Mødedato: 12.12.2019, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udmøntning af puljen til uforudsete udgifter og tildeling af interne lån til håndtering af merforbrug i 2019

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til udmøntning af puljen til uforudsete udgifter samt tildeling af interne lån til udvalg med forventet merforbrug på serviceområdet i 2019.

Puljen til uforudsete udgifter på service udgør 20,8 mio. kr. Heraf udmøntes 1,0 mio. kr. til tilbagerulning af kvalitetsstandarder på handicapområdet i 2019, hvorefter de resterende 19,8 mio. kr. udmøntes forholdsmæssigt på baggrund af udvalgenes indmeldinger af forventet regnskab pr. oktober 2019.

Det forventede regnskab pr. oktober 2019 viser, at hhv. Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget har udfordringer med merforbrug på serviceområdet.

Efter udmøntning af puljen til uforudsete udgifter forventer Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget fortsat et merforbrug i 2019, hvorfor der søges om optagelse af interne lån til disse tre udvalg.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at det godkendes, at der udmøntes 1,0 mio. kr. fra puljen til uforudsete udgifter til Socialudvalget til finansiering af tilbagerulning af kvalitetsstandarder på handicapområdet i 2019,
  2. at det godkendes, at 19,8 mio. kr. fra puljen til uforudsete udgifter på service i udmøntes forholdsmæssigt til Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget ud fra de merforbrug, som udvalgene har angivet i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober 2019,
  3. at det godkendes, at Teknik- og Miljøudvalget tildeles et internt lån på 1,7 mio. kr. i 2019 til håndtering af forventet merforbrug,
  4. at det godkendes, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles et internt lån på 5,3 mio. kr. i 2019 til håndtering af forventet merforbrug,
  5. at det godkendes, at Socialudvalget tildeles et internt lån på 4,0 mio. kr. i 2019 til håndtering af forventet merforbrug.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

I forbindelse med aftale om Budget 2020 blev der afsat midler til tilbagerulning af kvalitetsstandarder på handicapområdet i 2020 og frem. Socialudvalget forventer i det forventede regnskab pr. oktober 2019, at udgifterne hertil udgør 1,0 mio. kr. i 2019, hvortil der udestår bevilling.

Det forventede regnskab pr. oktober 2019, viser endvidere, at der er udfordringer med merforbrug på serviceområdet under hhv. Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget.

Der er 20,8 mio. kr. i puljen til uforudsete udgifter på service, som kan benyttes til at reducere udvalgenes udfordringer med forventet merforbrug i 2019.

I henhold til kommunens bevillingsregler skal udvalgene søge om omplaceringer af evt. øvrige mindreforbrug, tildeling af internt lån eller foretage kompenserende handlinger, hvis der forventes merforbrug. Udvalgene skal derfor håndtere merforbrug udover midler fra puljen til uforudsete udgifter indenfor udvalgenes egne rammer. Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- Omsorgsudvalget samt Socialudvalget har på den baggrund anmodet om interne lån til håndtering af merforbrug, som ikke håndteres ved udmøntningen af puljen. 

Løsning

Puljen til uforudsete udgifter udgør i alt 20,8 mio. kr. Det indstilles, at 1 mio. kr. fra puljen benyttes til at finansiere af tilbagerulning af kvalitetsstandarder på handicapområdet i 2019.

De resterende 19,8 mio. kr. udmøntes forholdsmæssigt på baggrund af udvalgenes forventede merforbrug. Den forholdsmæssige udmøntning af puljen til uforudsete udgifter fremgår af tabel 1.

Tabel 1 – Fordeling af puljen til uforudsete udgifter (PUU).

Mio. kr.

Tilbagerulning af kvalitetsstandarder i 2019

Merforbrug pr. oktober*

Andel af merforbrug

Forholdsmæssig udmøntning af PUU

Socialudvalget

1,0

10,0

24%

4,8

Teknik- og Miljøudvalget

-

3,3

8%

1,6

Sundheds- og Omsorgs-udvalget

-

10,9

26%

5,2

Børne- og Ungdomsudvalget

-

17,2

42%

8,2

I alt

1,0

41,5

100%

19,8

*Udvalgenes merforbrug pr. oktober er i forbindelse med udmøntningen af PUU korrigeret for forventede overførsler af decentral opsparing og mindreforbrug på eksternt finansierede projekter til 2020.

Det bemærkes, at der i udmøntningen af puljen til uforudsete udgifter er taget højde for konkrete mindreforbrug i form af decentral opsparing og mindreforbrug på eksternt finansierede projekter, da disse mindreforbrug i henhold til overførselsprincipperne kan overføres til næste års budget, og dermed ikke kan bidrage til at finansiere udvalgenes merforbrug. Disse mindreforbrug bidrager dog til udvalgenes overholdelse af servicerammen i 2019.

Sundheds- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Socialudvalget vil efter udmøntningen af puljen til uforudsete udgifter fortsat have merforbrug i forhold til deres serviceramme i 2019, som i henhold til bevillingsreglerne skal håndteres frem mod regnskabssituationen. Udvalgene har på den baggrund anmodet om interne lån i forbindelse med udvalgenes behandling af deres forventede regnskab pr. oktober. Udvalgenes beslutninger om anmodning om interne lån er vedlagt som bilag til nærværende sag, hvor anmodningerne behandles samlet.

