbefalinger fra embedslægen, sundhedsplejersker, de pædagogiske organisationer, daginstitutionspersonalets sikkerhedsudvalg, Københavns Forældre Organisation, forældrebestyrelser, Arbejdstilsyn, rapporter fra Arbejdsministeriet, Folkesundhedsplanen m.m..

Som grundlag for at tage stilling til de lokale miljø- og sundhedsforhold i udredningsarbejdet udarbejdes endvidere en oversigt til daginstitutionerne hvor socialministeriets oversigt over regler og retningslinjer tilføjes Københavns kommunes egne målsætninger for f.eks. økologisk kost, miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, personalepolitiske målsætninger og andre relevante retningslinjer og målsætninger.

 

 

Socialdemokratiet stillede følgende forslag:

Sagen henvises til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Enhedslisten stillede følgende forslag:

Sagen henvises til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Begge forslag blev godkendt.

 

Til top