Mødedato: 14.06.2000, kl. 16:00

Tillæg til Kommuneplan med VVM-redegørelse (Prøvestenen og Ny Amager Strandpark)

Tillæg til Kommuneplan med VVM-redegørelse (Prøvestenen og Ny Amager Strandpark)

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. juni 2000

 

BR 287/2000

Tillæg til Kommuneplan med VVM-redegørelse (Prøvestenen og Ny Amager Strandpark)

Endelig vedtagelse af tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 med VVM-redegørelse ("Prøvestenen og Ny Amager Strandpark") (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at miljøgodkendelse for deponering af forurenet jord og etablering af karteringsanlæg i forbindelse med opfyldninger ved Prøvestenen vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer og tilføjelser

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, § 6, stk. 1, pkt. a), § 10, stk. 2, pkt. h) og § 12, pkt. a) og b) med tilhørende ændrede tegninger nr. 27.372 og 27.373, der erstatter tegning nr. 27.336 og 27.337

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til lokalplan "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af kommuneplantegningen med angivelse af en mulighed for at regulere et kajareal inde i Prøvestenshavnen

at den til kommuneplantillægget tilknyttede VVM-redegørelse tiltrædes med de ændringer, som fremgår af sagsbeskrivelsen og de tilhørende bilagsnotater C-I

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 22. maj 2000

Tiltrådt.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2000

Anbefalet

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) afgav følgende bemærkning:

"Enhedslisten er bekymret for den voldsomme trafikstigning, dette projekt vil medføre, og vil foreslå, at der etableres tvangsruter for den tunge trafik i opfyldningsperioden".

 

Økonomiudvalgets beslutning den 30. maj 2000

Anbefales.

Per Bregengaard videreførte Enhedslistens bemærkning fra Bygge- og Teknikudvalget.

 

 

RESUME

I forbindelse med den offentlige høring af planforslagene er der modtaget 31 henvendelser, herunder en indsigelse (et betinget veto) fra Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, bemærkninger fra Trafikministeriet, Planlægningsafdelingen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv, Københavns Amt og Københavns Havn.

Miljø- og Energiministeriets indsigelse er indsendt på baggrund af, at Miljøstyrelsen mener, at der er en række forhold i VVM-redegørelsen og miljøgodkendelsen, der ikke giver en tilfredsstillende dokumentation for beskyttelsen af vandmiljøet i Øresund, og at der kan være uoverensstemmelse i forhold til gældende bestemmelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Der har været afholdt møder mellem Københavns Kommune og Miljø- og Energiministeriet, hvor der er opnået enighed om forskellige supplerende aktiviteter som forudsætning for, at planforslagene vil kunne vedtages endeligt. På baggrund af disse møder er der indgået aftale mellem Miljøstyrelsen og Københavns Kommune om, at kommunen gennemfører en række initiativer og undersøgelser og indarbejder resultaterne i forslagene. Miljøkontrollen har iværksat disse initiativer og undersøgelser, som er indarbejdet i de endelige planer. Miljø- og Energiministeriets indsigelse forventes hermed at være bortfaldet.

Ud over de 4 henvendelser fra offentlige myndigheder er modtaget 27 henvendelser fra foreninger, interesseorganisationer, enkeltpersoner og virksomheder.

Hovedsynspunkterne i de fleste henvendelser vedrører samme emnekreds. Hovedparten af indsigelserne handler om etablering af Ny Amager Strandpark og forhold knyttet hertil. Det kritiseres bl.a., at lokalplanen ikke allerede nu tager stilling til udformningen af Ny Amager Strandpark, men først ved supplerende lokalplan. Det anføres, at dette ikke er i overensstemmelse med Kommuneplan 1997, der siger, at opfyldninger ved Prøvestenen og Ny Amager Strandpark kun kan ske som led i en samlet plan herfor. Der er nogle henvendelser, der er imod Ny Amager Strandparkprojektet, og der gives udtryk for, at man kan forbedre strandparken uden at bruge 200 mio. på projektet. En række henvendelser vedrører opfyldningen ved Prøvestenen, hvor der bl.a. rejses tvivl om, der vil kunne ske forurening herfra.

Efter offentlig høring af planforslagene forslås planerne vedtaget med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af lokalplanens § 3, stk. 1, § 6, stk. 1, pkt. a), § 10, stk. 2, pkt. h) og § 12, pkt. a) og b) med tilhørende ændrede tegning nr. 27.372 og 27. 373, der erstatter tegning nr. 27.336 og 27.337, af tegningen til kommuneplantillægget. Endvidere foreslås miljøgodkendelsen vedtaget med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer og tilføjelser.

Ændringerne i lokalplanforslaget vedrører mulighed for et foretage en mindre opfyldning i Prøvestenshavnen med henblik på at erstatte en eksisterende træbrygge med en egentlig kaj, udvidelse af rumfangsbestemmelsen i området for flydende bulk fra 4,5 m3/m2 til 6 m3/m2 samt en redaktionel ændring. Kommuneplantegningen suppleres, så den viser den nævnte mindre opfyldning.

Da ændringerne enten er af redaktionel karakter, er af mindre omfang, kun berører området internt, eller er udløst af de omtalte supplerende undersøgelser, hvori det vurderes, at der ingen problemer er med opfyldningen, vurderes fornyet høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, ufornøden.

SAGSBESKRIVELSE

a. Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 10. februar 2000 Økonomiudvalgets indstilling af 1. februar 2000, Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 2. februar 2000 og Miljø- og Forsyningsudvalgets indstilling af 7. februar 2000 om offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, forslag til miljøgodkendelse samt lokalplanforslag "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" (sag 53/2000, dagsordenens punkt 14).

Et eksemplar af det materiale, der har været fremlagt i forbindelse med offentliggørelsen, indeholdende aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag samt lokalplanpjecen, bekendtgørelsesannoncen og resolutionsoversigt er fremlagt til eftersyn i henholdsvis Borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal værelse 36 og i Miljø- og Forsyningsforvaltningens journal, Rådhuset, 1. sal, værelse 56.

b. Offentliggørelse

Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 22. februar 2000 til den 25. april 2000. Der er udsendt 586 lokalplanpjecer til ejere, lejere og brugere og 74 mapper med hele plangrundlaget til interessegrupper, foreninger og lignende.

I offentlighedsperioden er der modtaget 31 henvendelser. Henvendelserne er nummererede, og nr. 1-4 kommer fra offentlige myndigheder, 5-8 fra foreninger i nærområdet, 9-16 fra individuelle indsigere, 17-25 fra interesseorganisationer og 26-31 fra Københavns Havn, I/S Amager Forbrænding, RGS 90 og Hovedstadens Jordrens.

De modtagne henvendelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til generelle spørgsmål, i Bygge- og Teknikforvaltningen for så vidt angår lokalplanforslaget, i Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til forslag til kommuneplantillæg og i Miljø- og Forsyningsforvaltningen for så vidt angår bemærkninger til VVM-redegørelsen samt forslaget til miljøgodkendelse.

En oversigt over henvendelserne er vedlagt som bilag A.

I nedenstående gennemgang er hovedsynspunkterne i indsigelserne emnemæssigt opdelt og behandlet, alt efter om der er tale om generelle bemærkninger, bemærkninger til forslaget til kommuneplantillæg, VVM-redegørelsen, miljøgodkendelsen eller forslaget til lokalplan. Inden for hver hovedgruppe behandles synspunkterne emnevis med angivelse af, hvilke skrivelser der har berørt de pågældende emner.

c. Generelle bemærkninger

I henvendelse nr. 3 fra Københavns Amt informerer amtet om, at Udvalget for Teknik og Miljø har behandlet det fremsendte materiale og ingen bemærkninger havde hertil, idet udvalget dog ikke hermed har taget stilling til den fremtidige udformning af Amager Strandpark. Sagen vil blive forelagt Amtsrådet på mødet den 10. maj 2000, og Københavns Kommune vil herefter blive informeret om Amtsrådets beslutning. Københavns Amt har efterfølgende i brev af 9. maj 2000 orienteret om, at Amtets økonomiudvalg i mødet den 26. april 2000 på Amtsrådets vegne har besluttet, "at Københavns Kommune meddeles, at Københavns Amt ikke har bemærkninger til kommuneplanforslaget, idet der dog ikke hermed er taget stilling til den fremtidige udformning af Amager Strandpark." Det fremgår endvidere, at der ved sagens behandling var følgende mindretal: "Et mindretal bestående af Det Radik ale Venstre ønsker pålæg om anvendelse af den bedst mulige teknologi i forbindelse med deponering af hensyn til vandmiljøet."

Henvendelse nr. 22-24 fra Friluftsrådet, Rivieraudvalget og Sundby Lokalråd udtrykker, at de stort set er tilfredse med lokalplanforslaget, kommuneplantillægget og miljøgodkendelsen, og at de er enige i hovedsigtet.

Henvendelse nr. 19 fra Dansk Forening for Rosport kan bifalde projektets formål, og håber, at det kommer til at omfatte foranstaltninger til fremme for rosporten langs Østamagers kyst.

I) Indskrænkelse af fiskeriterritoriet

Henvendelse nr. 4 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og nr.18 fra Danmarks Fiskeriforening gør opmærksom på, at gennemførelse af planerne vil medføre indskrænkelse af fiskeriterritoriet både for så vidt angår Ny Amager Strandpark og Prøvestenen. Det oplyses, at området snart er det sidste naturlige fladvand i denne del af Øresund, der er tilbage til fiskeyngel, og at ålegræsfeltet ved Prøvesten er både en vigtig yngleplads og opvækstområde for fisk. Om sommeren fiskes der efter ål og om efteråret og vinteren efter torsk, sild og skrubber. En fortrængning af erhvervsfiskeriet fra området kan i værste fald betyde et totalt ophør af fiskepladsen, da fiskeriet vil komme i direkte kontakt med skibstrafikken gennem sejlrenden. Der er ca. 5 erhvervsfiskere fra Kastrup Havn, der driver fiskeri i dette område. Hver båd har e n minimumsindtægt på 100.000 kr. for salg af fisk fra dette område. Indsigerne mener, at hvis de planlagte opfyldninger gennemføres, vil det fuldstændigt ødelægge den gode fiskeplads, og at kommunens problem med bortskaffelse af forurenet jord ikke skal skade et givtigt fiskeri. Begge henvendelser gør opmærksom på, at såfremt lokalplanen vedtages på trods af indsigelserne, skal der indledes forhandlinger om erstatning for gener i forbindelse med anlægsarbejder på søterritoriet, samt permanent tabt fiskeri i henhold til bestemmelserne i Fiskerilovens §§ 76-80.

Bemærkning

Som det også fremgår af VVM-redegørelsens afsnit 5.11.2 - er det korrekt, at der drives et relativt intensivt fiskeri i opfyldningsområdet ved Prøvestenen, og at opfyldningen vil få indflydelse på dette fiskeri. Behandlingen af opfyldningsplanerne må derfor ske som en afvejning mellem de erhvervsmæssige, rekreative og bredere miljømæssige (bortskaffelse af forurenet jord) interesser, der knytter sig til de opfyldte arealer, og de fiskerimæssige interesser, der knytter sig til området i dag.

Det omhandlede område ved Prøvestenen er beliggende inden for havnens område, og det kan derfor diskuteres, om området er omfattet af det fiskeforbud, der ifølge havnereglementet gælder inden for havnens dækværker, og ifølge Landbrugs- og Fikseriministeriets bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1994 gælder for Københavns Havn på grund af kviksølvforurening af bundsedimentet.

Københavns Havn har dog hidtil i praksis tilladt fiskeri under forudsætning af, at det ikke er til gene for havnens aktiviteter.

Med hensyn til fiskerilovens bestemmelser er det således, at der i henhold til Fiskerilovens § 76 ikke må lægges hindringer i vejen for lovligt udøvet fiskeri. I henhold til § 77 må foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet i saltvandsområder, gøre bundforholdene uegnede til fiskeri eller i øvrigt påvirke fauna og flora på fiskeriterritoriet, kun foretages efter tilladelse, enten efter reglerne om statens overhøjhed på søterritoriet eller af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I henhold til § 78 kan der kun udstedes tilladelse, jf. § 77, når der er truffet endelig afgørelse eller indledt forhandling om erstatning i forhold til de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet, og hvis indtjening vil blive berørt af foranstaltningen eller indgrebet - eller spørgsmålet er henvist til et s&a elig;rligt nævn efter fiskerilovens §§ 79 og 80.

De anførte bestemmelser er ikke til hinder for, at planforslagene kan vedtages, men betyder, at den kommende bygherre skal tage initiativ til at gennemføre forhandlinger om erstatning med de berørte erhvervsfiskere, før der kan forventes tilladelse til at gennemføre de planlagte opfyldninger. Eventuelle erstatninger skal afholdes af bygherren.

II) Én samlet planlægning

I henvendelserne nr. 8 fra Sundby Sejlforening og 20-25 (Danmarks Naturfredningsforening, Miljøgruppen Øresund, Friluftsrådet, Rivieraudvalget, Sundby Lokalråd og Kolonihaveforbundet for Danmark) kritiseres, at selve udformningen af Ny Amager Strandpark sker ved supplerende lokalplan, hvorved indsigerne ikke mener, at der er tale om en samlet planlægning men om to delplaner, og at dette er i strid med kommuneplan 1997. Indsigerne er bekymrede for, at etableringen af Ny Amager Strandpark aldrig bliver til noget, og at en udvidelse af Prøvestenen alene vil medføre en forringelse af den nuværende strand. Henvendelse nr. 20 og 24 kræver, at lokalplanen stilles i bero indtil den supplerende lokalplan foreligger.

Bemærkning

Det fremgår af rammerne for lokalplanlægningen i Kommuneplan 1997, at der er muligheder for opfyldninger til havneformål ved Prøvestenen og til rekreative formål ud for Amager Strand, men at disse opfyldninger kun kan foregå som led i en samlet plan for Amagers østkyst.

Denne bestemmelse blev indføjet allerede i Kommuneplan 1993 med henblik på at sikre, at Københavns Havns planer om en udvidelse af erhvervshavnen ved Prøvestenen ikke senere ud fra kystdynamiske eller hydrauliske forhold skulle vise sig at gøre det vanskeligt eller umuligt at etablere en ny, fremskudt Amager Strandpark. Det skal bemærkes, at bestemmelsen drejer sig om en "samlet plan" og ikke om et "samlet projekt".

