Mødedato: 13.05.2004, kl. 17:30

Anlægsbevilling til etablering af dagobservationstilbud mm.

Anlægsbevilling til etablering af dagobservationstilbud mm.

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 13. maj 2004

 

 

BR 212/04

Anlægsbevilling til etablering af dagobservationstilbud mm.

Anlægsbevilling til etablering af dagobservationstilbud mm.

 

 

Indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til etablering af dagobservationstilbud på Gl. Kalkbrænderivej 7. Der anvises dækning for beløbet på 2 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.07.3, rådighedsbeløb for undervisning af børn med vidtgående handicap.

                                                                 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

 

at      der gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til etablering af dagobservationstilbud på Gl. Kalkbrænderivej 7. Der anvises dækning for beløbet på 2 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.07.3, rådighedsbeløb for undervisning af børn med vidtgående handicap

 

 

 

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2004

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

 

RESUME

Den 25. februar 2004 (U26/04) godkendte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens forslag til oprettelse og placering af et dagobservationstilbud efter Folkeskolelovens § 20, stk. 1.

 

Med forslaget indrettes der et dagsobservationstilbud (alene et skoletilbud) til en gruppe på 8-10 børn på 1. – 2. klassetrin i en villa på Gl. Kalkbrænderivej 7, der i dag benyttes af PPR-nordøst (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – nordøst). Det er derfor en forudsætning, at villaen frigives, hvilket kan ske ved at flytte PPR's hovedkontor fra Krausesvej 3 til ledige lokaler på Islands Brygge 37 og samtidig  flytte PPR-nordøst fra Gl. Kalkbrænderivej 7 til Krausesvej 3.

 

I udbygningsoversigt 2004-2007 er der afsat 2 mio. kr. til indretning af lokaler til et dagsobservationstilbud til en gruppe i 2004 og yderligere 2 mio. kr. til indretning af  et lignende dagsobservationstilbud for en gruppe på 8-10 elever på 3.-5. klassetrin  i 2006.

 

Der søges nu en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til etablering af dagobservationstilbuddet, inkl. de nødvendige udgifter til flytning af PPR-NØ og PPR's hovedkontor.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Den 25. februar 2004 (U26/04) godkendte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens forslag til oprettelse og placering af et dagobservationstilbud efter Folkeskolelovens § 20, stk. 1.

 

Med forslaget indrettes der et dagsobservationstilbud til en gruppe på 8-10 børn på 1. – 2. klassetrin i villaen på Gl. Kalkbrændervej 7, der i dag benyttes af PPR-nordøst.

 

Det er derfor en forudsætning at villaen frigives, hvilket kan ske ved at flytte PPR's hovedkontor fra Krausesvej 3 til ledige lokaler på Islands Brygge 37 og samtidig  flytte PPR-nordøst fra Gl. Kalkbrænderivej 7 til Kr ausesvej 3.

 

Det er tanken, at dagobservationstilbuddet skal være et supplement til kommunens tre observationskolonier, hvorfor forvaltningen og PPR efterfølgende vil inddrage disse i det videre arbejde. Den gennemsnitlige opholdslængde i dagobservationstilbuddet forventes at være max. 5 måneder.

 

Dagsobservationstilbudet vil administrativt blive placeret under Randersgades Skole. PPR´s fire distriktskontorer indstiller i samarbejde med den afgivende skoles leder børn til ophold i dagsobservationstilbudet. Da tilbuddet er bydækkende, vil PPR  koordinere de indstillede børn og foretage den endelige visitation.

 

Dagobservationstilbuddet er alene et skoletilbud, hvorfor eleverne fortsat skal benytte de hidtidige fritidshjem/fritidsordninger.

 

I 2006 vil der være behov for at oprette et lignende dagsobservationstilbud for en gruppe på 8-10 elever på 3.-5. klassetrin. I denne forbindelse vil forvaltningen vurdere, om dagobservationstilbuddet fortsat kun skal være et skoletilbud, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt for eleverne med et heldagstilbud.