Udvalgenes udfordringer med overholdelsen af servicerammen i 2019 og dermed behovet for interne lån udgør tilsammen 11,0 mio. kr. efter tildeling af midler fra puljen til uforudsete udgifter, jf. tabel 2.

Tabel 2 – Behov for interne lån i 2019

Mio. kr.

Merforbrug ift. serviceramme

Midler fra PUU

Behov for internt lån

Socialudvalget

-9,8

5,8

-4,0

Teknik- og Miljøudvalget

-3,3

1,6

-1,7

Sundheds- og Omsorgs-udvalget

-10,5

5,2

-5,3

I alt

-23,6

12,6

-11,0

Tildeling af interne lån forudsætter, at der tilvejebringes servicemåltal fra servicebufferpuljen. Servicebufferpuljen er opgjort til 171,9 mio. kr. i forbindelse med det forventede regnskab pr. oktober 2019. Servicebufferpuljen vil efter tildelingen af de interne lån udgøre 160,9 mio. kr.

Børne- og Ungdomsudvalget har primært pga. mindreforbrug på eksternt finansierede projekter, som overføres til 2020, ikke har en udfordring i forhold til overholdelse af servicerammen i 2019, og udvalget har derfor ikke brug for at optage et internt lån i 2019. 

Udvalgene behøver kun at optage interne lån svarende til deres udfordring i forhold til servicerammen i 2019. Herefter kan der tages stilling til håndtering af håndtering af evt. merforbrug efter overførsler af decentral opsparing og mindreforbrug på eksternt finansierede projekter, når regnskabet foreligger.

Når regnskabet foreligger, vil udvalgene i henhold til kommunens regler for interne lån kunne tilbagebetale eller få tilpasset de interne lån med udgangspunkt i det faktiske behov (merforbrug).

Økonomi

Af tabel 3 fremgår de bevillingsmæssige ændringer som følger af udmøntningen af puljen til uforudsete udgifter til Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.

Tabel 3 – Bevillingsmæssige ændring vedr. udmøntning af puljen til uforudsete udgifter, service.

At-pkt.

Udvalg

Bevilling

Indt./
udg.

Beløb i 1.000 kr.

2019

1

Socialudvalget

3220 - Borgere med handicap

U

1.000

2

Teknik- og Miljøudvalget

1000 - Ordinær drift

U

1.600

2

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3415 – Ældre

U

5.200

2

Socialudvalget

3210 – Udsatte voksne

U

3.000

2

Socialudvalget

3000 – Børnefamilier med særlige behov

U

1.000

2

Socialudvalget

3100 - Hjemmepleje

U

800

2

Børne- og Ungdomsudvalget

3340 - Specialundervisning

U

8.200

2

Økonomiudvalget

1112 - Fælles rammepulje

U

-20.800

I alt

0

Af tabel 4 fremgår de bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med tildelingen af interne lån til Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget.

Tabel 4 – Tildeling af interne lån

At-pkt.

Udvalg

Bevilling

Indt./
udg.

Beløb i 1.000 kr. (2019 p/l)

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

I alt

3

Teknik- og Miljøudvalget

1000 - Ordinær drift

U

1.700

-298

-298

-298

-298

-298

-298

-88

4

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3415 - Ældre

U

5.300

-928

-928

-928

-928

-928

-928

-268

5

Socialudvalget

3300 -Tværgående opgaver og adm.

U

4.000

-700

-700

-700

-700

-700

-700

-200

3-5

Økonomiudvalget

Finansposter (Kassen)

U

-11.000

1.926

1.926

1.926

1.926

1.926

1.926

556

I alt

0

0

0

0

0

0

0

0

Interne lån tilbagebetales i henhold til kommunens bevillingsregler som udgangspunkt over seks år og forrentes med kommunens interne rente, som i 2019 er 2,0 pct. Udvalgene tildeles i 2019 måltal fra servicebufferpuljen svarende til de interne lån, mens udvalgenes budget og måltal i afbetalingsårene nedjusteres svarende til afdragene inkl. renten.

Videre proces

Hvis udvalgene, efter udmøntningen af puljen til uforudsete udgifter og tildeling af interne lån, realiserer et mindreforbrug i regnskabet for 2019, kan udvalgene få nedjusteret eller annulleret deres interne lån. Hvis udvalgene derimod realiserer et merforbrug, som overføres til 2020, skal udvalgene håndtere merforbruget indenfor egen ramme, herunder evt. ved yderligere internt lån.

 

Søren Tegen Pedersen                     /Mads Grønvall               

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at det godkendes, at der udmøntes 1,0 mio. kr. fra puljen til uforudsete udgifter til Socialudvalget til finansiering af tilbagerulning af kvalitetsstandarder på handicapområdet i 2019,
  2. at det godkendes, at 19,8 mio. kr. fra puljen til uforudsete udgifter på service i udmøntes forholdsmæssigt til Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget ud fra de merforbrug, som udvalgene har angivet i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober 2019,
  3. at det godkendes, at Teknik- og Miljøudvalget tildeles et internt lån på 1,7 mio. kr. i 2019 til håndtering af forventet merforbrug,
  4. at det godkendes, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles et internt lån på 5,3 mio. kr. i 2019 til håndtering af forventet merforbrug,
  5. at det godkendes, at Socialudvalget tildeles et internt lån på 4,0 mio. kr. i 2019 til håndtering af forventet merforbrug.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 03. december 2019

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. december 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top