Mødedato: 15.06.2005, kl. 16:00

Salg af nedlagt vejareal

Se alle bilag

Salg af nedlagt vejareal

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005

 

 

BR 367/05

Salg af nedlagt vejareal

Salg af nedlagt vejareal

 

 

(Økonomiudvalget)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:

 

at      et vejareal på 87 m2, som ifølge lokalplan nr. 376 kan nedlægges, beliggende ved Sundholmsvej 29, sælges til Ejendomsselskabet af 1.11.1979 ApS, Køgevej 98, 2630 Taastrup for en kontant købesum på 350.610 kr. og i øvrigt på de nedenfor anførte vilkår.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005

Anbefalet.

 

 

RESUME

Kommunen har modtaget en henvendelse fra Ejendomsselskabet af 1.11.1979 ApS om køb af et vejareal ved Sundholmsvej 29, som ifølge lokalplan 376 kan nedlægges.

 

Ejendomsselskabet vil efter en række magelæg/matrikulære ændringer, som forudsættes i lokalplanen, være ejer af naboejendommen, og det nedlagte vejareal er nødvendigt for at opfylde den principielle bebyggelsesplan i henhold til lokalplanen. Ifølge lokalplanredegørelsen ønsker Ejendomsselskabet af 1.11.1979 ApS at opføre et nyt boligbyggeri med ca. 50 boliger.

 

Prisen for vejarealet er fastsat til foreløbig 350.610 kr., svarende til 3.100 kr. pr. m2 byggeret. Bebyggelsesprocenten er 130.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Vejarealet kan ifølge lokalplan nr. 376 – "Finlandsgade" – nedlægges/ophæves, når betingelserne herfor er opfyldt. Vejarealet er endvidere omfattet af principiel bebyggelsesplan i lokalplanen, jfr. den som bilag vedlagte plan. På den baggrund har Ejendomsselskabet af 1.11.1979 (Ejendomsselskabet) henvendt sig til Økonomiforvaltningen for at erhverve arealet. Ifølge lokalplanredegørelsen ønsker Ejendomsselskabet at opføre et nyt boligbyggeri med ca. 50 boliger.

Ejendomsselskabet vil være ejer af naboejendommen, når en række magelæg/matrikulære ændringer, som forudsættes i lokalplanen er gennemført.

Ejendomsmæglerfirmaet Sadolin & Albæk har anslået prisen til 3.100 kr. pr. m2 byggeret, hvilket giver en pris på 350.610 kr. for vejarealet på 87 m2. Ifølge lokalplanen er der en bebyggelsesprocent på 130.

Offentligt udbud

Arealet kan ikke selvstændigt bebygges, hvorfor det ikke har været i offentligt udbud, jfr. lov om kommunernes styrelse § 68, jfr. § 2, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, hvorefter offentligt udbud kan undlades, når ejendommen er under 2.000 m2 og ikke selvstændigt kan bebygges.

Planforhold

Som ovenfor nævnt er arealet omfattet af lokalplan nr. 376 – "Finlandsgade", som fastlægger området til helårsboliger. Endvidere kan der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger.

Salgsvilkår

Som ovenfor beskrevet er købsprisen fastsat til 350.610 kr.

 

Købesummen forfalder til betaling på overtagelsesdagen, der fastsættes til den 1. i måneden efter, at Borgerrepræsentationen har tiltrådt salget.

 

Ejendommen overtages, som den er og forefindes. Bortset fra vanhjemmel påtager Københavns Kommune sig intet ansvar for ejendommen, herunder bundforholdene, eventuel forurening og grundens beskaffenhed i øvrigt.

 

Køber afholder samtlige udgifter i forbindelse med erhvervelsen og vejnedlæggelsen, herunder diverse vejmæssige ændringer blandt andet eventuelle retableringsarbejder, der skal foretages på grund af vejnedlæggelsen.

ØKONOMI

Salget af vejarealet vil indbringe et kontant provenu på 350.610 kr.

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Den nuværende naboejendom har ifølge Miljøkontrollens hjemmeside tidligere været anvendt til forskellige typer af industri, herunder bogbinderi, kemisk fabrik, servicestation og snedkerværksted. Siden 1971 har ejendommen været anvendt til kollegium (Rasmus Nielsens Kollegium).

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Plan

 

 

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

 

Til top