Mødedato: 15.11.2001, kl. 17:30

Etablering af Københavns Voksenuddannelsescenter

Etablering af Københavns Voksenuddannelsescenter

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 15. november 2001

 

BR 472/01

Etablering af Københavns Voksenuddannelsescenter

Etablering af Københavns Voksenuddannelsescenter

Indstilling om, at Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) etableres med et hovedcenter og afdelinger som beskrevet i sagsbeskrivelsen. Der nedsættes ikke lokalråd ved centrets afdelinger, at forslag til vedtægter for centerrådet godkendes, at de nuværende eksterne medlemmer af centerrådet ved VUC København indgår i KVUC´s centerråd, indtil nyvalg har fundet sted, samt at Borgerrepræsentationen bemyndiger udvalget til i henhold til lov om almen voksenuddannelse og voksenuddannelsescentre at godkende KVUC´s udbud af tilbudsfag inden for almen voksenuddannelse, udbudet af særlige fagtilbud, der er baseret på lokale fagbeskrivelser og fagudbuddet inden for studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

(Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen,

at Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) etableres med et hovedcenter og afdelinger som beskrevet i sagsbeskrivelsen. Der nedsættes ikke lokalråd ved centrets afdelinger

at forslag til vedtægter for centerrådet godkendes

at de nuværende eksterne medlemmer af centerrådet ved VUC København indgår i KVUC´s centerråd, indtil nyvalg har fundet sted

at Borgerrepræsentationen bemyndiger udvalget til i henhold til lov om almen voksenuddannelse og voksenuddannelsescentre at godkende KVUC´s udbud af tilbudsfag inden for almen voksenuddannelse, udbudet af særlige fagtilbud, der er baseret på lokale fagbeskrivelser og fagudbuddet inden for studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 3. oktober 2001:

Per Bregengaard fremsatte forslag om en forlængelse af høringsfristen til 6 uger.

Forslaget blev forkastet med 3 stemmer for og 4 stemmer imod. For stemte F og Ø. Imod stemte A, V og Aage Pedersen. Ingen undlod at stemme.

Der var herefter enighed om at ændre forvaltningens 3. at således, at høringsfristen bliver forlænget frem til den 29. oktober 2001, og sagen bliver behandlet på udvalgsmødet den 7. november.

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger med ændringerne af 3. at.

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2001

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

 

RESUME

Etableringen af Københavns Voksenuddannelsescenter, KVUC, blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 23. august 2001 med udgangspunkt i det nuværende Vesterbro Enkeltfags-HF og VUC-København. De konkrete indstillinger omkring centerstruktur og forslag til vedtægter for Centerrådet mv. forelægges hermed for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Indstillingen om den videre proces med etablering af KVUC blev fremlagt på udvalgsmøde den 3. oktober 2001. Efterfølgende har de fremlagte forslag om centerstruktur og vedtægter været til høring på Vesterbro Enkeltfags HF og VUC København.

Det foreslås, at det eksisterende VUC, Helgolandsgade 6, etableres som hovedcenter med afdelinger på følgende adresser: Gasværksvej 22, Peder Vedels Gade 8-10 og Lersø Parkallé 2, således at de hidtidige undervisningslokaliteter opretholdes.

Efter bekendtgørelsen om voksenuddannelsescentre nr. 717 af 19. juli 2000 fastsætter Amtsrådet, dvs. Borgerrepræsentationen i København, centerrådets nærmere sammensætning, valgmåde og valgperiode.

Det foreslås, at centerrådets sammensætning afspejler behovene i den samlede institution således, at aftagerinstitutioner og samarbejdsparter repræsenteres med to medlemmer. Borgerrepræsentationen har efter bekendtgørelsen om voksenuddannelsescentre mulighed for at beslutte, at andre grupper, foreninger mv. efter lokalt behov repræsenteres i centerrådet.

Centerrådssammensætningen afspejler endvidere, at der både er AVU- og hf-undervisning på KVUC, og at personale fra begge uddannelser skal være repræsenteret i centerrådet.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Efter høring på de berørte institutioner blev etableringen af KVUC vedtaget til indstilling til Borgerrepræsentationen på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 20. juni 2001.

På møde den 23. august 2001 godkendte Borgerrepræsentationen Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning af 20. juni 2001, og hermed blev KVUC´s etablering i henhold til § 12 i lov nr. 668 af 7. juli 2000 om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre vedtaget.

Ansættelse af ny forstander sker pr. 1. december 2001.

Der er i forvaltningen nedsat en planlægningsgruppe bestående af repræsentanter for ledelse, lærere og teknisk administrativt personale på VUC København og Vesterbro Enkeltfags HF samt repræsentanter fra Ungdoms- og Voksenområdet. Planlægningsgruppen har nedsat tre arbejdsgrupper, som udarbejder forslag til henholdsvis ny udvalgsstruktur på KVUC, plan over nye kontor- og administrationsforhold (telefon, edb m.v.) samt plan for informationsarbejdet i forhold til den nye institution (ny hjemmeside, brevpapir, skiltning etc.).