Kommuneplanens bestemmelser indebærer således ikke, at havneudvidelsen og den nye strandpark nødvendigvis skal etableres samtidig, selvom dette naturligvis af mange årsager ville være ønskeligt. Der er således ikke noget kommuneplanmæssigt til hinder for, at aktiviteterne på Østamager kan udmøntes i to konkrete delplaner for to delprojekter, blot de hver for sig holder sig inden for den samme overordnede ramme og plan for opfyldningerne.

Spørgsmålet om kystens principielle udformning på Østamager blev i 1996 afklaret i forbindelse med Amager Strandparkudvalgets rapport. Der er i rapporten angivet to forslag til udformning af kysten, som begge vil gøre det muligt både at udvide havnen ved Prøvestenen og at etablere en fremskudt strandpark med tilfredsstillende vand- og strandkvalitet. Forholdet er dokumenteret i tekniske bilag til rapporten – Indledende kystteknisk og miljømæssig udredning om udformning og placering af Ny Amager Strandpark, Rapport, marts 1996, udarbejdet af Dansk Hydraulisk Institut, Vandkvalitetsinstituttet, og Hasløv & Kjærsgaard, Arkitekter M.A.A. samt Ny Amager Strandpark, To alternativer vedr. strandens placering og opbygning, Rapport, marts 1996, udarbejdet af Dansk Hydraulisk Institut, Hostrup-Schultz & Sørensen, Rådgivende Ingeniører A/S og Hasløv & Kjærsgaard, Arkitekter M.A.A . Strandpark- udvalget s rapport udgør således en "samlet plan" for opfyldninger ved Amagers Østkyst, og i det omfang den – som det nu er tilfældet - lægges til grund ved Borgerrepræsentationens behandling af de aktuelle planforslag og i det videre arbejde med den nye strandpark er kravet i Kommuneplan 1997 således opfyldt.

Med hensyn til beslutningen om etablering af Ny Amager Strandpark har der siden årsskiftet 2000 været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Københavns og Tårnby Kommuner, Københavns Amt, Trafikministeriet, Københavns Havn, Ørestadsselskabet, Sundby Lokalråd og Rivieraudvalget. Arbejdet skal udmøntes i et forslag til udformning af Ny Amager Strandpark og finansieringen heraf samt en tidsplan for gennemførelsen. Dette beslutningsforslag forventes fremlagt til politisk behandling i juni 2000. Realiseringen af havneudvidelsen og strandparken i et samlet forløb må på denne baggrund vurderes som en aktuel mulighed.

III) Modstandere af projektet

I henvendelserne nr. 7 (Villabyen Hellebo), 13, 15 og 16 (individuelle indsigere) udtrykkes modstand imod, at der etableres en Ny Amager Strandpark med en fremrykket kystlinie.

Henvendelse nr. 7 giver udtryk for, at der ved en fremrykning af kystlinien vil komme en langsgående strøm, der er farlig for badende, og at vandet vil blive koldere. Ved udflytningen af kystlinien vil folk få langt til vandet, og man kan få klumpdannelser af folk ved adgangsvejene. I henvendelsen udtrykkes frygt for, at der ved opfyldningen af Prøvestenen og Ny Amager Strandpark vil ske en opstemning af vand og oversvømmelse af stranden og det omkringliggende boligområde. Efter de seneste byggearbejder i Øresund, Øresundsbroen og dens landanlæg samt Peberholmen har vandet et par gange været oppe ved Amager Strandvej.

Henvendelse nr. 7, 13 og 15 giver udtryk for, at udvidelsen af Ny Amager Strandpark ikke svarer til den reelle efterspørgsel, idet man er af den opfattelse, at det kun er 2-3 weekender om sommeren, at der er et reelt behov for mere plads.

I henvendelse nr. 16 anføres, at den nuværende strand er helt enestående, fordi den har en tilpas størrelse, lav vanddybde og er let at komme til. I henvendelse nr. 12 fra en individuel indsiger nævnes, at strandparken er meget velegnet til børnefamilier på grund af det lave vand.

I henvendelse nr. 7, 13, 15 og 16 anføres endvidere, at den nuværende strandpark kan forbedres ved få tiltag som f.eks. at lave stranden 50 m bredere, fremskudte sanddiger, almindelig vedligeholdelse evt. med forlængelse af badebroerne, eller for dem, der gerne vil ud på det dybe vand, kan man bygge et nyt og tidssvarende Helgoland.

Henvendelse nr. 13 er imod udbygningen af Prøvestenen, da det skaber for mange direkte og indirekte ulemper for beboerne i de omkringliggende områder, og det findes ikke acceptabelt at placere den forurenende jord i nærheden af havet.

Bemærkning

Baggrunden for planerne om Ny Amager Strandpark er dels det meget store befolkningsunderlag i strandens opland, dels at vandet ud for Amager Strand er meget lavt, og at der ofte er tangproblemer. Der forekommer en del sandtab, og sandstranden er fugtig og ikke særlig velegnet til solbadning og ophold. Københavns Kommune har derfor siden midten af 1970'erne arbejdet med mulighederne for at skabe en bredere strandpark med større vanddybde ud for stranden og for at få en ny lystbådehavn i området. De mange foreninger i kystområdet har været enige med Københavns Kommune i disse synspunkter og er gået sammen i Riveriaudvalget, som i 1988 udarbejdede Rivieraplanen, der kombinerer forslaget til en ny lystbådehavn med en helhedsplan for en ny strandpark. I kommuneplan 1993 og 1997 blev Rivieraplanen indarbejdet.

I 1995 nedsatte Trafikministeriet som nævnt ovenfor et udvalg, der arbejdede videre med Rivieraudvalgets plan. I 1996 udkom rapporten "Ny Amager Strandpark", der fastlagde 2 forskellige alternativer til kystlinieudformningen og 2 forskellige alternativer til opfyldninger bag kystlinien. Til grund for disse forskellige alternativer lå en række beregninger af påvirkningen af vand- og strandkvaliteten m.m. De to foreslåede udformninger af kystlinien tager bl.a. højde for en langsgående strøm, der kan være til fare for de badende. En hovedårsag til at forbedre Amager Strand er således at gøre Københavns eneste badestrand mere attraktiv, så langt flere borgere kan få glæde heraf.

Det er muligvis kun få weekender om året, at der er meget stor efterspørgsel efter at bade og tage sol, men et af formålene med det nye strandparkprojekt er samtidig at skabe en mere attraktiv strand med mange forskellige faciliteter, således at stranden kan blive benyttet det meste af året.

På trods af at et af målene med strandparken er en større vanddybde, er det selvfølgelig stadig muligt for børnefamilier at tage dertil, for der vil fortsat være lavvandet tæt på stranden, men man skal ikke længere ca. 500 meter ud, før man kan begynde at svømme.

Med hensyn til strømningsforholdene i Øresund og muligheden for oversvømmelser i området ved Amager Strandvej, fremgår det af VVM-redegørelsen, at der ikke forventes nogen nævneværdig ændring af gennemstrømningen. Der er heller ikke noget i baggrundsmaterialet (den hydrauliske vurdering af kystens fremtidige udformning), der tyder på, at risikoen for oversvømmelser i baglandet vil øges. Kystinspektoratet har i øvrigt i forbindelse med dette spørgsmål oplyst, at man i opfyldningstilladelser altid anfører, "at en tilladelse ikke fritager tilladelsens indehaver fra det civilretlige ansvar, som måtte kunne gøres gældende som følge af opfyldningens etablering, herunder for eventuelle skadelige påvirkninger på andre ejendomme som følge af skete ændringer af kysten."

Med hensyn til udbygningen af Prøvestenen med forurenet jord er det altid svært at finde plads til denne affaldstype. Før placeringen på Prøvestenen blev udvalgt, blev der undersøgt flere andre alternativer i det øvrige København, men valget faldt på Prøvestenen som det bedst egnede sted, hvor placeringen af jorden kan kombineres med den af Københavns Havn længe ønskede havneudvidelse. VVM-redegørelsen for projektet skal sikre, at alle risikoforhold belyses, og at eventuelle risikomomenter søges minimeret og modvirket på forhånd. Det vurderes ikke, at jorddeponeringen vil give anledning til miljømæssige gener i Øresund eller ved Amager Strand.

Det skal i øvrigt bemærkes, at kystnære områder er velegnede til placering af deponeringsanlæg, da de ligger uden for områder med drikkevandsinteresser.

Udvidelsen af Københavns Østhavn ved Prøvestenen er i øvrigt i overensstemmelse med kommuneplanens mål for udviklingen i havneområderne.

IV) Udformning

I henvendelse nr. 22-24 fra Friluftsrådet, Rivieraudvalget og Sundby Lokalråd anføres, at sejlløbet mellem lystbådehavnen ved Prøvestenen og den påtænkte fremskudte kystlinie forekommer meget smalt i forhold til det formodede farttøjsantal i området på ca. 1.000 fartøjer vest for lystbådehavnen. Det foreslås, at den nederste trekant af lystbådehavnen gøres mindre, eller at den nordlige pynt på den fremskudte kyst trækkes sydpå, medmindre dette vil forårsage en tilsanding i laguneområdet.

I henvendelse nr. 12 fra en individuel indsiger nævnes, at det vil være bedre med en placering af lystbådehavnen i selve strandparken fremfor ved Prøvestenen, og at det er mærkeligt at etablere et rekreativt område ved Prøvestenen. Det findes vildledende at definere det rekreative område her som første del af Amager Strandpark.

Bemærkning

Som nævnt er der et udvalgsarbejde i gang, der ser nærmere på den endelige udformning af strandparken. Dette arbejde har taget udgangspunkt i Trafikministeriets rapport fra 1996 og de to kystudformninger, der blev foreslået her. Udvalget har især arbejdet videre med kystlinieudformningens alternativ B med en laguneløsning. Der er blevet skitseret videre på dette alternativ, og i forbindelse hermed har man også været opmærksom på, at indsejlingen til de eksisterende sejlklubber ud for Øresundsvej kan være for smal. Derfor påregnes det, at der i beslutningsgrundlaget bliver foreslået en model, hvor der er skåret ca. 75 m af strandparkens nordligste del, men til gengæld gøres den nye strand bredere ind mod lagunen. Det skal i forbindelse med forprojekteringen undersøges nærmere, om dette vil påvirke vandgennemstrømningen i laguneområdet.

Lystbådehavnen placeres ved Prøvestenen, da denne aktivitet ikke er forenelig med badeaktiviteter. En lystbådehavn i selve strandparken vil kræve et meget stort areal, og der skal tages mange forholdsregler for, at der ikke sker ulykker. Endelig kan der også forekomme mindre forurening fra lystbådeaktiviteten. Derfor er det fundet mest hensigtsmæssigt, at lystbådehavnen er placeret ved Prøvestenen. Det 18 ha store rekreative område på Prøvestenen skal anvendes bl.a. til aktiviteter til lystbådehavnen og er med til at fremstå som et afskærmningsbælte op imod det havnerelaterede erhvervsområde på den øvrige del af Prøvestenen. Det er ikke så meget det rekreative område på Prøvestenen som lystbådehavnen med behov for tilhørende rekreative arealer, der er første del af den samlede Ny Amager Strandpark.

V) Opfyldning af Ny Amager Strand

I henvendelse nr. 10 og 12 fra individuelle indsigere og nr. 18 fra Danmarks Fiskeriforening stilles der spørgsmål om, hvad strandparken skal opfyldes med, og i nr. 10 gøres indsigelse mod, at Ny Amager Strandpark anvendes som opbevarings- eller permanent losseplads for forurenet jord. I henvendelse nr. 9 fra en individuel indsiger udtrykkes håb om, at de grønne arealer i strandparken bliver med jordlag og græs i størst muligt omfang, og at der kommer så lidt sand (sandklitter) som muligt, dvs. i stor udstrækning med græs som i området i dag.

Bemærkning

Til opfyldningen af strandparken anvendes kun rene materialer. Der vil således ikke blive tilført forurenet materiale. Kernen i opfyldningen vil bestå af det sand og bundmateriale, der fremkommer ved udgravningen af lagunen. Denne kerne vil derefter blive dækket ved sand indpumpet fra dybere vand eller hentet fra et af de store sandflak i Østersøområdet. Der planlægges en sandstrand ud mod kysten i en bredde af 30-50 meter, og der påtænkes etableret lave klitter. De øvrige rekreative områder forventes etableret primært med græs.

VI) Strandparkens anlægstid

Henvendelse nr. 7 fra Villabyen Hellebo giver udtryk for, at det er en ulempe, at der ikke vil være nogen strand til københavnerne i et par år, når strandparken skal etableres, og at det vil tage mange år at gendanne havbunden. I henvendelse nr. 12 fra en individuel indsiger spørges om, hvor længe byggeperioden vil vare, og om det er muligt at anvende den gamle strand imens. I henvendelse nr. 13 fra en individuel indsiger anføres, at det er helt uacceptabelt, hvis brugerne skal undvære stranden i en længere periode – herunder en del af den aktive sæson fra maj til august.

Bemærkning

I forbindelse med det tidligere nævnte beslutningsgrundlag for Ny Amager Strandpark, der er undervejs, er der skitseret en tidsplan, hvor selve anlægsperioden er vurderet til ca. 15 måneder, og den efterfølgende beplantning af området er vurderet til at tage ca. 8 måneder.

VII) Processen

I henvendelse nr. 13 fra en individuel indsiger udtrykkes forundring over, at der i pressen i den seneste måned er givet udtryk for, at der er indgået et forlig om Amager Strandpark, når der er en høringsfase i gang. Når den slags udmeldinger forekommer, ligner høringsfasen en veltilrettelagt skinmanøvre – og dermed er den demokratiske proces en illusion.

Bemærkning

Udarbejdelsen af det foreliggende plangrundlag er sket på baggrund af et ønske fra Københavns Havn om en tiltrængt havneudvidelse og et stigende behov for opbevaring af forurenet jord. Planerne om Ny Amager Strandpark har ligget stille i et par år på grund af usikkerhed omkring finansieringen. På denne baggrund besluttedes det i forbindelse med igangsætning af lokalplanarbejdet, at den konkrete udformning af strandparken mest hensigtsmæssigt kunne fastlægges i en supplerende lokalplan, når det fornødne grundlag for at gå videre med strandparken var tilvejebragt.

