Mødedato: 14.03.2002, kl. 17:30

Udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Tolkeformidling

Udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Tolkeformidling

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 14. marts 2002

 

BR 152/02

Udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Tolkeformidling

Udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Tolkeformidling

Indstilling om, at udkast til udtalelse i anledning af en henvendelse om Københavns Kommunes Tolkeformidling fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Indenrigs- og Sundhedsministeriets henvendelse om Københavns Kommunes Tolkeformidling besvares i overensstemmelse med vedlagte bilag.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2002

Udvalget drøftede, hvorvidt Taner Yilmaz (A) var inhabil i relationen til punktets behandlingen. Udvalget vurderede, at der ikke var tale om inhabilitet.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

RESUME

Konkurrencestyrelsen har under henvisning til konkurrencelovens § 11 a, stk. 3 anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at oplyse, om den støtte, Københavns Kommune yder til Københavns Kommunes Tolkeformidling i forbindelse med kommunens formidling af tolke til praktiserende læger og speciallæger, har hjemmel i offentlig regulering.

Foranlediget af Konkurrencestyrelsen henvendelse har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet Københavns Borgerrepræsentation om en udtalelse.

SAGSBESKRIVELSE

Konkurrencestyrelsen er i færd med at undersøge markedet for tolkeformidling i København.

I den forbindelse er styrelsen blevet opmærksom på, at Københavns Kommune finansierer Tolkeformidlingens udgifter i forbindelse med formidlingen af tolke.

Da der ikke opkræves et administrationsgebyr i forbindelse med formidling af tolke til de praktiserende læger og speciallægerne, finder Konkurrencestyrelsen, at der ydes støtte til et område, hvor Københavns Kommunes Tolkeformidling er i konkurrence med en række private Tolkeformidlingsbureauer.

Konkurrencestyrelsen finder, at der er tale om konkurrenceforvridende krydssubsidiering, idet Tolkeformidlingens administrationsomkostninger dækkes af kommunal støtte. Efter styrelsens opfattelse bevirker dette, at Københavns Kommunes Tolkeformidling dels kan tilbyde tolkene en højere løn end det er muligt for de private udbydere og dels har flere ressourcer til efteruddannelse af tolkene, hvilket skulle give Tolkeformidlingen en konkurrencemæssig fordel.

Københavns Kommunes Tolkeformidling aflønner tolke i henhold til Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse om vejledende retningslinier for honorering af tolke. De private tolkebureauer benytter de angivne takster for honorering til fakturering af kunder. Aflønningen af tolken sker herefter efter aftale mellem det enkelte tolkebureau og tolken.

Københavns Kommunes Tolkeformidling blev etableret i 1993 under Magistratens 3. afdeling (nu Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen). Etableringen skete med baggrund i kommunens begyndende integrationspolitik, hvor en af målsætningerne var at "Alle etniske minoriteter med behov herfor skal tilbydes rådgivning og vejledning samt tolkebistand, så kultur- og sprogforskelle ikke hindrer dem i at benytte de tilbud, der gives fra forvaltningen og andre. Københavnere fra etniske minoriteter tilbydes tolk, når de ikke taler eller forstår tilstrækkelig dansk. Der tilbydes tolk ved formidling af særlige forhold og i forbindelse med personlige samtaler".

Tolkeformidlingen blev således oprettet med henblik på at formidle kvalificerede tolke til brug ved forvaltningens betjening af sine kunder/klienter, altså formidling af tolke til brug internt i kommunen.

Som følge af et stigende behov for brug af tolke hos de praktiserende læger/speciallægerne og hospitalerne, og som led i den generelle integrationspolitik, herunder en generel brug af kvalificerede tolke, når dette er nødvendigt, indgik Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen en aftale om, at lægerne, speciallægerne og hospitalerne kunne benytte sig af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Tolkeformidling. I den forbindelse blev der overflyttet ressourcer fra Sundhedsforvaltningen, således at de to forvaltninger begge bidrog til finansieringen af Tolkeformidlingen.

I dag fordeler Tolkeformidlingens formidling af tolke sig således:

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: 61 %

Sundhedsforvaltningen (læger/speciallæger): 14 %

H:S. (hospitalerne): 25 %

For at klare et stadig stigende antal tolkeformidlinger fandt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen det nødvendigt i 2000 at foretage en opnormering af Tolkeformidlingen. Da H:S. på daværende tidspunkt stod for 35 % af tolkeformidlingerne, og i forhold til forvaltningen var en ekstern bruger, indførte forvaltningen med virkning fra 1. januar 2001 et formidlingsgebyr i forbindelse med formidlinger til H:S. til dækning af Tolkeformidlingens øgede omkostninger.

Der blev ikke indført et formidlingsgebyr ved formidlinger af tolke til lægerne/speciallægerne, bl.a. grundet den tidligere omtalte overflytning af ressourcer fra Sundhedsforvaltningen samt det forhold, at Sundhedsforvaltningen via sygesikringen afholder udgifterne i forbindelse med lægernes brug af tolke (tolkehonorar samt tillæg til lægen ved brug af kvalificeret tolk).

På baggrund af Konkurrencestyrelsens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilkendegivelser omkring lægernes brug af Tolkeformidlingen og betalingen i forbindelse hermed, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen imidlertid besluttet, at indføre et administrationsgebyr i forbindelse med lægerne/speciallægernes brug af Københavns Kommunes Tolkeformidling.

Forvaltningen har drøftet denne beslutning med Sundhedsforvaltningen. Sundhedsforvaltningen har tilkendegivet, at indførelse af et administrationsgebyr ved lægernes brug af Tolkeformidlingen vil medføre, at Sundhedsforvaltningen (lægerne) i givet fald vil ophøre med at gøre brug af Tolkeformidlingen og i stedet anvende private tolkebureauer, idet der via sygesikringen alene er hjemmel til at afholde lægernes udgifter til tolkehonoraret. Et administrations- (formidlingsgebyr) vil i så fald skulle afholdes af lægen selv.

Af hensynet til patienterne, lægerne og Sundhedsforvaltningens muligheder for at finde andre kvalificerede tolkningsmuligheder er det besluttet, at varsle indførelse af et administrationsgebyr med virkning fra 1. juli 2002, således at Sundhedsforvaltningen får tid til at indrette administrationen herefter.

MILJØVURDERING

Ingen

ØKONOMI

De lønmidler der i sin tid blev overflyttet fra Sundhedsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forbindelse med aftalen om lægerenes brug af Tolkeformidlingen, vil skulle tilbageføres til Sundhedsforvaltningen. Det drejer sig om lønsummen svarende til en HK-funktionær oplyst til 250.000 kr.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Udkast til Borgerrepræsentationens besvarelse af Indenrigs- og Sundhedsminsteriets henvendelse.
  • Skrivelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 21. december 2001 samt følgeskrivelse fra Borgerrepræsentationens Sekretariat af 9. januar 2002.

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

Til top