 

I Udbygningsoversigt 2004-2007 er der afsat 2 mio. kr. til indretning af lokaler til et dagsobservationstilbud til en gruppe i 2004 og 2 mio. kr. til indretning af lokaler til et tilbud endnu en gruppe i 2006.

 

På denne baggrund søges nu en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til etablering af dagobservationstilbud på Gl. Kalkbrænderivej 7, herunder afholdelse af de nødvendige udgifter til frigivelse af villaen på Gl. Kalkbrænderivej.

 

Projektet

Villaen på Gl. Kalkbrænderivej 7 er i to etager og i rimelig  stand. Der hører et udeareal til villaen.

 

Med projektet etableres  et tilbud til en gruppe på 8-10 børn på 1. – 2. klassetrin i villaens stueetage. Stueetagen indrettes med 4 basislokaler, køkken og toilet til henholdsvis personale og børn mv. Hermed bliver det muligt at undervise børnene i hold af 4-5 elever, hvilket er normen på observationskolonierne.

 

Der foretages i første omgang ikke bygningsmæssige arbejder i 1. etage af villaen, der først vil blive indrettet i forbindelse med den planlagte udvidelse af dagsobservationstilbudet med en gruppe på 8-10 elever på 3.-5. klassetrin.

 

Med projektet renoveres udearealerne i begrænset omfang, og der etableres en midlertidig legeplads. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere en mere permanent legeplads på grunden  - evt. ved en fælles løsning med naboinstitutionerne - såfremt der oprettes yderligere et dagsobservationstilbud i villaen.

 

Der er i anlægsbevillingen endvidere reserveret midler til dækning af udgifterne ved omflytning mv. af PPR-nordøst og PPR's hovedkontor med henblik på frigivelse af villaen på Gl. Kalkbrænderivej.

 

Udgifter til inventar, computere og undervisningsmidler vil blive dækket via det afsatte driftsbudget for dagobservationstilbudet  på 3,0 mio. kr. i 2004.

 

Tidsplan

Ombygningsarbejderne på Gl. Kalkbrænderivej 7 forventes ved Borgerrepræsentationens godkendelse i foråret 2004. Dagtilbuddet forventes at kunne tages i brug pr. 1. oktober 2004.

 

 

Økonomi

 

De samlede udgifter til at etablere et dagobservationstilbud på Gl. Kalkbrænderivej 7, inkl. omflytning af PPR- nordøst og PPR's hovedkontor med henblik på frigivelse af villaen på Gl. Kalkbrænderivej, er 2 mio. kr. ved indeks 104,4 (det forventede middelindeks for 2004).

 

De samlede udgifter forventes anvendt i 2004.

 

Der anvises dækning for beløbet på 2 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.07.3, rådighedsbeløb for undervisning af børn med vidtgående handicap.

Der er i børneplanen i 2004 afsat 2 mio. kr. i udbygningsoversigten 2004–07 til indretning af lokaler til en gruppe elever og 2 mio. kr. i 2006 til indretning af lokaler til endnu en gruppe.

 

 

Driften af dagobservationstilbuddet afholdes inden for den afsatte ramme på 3 mio. kr. på Ud dannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskolen.

 

Miljøvurdering

 

Ved indretningen af dagobservationstilbuddet søges mest muligt af den eksisterende bygning genanvendt i sin oprindelige form. Hovedparten af bygningsarbejderne er derfor istandsættelse til dette formål og vil foregå indendørs.

 

 

Høring

 

Projektet med at oprette og placere et dagsobservationstilbud på Gl. Kalkbrænderivej 7, herunder flytningen af PPR NØ og PPR hovedkontoret, er udarbejdet i samarbejde med PPR. 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Situationsplan og etageplan af dagsobservationstilbuddet på Gl. Kalkbrænderivej 7

 

 

 

                                             Peter Rasmussen

                                                                                             Jørn Larsen

 

 


Til top