Efter at arbejdet med lokalplanen var igangsat, var den politiske opbakning til at forsøge at finde penge til Ny Amager Strandpark til stede, og den nævnte arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til udformning af strandparken, finansieringen heraf samt en tidsplan for arbejdets gennemførelse, blev nedsat. I arbejdsgruppen har været behandlet forskellige finansieringsmuligheder. Det må være referater i pressen om dette udvalgsarbejde, der hentydes til i henvendelsen.

På baggrund af den politiske behandling af arbejdsgruppens anbefalinger, som forventes at kunne indledes i juni 2000, vil der skulle udarbejdes et forslag til supplerende lokalplan, der til sin tid skal ud til en ny offentlig debat. Udarbejdelsen af det kommende lokalplanforslag vil tage udgangspunkt i arbejdsgruppens arbejde, der for så vidt intet har at gøre med de planforslag, som har været til offentlig høring fra den 22. februar til den 25. april 2000 – bortset fra, at lokalplanforslaget i princippet fastlægger kystlinien for den kommende Ny Amager Strandpark. Der er således ikke tale om nogen demokratisk skinmanøvre, men blot om, at spørgsmålet om strandparkens etablering er under løbende afklaring, herunder finansieringsmæssigt, og at denne afklaring nødvendigvis må følges op med uddybende planlægning, hvis den positive udvikling i sagen skal fastholdes.

VIII) Boliger i Ny Amager Strandpark

I henvendelse nr. 7 fra Villabyen Hellebo og 24 fra Sundby Lokalråd tages afstand fra, at der påtænkes boliger i den fredede strandpark. Henvendelse nr. 8 fra Sundby Sejlforening gør indsigelse mod, at der bygges boliger delvis på og umiddelbart op til Sundby Sejlforenings område. I henvendelse nr. 14 fra en individuel indsiger foreslås, at der anlægges 40 parcelhusgrunde på 1.000 m2 og 2 parcelhusgrunde på 2.000 m2 med strandudsigt, hvoraf indsigeren ønsker at disponere over den ene grund på 2.000 m2 med hus uden udgifter for vedkommende.

Bemærkning

De nævnte boliger indgår som et element i det beslutningsgrundlag, som er under udarbejdelse i den nævnte arbejdsgruppe, der skal belyse mulighederne for etablering af Ny Amager Strandpark. Som et forsøg på at finde en del af de godt 200 mio. kr., som strandparken vil koste, er der foreslået et boligbyggeri på ca. 480 boliger som en del af Ny Amager Strandpark. Der har under udvalgsarbejdet været forskellige forslag til placering af dette boligbyggeri i en del af den fredede Amager Strandpark og op til Sundby Sejlforening.

Arealerne ved Sundby Sejlforening er ikke omfattet af det foreliggende lokalplanforslag, og boligbyggeri i den fredede strandpark vil bl.a. forudsætte ændring af fredningen samt udarbejdelse af en ny lokalplan. Endvidere forudsætter opførelse af boliger en ændring af kommuneplanen, eventuelt gennem et kommuneplantillæg, der ligesom lokalplanforslaget skal ud i offentlig debat.

Med hensyn til forslaget om at foretage boligudbygningen i form af parcelhuse, må det anføres, at planerne om at fremskaffe økonomiske midler til strandparken ved en boligudbygning hviler på en forudsætning om, at det er muligt at opnå et tilstrækkeligt provenu ved en begrænset afgivelse af areal til boligformål. Det forudsætter derfor en højere grundudnyttelse, end det er tilfældet ved parcelhusbyggeri.

IX) Sejlforhold omkring Prøvestenen

I henvendelserne nr. 19, 22 og 23 fra Dansk Forening for Rosport, Friluftsrådet og Rivieraudvalget forudses, at det med det forholdsvis dybe vand på op til 14 m omkring Prøvestenen kombineret med den åbne sø direkte fra Øresund og med en lystbådehavn på op til 1.200 både samt erhvervstrafikken vil være forbundet med risiko for liv og lemmer for kajak og robåde m.m. at besejle dette område. Der foreslås derfor, at Prøvestenskanalen uddybes og renses i en passende bredde og dybde (mindst 2 meter dyb og 20 m bred) således, at der bliver en beskyttet genvej for disse fartøjer. I henvendelse nr. 19 udtrykkes håb om, at en del af dæmningen over til Prøvestenen erstattes med en bro, således at der vil være passage gennem dæmningen.

Bemærkning

Prøvestenskanalen er ikke omfattet af lokalplanforslaget, og det vil således ikke være muligt på nuværende tidspunkt at indføje bestemmelser om forholdet. Endvidere er der ikke knyttet en handlepligt til en lokalplan, hvorfor sikring af forholdet ikke umiddelbart kan ske lokalplanmæssigt. Man skal således henvise indsigerne til at rette henvendelse om spørgsmålet til Københavns Havn. Havnen har oplyst, at der findes et ca. 4 m bredt og ca. 2 m højt rør under Prøvestenskanalen, som i dag anvendes til gennemsejling af robåde. Der er ingen planer om at ændre disse forhold. Etablering af en egentlig bro og gravning af en sejlrende vil være ganske bekostelig.

X) Trafikforhold

Mertrafik og støj. Personerne bag henvendelse nr. 6 (Haveforeningen Elmely) og 16 (en individuel indsiger) mener, at udbygningen af Prøvestenen og Ny Amager Strandpark vil betyde yderligere trafik ad Amager Strandvej, og at det vil kræve en løsning af den ekstra støjbelastning, der vil genere de eksisterende bebyggelser i området. Henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) påpeger, at når opfyldningen på Prøvestenen er færdig, bliver forøgelsen af lastbiler ganske betydelig, hvilket vil give en mærkbar forøgelse af miljøbelastningen lokalt. I henvendelse nr. 6 spørges, om Kommunen har vurderet mulighederne for at indføre attraktive og hurtige busforbindelser til strandparken.

Parkering. I henvendelse nr. 6 forventes, at udvidelse af strandparken vil resultere i flere parkerede biler, og der udtrykkes frygt for - på trods af etablering af flere parkeringspladser - at der vil komme flere parkerede biler i den sydlige del af området, da der i det udsendte materiale ikke er vist nogle nye parkeringspladser i dette område. I dag er området allerede belastet med parkerede biler specielt ved arrangementer på 5-øren. I henvendelse nr. 7 fra Villabyen Hellebo udtrykkes modstand imod, at der planlægges parkering ude i strandområdet, idet det ikke vil være særligt attraktivt at have biler på strandområdet. I henvendelse nr. 12 (en individuel indsiger) udtrykkes manglende forståelse for, at der planlægges parkeringspladser tæt på stranden og særligt placering af parkeringsøer i lagunen, og der stilles spørgsmål om, hvor stort parkeringsbehovet forventes at v&ael ig;re i fremtiden, og hvor mange parkeringspladser der forventes etableret i forbindelse med strandparken. I henvendelsen spørges ligeledes om, hvorvidt kommunen har undersøgt muligheden for at indføre attraktive og hurtige busforbindelser til strandparken.

Miljøvej. I henvendelse nr. 15 fra individuelle indsigere foreslås, at Københavns Kommune omdanner Amager Strandvej til en "miljøvej", som man har gjort i Tårnby Kommune nær lufthavnen.

Cykelstier. I henvendelse nr. 9 fra en individuel indsiger foreslås, at der anlægges cykelstier i Ny Amager Strandpark således, at cyklister får samme gode muligheder for nærhed til vandet som fodgængere.

Hedegårdsvej. I henvendelse nr. 6 fra Haveforeningen Elmely gives udtryk for, at lokalplanforslaget vil forårsage yderligere trafikbelastning af Hedegårdsvej, som allerede er kraftigt belastet. For at forhindre yderligere gener forlanges Hedegårdsvej indrettet som stillevej / eventuelt spærret ved Amager Strandvej.

Bemærkning

Mertrafik og støj. En udbygning af Prøvestenen og Ny Amager Strandpark vil skabe mere trafik til området.

Med hensyn til Prøvestenen er der i VVM-redegørelsen foretaget undersøgelser af mertrafikken, og denne mertrafik vurderes ikke at ville give anledning til væsentlige trafikale eller sikkerhedsmæssige problemer, da trafikken forventes primært at benytte vejstrækninger, der i forvejen bærer en relativ stor trafik, og derfor er indrettet hertil. Dette understreges af, at de vejstrækninger, der forventes at blive yderligere belastet, er udpeget som fordelingsgader og regionale veje i kommuneplanen, hvilket betyder, at disse strækninger bærer og kan (og skal) bære en relativt stor trafikmængde. Nærmest Prøvestenen ved Prags Boulevard og Uplandsgade vil særligt den tunge lastbiltrafik udgøre en væsentlig del af den forventede samlede trafik, således at det alt andet lige vil forværre de sikkerhedsmæssige forhold her. Der kan derfor opstå problemer i forhold til specielt den kry dsende lette trafik mellem fritidsarealerne ved Kløvermarken og boligområderne syd herfor. Disse problemer skal undersøges nærmere i det videre planlægningsarbejde. Med hensyn til trafikstøjen fra Prøvestenen vurderes det i VVM-redegørelsen, at hvis der ikke etableres havnetunnel fra Søndre Frihavn til Refshaleøen (Borgerrepræsentationen har siden udarbejdelsen af VVM-redegørelsen besluttet at stille arbejdet med en østlig havnetunnel i bero), vil støjbelastningen stige med 1 dB(A) på Vermlandsgade og Ved Stadsgraven og med 2 dB(A) på Prags Boulevard og Uplandsgade, samt for vejstrækningen ved Prøvestenen med 4 dB(A). Støjgenerne afhænger i høj grad af trafikbelastningens fordeling over døgnet samt andelen af tunge lastbiler. Lastbiltrafikken til Prøvestenen vil primært foregå i dagtimerne og kun på hverdage, hvorfor den st&osl ash;jmæssige gene vurderes mindre end den beregnede støjbelastning umiddelbart viser.

Med hensyn til mertrafikken fra Ny Amager Strandpark indarbejdes denne i Trafikplan for Amager, som forventes færdig inden udgangen af år 2000. Trafikstrukturplanen beskæftiger sig især med Amager Strandvej og med cykel- og gangforbindelser fra kysten og ind i landet. Amager Strandvej foreslås tilpasset, så funktionen passer bedre med strandvejens status som bydelsgade. Der nævnes fartdæmpende rundkørsler ved Øresundsvej, Italiensvej og Hedegårdsvej samt punktvise midterheller, der yderligere kan sikre krydsningsmulighederne for fodgængere og cyklister. Ved ændring af Amager Strandvej forventes støjproblemerne ikke øget for beboerne langs vejen. I forbindelse med den kommende planlægning for Ny Amager Strandpark vil der blive foretaget en nærmere vurdering af de trafikale forhold, som knytter sig til selve anlægsfasen.

Med hensyn til den kollektive trafik vil den østlige del af Amager bl.a. kunne betjenes af Metro (Østamagerbanen), herunder eventuelt 3. etape, der for tiden er under projektering.

Parkering. I forbindelse med beslutningsgrundlaget for Ny Amager Strandpark er der foretaget en parkeringsanalyse af forholdene omkring en udvidet strandpark. Det vurderes, at der vil være behov for mellem 1.300 og 1.500 parkeringspladser og 4-5.000 cykelparkeringspladser i en normal weekend i sommerperioden. Herudover vurderes det, at det på de bedste sommerdage og ved store arrangementer på Femøren og Tiøren let vil give et spidsbelastningbehov på over 3.000 parkeringspladser og over 10.000 cykelparkeringspladser. Der er arbejdet med forskellige scenarier for placeringen af bilparkeringen i strandparken. I beslutningsgrundlaget til Ny Amager Strandpark foreslås, at de to parkeringsøer i lagunen, som blev fremsat i Trafikministeriets rapport fra 1996, erstattes af parkeringsarealer på det nuværende strandareal i tilknytning til Amager Strandvej, hvor der indtil videre reserveres plads til to områder med 200 pladser. I den sydlige del af strandparken foreslås reserveret plads til 1.000 parkeringspladser på en kommende grønning bag den fremskudte kystlinie. Det endelige antal parkeringspladser afventer beslutning om, hvorvidt der fortsat skal være parkering på Amager Strandvej.

Miljøvej. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gøre Amager Strandvej til en "miljøvej", som Tårnby Kommune har gjort på en del af vejen. En sådan lukning vil forbedre forholdene på selve Amager Strandvej, men vil til gengæld forøge trafikken på Amagers øvrige veje, som i forvejen er belastede og rummer flere boliger m.v..

Cykelstier. I forbindelse med anlæg af Strandparken planlægges der gode forhold for cyklister. Der forventes anlagt cykelsti hele vejen rundt om lagunen, med adgang fra samtlige tre broer, der forventes etableret over lagunen.

Hedegårdsvej. I Trafikplan Amager, hvor der foreslås ændringer af Amager Strandvej, er krydset ved Hedegårdsvej et af de steder, hvor der forventes at blive foretaget foranstaltninger. En lukning af Hedegårdsvej eller en nedklassificering af vejen som stillevej vurderes ikke hensigtsmæssig, idet dette blot vil medføre yderligere trafik på områdets øvrige veje. Men ved de foranstaltninger, der forventes foretaget på Amager Strandvej, forbedres forholdene også på Hedegårdsvej.

d. Forslaget til kommuneplantillæg

I) Fredning af Haveforeningen Sundvænget

I henvendelse nr. 5 (Havefoerningen Sundvænget), anmodes der om, at haveforeningens område bliver fredet i lighed med Haveforeningen Amager Strand beliggende syd for Sundvænget, bl.a. med henblik på at kunne opnå længere lejemål end de nuværende 1 år. Foreningen vil endvidere gerne have aflyst den "klausul", som Sundby Gasværk har om en udvidelsesmulighed på en del af deres jord.

Bemærkning

Haveforeningen Sundvænget er beliggende uden for planområdet, og områdets fremtidige anvendelse kan således ikke fastlægges i forbindelse med de aktuelle planforslag. Spørgsmålet om en fredning afgøres endvidere ikke af kommunen, men af Fredningsnævnet for København efter anmodning fra enten kommunen eller Danmarks Naturfredningsforening.

I Kommuneplan 1997 er en del af HF Sundvænget udlagt som et O1*-område med den særlige bestemmelse, at området er reserveret til en eventuel udvidelse af Sundby Gasværk. På denne baggrund kan kommunen ikke på nuværende tidspunkt anbefale, at Sundvænget indrages i fredningen.

Arealreservationen til gasværksudvidelse vil dog på baggrund af henvendelsen blive vurderet nærmere i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen.

