Udtalelse til Indenrigsministeriet om hoftebeskyttere

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 14. marts 2002

Udtalelse til Indenrigsministeriet om hoftebeskyttere

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler at vedlagte udkast til udtalelse om lovhjemmel for indkøb og tildeling af gratis hoftebeskyttere til plejehjemsbeboere fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det daværende Indenrigsministerium har ved brev af 26. november 2001 anmodet Københavns Borgerrepræsentation om en udtalelse om, hvorvidt kommunen fortsat indkøber hoftebeskyttere og tilbyder disse gratis til plejehjemsbeboere og i givet fald, med hvilken hjemmel kommunen varetager denne opgave.

Københavns Kommune er i henhold til lov om offentlig sygesikring § 27 a, om kommunernes og amtskommunernes indsats vedrørende bl.a. forebyggelse og sundhedsfremme samt § 27d-e om planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet med forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt, forpligtet til at udarbejde det planlægningsmæssige grundlag herfor. Dette er sket i form af dels Sundhedsplanen for Københavns Kommune 1998-2001 og dels Folkesundhedssplanen, som blev forelagt og godkendt i Borgerrepræsentationen den 4. oktober 2001.

De overordnede målsætninger for Folkesundhedsarbejdet er bl.a. udtrykt i målsætningen om, at borgeren har ret til behandling, og på samme måde bør borgeren også have ret til en forebyggende indsats, hvor der er en dokumenteret effekt - altså ret til at modtage de forebyggende tilbud, der virker.

Som følge af det lovpligtige arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme er det opfattelsen, at kommunen har en forpligtigelse til at stille forebyggende tilbud til rådighed.

I forhold til den konkrete sag om hoftebeskyttere, foreligger der forskningsresultater, der dokumenterer at hoftebeskyttere effektivt forebygger lårbenshalsbrud hos ældre mennesker og som således har værdi såvel for kommunens ældre borgere såvel samfundsøkonomisk.

Københavns Kommune indkøber og tildeler derfor hoftebeskyttere gratis til plejehjemsbeboere, som led i de forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger, som kommunen i henhold til Lov om offentlig sygesikring er forpligtet til at udmønte.

Københavns Kommune er i henhold til lov om offentlig sygesikring § 27 a, om kommunernes og amtskommunernes indsats vedrørende bl.a. forebyggelse og sundhedsfremme samt § 27d-e om planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet med forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt, forpligtet til at udarbejde det planlægningsmæssige grundlag herfor.

For Københavns Kommune findes udmøntningen i den sundhedsplan, Borgerrepræsentationen fik forelagt 4. oktober 2001 "Sundhedplan for Københavns Kommune 1998-2001". Af denne fremgår, at Københavns Kommunes planlægning og tilrettelæggelse af forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger sker med baggrund dels i Sundhedsplanen og dels i arbejdet med Folkesundhedssplanen. Indsatsområderne i disse planer er, på området for ældre, konkret udmøntet i arbejdet omkring Sund By-planen. (Folkesundhedssplanen er en videreførelse af Sund By-planen 1994-1998, som var den første udmøntning af faldforebyggelse på ældreområdet).

De overordnede målsætninger for Folkesundhedsarbejdet er bl.a. udtrykt i målsætningen om, at borgeren har ret til behandling, og på samme måde bør borgeren også have ret til en forebyggende indsats, hvor der er en dokumenteret effekt - altså ret til at modtage de forebyggende tilbud, der virker. Det vil sige, at hvis der eksisterer viden om, at en forebyggende indsats har effekt, indebærer målet, at der også er en forpligtelse til at tilbyde borgerne denne indsats.

Det er således Københavns Kommunes opfattelse, at den har en forpligtigelse til at stille forebyggende tilbud til rådighed, som veldokumenteret påviser at være af forebyggende indsats. I forhold til den konkrete sag om hoftebeskyttere, foreligger der veldokumenterede forskningsresultater, der dokumenterer at hoftebeskyttere effektivt forebygger lårbenshalsbrud hos ældre mennesker og som således har værdi for kommunens ældre borgere.

Konkret har Sund By-planen betydet, at der på ulykkesområdet er sat målrettede aktiviteter i gang, der har reduceret antallet af faldulykker blandt de ældre. Indsatsen i forhold til de ældres faldulykker er et eksempel på en tværsektoriel indsats, som er lykkedes. Indsatsen er rettet mod hjemmepleje, plejehjem, hospitaler, praktiserende læger og borgerne.

