Mødedato: 15.06.2005, kl. 16:00

Forespørgsel til borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005

BR 387/05

Forespørgsel til borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Forespørgsel til borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

(Stillet af Lise Helweg, V):

Borgmesteren bedes redegøre for forløbet omkring forvaltningens indblanding i konstitueringssagen fra Børn og Ungevalget, samt redegøre for formålet med denne utidige indblanding.

Borgmesteren bedes herunder tilkendegive, med hvilken hjemmel Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indkaldte dommer- og psykologkollegiet til møder den 16. marts og 4. april d.å., hvor de sagkyndige medlemmer blev udæsket svar på spørgsmål vedr. deres stillingstagen til en under Børne- og Ungeudvalget henhørende sag.

Borgmesteren bedes ligeledes redegøre for, hvorfor kun en udvalgt del af udvalget blev kaldt til møde med forvaltningen, samt hvorfor udvalgets formand end ikke var orienteret herom.

Endeligt bedes borgmesteren redegøre for baggrunden for, at forvaltningen indkalder til møder, hvor den udsendte dagsorden ikke behandles, men hvor mødets indhold viser sig at være et andet.

INDSTILLING

Motivering:

Børn- og Ungeudvalget har valgt en ny formand den 8. marts d.å., da posten i perioden blev ledig som følge af Karen Hækkerups udtræden af udvalget.

Efter serviceloven er Børn- og Ungeudvalget suverænt i spørgsmål om udvalgets konstituering. Alle medlemmer har stemmeret.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indkaldte efterfølgende de sagkyndige medlemmer til møde i forvaltningen, på hvilket disse blev pålagt at redegøre for "den praksisændring i forbindelse med konstitueringen", som havde fundet sted i og med at dommere og psykologer tog stilling i spørgsmålet om valg af formand.

Som formand for udvalget er jeg dybt forundret over, hvilket formål forvaltningen forfulgte, da de valgte at afæske de indkaldte medlemmer en forklaring. Derfor anmoder jeg hermed borgmesteren om en forklaring – for det var da formentligt ikke et politisk (og dermed usagligt) formål der lå bag forvaltningens indkaldelse til mødet?

Der ud over ser jeg frem til at få afkræftet, at det er sædvanlig praksis at indkalde til møder med en "skindagsorden", for så i møderne at konfrontere borgere og andre med spørgsmål, som de pågældende forudgående har tilkendegivet ikke at ville mødes om.

Jeg ser frem til at borgmesteren kaster nærmere lys over sagen.

Til top