II) Den fremtidige status for området mellem Sundby Gasværk og kommunegrænsen

I henvendelse nr. 25 fra Kolonihaveforbundet for Danmark fremføres det, at man finder det meget vigtigt, at det nuværende O1-område langs Amager Strandvej fra Sundby Gasværk i nord til kommunegrænsen i syd opretholder denne status. Det fremføres endvidere, at haveforeningerne Oasen, Helgoland og Sundvænget bør indgå som en naturlig del af det rekreative miljø, der er hjørnestenen i planen.

Bemærkning

Det forventes, som nævnt ovenfor, at den kommende rapport fra arbejdsgruppen vedrørende Ny Amager Strandpark vil foreslå, at der som led i skabelsen af det finansielle grundlag for strandparkprojektet udstykkes et område syd for Sundby Sejlforening til boligformål. Det vil i givet fald gøre det nødvendigt at inddrage arealet med Nyttehaveforeningen Helgoland. Medlemmerne af Helgoland vil i givet fald blive tilbudt erstatningshaver andetsteds.

De foreliggende planforslag indeholder intet om denne mulighed, der derfor vil forudsætte udarbejdelse af supplerende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.

III) Etablering af bolværk og mindre opfyldning i Prøvestenshavnen

I henvendelse nr. 26 anmoder Københavns Havn om, at der skabes mulighed for at erstatte et eksisterende, nedslidt bolværk inde i Prøvestenens havnebassin med en 2.300 m2 stor opfyldning med henblik på at øge kapaciteten til omsætning af flydende bulk.

Bemærkning

Opfyldninger i tilknytning til havnens anlæg forudsætter tilladelse fra Kystinspektoratet og skal være omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Det drejer sig om en begrænset regulering af kajforholdene inde i Prøvestenshavnen uden kommuneplanmæssig betydning. Det foreslås derfor, at indsigelsen tages til følge, og at angivelserne af opfyldningsmulighederne på kortbilaget til kommuneplantillægget justeres i overensstemmelse hermed. Det ændrede kortbilag vedlægges som bilag B.

e. VVM-redegørelsen

I) Indsigelse fra Miljø- og Energiministeriet

Miljø- og Energiministeriet har i henvendelse nr. 1 fremført, at en række forhold i forslagene ikke giver en tilfredsstillende dokumentation for beskyttelsen af vandmiljøet i Øresund, og at der kan være uoverensstemmelse i forhold til gældende bestemmelser om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet.

Der er efter tekniske drøftelser mellem Miljø- og Energiministeriet og Københavns Kommune indgået en aftale vedrørende disse forhold. Såfremt de aftalte ændringer indarbejdes i forslaget til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, har de statslige myndigheder ingen indsigelse mod forslaget. Da Borgerrepæsentationens stillingtagen til den opnåede aftale endnu ikke foreligger, har ministeriet gjort indsigelse mod forslaget. Det tilføjes, at kommunen kan se bort fra indsigelsen, hvis aftalen tiltrædes.

Følgende er aftalt:

"Københavns Kommune foretager beregninger af, om den skitserede løsning for etablering af dæmninger lever op til kravene i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald. Derfor foretages der beregning af nærfeltet omkring depotet. Der bør være et uvæsentligt nærfelt omkring depotet. Endvidere beregnes permeabiliteten for dæmningen. Såfremt den nuværende skitserede løsning for etablering af dæmninger omkring depotet ikke lever op til direktivets krav, foreslås en af to følgende løsninger. Enten etableres der en jernspunsvæg omkring hele depotet for klasse 2 og 3 jord eller der etableres en dæmning, der lever op til direktivets krav om tæthed.

For at begrænse udledningen af forurenende stoffer foretages der kontrol af jord, der køres til depotets karteringsplads. Er den tilkørte forurenede jord rensningsegnet i henhold til Jordplan Sjælland, bortkøres jorden til rensning inden evt. deponering.

Fra lagunen etableres et udløb med udmunding i Kongedybet. I forbindelse med udledning foretages der kontrol af, om lagunevandet overholder kvalitetskriterierne for udledning. Viser kontrolmålinger af lagunevandet forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer, stoppes udledningen. Derefter foretages rensning af vandet til udladning, indtil det overholder kravene for udledning.

Såfremt en del af indfatningen etableres som en dæmning, etableres et antal brønde i dæmningen til opsamling af perkolat til efterfølgende kontrolanalyse. Hvis perkolatet fra perkolatbrønde ikke overholder kvalitetskravene, foretages der f.eks. tilbagepumpning af vand fra dæmningen til lagunen eller hydraulisk fiksering af vandspejlet i lagunen ved udpumpning af lagunevand, der såfremt det er nødvendigt, renses inden udledning.

Perkolat fra karteringsanlæget samles i et bassin på karteringspladsen. Såfremt vandet i perkolatbassinet overholder kvalitetskravene for udledning, ledes vandet direkte til Øresund. Overholder det ikke kvalitetskravene, ledes det til offentlig kloak. Overholder vandet ikke kravene for tilledning til offentlig kloak, foretages der rensning af perkolatet inden udledning.

Københavns Kommune foretager endvidere en vurdering af udviklingen i den samlede belastning fra området. Der henvises i denne sammenhæng til Esbjerg-deklarationen, og til kapitel 16 i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1999 samt § 9 i Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet."

Bemærkning

Som følge af aftalen med Miljø- og Energiministeriet har kommunen ladet udarbejde en række supplerende notater til VVM-redegørelsen. Notaterne er bilagt indstillingen som Bilag C, D, E og F.

Bilag C: Udvaskning af forureningskomponenter fra en planlagt udvidelse af Prøvestenen. Rapport fra DHI til Miljøkontrollen, maj 2000

Bilag D: VVM-redegørelse for havneanlæg m.v. for Prøvestenen, Geologisk Vurdering, april 2000, Rapport fra Rambøll til Miljøkontrollen, samt Miljøkontrollens udtegning af den geologiske profil i området.

Bilag E: Vurdering af udviklingen i den samlede belastning med olie (=polyaromatiske carbonhydrider, PAHér) og tungmetaller omkring planlagt opfyldning/deponi sydøst for Prøvestenen i Københavns Havn.

Bilag F: Rensning af perkolat fra depot med forurenet jord ved Prøvestenen. Rapport fra DHI til Miljøkontrollen, maj 2000.

Resultatet af de aftalte udredninger opsummeres i nedenstående.

Nærfeltet omkring depotet. Det fremgår af de foretagne beregninger af udvaskning af forurenende stoffer fra det deponerede materiale og udsivningen gennem dæmningen, at der kun vil være et uvæsentligt nærfelt omkring depotet jf. Bilag C. For at konsolidere undersøgelserne foretages der i øjeblikket detaljerede beregninger af den nøjagtige størrelse af dette nærfeldt.

Såfremt dette nærfelt ikke har en uvæsentlig størrelse, kan det blive nødvendigt at gøre depotets indfatninger endnu tættere, således at en eventuel uacceptabel udsivningen forhindres. Såfremt depotets indfatninger hindrer udsivning bliver det nødvendigt, at foretage udledning af det overskydende lagunevand gennem en udløbsledning jf. Bilag F. Et evt. udløb vil blive etableret med udmunding i Kongedybet. Inden der foretages udledning af lagunevandet til Kongedybet, foretages der kontrol af, at udløbsvandet har en kvalitet, der sikrer, at kvalitetskravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 kan overholdes i området.

Etableres en del af indfatningen som en dæmning, etableres et antal brønde i dæmningen til opsamling af perkolat til efterfølgende kontrolanalyse. Hvis perkolatet fra perkolatbrøndene ikke overholder kvalitetskravene, foretages der f.eks. tilbagepumpning af vand fra dæmningen til lagunen eller hydraulisk fiksering af vandspejlet i lagunen ved udpumpning af lagunevand, der, såfremt det er nødvendigt, renses inden udledning.

Beregning af permeabiliteten for dæmningen. Af Bilag C fremgår, at det er muligt at overholde direktivets krav om tæthed af depotets dæmninger ved at konstruere dæmningen af jord med et tilpas lerindhold. Bunden af deponiet skønnes at have en tæthed, der overholder direktivets krav, jf. Bilag D.

For at konsolidere undersøgelserne ønsker kommunen dog, at der foretages yderligere geotekniske undersøgelser, inden projektet igangsættes. Såfremt der i forbindelse med de videre undersøgelser i arbejdet med etablering af depotets indfatninger skulle vise sig svagheder mht. tætheden af bunden i depotområdet, vil det blive sikret, at der leves op til direktivets intentioner.

Vurdering af udviklingen i den samlede belastning fra området. I Bilag E er der foretaget vurderinger af udviklingen i belastningen af området med olie og tungmetaller. Af notatet fremgår det, at den væsentligste kilde til udledning af tungmetaller og olie i området er spildevand fra renseanlæggene. Ifølge de beregnede tal vil rensningsanlæggene også i fremtiden være den største kilde til forurening med olieprodukter og tungmetaller på trods af de meget lave olie- og metalkoncentrationer i det udledte, rensede spildevand. I den betragtede periode (1990-2002) er der sket en væsentlig reduktion i udledningen af olie og tungmetaller fra spildevandsanlæggene og overløbsbygværkerne ved Amager Strand. Det skal bemærkes, at renseanlæggene Damhusåen og Lynetten overholder alle krav til udledning af spildevand.

Af udvaskningsberegningerne i Bilag C fremgår det endvidere, at udsivningen fra depotet i år 2020 (generationsmålsætning, jf. havkonventioner) er nær nul.

De mange øvrige kilder til forurening af området med tungmetaller og olieprodukter må forudsættes at belaste området med samme forureningsmængde ved starten og afslutningen af den betragtede periode, fordi der ikke er foretaget indgreb, der kan skabe forventning om belastningsændring i hverken opadgående eller nedadgående retning. Dette gælder for udsivningerne fra de ældre deponier, som formentlig findes langs havnen, gamle forurenede industriarealer, opløsning/ophvirvling af forurenet havneslam i havnebassinerne og udvaskningen fra den gamle del af Prøvestenen.

Med den eksisterende viden og de gjorte forudsætninger er den samlede belastning af det betragtede vandområde med tungmetaller og olieprodukter for nedadgående set over perioden fra 1990 og frem til 2010, også selv om etablering af den nye opfyldning ved Prøvestenen isoleret set vil udlede en vis om end begrænset mængde tungmetaller og olieprodukter til vandmiljøet.

Udvaskningen af især olieprodukter fra den gamle del af Prøvestenen kan muligvis være af væsentlig størrelse. Københavns Kommunes Miljøkontrol vil derfor tage initiativ til og indgå i en undersøgelse af dette forureningsproblems omfang og de mulige løsninger heraf.

Kommunen har i øvrigt fået udarbejdet supplerende notater til VVM-redegørelsen vedrørende yderligere vurdering af de undersøgte alternative placeringer, herunder nul-alternativet samt en samlet kapacitetsbetragtning for området. Notaterne er bilagt indstillingen som Bilag G, H og I.

Bilag G: Miljømæssig vurdering af 7 betragtede alternativer til et deponeringsanlæg/anlægsarbejde sydøst for Prøvestenen som del af VVM. Notat fra Rambøll til Miljøkontrollen, 23. april 2000.

Bilag H: Overvejelser om 0-alternativ til et deponeringsanlæg sydøst for Prøvestenen i Københavns Havn. Notat fra Rambøll til Miljøkontrollen, 25. april 2000.

Bilag I: Samlet deponeringskapacitet for overskudsjord i området. Notat fra Rambøll til Miljøkontrollen, 25. april 2000

Indholdet af notaterne resumeres nedenfor:

Miljømæssig vurdering af undersøgte alternative placeringer med begrundelse for valget af Prøvestenen. I Bilag G er der foretaget en supplerende miljømæssig vurdering af de 7 tidligere undersøgte alternativer for etablering af et deponeringsanlæg for forurenet jord.

De 7 alternativer er med følgende korte sammenfattende begrundelser fundet dårligere end den valgte løsning sydøst for Prøvestenen:

  • Prøvestenskanalen

Miljømæssig en acceptabel, men dog dårligere løsning end sydøst for Prøvestenen. Muligheden udelukkes, da vandarealet anses for at have for stor herlighedsværdi.

  • Amager Strandpark

Miljømæssigt en dårlig løsning til forurenet jord, fordi forureningen efter opfyldningens afslutning medfører en vis risiko for menneskers sundhed, da det opfyldte område er et planlagt rekreativt område.

  • Pyrolysegrunden

Perkolat fra deponiet udgør en risiko for miljøkvaliteten i Prøvestenskanalen. Problemet kan løses, men det vil øge projektets anlægs- og driftsudgifter.

  • Sydøst for Refshaleøen

Miljømæssigt en velegnet lokalitet med rimelig stor kapacitet. En opfyldning på stedet opfylder for tiden ikke noget arealbehov.

  • Ydre Nordhavn

Miljømæssigt velegnet lokalitet med en meget stor deponeringskapacitet. En opfyldning på stedet opfylder p.t. ikke noget arealbehov.

  • Amager Fælled

Er ikke relevant pga. meget lille deponeringskapacitet.

  • Kalvebod Miljøcenter

Kalvebod Miljøcenter er allerede i drift,og lokaliteten kan ikke betragtes som et alternativ til et deponi sydøst for Prøvestenen, men som et supplement.

Vurdering af nul-alternativ for depotet. Nul-alternativet indebærer, at forholdene omkring Prøvestenen forbliver som hidtil. Dermed etableres der ikke karteringsplads for jordfyld, opfyldningsareal til bulk-virksomheder eller en lystbådehavn på Prøvestenen.

Såfremt bygge- og anlægsaktiviteterne i Hovedstadsområdet ikke skal sættes i stå, må der foretages håndtering af overskudsjord på en eller anden måde. Foranstaltninger for at sikre omgivelserne mod forurening ved alternative deponeringsmuligheder vil være af samme omfang som ved Prøvestenen. Miljøet vil altså blive belastet på mindst samme niveau i et nul-alternativ. Energiforbruget i forbindelse med længere transport af den forurenede jord vil føre til en samlet forøgelse af luftforureningen i området.

Vurdering af den samlede deponeringskapacitet i området i forhold til deponeringsbehovet. Af Bilag I fremgår, at den skønnede årlige mængde overskudsjord for Københavns Kommune udgør 1-1.5 mio. m3. I øjeblikket er der en restkapacitet på Kalvebod Miljøcenter til deponering af 1.7 mio. ton lettere forurenet jord svarende til 1 mio. m3.