Centerstruktur

Det foreslås, at centerstrukturen på det nye KVUC består af hovedcentret i Helgolandsgade 6, med afdelinger på følgende adresser: Gasværksvej 22, Peder Vedels Gade 8-10 og Lersø Parkallé 2.

Efter bekendtgørelsen om voksenuddannelsescentre skal der nedsættes lokalråd, hvis et voksenuddannelsescenter omfatter flere afdelinger. Dette kan dog undlades, hvis afdelingerne og hovedsædet er beliggende i samme kommune. Det foreslås, at der ikke nedsættes lokalråd ved afdelingerne.

Centerråd

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen havde til udvalgets møde den 3. oktober 2001 foreslået, at centerrådet får følgende sammensætning:

2 repr. for Borgerrepræsentationen

1 repr. for LO

1 repr. for DA

2 repr. for lærerne (1 fra AVU, 1 fra HF)

2 repr. for det teknisk-administrative personale

2 repr. for kursister (1 fra AVU og 1 fra HF)

3 repræsentanter for aftagerinstitutioner og samarbejdsparter

Bestemmelser om centerråd, valgmåde, valgperiode m.v. fremgår af forslag til vedtægter for centerrådet, som er vedlagt som bilag til denne indstilling.

I følge bekendtgørelsen om voksenuddannelsescentre § 2, stk. 3, kan centerrådet efter Borgerrepræsentationens bestemmelse omfatte repræsentanter for andre grupper, foreninger m.v. efter lokalt behov. Denne bestemmelse benyttes i sammensætningen. Forvaltningen havde oprindelig foreslået, at 3 repræsentanter for aftagerinstitutioner og samarbejdsparter indgår i centerrådet.

De centerrådsmedlemmer, der ikke repræsenterer kursister og personale skal udgøre et flertal i centerrådet. Dette er sikret i den indstillede sammensætning.

Forstanderen for KVUC er tilforordnet for centerrådet.

Forstanderen indstiller forslag om medlemmer fra aftagerinstitutioner og samarbejdsparter til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens godkendelse.

Forslaget til centerstruktur og vedtægterne for centerrådet har efter udvalgets møde den 3. oktober 2001 været til høring i centerrådet på VUC København og i bestyrelsen på Vesterbro Enkeltfags-HF med høringsfrist 29. oktober 2001.

Bestyrelsen på Vesterbro Enkeltfags-HF har ingen bemærkninger til de fremsendte forslag.

Centerrådet og samarbejdsudvalget ved VUC København har forslag om præciseringer om centerstrukturen, samt udvalgets kompetence til at godkende udbud af tilbudsfag og særlige fagtilbud, hvilket er indføjet i revideret udkast til vedtægter.

Vedrørende vedtægterne for centerrådet har VUC København bemærkninger til antallet af medlemmer i centerrådet.

Centerrådet foreslår en reduktion i antallet af medlemmer fra 13 til 11. Denne tilvejebringes ved, at der foreslås 1 repræsentant for det teknisk-administrative personale i stedet for 2, og 2 repræsentanter for aftagerinstitutioner og samarbejdsparter i stedet for 3.

Reduktionen er et udtryk for ønsket om et mere operationelt centerråd. I den forbindelse vurderer centerrådet, at den foreslåede repræsentation for det teknisk-administrative personale i forhold til denne gruppes interesser er en overdrivelse.

Endvidere vurderer centerrådet, at 2 repræsentanter for aftagerinstitutioner er tilstrækkeligt.

Centerrådet foreslår desuden, at de nuværende eksterne medlemmer af centerrådet indgår i KVUC´s centerråd indtil nyvalg har fundet sted.

På baggrund af bemærkningerne fra VUC foreslår Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at ønskerne fra VUC imødekommes. Dette er derfor indarbejdet i udkast til vedtægter, ligesom det nu fremgår af indstillingen, at de nuværende eksterne medlemmer af centerrådet ved VUC-København indgår i KVUC´s centerråd, indtil nyvalg har fundet sted

Centerstrukturen og vedtægterne for centerrådet forventes forelagt for Borgerrepræsentationen den 6. december 2001.

 

Budgetmodel

Uddannelses- og Ungdomsudvalget fik på udvalgsmøde d. 24. oktober 2001 forelagt taxametermodellen for KVUC. Udvalget bemyndigede forvaltningen til i samarbejde med KVUC at foretage tekniske justeringer i taxameteret.

Forslaget er til høring på VUC og Vesterbro Enkeltfags HF med høringsfrist den 23. november 2001.

Økonomi

Udgifterne til samkøring af de to nuværende institutioner til koordinering af information, IT-systemer, telefoner, logomateriale mv. forventes afholdt inden for det budget, der er afsat til voksenuddannelserne.

 

Høring

Ingen yderligere bemærkninger

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Bilag 1: Udkast til vedtægt for Centerrådet (rev.)
  • Bilag 2: Høringssvar fra VUC og Vesterbro Enkeltfags-HF

 

 

 

 

Peter Rasmussen

Birgit Smedegård

 

 

Til top