Mødedato: 15.11.2001, kl. 17:30

Medfinansiering af "Byudvikling i Fællesskaber"

Medfinansiering af "Byudvikling i Fællesskaber"

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 15. november 2001

 

BR 448/01

Medfinansiering af "Byudvikling i Fællesskaber"

Medfinansiering af "Byudvikling i Fællesskaber"

Indstilling om, at der bevilges 260.000 kr. til medfinansering af forprojekt: "Byudvikling i fællesskaber", som en del af partnerskab mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer KSB og FB for boligafdelingerne i Hørgården, Remisevænget og Dyvekevænget og at beløbet tilvejebringes ud af de 50 mio. kr., der er afsat til byudviklingspujlen, som led i den boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. Juni 2001, samt at finansieringen finder sted over konto 8.05.5 (kassen).

(Økonomiudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen anbefaler,

at der bevilges 260.000 kr. til medfinansering af forprojekt: "Byudvikling i fællesskaber", som en del af partnerskab mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer KSB og FB for boligafdelingerne i Hørgården, Remisevænget og Dyvekevænget og

at beløbet tilvejebringes ud af de 50 mio. kr., der er afsat til byudviklingspujlen, som led i den boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. Juni 2001.

Økonomiudvalgets beslutning den 30. oktober 2001

Anbefalet, idet finansieringen finder sted over konto 8.05.5 (kassen).

 

 

RESUME

FB Remisevænget Nord, FB Remisevænget Øst, FB Remisevænget Vest, FB Dyvekevænget og KSB Hørgården har ved Fællesadministrationen 3B ansøgt Københavns Kommune om 260.000 kr. til forprojektet: "Byudvikling i fællesskaber – partnerskab mellem Ørestad og Sundbyvester", hvortil By- og Boligministeriet har givet tilsagn om 440.000 kr. forudsæt en kommunal medfinansiering.

Formålet med projekt Byudvikling i fællesskaber er at skabe sammenhæng mellem udviklingen i Ørestad og Sundbyvester-området til gavn for områdets beboere og brugere. Der er tale om et forprojekt, som er en del af den aftale, som Borgerrepræsentationen tiltrådte den 13. juni 2001 i form af partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer KSB og FB for boligafdelingerne i Hørgården, Remisevænget Nord, Øst og Vest og Dyvekevænget. Forprojektet hænger endvidere sammen med den ansøgning til By- og Boligministeriet om at blive udpeget til modelområde, som Borgerrepræsentationen den 6. september 2001 godkendte.

Projektet har til hensigt at danne grundlag for at etablere et lokalt udviklingsforum for erhverv og beskæftigelse. Projektet har ligeledes til hensigt at fastholde engagementet blandt de aktive aktører såvel borgere som professionelle.

Som grundlag for etablering af Udviklingsforum/partnerskab for erhverv og beskæftigelse foretages en interessentanalyse og undersøgelse af, hvilke faglige kvalifikationer den ledige arbejdskraft i Sundbyvesterområdet er i besiddelse af.

SAGSBESKRIVELSE

FB Remisevænget Nord, FB Remisevænget Øst, FB Remisevænget Vest, FB Dyvekevænget og KSB Hørgården har ved Fællesadministrationen 3B ansøgt By- og Boligministeriets Bypulje om støtte til projektet Byudvikling i fællesskaber – partnerskab mellem Ørestad og Sundbyvester og fået tilsagn om 440.000 kr. Tilsagnet forudsætter en kommunal medfinansiering på 260.000 kr., som 3B på vegne af ovennævnte boligselskaber har ansøgt Københavns Kommune om.

Formålet med projekt Byudvikling i fællesskaber er at skabe sammenhæng mellem udviklingen i Ørestad og Sundbyvester-området til gavn for områdets beboere og brugere. I Sundbyvester-området er der ledig arbejdskraft, som vil kunne efterspørge en del af de nye arbejdspladser i Ørestad. Ligeledes kan Sundbyvester tilbyde virksomhedernes tilflyttende medarbejdere et stort og varieret udbud af boliger.