Ud over at etablere det planlagte opfyldningsanlæg sydøst for Prøvestenen, er det af hensyn til det nødvendige tidsmæssige forløb omkring planlægning, godkendelse og realisering af projekter for deponering af jord hensigtsmæssigt at foretage en mere langsigtet planlægning med en passende tidsfølgeplan, som rækker mindst 12 år frem i tiden.

Det foreslås, at notaterne vedlagt som Bilag C-I tilføjes VVM-redegørelsen, og dermed udgør en del af beslutningsgrundlaget for projektet. Der foreslås endvidere, at ovennævnte aftale med Miljø- og Energiministeriet indgår som krav i det videre arbejde.

Nedenstående besvarelse af øvrige henvendelser er udarbejdet med udgangspunkt heri.

II) Påvirkning af vandkvaliteten

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) ønskes en langt mere gennemarbejdet analyse af, hvor meget vand der kan/vil sive igennem dæmningen pr. år, før der kan tages kvalificeret stilling til belastningen af Øresund. Baggrunden er, jf. henvendelsen, at lagunevandet forurenes både gennem opslemning og opløsning af forurenende stoffer, når jorden dumpes ned i vandet, og gennem nedsivende regnvand, samt at det ikke kan lade sig gøre - som anført i VVM-redegørelsen - at alt regnvand og fortrængt lagunevand kan sive ud gennem dæmningen, men i stedet vil løbe ud over dæmningen, hvorved opslemmet forurenet materiale vil udledes direkte.

I samme henvendelse bemærkes endvidere, at det af forslag til miljøgodkendelse fremgår, at ved beregning af koncentrationerne af forurenende stoffer i perkolatet, som siver ud i Øresund (findes i tabel 6.7.1), at koncentrationen af benzin vil være 16,07 mg/l og let olie 13 mg/l. Kvalitetskriterierne for udledning til Øresund er 10 m g/l for både benzin og let olie. Koncentrationen er derfor overskredet med en faktor 1000. Derfor arbejder VVM-redegørelsen med fortyndingsprincippet/kritisk spredningsfaktor. Det fremføres i henvendelsen, at der principielt bør arbejdes med de samme krav fra Miljøkontrollens side til udledninger til Øresund, hvad enten det drejer sig om rørlagte udledninger eller diffuse.

I henvendelse nr. 12 (individuel indsiger) gøres opmærksom på, at ud fra økologiske hensyn er opløste materialer mere farlige, fordi de ikke sedimenterer, men er mobile i vandet, hvorfor det anses for farligt at definere effekterne som ubetydelige.

I henvendelse nr. 13 (individuel indsiger) og 21 (Miljøgruppen Øresund) udtrykkes bekymring for den fremtidige vandkvalitet ved Amager Strand set i lyset af, at der også er deponeret forurenet jord i den kunstige halvø ved Kastrup Lufthavn.

Bemærkning

Der er efterfølgende foretaget beregninger af den forurening, der sker af lagunevandet, jf. Bilag C, når jorden dumpes ned i vandet, og gennem nedsivende regnvand. De forudsætninger, der er anvendt ved beregningerne, er meget på den sikre side, således at den reelle udvaskning med stor sikkerhed vil være mindre end den beregnede. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til Miljø- og Energiministeriets indsigelse vedrørende bestemmelse af nærfeltet omkring depotet.

Etableres depotets indfatning tæt, således at der opstår opstuvning af lagunevand, etableres et udløb fra lagunen ud til Kongedybet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til Miljø- og Energiministeriet indsigelse, hvoraf det fremgår, at hvad enten lagunevandet fortrænges gennem en dæmning eller udledes gennem et udløb, foretages der kontrol af, om vandet overholder kravene for udledning til recipient jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Der vil således ikke forekomme ukontrolleret udledning af lagunevand.

Det skal oplyses, at kommunen arbejder med de samme krav til recipienten nemlig Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, hvad enten det er en rørlagt udledning eller diffus udledning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til Miljø- og Energiministeriets indsigelse vedr. bestemmelse af nærfeltet omkring depotet.

Med hensyn til vandkvaliteten ved Amager Strand viser undersøgelserne, at etablering af jorddepotet ikke vil give anledning til forurening af Øresund eller vandområdet ved Amager Strandpark, således at kravene til badevandskvaliteten og vandkvaliteten i øvrigt ikke kan overholdes.

Hvad angår bemærkningen om udsivning af opløst materiale skal oplyses, at udledning eller udsivning til Øresund som nævnt foretages i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. I denne bekendtgørelse er der taget højde for, at udledningen til recipient ikke giver anledning til kort- eller langvarige skader på det akvatiske miljø.

Vedrørende henvendelserne 13 og 21 henvises i øvrigt til bemærkningerne til Miljø- og Energiministeriets indsigelse vedr. bestemmelse af nærfeltet omkring depotet og udviklingen af belastningen af området.

III) Perkolat

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) påpeges, at udledning af perkolat fra karteringspladsen til Øresund gennem sandfang og olieudskiller ikke vil fjerne opløst forurening, hvorfor der bør findes en anden løsning, f.eks. tilledning til kloak. Endeligt foreslås, at der lægges membran ovenpå depotet, således at regnvand kan drænes væk fra den deponerede jord.

Bemærkning

Evt. udledningen fra perkolatbassinet til Øresund vil, jf. vilkår 30 i godkendelsen, overholde kravene, jf. bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996.

Der skal endvidere gøres opmærksom på, at klasse 4 jord vil blive overdækket, hvorved perkolatdannelse minimeres.

Med hensyn til forslaget om at overdække depotet med en membran for at minimere perkolatdannelsen kan det oplyses, at miljøgodkendelsen foreslås tilføjet et vilkår om, at for at undgå omfattende nedsivning af regnvand til deponiet, skal deponiet efter endt opfyldning befæstes og drænes således, at regnvand kan afdrænes. Et projekt herom skal indsendes til Miljøkontrollens godkendelse senest 1 år efter depotets ibrugtagning.

IV) Grundvand

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) anføres, at hydrogeologien beskrives meget sporadisk. Det anføres, at det ikke i forslagene gennem vurderinger af grundvandets strømningsmønster og indvindingsoplandet er sandsynliggjort, at der ikke er risiko for forurening af det primære grundvand. Denne risiko opfattes ikke som ordentligt belyst, hvorfor det anbefales, at der udføres en langt mere gennemarbejdet risikoanalyse.

Bemærkning

På baggrund af henvendelsen er den foreliggende viden om geologien og hydrogeologien revurderet i forhold til risikoen for at forurene grundvandet til skade for eksisterende eller potentielle vandindvindingsområder.

Forudsætninger for, at nedsivende vand fra udvidelsen af Prøvestenen skulle udgøre en trussel mod det primære grundvand på Amager, er dels, at der er en hydraulisk forbindelse under Prøvestenskanalen, som tillader nedsivende vand på Prøvestenens udvidelse at sive under kanalen og ind i grundvandet på Amagersiden, og dels, at der er en vis forskel i vandets trykhøjde på de to sider af kanalen. Desuden skal vandet på Amager kunne bevæge sig ned i de dybere liggende grundvandslag og derfra mod sydvest til den nærmeste vandindvinding ved Tårnby vandværk beliggende ca. 6 km fra Prøvestenen.

De foreliggende oplysninger om geologien og hydrogeologien omkring den bestående Prøvesten er ikke særligt detaljerede. Som det fremgår af VVM-redegørelsen, er der geologiske forhold, som ikke udelukker, at der kan være en hydraulisk forbindelse mellem Prøvestenen og østsiden af Nordamager. Der er imidlertid ikke for øjeblikket oplysninger, som direkte peger i denne retning, og sandsynligheden for, at de nødvendige specielle geologiske betingelser for en hydraulisk forbindelse under kanalen er til stede, er ikke stor.

Foreliggende oplysninger om grundvandsstanden på de to sider af Prøvestenskanalen viser, at grundvandsspotentialet på Prøvestenen i januar 1994 var på +0,1 m i overgangen mellem moræneler og grønsandsler og +0,2 m i fyldlagene. På Amagersiden var potentialet tilsvarende på den nordøstlige del af Amager omkring -1,0 m. Der er ikke vandindvindinger på nordøstamager, så årsagen til den lave grundvandsstand var afdræning til utætte kloaksystemer, hvorfra grundvandet er ført til rensning på renseanlæg Lynetten sammen med spildevandet.

I forhold til de oplysninger, der lå til grund for VVM-redegørelsen, kan supplerende oplyses, at der i forbindelse med driften af en pumpestation ved Kløvermarken sker en løbende grundvandssænkning til ca. -3,0 m. Dette betyder, at der må formodes at være en tendens til at trække grundvandet fra dele af Nordamager over imod denne pumpestation, og dermed i princippet trække vandet bort fra vandindvindingen ved Tårnby vandværk. Udbredelsen af grundvandssænkningen omkring Kløvermarken er ikke dokumenteret, men effekten på grundvandets strømningsretninger i området er forventelig.

Det forekommer derfor at være meget usandsynligt, at vandet skulle kunne bevæge sig fra opfyldningen på Prøvestenen, under Prøvestenskanalen, passere forbi nettet af utætte, drænende kloakker, forbi grundvandssænkningen ved Kløvermarken og derfra videre ned mod vandværket i Tårnby. Hvis vandtransporten ad denne vej var af betydning, måtte det formodes, at også nedsivende vand fra den gamle Prøvesten og den forurenede tidligere Pyrolysegrund havde bevæget sig samme vej igennem en meget lang årrække. Vandet under den bestående Prøvesten vides at være forurenet med olieprodukter, så en forbindelse under Prøvestenskanalen ville forventeligt resultere i en tilførsel af olieholdigt grundvand til de drænende kloakker på Amagersiden. En sådan tilførsel af olieholdigt grundvand er ikke konstateret i kloakkerne på Nordøstamager.

Såfremt et grundvandspotentiale på + 0,1 m skulle kunne være årsag til, at grundvand skulle kunne bevæge sig ned igennem bunden af det område, der planlægges opfyldt, og derfra under kanalbunden over til Amager, hvor potentialet er - 1,0 m, skulle man formode, at også potentialeforskellen til havvandet i Øresund i den aktuelle situation med et potentiale på +/- 0 m ville være tilstrækkelig til at presse havvand fra Øresund ned i havbunden og derfra ind under Nordøstamager. Derved ville man forvente at finde salt grundvand under Nordøstamager. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om indtrængende saltvand under Nordøstamager.

Hvis forurenet vand trods alt skulle bevæge sig ned mod vandværket ved Tårnby, ville vandet på vejen skulle passere flere registrerede affaldsdepoter, hvorfra der i forvejen muligvis sker en udsivning af forurenende stoffer. Denne forurening måtte formodes at udgøre en større trussel mod vandindvindingen end vand fra en hypotetisk nedsivning på udvidelsen af Prøvestenen.

Truslerne mod grundvandet fra mange andre potentielle forureningskilder forekommer langt mere påtrængende end en meget teoretisk risiko fra den planlagte opfyldning ved Prøvestenen.

Viser de efterfølgende geotekniske undersøgelser, der foretages i forbindelse med anlægsarbejdet, at der på trods af ovenstående betragtninger trænger vand fra depot-området ind i det primære grundvandsmagasin i den nordøstlige del af Amager, træffes der foranstaltninger til at afhjælpe dette.

Der er derfor i miljøgodkendelsen foreslået vilkår om yderligere geotekniske undersøgelser af depotområdet og vilkår om krav til evt. afhjælpende foranstaltninger.

Denne grundvandsstrømning kan ændres, hvis potentialeforholdene ændres. Dette kan ske ved at etablere en (mindre) grundvandssænkning i/lige omkring Prøvestenen, så trykniveauet bliver mindre i deponiet end udenfor. Dette kan f.eks. ske ved at etablere en pumpe, som kan sænke grundvandsstanden i deponiet.

Sammenfattende må konkluderes, at risikoen for, at grundvandsindvindinger skulle blive forurenet som følge af nedsivning fra opfyldning på udvidelsen af Prøvestenen, er forsvindende.

V) TBT-belastning

I henvendelse nr. 18 (Danmarks Fiskeriforening) forventes, at den øgede skibstrafik og forurenende aktiviteter på landjorden vil virke forstyrrende på fiskeynglen. Dernæst konstateres, at TBT-belastningen øges.

Bemærkning

I 1994 undersøgte Danmarks Fiskeriundersøgelser forekomsten af fisk i Københavns havn. Der henvises i øvrigt til Rapport til Miljøkontrollen, Københavns Kommune vedrørende undersøgelser af fiskeforekomster i Københavns Havn, 1994.

Undersøgelsen, som var meget omfattende, opgjorde bestandene af de forskellige fiskearter, og deres sundhedstilstand blev vurderet udfra et konditionsindeks. I Rapporten blev det konkluderet, at fiskebestanden i Københavns Havn havde en sammensætning og sundhedstilstand, som var sammenlignelig med fiskebestandene i det øvrige Øresund. Det skal understreges, at undersøgelsen fandt sted i et område, som er meget stærkere trafikeret, end Prøvestenen vil blive i en udbygget fase. F.eks. er der alene fra de meget larmende flyvebåde dagligt ca. 60 anløb og afgange. Totalt er der årligt ca. 49.000 anløb og afgange i Københavns Havn. Når så kraftig en skibstrafik ikke har nogen indvirkning på fiskeforekomsterne, er det usandsynligt, at den forøgede skibstrafik som følge af Prøvestenens udvidelse vil virke forstyrrende på forekomsten af fisk.

De forurenende aktiviteter fra virksomheder, der vil blive etableret på den udvidede Prøvesten, begrænser sig til støj og støv. Ud fra ovennævnte rapports konklusion kan det konstateres, at støj fra virksomhederne ikke har virket forstyrrende på forekomsten af fisk i Københavns Havn, mens virksomhederne lå i Københavns Havn. Derfor vil det også være usandsynligt, at støj fra virksomhederne vil virke forstyrrende på forekomsten af fisk efter, at virksomhederne er flyttet til Prøvestenen. Der skal endvidere henvises til ovenstående afsnit. Når fiskene ikke lader sig forstyrre af støj fra den stærke skibstrafik i Københavns havn, vil det også være usandsynligt, at fiskene forstyrres af støj fra produktionsanlæg på land. Støv fra produktionsanlæggene vil i mindre grad falde på havoverfladen og vil ikke indvirke på foreko msten af fisk.