Den forebyggende indsats med tilbud om gratis hoftebeskyttere ønskes på sigt at omfatte alle borgere over 65 år i kommunen, der er i risiko for lårbenshalsbrud. Da plejehjemsbeboere er højrisikogruppe i forhold til lårbenshalsbrud, valgte man at implementere ordningen først på plejehjemmene.

Tilbudet har herefter været afprøvet i hjemmeplejens regi, men grundet den igangværende omstillingsproces har det ikke været muligt at organisere en optimal administration af ordningen.

Københavns Kommune var først i landet med en sådan beslutning. Den efterfølgende udmøntning af beslutningen har indebåret udvikling og afprøvning af egnede administrative modeller, da der ikke forelå erfaringer fra andre steder.

Der er udviklet en procedure for tildeling af hoftebeskyttere, som er baseret på et fagligt skøn samt tilbud om 1 prøveuge med tæt faglig vejledning inden borgeren beslutter sig.

Målgruppen er skridtvis blevet udvidet i takt med at passende administrative ordninger er afprøvet i praksis.

Det er veldokumenteret, at plejehjemsbeboere er højrisikogruppe for lårbenshalsbrud. Hospitalpatienter og hjemmehjælpsmodtagere er ligeledes risikogrupper. Og syge ældre, uanset om de får hjemmehjælp eller ej.

Kommunen startede ud med de store risikogrupper, som personalet i forvejen havde kontakt til: plejehjemsbeboere og hjemmehjælpsklienter.

Den administrative udfordring i forbindelse med hoftebeskyttere er, at de er besværlige at få af og på, og mange synes ikke om dem. Derfor er der behov for aktiv information. De ældre, der er i risiko for at få et lårbenshalsbrud, skal have mulighed for en grundig vejledning og for at prøve bukserne uden at det koster noget. Prøvetiden er 1 uge, så der er mulighed for at træne nye bevægelser, evt. finde en anden størrelse og vænne sig lidt til det nye inden beslutningen skal tages. Borgeren skal ønske at bruge bukserne i hverdagen for at få dem.

Målgruppen for tilbudet er skridtvis blevet udvidet i takt med at passende administrative ordninger er afprøvet.

I dag gives der rådgivning i daghjem, beskyttede boliger og aflastningspladser tilknyttet plejehjemmene, samt forsøgsvis fra kommunens 6 træningscentre.

Der arbejdes endvidere på at etablere en form for åben rådgivning for ældre borgere, hvor de blandt andet kan modtage tilbud om gratis hoftebeskyttere.

Ministeriet er opmærksom på, hvorvidt der med hjemmel i lovgivningen på det sociale områder kunne indkøbes og tildeles gratis hoftebeskyttere.

Københavns Kommune har tidligere, til Socialministeriet og det daværende Indenrigsministerium oplyst, at man fandt at hjemlen for indkøb og gratis tildeling af hoftebeskyttere skulle findes i kommunalfuldmagten.

Efterfølgende har der været en længere korrespondance mellem det daværende Indenrigsministerium og Socialministeriet. (Bilag 1), hvorefter det daværende Indenrigsministerium i brev af 26. november 2001 anmoder Københavns Borgerrerpæsentation om en udtalelse i sagen.

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til udtalelse til Indenrigs-og Sundhedministeriet.

Heraf fremgår, at det er Københavns Kommunes opfattelse, at som følge af det lovpligtige arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme, har kommunen en forpligtigelse til at stille forebyggende tilbud til rådighed.

I forhold til den konkrete sag om hoftebeskyttere, foreligger der forskningsresultater, der dokumenterer at hoftebeskyttere effektivt forebygger lårbenshalsbrud hos ældre mennesker og som således har værdi såvel for kommunens ældre borgere såvel samfundsøkonomisk.

Københavns Kommune kan derfor oplyse, at man indkøber og tildeler hoftebeskyttere gratis til plejehjemsbeboere som led i de forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger, som kommunen i henhold til Lov om offentlig sygesikring er forpliget til at udmønte.

Københavns Kommune skal dog bemærke, at man finder det uhensigtsmæssigt, hvis lovgivningen på det sociale område hindrer udmøntningen af lovgivningen på det sundhedsmæssige område og dermed umuliggør en målrettet og udviklende forebyggende indsats.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser forbundet med udtalelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

ØKONOMI

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med udtalelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Bilag 2: Udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ib Haurum