Der er tale om et forprojekt af ½ - 1 års varighed, som er en del af den aftale Borgerrepræsentationen tiltrådte den 13. juni 2001i form af partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer KSB og FB for boligafdelingerne i Hørgården, Remisevænget Nord, Øst og Vest og Dyvekevænget. I partnerskabsaftalen er der bl.a. enighed om at indsatsen for at beskæftige lokale ledige på lokale arbejdspladser styrkes i takt med at Ørestaden udbygges.

Forprojektet hænger endvidere sammen med den ansøgning til By- og Boligministeriet om at ovennævnte boligafdelinger bliver udpeget til modelområde, som Borgerrepræsentationen den 6. september 2001 godkendte. Modelområdeansøgningen for Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården indeholder forslag til følgende indsatsfelter: 1. Boligkvalitet, frihedsgrader og beboersammensætning 2. Erhverv og beskæftigelse 3. Særlig indsats for unge 4. Kultur og fritid og 5. Del i udviklingen – indsats for beboere med særlige behov. I forlængelse heraf kan det oplyses, at der er søgt om omprioriteringsmidler i Landsbyggefonden på 495 mio. kr..

Projektet har til hensigt at danne grundlag for at etablere et lokalt udviklingsforum i form af temapartnerskab om erhverv og beskæftigelse. Projektet har ligeledes til hensigt at fastholde engagementet blandt de aktive aktører såvel borgere som professionelle.

Som grundlag for etablering af Udviklingsforum/partnerskab for erhverv og beskæftigelse foretages en interessentanalyse og undersøgelse af, hvilke faglige kvalifikationer den ledige arbejdskraft i Sundbyvesterområdet er i besiddelse af. Den nærmere udformning af forprojektets undersøgelser vil ske i samarbejde med Økonomiforvaltningens Kvarterløftsekretariat.

Byudvikling i Fællesskaber er et resultat af en lokal proces, der startede i foråret 1999 med en række initiativer i forhold til opretholdelse og styrkelse af den lokale service. I efteråret 1999 afholdt Byudvalgsprojektet i Remisevænget en konference for beboere og repræsentanter for institutioner og foreninger i området. Konferencen blev fulgt op med nedsættelse af arbejdsgrupper og en initiativgruppe med deltagelse af beboerrepræsentanter, FAF ved lokalcenter Amagerbro og Sundby Syd, FB og repræsentanter for det lokale idræts- og erhvervsliv. Efterfølgende er By- og Boligministeriet den 30. august 2000 blevet ansøgt om støtte til et forprojekt.

ØKONOMI

Det samlede budget for forprojektet er på 1.055.000 kr. De almene boligorganisationer ved Fællesadministrationen 3B har modtaget tilsagn fra By- og Boligministeriet om tilskud på kr. 440.000, der kun udløses såfremt Københavns Kommune indgår i projektet ved relevant medfinansiering. Der ansøges derfor om 260.000 kr. som medfinansiering fra Københavns Kommune.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af "Boliger for alle – boligpolitisk strategiplan" blev der afsat 50 mio. kr. til byudvikling i form af en byudviklingspulje. Byudviklingspuljen skal anvendes til at støtte lokale initiativer og projekter med høj grad af medfinansiering i udvalgte områder herunder større almene bebyggelser f.eks. Tingbjerg og Remisevænget og realisering af partnerskabsaftaler.

Det foreslås derfor at den kommunale medfinansiering på 260.000 kr. tilvejebringes fra byudviklingspuljen.

 

 

Erik Jacobsen

/ Paul Sax Møller

 

 

BILAG

  1. Ansøgning om medfinansiering af Byudvikling i Fællesskab af 4. oktober 2001 fra 3B
  2. Tilsagn om støtte fra By- og Boligministeriet af 13. november 2000
  3. Ansøgning til Bypuljen – et fælles boligområde – Byudvikling i fællesskaber – partnerskab mellem Ørestad og Sundbyvester
Til top