Som følge af den forøgede skibstrafik fra en udbygget Prøvesten, vil udludningen af TBT fra skibsbunde stige med 7 kg om året. Denne mængde udgør kun ca. 5% af den samlede udludning af TBT fra skibstrafikken i Københavns Havn. Der har længe fundet forhandlinger sted i den internationale marine organisation (IMO) om, at forbyde TBT i skibsbundmaling. Medlemslandene i IMO (ca. 120) har forhandlet sig frem til en udfasning af TBT. Fra 2003 bliver det forbudt at påføre TBT-holdig bundmaling på skibe, mens tilstedeværelsen af TBT på skibe vil være forbudt fra 2008. Danmarks Fiskeriforening angiver, at det er at forudsætte noget, der endnu ikke er besluttet. Dertil kan oplyses, at forhandlingerne skrider hurtigere frem end planlagt, og det er vedtaget, at den endelige protokol skal ligge klar og være underskrevet i oktober 2001. Da mindst to af de globale producenter af skibsbundmaling allerede har bekendtgjort, at der er fundet stoffer, der kan erstatte TBT, forventes denne tidstermin at holde.

VI) Jord

I henvendelse nr. 12 (individuel indsiger) ønskes oplysninger om kravene til klasse 3 jord. Endvidere spørges til relationen mellem, at det af forslag til miljøgodkendelse fremgår, at klasse 4 jord vil blive overdækket med presenninger, når kun klasse 1-3 jord er tilladt i opfyldningen. Endeligt anføres, at tabellerne 4 og 5 i forslag til miljøgodkendelse giver udsivningsdata for let olie, mens det i godkendelsens afsnit 6 hedder, at det er tungere olier, som vil blive modtaget på pladsen.

I henvendelse nr. 30 (RGS 90) foreslås, at klasse 4 jord skal overdækkes med presenning, hvis den ikke er bortkørt inden 2 uger.

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) anføres, at det bør præciseres, at jord som kun er forurenet med olie, og som kan klassificeres som klasse 2 eller 3 jord godt kan renses. Det anføres endvidere, at der bør udarbejdes procedurer, der sikrer, at jord, som ikke skal deponeres, hurtigst muligt bortkøres igen til rensning/behandling.

Af henvendelse nr. 21 (Miljøgruppen Øresund) fremgår, at man ikke føler sig sikker på, at jorden vil blive renset og deponeret ved anvendelse af bedst mulig teknologi som forudsat i EU-direktiver. I henvendelserne nr. 23 og 24 lægges vægt på, at der straks bør foretages en kontrolprøve af jorden på karteringsanlægget, og at denne kontrolprøve skal godkendes før en visuel kontrol med henblik på at forhindre, at tilkørsel og spredning af jord med fri olie- og kemikaliefase i deponiet kan finde sted.

I henvendelse nr. 31 (Hovedstadens Jordrens) foreslås karterings- og deponeringsanlægget udvidet til en egentlig jordbørs, således at karteringen udover kemisk klassifikation af jord også på sigt sorterer/håndterer, behandler og renser jord, så jordleverandører og brugere af jord kan afhente og genanvende materialerne.

Bemærkning

Hvilke komponenter, der er tilladt for klasse 2 og 3 forurenet jord og deres maksimale koncentrationer, fremgår af afsnit 6.1 Klassifikation i forslag til miljøgodkendelsen. Det anføres her, at jordklasserne er angivet i henhold til Jordplan Sjælland, nærmere betegnet "Vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland – Falster, Amterne på Sjælland og Lolland – Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommuner". Jordklasserne fremgår af bilag 3 i miljøgodkendelsen, som imidlertid nu foreslås redigeret, så ovenstående fremstår mere tydeligt og dermed ikke giver anledning til misforståelser.

Der er ikke nogen relation mellem det, at klasse 4 jord skal overdækkes med presenning, og at der i deponiet kun må deponeres klasse 2 og 3 forurenet jord. Karteringsanlægget skal modtage jord, hvor forureningsindholdet ikke er undersøgt og dokumenteret, samt jord med dokumentation af forureningsindhold i forbindelse med deponiet. Hvis den modtagne jord ikke er klassificeret, udtages jordprøver til analyse. Såfremt analyseresultater viser, at jorden skal klassificeres som klasse 4 forurenet jord, overdækkes jorden med presenninger indtil bortskaffelse. Karteringsanlægget må således gerne modtage klasse 4 forurenet jord, hvor bortskaffelse sker via en anvisning fra Miljøkontrollen til et depot, der er godkendt til at modtage klasse 4 forurenet jord. Prøvestensdeponiet er kun godkendt til at modtage klasse 2 og 3 forurenet jord og kan således ikke modtage jord, der er klassificeret som klasse 4 forurenet.

Som det fremgår af bemærkningerne til Miljø- og Energiministeriets indsigelse, foretages der rensning af rensningsegnet jord inden deponering i henhold til Jordplan Sjælland. Heraf følger, at jord, der er forurenet med let olie svarende til klasse 2 og 3 jord, renses til klasse 1 jord inden deponering. De tunge olier er ligesom tungmetallerne meget imobile, og det forudsættes, at disse stoffer ikke bliver udvasket.

I forslag til miljøgodkendelse er der stillet krav om, at der skal udarbejdes en driftsinstruks. Driftsinstruksen skal godkendes af Miljøkontrollen. Igennem driftsinstruksen vil der blive udarbejdet retningslinier for en procedure således, at jord til deponering på Prøvestenen holdes adskilt fra jord, der skal bortkøres til ekstern behandling/deponering, og at bortkørslen foretages så hurtigt, som det er praktisk muligt efter klassificeringen. Der vil i driftsinstruksen blive tilføjet en sætning om, at "Jord forurenet med organiske komponenter skal som udgangspunkt renses/behandles til klasse 1 eller 2." Rensningsegnet jord vil ikke blive renset på Prøvestenen, men vil blive transporteret til andre anlæg. Deponeringen på Prøvestenen vil således foregå i overensstemmelse med Jordplan Sjælland.

Karteringsanlægget vil som nævnt både modtage klassificeret og ikke klassificeret jord. Den ikke klassificerede jord vil altid blive udlagt til klassificering og eventuel sortering på anlægget, før jorden kan deponeres i depotet. Kun jord, hvor koncentrationsniveauet af forurening ligger inden for de tilladte grænseværdier, vil blive deponeret ved Prøvestenen. Der er derfor ikke nogen risiko for, at jord med fri olie- og kemikaliefase bliver deponeret i Prøvestensdepotet.

Den ikke klassificerede jord vil efter modtagelse på anlægget blive klassificeret ved, at et givent antal jordprøver udtages til analyse. Antallet af jordprøver er fastlagt i retningslinierne i "Vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland – Falster, Amterne på Sjælland og Lolland – Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommuner". Analyseresultaterne af jordprøverne foreligger ikke med det samme, men kan først forventes inden for ca. 14 dage. Det er således ikke muligt, som foreslået i henvendelse nr. 23, at udtage en jordprøve af et parti jord ved modtagekontrollen med henblik på at få analyseresultatet med det samme til brug for en afvisningsprocedure. Derfor vil der blive foretaget en visuel kontrol ved modtagelsen af jordpartier.

Med hensyn til forslaget i henvendelse nr. 31 om etablering af en egentlig jordbørs skal bemærkes, at en sådan ikke indgår i nærværende projekt, men at ideen vil indgå i kommunens videre overvejelser. Et sådant projekt vil formodentligt skulle igennem en ny VVM-procedure.

VII) Slagger

I henvendelse nr. 29 (I/S Amagerforbrænding) ønskes en hensigtserklæring om, at der i henhold til gældende regler for anvendelse af slagger fra affaldsforbrænding, dels kan etableres egentlig kystnær opfyldning med slagger, dels at slagger kan anvendes til etablering af veje, stier og pladser.

Bemærkning

I henhold til Københavns Kommunes affaldsplan vil det blive tilstræbt, at slaggen fra affaldsforbrænding anvendes på steder, hvor der er mindst mulighed for, at det omgivende miljø vil blive påvirket. Denne begrænsning i anvendelsesmulighederne nødvendiggør, at der rent faktisk anvendes forbrændingsslagge, når de fysiske muligheder er til stede. Dette vil kunne ske ved, at (offentlige) bygherrer anvender slaggen i store anlægsprojekter, hvor anvendelsen vil kunne ske under kontrollerede og miljømæssige acceptable forhold.

Det er Miljøkontrollens opfattelse, at projektet ved sin størrelse og kystnære placering er særdeles velegnet i forbindelse med anvendelse af affaldsforbrændingsslagge til etablering af veje, stier og pladser.

Det er Miljøkontrollens opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt skal foretages opfyldninger med slagge i jorddepoterne. Dette er begrundet med, at den udlagte deponeringskapacitet formentligt rigeligt kan opfyldes med jord. Endvidere er det usikkert, hvorvidt en ny slaggebekendtgørelse vil åbne op for egentlige opfyldninger med slagge.

VIII) Støj

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) efterlyses en forklaring på, hvorfor der benyttes vejledende støjgrænse på 50 dB(A), for haveforeninger, lystbådehavne og rekreative områder i stedet for en grænseværdi på 40 dB(A), der opfattes som den korrekte grænseværdi.

I henvendelse nr. 30 (RGS 90) anføres, at en grænseværdi på 50 dB(A) i dagtimerne er en meget restriktiv grænse, og det foreslås, at grænseværdierne i miljøgodkendelsen ændres svarende til grænseværdierne for blandet bolig og erhvervsbebyggelse.

Bemærkning

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder betragtes kolonihaveområder som rekreative områder. Hvis disse ligger i eller nær byzoneområder (hvor der altid må forventes en del baggrundsstøj), kan grænseværdierne for etageboligområder (50 dB(A) i dagtimerne) eller for åben og lav boligbebyggelse (45dB(A) ligeledes i dagtimerne) anvendes. Kommunen anvender vejledningens grænseværdi på 50 dB(A) i dagtimerne for kolonihaver i byzone.

IX) Øvrige henvendelser

I henvendelserne 23 (Rivieraudvalget) og 24 (Sundby Lokalråd) gøres der opmærksom på, at jernspunsvægge i deponiet har en levetid på 50-75 år uden rustbeskyttelse. Levetiden kan dog forlænges ved katodisk beskyttelse, hvilet anbefales i henvendelserne.

I henvendelse nr. 12 (individuel indsiger) ønskes oplyst, hvordan det vurderes, at jorddeponeringen ikke medfører forurening af vand, grundvand og jord. Endvidere ønskes oplyst, hvilke forholdsregler kommunen har planlagt for at garantere en miljørigtig gennemførelse af projektet.

Bemærkning

Med hensyn til rustbeskyttelse af jernspuns er den normale procedure ved etablering af jernspunsvægge, der skal holde i længere tid, at disse bliver forberedt for katodisk beskyttelse inden nedramning, og at de bliver katodisk beskyttet efter ca. 10 år. Spunsvægge til Prøvestensdepotet vil blive katodisk beskyttet. Miljøgodkendelsen vil blive foreslået redigeret, således at dette fremstår mere tydeligt, og misforståelser undgås.

Henvendelsen vedrørende vurderingen af, at jorddeponeringen ikke medfører forurening, koncentrerer sig om de samme elementer, som har været fremført i Miljø- og Energiministeriets indsigelse, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

I forbindelse med karteringsanlægget er det vurderet - med udgangspunkt i de erfaringer, der er fra lignende anlæg - at når anlægget bliver indrettet og drevet, som beskrevet i den miljøtekniske beskrivelse i miljøgodkendelsen, eksempelvis ved etablering med vandstandsende belægning, opsamling af perkolat m.v., vil anlægget ikke give anledning til forurening af jord- og grundvand.

Med hensyn til spørgsmålet om at garantere en miljørigtig gennemførelse skal det bemærkes, at i forbindelse med udvidelsen af Prøvestenen og etablering af karteringsanlægget, er der foretaget en vurdering af virkningerne på miljøet ved etablering af den pågældende udvidelse af Prøvestenen. VVM-vurderingen, hvor miljøpåvirkningerne bl.a. vurderes, samt den tilhørende miljøgodkendelse til karteringsanlægget og til deponering af forurenet jord, hvor der er stillet en række vilkår til indretning, drift samt emissioner, skal sikre, at projektet gennemføres på en miljørigtig måde.

I selve godkendelsen er der stillet forslag til vilkår om udarbejdelse af en driftsinstruks, der skal godkendes af Miljøkontrollen. Driftsinstruksen skal medvirke til, at driften af anlægget sker på en miljørigtig måde.

Der vil i øvrigt i udbudsmaterialet blive indarbejdet miljøkrav til yderligere sikring af en miljørigtig gennemførelse af projektet.

f. Miljøgodkendelse

I) Indsigelse fra Miljø- og Energiministeriet

På baggrund af aftalen med Miljø-og Energiministeriet foreslås nedenstående justeringer og uddybninger i den miljøtekniske vurdering i forhold til deponiets indretning.

I henhold til aftale med Miljø- og Energiministeriet etableres afgrænsningen så anlægget kan leve op til kravene i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald. Forslaget sikrer således et kun uvæsentligt nærfelt omkring deponiet enten ved, at der etableres en tæt dæmning, eller ved at der etablere spuns omkring hele depotet.

Såfremt en del af indfatningen etableres med en dæmning, etableres et antal brønde i dæmningen til opsamling af perkolat til efterfølgende kontrolanalyse. Hvis perkolatet fra perkolatbrønde ikke overholder kvalitetskravene for udledning, foretages der f.eks. tilbagepumpning af vand fra dæmningen eller hydraulisk fiksering af vandspejlet i lagunen ved udpumpning af lagunevand, således at udsivning hindres. Såfremt det er nødvendigt, renses lagunevandet inden udledning.

Såfremt der skal udledes lagunevand, skal der foretages analyser af lagunevandet. Fra lagunen etableres et udløb med udmunding i Kongedybet. I forbindelse med udledning foretages der kontrol af, om lagunevandet overholder kvalitetskriterierne for udledning. Viser kontrolmålinger af lagunevandet forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer, således at kvalitetskravene for udledning ikke kan overholdes, stoppes udledningen. Derefter foretages rensning af det udledte vand, indtil det overholder kravene for udledning.

