Mødedato: 12.12.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Varetagelse og videreudvikling af brandet "Copenhagen"

Brandet ”Copenhagen” varetages og udvikles efter OPEN-netværkets nedlæggelse af ”Den fokuserede vækstdagsorden” (DFV) under Region Hovedstaden.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at det tages til efterretning, at de tiloversblevne midler i foreningen OPEN-netværket 1,1 mio. kr. efter indstilling fra direktionen i Wonderful Copenhagen og med godkendelse fra OPEN-netværkets generalforsamling bruges til fælles international branding af hele regionen under paraplyen ”Copenhagen”,
  2. at de 0,5 mio. kr. der er afsat til betaling af kontingent i 2014 tilføres kassen som følge af nedlæggelsen af netværket.

For de bevillingsmæssige konsekvenser se tabel 1 i økonomiafsnittet.

 (Økonomiudvalget)

Problemstilling

OPEN Copenhagen brandet blev etableret 1. maj 2009 med 16 medlemmer og et budget på 4 mio. kr. Økonomiudvalget vedtog den 13. april 2010, at Københavns Kommune tilslutter sig brandet OPENhagen.

Brandsamarbejdet har været baseret på en foreningsstruktur med medlemskontingenter fra offentlige og private virksomheder. På sit højeste i 2010 havde foreningen 34 medlemmer, ved udgangen af 2012 var medlemstallet reduceret til 18 medlemmer. P.t. er der tre offentlige, betalende medlemmer.

Med budget 2011 blev det vedtaget, at:

der afsættes 0,5 mio. kr. i drift i perioden 2011-14 til medlemskab og udrulning af brandet OPENhagen således, at København indgår i et fælles internationalt brandarbejde for hele regionen.

På baggrund af blandt andet manglende medlemstilslutning blev det besluttet på OPEN-netværkets bestyrelsesmøde den 3. oktober 2013, at OPEN-netværkets nedlæggelse skal behandles på en ekstraordinær generalforsamling i november 2013. Generalforsamlingen fandt sted den 21. november 2013. På generalforsamlingen stemte alle de tilstedeværende medlemmer for bestyrelsens forslag om opløsning af foreningen.

Løsning

For at Københavns Kommune kan stå stærkt i konkurrencen med metropoler som Hamburg og Stockholm, er det efter nedlæggelsen af OPEN-netværket fortsat af stor vigtighed, at brandet ”Copenhagen” videreudvikles.

Med udgangspunkt heri anbefaler Økonomiforvaltningen og OPEN-netværkets bestyrelse, at videreudvikling af storbyregionens internationale brand ”Copenhagen” overlades til parterne bag ”Den fokuserede vækstdagsorden” under Region Hovedstaden (samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne i de to regioner om vækst).

De resterende midler i OPEN-netværket indstilles at blive overført til ”Den fokuserede vækstdagsorden”, der vil anvende midlerne til at udvikle og udmønte en brandplatform med afsæt i de erkendelser og anbefalinger, som OPEN-netværket er nået frem til.

Økonomi

De tiloversblevne midler i foreningen OPEN-netværket 1,1 mio. kr. består af restkontigent fra alle foreningsmedlemmer, deriblandt Københavns Kommune. Efter indstilling fra direktionen i Wonderful Copenhagen og med godkendelse fra OPEN-netværkets generalforsamling anvendes midler til fælles international branding af hele regionen under paraplyen "Copenhagen i regi af Region Hovedstaden.

Med beslutning om nedlæggelse af netværket vil Københavns Kommunes kontingent for 2014 på 0,5 mio. kr. tilgå kassen (se tabel 1).

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2014 p/l)

Varig?
ja/nej

2013

2014

2015

2016

2

Økonomiudvalget (ØU)

1118 - Økonomisk forvaltning, service 

6.45.51.1

 U

 

-525 

 

 

 nej

2

ØU

 Finansposter

8.22.05.5 

 U

 

 525

 

 

 nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

 

Videre proces

Efter behandling i Økonomiudvalget sendes indstillingen videre til behandling i Borgerrepræsentationen den 12. december 2013.

 

 

Claus Juhl                           /Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at det tages til efterretning, at de tiloversblevne midler i foreningen OPEN-netværket 1,1 mio. kr. efter indstilling fra direktionen i Wonderful Copenhagen og med godkendelse fra OPEN-netværkets generalforsamling bruges til fælles international branding af hele regionen under paraplyen ”Copenhagen”,
  2. at de 0,5 mio. kr. der er afsat til betaling af kontingent i 2014 tilføres kassen sfa. nedlæggelsen af netværket.

For de bevillingsmæssige konsekvenser se tabel 1 i økonomiafsnittet.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet 3. december 2013

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.


Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. december 2013

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top