For at undgå omfattende nedsivning af regnvand til deponiet skal deponiet efter færdigopfyldning helt eller delvist befæstes. Regnvand skal afdrænes. Et projekt herom skal indsendes til Miljøkontrollens godkendelse senest 1 år efter depotets ibrugtagning.

Der foreslås følgende vilkårsændringer:

Nyt vilkår:

Dæmning eller spuns etableres således, at deponiets indfatning lever op til kravene om tæthed i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999.

Nyt vilkår:

Dæmning eller spuns etableres således, at der kun opstår et uvæsentligt nærfelt omkring depotet.

Nyt vilkår:

Spildevand/perkolat fra perkolatbrøndene etableret i dæmning skal analyseres første gang efter en måned og derefter hver 3. måned for totalkulbrinter, BTEX' er, PAH' er, chlorerede forbindelser, zink, kobber, bly, nikkel, chrom, arsen, cadmium, kviksølv, nitrat og ammonium. Kontrolanalyseresultater samt beregninger af om kvalitetskravene ved Amager Strand/Øresund overholdes, fremsendes til Miljøkontrollen til godkendelse. På baggrund af de opnåede analyseresultater kan Miljøkontrollen ændre analysefrekvens og parametervalg.

Der indsendes et projekt med forslag til afhjælpende foranstaltninger, som iværksættes såfremt kontrolanalyser samt beregninger af kvalitetskravene viser, at kvalitetskravene for udledning ikke overholdes. Projektet skal sikre, at udledning til Øresund overholder kvalitetskravene jf. bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Projektet skal være godkendt af Miljøkontrollen inden depotets ibrugtagning.

Til vilkår 2 tilføjes "spuns" således at vilkår 2 lyder:

Dæmning/spuns og kajanlæg omkring deponiet skal være færdigetableret inden opfyldning påbegyndes.

Nyt vilkår om spildevand:

Lagunevand skal analyseres inden første udledning samt efterfølgende hver 3. måned for totalkulbrinter, BTEX' er, PAH' er, chlorerede forbindelser, zink, kobber, bly, nikkel, chrom, arsen, cadmium, kviksølv, nitrat og ammonium. Hvis lagunevandet/perkolatet ønskes udledt til Øresund, skal analyseresultaterne derudover suppleres med en beregning, som angiver, om kvalitetskravene kan overholdes, jf. bekg. nr. 921. Analyseresultaterne samt beregninger af om kvalitetskravene kan overholdes hvis der foretages udledning til Øresund, skal indsendes til Miljøkontrollen til godkendelse inden udledning påbegyndes. På baggrund af de opnåede analyseresultater kan Miljøkontrollen ændre analysefrekvens og parametervalg.

Der indsendes et projekt med forslag til afhjælpende foranstaltninger, som iværksættes såfremt kontrolanalyser samt beregninger af kvalitetskravene viser, at kvalitetskravene for udledning ikke kan overholdes. Projektet skal sikre, at udledning til Øresund overholder kvalitetskravene jf. bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Depotet må ikke tages i brug før projektet er godkendt af Miljøkontrollen.

Nyt vilkår

Der skal udarbejdes et projekt, med forslag til hvorledes deponiet efter endt opfyldning befæstes og afdrænes. Projektet skal indsendes til Miljøkontrollens godkendelse senest 1 år efter ibrugtagning af deponiet.

II) Øvrige henvendelser, der har givet anledning til forslag til ændringer

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) stilles følgende forslag til ændring af vilkår 4: Med henblik på at minimere perkolatdannelsen skal den forurenede jord enten befæstes eller der skal udlægges en membran, således at alt regnvand kan bortledes fra depotet.

Bemærkning

Der henvises til ovennævnte nye vilkår vedr. befæstelse og afdræning.

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) stilles følgende forslag til ændring af vilkår 33: Det anføres, at en kvartalsvis analyse af spildevandet fra vaskeplads og perkolatbassin langt fra er nok til at sikre en hensigtsmæssig håndteringsmulighed og dermed også en god miljøbeskyttelse. Da det ikke forventes, at mængden og typen af forurenende stoffer i de oplagrede jordpartier er homogen, udtrykkes bekymring for, at analysefrekvensen efter et år kan nedsættes. Der stilles forslag om, at der udtages prøver af perkolatet hver gang, der skal udledes fra pladsen. Udledningen kan f.eks. ske hver gang perkolatbassinerne er fulde.

Bemærkning

I vilkår 33 i miljøgodkendelsen står at "Spildevand/perkolat fra vaskeplads og perkolatbassin skal analyseres kvartalsvis for totalkulbrinter, zink, kobber, bly, nikkel samt nitrat og ammonium. Halvårligt skal der analyseres for BTEX'er og årligt for chlorerede forbindelser, PAH'er, chrom, arsen, cadmium og kviksølv."

Det kan oplyses, at en stor del af perkolatet vil blive anvendt til vanding af oplagrede jordpartier (vilkår 24) eller til vanding af interne køreveje/arealer (vilkår 25). Der vil således ikke ske udledning til Øresund, hver gang perkolatbassinet er ¾ fuldt.

Det kan oplyses, at forureningsparametrene er valgt ud fra de erfaringer, Miljøkontrollen har med perkolat fra forurenet jord, herunder bl.a. igennem samarbejdet med de øvrige amter på Sjælland.

Ifølge vilkår 34 kan Miljøkontrollen efter et år vurdere om analysefrekvensen kan nedsættes og om omfanget af analyseparametre skal reduceres. Der vil kun ske en nedsættelse og/eller reduktion, hvis det findes miljømæssigt acceptabelt.

På baggrund af henvendelse nr. 20 foreslås, at der i vilkår 34 tilføjes, at analysefrekvens kan øges eller nedsættes, og at parametervalg kan udvides eller indskrænkes på baggrund af de opnåede analyseresultater.

Vilkår 34 lyder herefter:

Samtlige analyseresultater skal indsendes til Miljøkontrollen senest 14 dage efter resultaterne er fremkommet. Prøvetagning og analysering skal foretages af et af DANAK akkrediteret laboratorieum. På baggrund af de opnåede analyseresultater kan Miljøkontrollen ændre analysefrekvens og parametervalg.

På baggrund af henvendelse nr. 20 og i henhold til aftalen med Miljø- og Energiministeriet vil Miljøkontrollen foreslå, at det af driftsinstruksen - som skal godkendes af Miljøkontrollen- skal fremgå at:

Er den tilkørte forurenede jord rensningsegnet i henhold til Jordplan Sjælland, bortkøres den forurenede jord til rensning inden evt. deponering."

Miljøkontrollen vil i øvrigt til driftsinstruksen tilføje, at der også skal være en procedure for tilsyn og vedligeholdelse af dæmning/spuns.

Det foreslås tilføjet til driftsinstruksen i vilkår 19:

En procedure for tilsyn og vedligeholdelse af dæmningen/spunsen, der afgrænser deponiet.

I henvendelse nr. 12 (individuel indsiger) bemærkes at jordens forureningsindhold og sammensætning bør præciseres i den miljøtekniske beskrivelse. På baggrund heraf foreslås følgende præciseret i den miljøtekniske beskrivelse:

Hvilke forureningskomponenter, der er tilladt for klasse 2 og 3 forurenet jord, og deres maksimale koncentrationer er fastsat i henhold til Jordplan Sjælland. De pt gældende koncentrationskriterier fremgår af bilag 3.

I henvendelserne nr. 23 og 24 (Revieraudvalget og Sundby Lokalråd) gøres opmærksom på at levetiden for jernspunsvægge kan forlænges ved brug af katodisk beskyttelse. På baggrund heraf foreslås følgende tilføjet den miljøtekniske vurdering og beskrivelse:

Spunsvægge vil inden nedramning blive forberedt til katodisk beskyttelse og vil blive katodisk beskyttet efter ca. 10 år.

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Natrfredningsforening) anføres, at hydrogeologien beskrives meget sporadisk. Det anføres, at det ikke i forslagene gennem vurderinger af grundvandets strømningsmønster og indvindingsoplandet er sandsynliggjort, at der ikke er risiko for forurening af det primære grundvand.

Til miljøteknisk beskrivelse foreslås tilføjet:

De foreliggende oplysninger om geologien og hydrogeologien omkring den bestående Prøvesten er ikke særligt detaljerede. Som det fremgår af VVM-redegørelsen er der geologiske forhold som ikke udelukker, at der kan være en hydraulisk forbindelse mellem Prøvestenen og østsiden af Nordamager, men der er for øjeblikket ikke oplysninger, som direkte peger i denne retning. Sandsynligheden for, at de nødvendige specielle geologiske betingelser for en hydraulisk forbindelse under kanalen er til stede, er således ikke stor.

Til miljøteknisk vurdering foreslås tilføjet:

Viser de hydrogeologiske forhold i området, at der er risiko for forurening af grundvandet i den nordøstlige del af Amager, foretages der afhjælpende foranstaltninger. Dette kan f.eks. foretages ved at grundvandsstrømningen ændres. Det kan ske, hvis potentialeforholdene ændres. Der kan etableres en (mindre) grundvandssænkning i/lige omkring Prøvestenen, så trykniveauet bliver mindre i deponiet end udenfor. Dette kan f.eks. ske ved at etablere en pumpe, som kan sænke grundvandsstanden i deponiet.

Til miljøgodkendelsen foreslås tilføjet følgende vilkår:

Der skal foretages supplerende undersøgelser af geologiske og hydrogeologiske forhold i området med henblik på at kortlægge de hydrauliske forbindelser mellem Prøvestenen og østsiden af Amager. Såfremt det sandsynliggøres, at der er risiko for forurening af grundvand på Amager som følge af udsivning fra depotet, etableres foranstaltninger til at afværge denne risiko.

III) Øvrige henvendelser, der ikke afstedkommer ændringer

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) stilles forslag til vilkår 19: Det findes ikke i miljøgodkendelsen gjort tilstrækkeligt gennemskueligt, at der sker en effektiv adskillelse af den forurenede jord, og at der holdes styr på de enkelte vognlæs. For at sikre denne gennemskuelighed ønskes driftsinstruksen til kommentering, inden den godkendes af Miljøkontrollen.

Bemærkning

Om driftsinstruksen har Miljøkontrollen i vilkår 19 stillet en række krav til beskrivelse af, hvorledes anlægget skal drives. Driftsinstruksen skal være rettet mod driftspersonalet. Der er stillet krav om beskrivelse af en række konkrete arbejdsrutiner, herunder bl.a. beskrivelse af hvorledes klassificeret og ikke klassificeret jord holdes adskilt og beskrivelse af, hvorledes klassificeret ren jord holdes adskilt fra den øvrige jord. Derudover vil kraftigt forurenet jord blive overdækket, hvilket yderligere vil reducere risikoen for sammenblanding af forureningskategorier. Efter miljøgodkendelsen skal driftsinstruksen fremsendes til Miljøkontrollens godkendelse senest 3 måneder efter anlæggets idriftsættelse.

Henvendelsen giver ikke anledning til vilkårsændringer, men Miljøkontrollen er indstillet på at fremsende driftsinstruksen til kommentering inden godkendelse.

I henvendelse nr. 20 (Danmarks Naturfredningsforening) stilles forslag om ændring af vilkår 30: Perkolatet vil ikke blive tilstrækkeligt renset efter olieudskiller, og perkolatet bør derfor ikke ledes direkte til Øresund.

Bemærkning

Miljøkontrollen har i vilkår 30 stillet udledningskrav til offentlig kloak og kvalitetskrav til Øresund for spildevand/perkolat. I vilkår 30 står bl.a., at "Spildevand/perkolat, der ledes til offentlig kloak eller Øresund, skal overholde nedenstående udlednings- hhv. kvalitetskrav."

Det fremgår endvidere af vilkår 30, at udledningskravene er fastsat i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg, nr. 6, 1994 og, at kvalitetskravene til Øresund er fastsat i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.

I vilkår 32 står bl.a., at "….. Hvis spildevand/perkolat ønskes udledt til Øresund, skal analyseresultaterne derudover suppleres med en beregning, som angiver, om kvalitetskravene kan overholdes"

Gennem de nævnte krav til overholdelse af kvalitetskrav til Øresund, og da der skal udføres beregninger, som angiver, at kvalitetskravene kan overholdes, er det Miljøkontrollens vurdering at spildevand/perkolat vil være tilstrækkeligt rent, når det udledes til Øresund.

I henvendelse nr. 30 (RGS 90) stilles forslag til ændring af vilkår 14: Dette foreslås ændret således at jord, der er klassificeret som klasse 4 forurenet jord, skal overdækkes med presenning, hvis det ikke er fraført inden 2 uger. Det fremføres som begrundelse, at drift af karteringsanlægget forudsætter et hurtigt flow af jorden, og at håndtering af presenninger er tidskrævende m.v.

Bemærkning

For at undgå uacceptabel støvflugt og perkolatdannelse fra klasse 4 jord, skal jord, der er klassificeret som klasse 4 jord, overdækkes med presenning.

I henvendelse nr. 30 (RGS 90) stilles forslag til ændring af vilkår 28. Det foreslås, at støjgrænserne i position 2-5 bør ændres til de vejledende værdier for områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerner) dvs. 55-45-40 dB(A). Det anføres, at 50 dB(A) i dagtimerne er en restriktiv grænse, som er meget tæt på den forventede støjemission. Grænsen findes unødvendigt restriktiv når det tages i betragtning, at der er tale om midlertidig aktivitet (10 år) svarende til forholdene, der gør sig gældende ved f.eks. råstofindvingstilladelse.

Bemærkning

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om eksten støj fra virksomheder betragtes kolonihaveområder som rekreative områder og hvis disse ligger i eller nær byzoneområder (hvor der altid må forventes en del baggrundsstøj) kan grænseværdierne for etageboligområder (50 dB(A) i dagtimerne) eller for åben og lav boligbebyggelse ( 45dB(A)ligeledes i dagtimerne) anvendes. Kommunen anvender vejledningens grænseværdi på 50 dB(A) i dagtimerne for kolonihaver i byzone. Denne grænse kan ikke kaldes for restriktiv, når der er tale om områder, hvor folk bor. 10 år er i øvrigt en lang periode. Endvidere skal nævnes, at beregninger viser, at støjgrænsen på 50 dB(A) kan overholdes for de planlagte aktiviteter.

I henvendelse nr. 30 stilles forslag om, at bemærkningen i den miljøtekniske beskrivelse om, at anlægget kan modtage brokkefyld bør udgå. Forslaget begrundes med, at brokkeaffald bør tilføres oparbejdningsanlæg for bygge- og anlægsaffald, jf. Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, og at Miljøstyrelsen i sit forslag til ændring af cirkulæret om oparbejdning af bygge- og anlægsaffald klart præciserer, at bygningsaffald skal sorteres og oparbejdes (knuses), før det kan anvendes som fyld- og anlægsmaterialer.

Bemærkning

Kommunen er enig i, at det nævnte forslag til cirkulære præciserer, at bygningsaffald skal sorteres og oparbejdes, men cirkulæret er endnu ikke trådt i kraft. Vedrørende selve anvendelsen af ikke oparbejdede brokker vil der efterfølgende blive fastlagt konkrete retningslinier der sikrer, at der rent faktisk er tale om genanvendelse. Kommunen er enig i at brokkeaffald bør tilføres oparbejdningsanlæg, men der vil som nævnt være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at brokkerne genanvendes hele.

g. Forslaget til lokalplan

I) Tilladelser fra andre myndigheder

I henvendelse nr. 2 (Trafikministeriet) bemærkes til lokalplanens § 12, Tilladelser i henhold til anden lovgivning, at det under pkt. a) og pkt. b) er Kystinspektoratet og ikke Trafikministeriet, der meddeler en godkendelse jf. § 4 i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglementer for havne.

Kystinspektoratet har herudover oplyst, at lokalplanens § 10, stk. 2, pkt. h) ikke er korrekt, idet det er Kystinspektoratet der skal give tilladelse til opfyldning – herunder broer på søterritoriet, som i øvrigt er nævnt under § 12, pkt. b), og punktet bør derfor udgå.

Bemærkning

Bemærkningen fra Trafikministeriet vedrørende § 12 giver anledning til at foreslå, at § 12, stk. a) og b) ændres til følgende ordlyd, idet der ikke må:

" a) foretages udvidelse af havnens arealer, herunder opfyldning inden for havnens søområde uden Kystinspektoratets godkendelse, jf. lov om København Havn § 6, stk. 2,"

" b) foretages opfyldninger på søterritoriet uden Kystinspektoratets tilladelse, jf. Statens højhedsret over Søterritoriet".

For så vidt angår Kystinspektoratets bemærkning, er forvaltningen enig i, at anlæg af bådebroer med nødvendige tekniske anlæg fordrer Kystinspektoratets tilladelse, hvilket fremgår af lokalplanens § 12, pkt. b. Man er dog af den opfattelse, at forholdet også kan reguleres lokalplanmæssigt, således at der også skal ske en godkendelse i henhold til lokalplanen. Det skal foreslås, at forholdet tydeliggøres ved at tilføje følgende henvisning til lokalplanens § 10, stk. 2, pkt. h):

", jf. endvidere § 12, pkt. b)."

II) Etablering af bolværk og mindre opfyldning

I henvendelse nr. 26 (Københavns Havn) udtrykkes ønske om, at der muliggøres en bolværksudvidelse af Prøvestenens Kaj I i lokalplanens område I, idet kajkapaciteten for omsætning af flydende bulk ikke længere er tilstrækkelig, og bolværket står over for fornyelse. Bolværksudvidelsen vil alene øge kapaciteten, så skibe ikke skal vente, og der forventes ingen ændring i omsætningen over kajen. Det er en eksisterende træbro, der ønskes erstattet, og det bagvedliggende ca. 2.300 m2 store areal ønskes opfyldt. I opfyldningen anvendes et af miljømyndighederne godkendt fyldmateriale. Københavns Havn vil sideløbende med lokalplanforslagets behandling indhente tilladelse hos Kystinspektoratet.

Bemærkning

Forvaltningen har ingen indvendinger imod, at der sker en bolværksudvidelse i område I, og man er af den opfattelse, at bolværksudvidelsen vil give en mere harmonisk udformning af den pågældende kajstrækning. Det forudsættes, at opfyldningen sker med rene materialer. Udvidelsen skal indarbejdes i den endelige lokalplan, og det foreslås således, at § 3, stk. 1, formuleres på følgende måde:

"Stk. 1. I område I, II, III og IV kan det på tegning nr. 27.372 med grå rastesignatur viste vandareal opfyldes. Område II og III kan opfyldes med forurenet jord (klasse 2-3). Område I og IV skal opfyldes med ren jord (klasse 1)."

Som konsekvens af den foreslåede ændring udskiftes tegning nr. 27.336 og 27.337 med tegning nr. 27.372 og 27.373. Tegning nr. 27.372 og 27.373 er vedlagt som bilag J og K.

III) Beplantningsbæltet på den vestlige side

I henvendelse nr. 26 og 28 (Københavns Havn) gøres indsigelse mod, at der på vestsiden af Prøvestenen ud for område I fastlægges et ca. 40 m bredt afskærmningsbælte med etablering af voldanlæg og beplantning, og at nye tankanlæg skal overholde en afstand af 50 m til beplantning. Københavns Havn mener, at afskærmningsbæltet har karakter af ekspropriation. Det anføres, at der ikke i område I foregår støjende aktiviteter, og at afskærmningen i givet fald vil ske ud mod et industriområde. Havnen frygter, at afskærmningsbæltet vil udvikle sig til en promenade med risiko for, at uvedkommende skaffer sig adgang til område I, der er "lukket for offentligheden". Med bestemmelserne om afskærmningsbæltet og afstanden til beplantning på 50 meter anfører Københavns Havn, at det ikke vil være muligt at opføre nye tanke i e n afstand af 90 meter langs Prøvestenskanalen. Dette svarer til et areal på 100.000 m2, der ikke kan anvendes til flydende bulk. Københavns Havn mener, at det er et stort indgreb i arealreserverne til havneformål, og der anmodes om at bestemmelsen om afskærmningsbæltet ud for område I udgår, og derved kan bestemmelsen om afstanden på 50 meter fra beplantning til tankanlæg udgå.

Bemærkning

Formålet med udlæggelsen af det 40 meter brede afskærmningsbælte med et vold-anlæg på den vestlige side af Prøvestenen er, at få en vold der kan fungere som primært visuel afskærmning. De 50 meter fra beplantning til nye tankanlæg er et krav fra brandmyndighederne. Forvaltningen kan ikke anbefale, at lokalplanens bestemmelser om etablering af afskærmningsbæltet udtages af lokalplanen, da der er tale om en visuel afskærmning ud mod et på mange måder følsomt område ved Prøvestenskanalen. I denne forbindelse skal peges på, at der i lokalplan nr. 136, der omfatter arealet vest for Prøvestenskanalen, er fastlagt en offentlig tilgængelig promenade langs vandet, som skal forbinde Kløvermarksvej/Forlandet med Amager Strandvej/Prags Boulevard. For så vidt angår spørgsmålet om ekspropriation, kan man ikke dele Københavns Havns opfattels e, da arealet, hvor afskærmningsbæltet er beliggende, indgår i beregningen af byggemulighederne i lokalplanens område I. Der er således ikke tale om, at anvendelsesmulighederne i område I set som helhed indskrænkes af kravet om etablering af afskærmningsbæltet. Afstandskravet på 50 m fra beplantning vedrører kun tankanlæg. Lokalplanen er således ikke til hinder for, at der i 50 m bæltet opføres bebyggelse til andre formål.

IV) Rumfangsbestemmelse

I henvendelse nr. 27 (Københavns Havn) ønskes en ændring af § 6, Bebyggelsens omfang og placering, stk. 1 om, at bebyggelsens rumfang ikke må overstige 4,5 m3/m2. De 4,5 ønskes ændret til 6 m3/m2, idet en analyse har vist, at gennemsnittet af en række af Københavns Havns lejemål ligger på 5 m3/m2. For at være dækket ind ønsker havnen en rumfangsforøgelse på 6 m3/m2.

Bemærkning

Under hensyn til, at tankanlæg udgør et stort volumen i forhold til det areal, de beslaglægger og den bebyggelsesprocent, som de afkaster, har forvaltningen ingen indvendinger mod at tage Københavns Havns indsigelse til følge, for så vidt angår område I. Det kan i denne forbindelse nævnes, at der i lokalplan nr. 209 "Lynetten", der på mange måder kan sammenlignes med heromhandlede, er optaget bestemmelse om, at bebyggelsens rumfang ikke må overstige 6 m3 / m2 etageareal.

På denne baggrund skal det foreslås, at lokalplanens § 6, stk. 1, pkt. a), ændres til følgende ordlyd:

"a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60, og bebyggelsens rumfang må ikke overstige 6 m3 og 4,5 m3 pr. m2 for henholdsvis område I og område II. Bestemmelserne gælder for hvert af områderne som helhed."

V) Indflydelse på den supplerende lokalplan

I henvendelse nr. 17 (Akademirådet) gøres opmærksom på, at Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen i skrivelse af 24. januar 2000 til Akademirådet har anført, at han ser frem til en fortsat konstruktiv dialog med Akademirådet om såvel Amager Strandpark som andre aktuelle planlægningsspørgsmål i København. Derfor anmoder Akademirådet om, at den omtalte dialog om bl.a. udformningen af Ny Amager Strandpark finder sted, før udarbejdelse af den endelige supplerende lokalplan.

Bemærkning

Akademirådet vil blive kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af den supplerende lokalplan for Ny Amager Strandpark.

VI) Uoverensstemmelse mellem afgrænsning af lokalplan- og kommuneplantillægsområde

I henvendelserne nr. 22 – 25 (Friluftsrådet, Rivieraudvalget, Sundby Lokalråd og Kolonihaveforbundet for Danmark) gives udtryk for, at der er uoverensstemmelse mellem lokalplanens grænselinie og kommuneplantillæggets grænselinie, idet det rekreative område nord for Øresundsvej ikke er med i lokalplanen.

Bemærkning

Det er korrekt, at lokalplanforslaget ikke tager det nordlige rekreative område langs Amager Strandvej med. Begrundelsen herfor er, at der på tidspunktet for udarbejdelsen af lokalplanforslaget ikke sås at være planmæssig begrundelse for at inddrage området i lokalplanforslaget. I kommuneplantillægget er der, som det er standard, taget udgangspunkt i den områdeinddeling, der er anvendt i Kommuneplan 1997, hvor hele det grønne område langs Amager Strand udgør et samlet O1-område, der i det foreliggende forslag til kommuneplantillæg er udvidet med den nye strandpark. Der er intet i vejen for at den mere detaljerede regulering af arealanvendelsen i en lokalplan kun omfatter dele af et af kommuneplanens "rammeområder".

Begge områdeafgrænsninger vil i øvrigt skulle tages op til fornyet vurdering med henblik på at integrere en mulig boligbebyggelse syd for Sundby Sejlforening. Det vil ske i forbindelse med fremlæggelsen af det tidligere omtalte, uddybende lokalplanforslag for Ny Amager Strandpark.

VII) Fredning

I henvendelse nr. 11 (individuel indsiger) udtrykkes ønske om, at der i lokalplanen indarbejdes bestemmelser om, at lokalplanforslaget respekterer den gældende fredning af Amager Strandpark, og at den nuværende fredning forbliver gældende, indtil Ny Amager Strandpark står færdig. Det ønskes endvidere præciseret, at fremrykningen af Amager Strandparks kystlinie ikke nødvendigvis betyder en fremrykning af strandbeskyttelseslinien.

Bemærkning

Den foreliggende lokalplan respekterer den gældende fredning, og lokalplanens § 12, pkt. i) præciserer, at der ikke må opføres, indrettes eller etableres anlæg eller foretages opfyldninger og deponering i den eksisterende Amager Strandpark, før Fredningsnævnet har meddelt eventuelle dispensationer fra bestemmelserne om fredning af Amager Strandpark. Det vurderes, at anlæggelse af Ny Amager Strandpark forudsætter, at der opnås en midlertidig dispensation fra fredningen til selve etableringen, og at det samlede område efter etableringen sikres ved en ny fredning. Strandbeskyttelseslinien omkring Amager Strandpark forventes endeligt fastlagt i løbet af 2000. Hele den nuværende strandpark er foreslået omfattet af strandbeskyttelseslinien. Medmindre forudsætningerne ændres for den eksisterende strandpark, f.eks. som følge af boligbyggeri, forventes kystlinien i stor udstrækning at blive fastho ldt. Disse forskellige forhold er reguleret via fredningen og fastlæggelse af strandbeskyttelseslinien og er ikke forhold, der fastlægges direkte i en lokalplan.

BILAG VEDLAGT

Bilag A: Fortegnelse over modtagne bemærkninger

Bilag B: Kortbilag til kommuneplantillægget

Bilag C: Udvaskning af forureningskomponenter fra en planlagt udvidelse af Prøvestenen. Rapport fra Dansk Hydraulisk Institut til Miljøkontrollen, maj 2000

Bilag D: VVM-redegørelse for havneanlæg m.v. for Prøvestenen, Geologisk Vurdering, april 2000, Rapport fra Rambøll til Miljøkontrollen, samt Miljøkontrollens udtegning af den geologiske profil i området

Bilag E: Vurdering af udviklingen i den samlede belastning med olie (=polyaromatiske carbonhydrider, PAHér) og tungmetaller omkring planlagt opfyldning/deponi sydøst for Prøvestenen i Københavns Havn

Bilag F: Rensning af perkolat fra depot med forurenet jord ved Prøvestenen. Rapport fra Dansk Hydraulisk Institut til Miljøkontrollen, maj 2000

Bilag G: Miljømæssig vurdering af 7 betragtede alternativer til et deponeringsanlæg/anlægsarbejde sydøst for Prøvestenen som del af VVM. Notat fra Rambøll til Miljøkontrollen, 23. april 2000

Bilag H: Overvejelser om 0-alternativ til et deponeringsanlæg sydøst for Prøvestenen i Københavns Havn. Notat fra Rambøll til Miljøkontrollen, 25. april 2000

Bilag I: Samlet deponeringskapacitet for overskudsjord i området. Notat fra Rambøll til Miljøkontrollen, 25. april 2000

Bilag J: Lokalplantegning nr. 27.372

Bilag K: Lokalplantegning nr. 27.373

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGENS BORGMESTERS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 36, OG I MILJØ- OG FORSYNINGSFORVALTNINGENS JOURNAL, RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 56

Bilag I: De 31 modtagne henvendelser i forbindelse med offentliggørelsen

Bilag II: Mappe, der har været fremlagt i forbindelse med offentliggørelsen

 

Kurt Bligaard Pedersen Niels Juul Jensen Jens Jacobsen

Til top