Mødedato: 12.10.2006, kl. 17:30

Tillægsbevilling til indretning af Musikskolen i Brune Kødby

Se alle bilag

Tillægsbevilling til indretning af Musikskolen i Brune Kødby

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006

 

 

BR 540/06

Tillægsbevilling til indretning af Musikskolen i Brune Kødby

Tillægsbevilling til indretning af Musikskolen i Brune Kødby

 

 

Indstilling om,

at der gives en tillægsbevilling på i alt 4,550 mio. kr. til færdiggørelse af det igangværende byggeri af Musikskolen i Den Dobbelte Kalvehal i Brune Kødby. Af den samlede bevilling på 4,55 mio. kr. overføres 4,518 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme. Udgiften afholdes i 2006. Der anvises dækning for udgiften på konto 3.01.3 rådighedsbeløb for folkeskoler på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

 

Det tilføjes endvidere, at finansieringen af merudgifter indenfor udbygningsplanen betyder, at andre projekter i udbygningsplanen udskydes eller udgår.

 

 (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der gives en tillægsbevilling på i alt 4,550 mio. kr. til færdiggørelse af det igangværende byggeri af Musikskolen i Den Dobbelte Kalvehal i Brune Kødby. Af den samlede bevilling på 4,55 mio. kr. overføres 4,518 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme. Udgiften afholdes i 2006. Der anvises dækning for udgiften på konto 3.01.3 rådighedsbeløb for folkeskoler på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006

at      forslaget efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillinger pr. 1. januar 2006 sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til forvaltningens administrative høringssvar af 30. maj 2006 (sagens bilag 1).


Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at eventuelle merudgifter holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme."

                     

"Det skal dog tilføjes, at finansieringen af merudgifter indenfor udbygningsplanen betyder, at andre projekter i udbygningsplanen udskydes eller udgår."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. september 2006

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Musikskolen flyttes til den Dobbelte Kalvehal i Brune Kødby. Borgerrepræsentationen vedtog den 11. marts 2004 (BR 100/04) projektforslag samt anlægsbevilling til indretning af Musikskolen i Den Dobbelte Kalvehal i Brune Kødby.

 

Indretningen af Den Dobbelte Kalvehal har været i gang siden 2004. Byggeriet skulle have været afsluttet ultimo 2005, men er forsinket på grund af et teknisk vanskeligt byggeri og problemer med udtørring af især en kompliceret dobbelt gulvkonstruktion (som var nødvendig på grund af forurening).

 

Projektet har vist sig mere kompliceret end forventet – herunder især problemer i forbindelse med udtørring af den nyetablerede dobbelte gulvkonstruktion i Kalvehallen. Samtidig har entreprenørerne stillet en række ekstrakrav, blandt andet på grund af den forlængede byggetid, tidligere godkendte besparelser har ikke fuldt ud kunnet gennemføres, og der skal afsættes yderligere penge til fugtsikring med mere.

 

Sammen med Musikskolen indrettes bygning 68 i den Brune Kødby til øvelokaler, hvor der er tilsvarende problemer med byggeriet, der finansieres i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

Der søges derfor om en tillægsbevilling på i alt 4,550 mio. kr. med henblik på gennemførelse af byggeriet af Musikskolen samt dækning af Børne- og Ungdomsforvaltningens andel af merudgifterne ved indretning af bygning 68.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

 

Musikskolen flyttes til Den Dobbelte Kalvehal i Brune Kødby. Borgerrepræsentationen vedtog den 11. marts 2004 (BR 100/04) projektforslag samt anlægsbevilling til indretning af Musikskolen i den Dobbelte Kalvehal i Brune Kødby. Flytningen sker som led i en udvidelse af Sortedamskolen til 3 spor. Musikskolen er på nuværende tidspunkt midlertidigt placeret i lejede lokaler på Kommunehospitalet.

 

Indretningen af Den Dobbelte Kalvehal til Musikskolen har været i gang siden 2004. Byggeriet skulle have været afsluttet ultimo 2005, men er forsinket på grund af et teknisk vanskeligt byggeri og problemer med udtørring af især en kompliceret dobbelt gulvkonstruktion (som var nødvendig på grund af forurening).

 

Projektet omfatter også indretning af øvelokaler i bygning 68 i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

Samlet budget er 49,7 mio. kr. inklusiv tidligere tillægsbevilling.

 

Borgerrepræsentationen har tidligere godkendt en tillægsbevilling (1. december 2005 (BR 657/05)) på i alt 2,9 mio. kr. til projektet for at dække øgede udgifter til indretning af Musikskolen i Den Dobbelte Kalvehal. Tillægsbevillingen blev søgt med henvisning til, at projektet havde vist sig mere kompliceret end forventet – herunder problemer i forbindelse med udtørring af den nyetablerede dobbelte gulvkonstruktion i Kalvehallen.

 

Disse problemer har imidlertid vist sig endnu vanskeligere end forventet. Samtidig har entreprenørerne stillet en række ekstrakrav, blandt andet på grund af den forlængede byggetid, tidligere godkendte besparelser har ikke fuldt ud kunnet gennemføres, og der skal afsættes yderligere penge til fugtsikring med mere. Samlet vurderes disse udgifter af Københavns Ejendomme at udgøre i alt 4,550 mio. kr. – inklusiv Børne- og Ungdomsforvaltningens andel af merudgifter i forbindelse med tilsvarende problemer ved indretning af bygning 68 til øvelokaler (KFF) og slagtøjscenter for Musikskolen.

 

Da byggeriet er i sin afsluttende fase, er det ikke muligt inden for de resterende byggeudgifter at gennemføre besparelser, der modsvarer merudgifterne. Hertil kommer, at der på grund af de økonomiske problemer i projektet allerede tidligere er gennemført besparelser.

 

Samtidig er afviklingen af byggeriet præget af et problematisk samarbejde med entreprenørerne, der synes at udnytte den aktuelle situation på byggemarkedet til at "presse citronen " mest muligt. Disse forhold betyder, at projektet ikke kun er præget af økonomiske problemer, men at der også har været usikkerhed om, hvornår projektet kunne stå færdigt. Det er overfor Københavns Ejendomme understreget, at det er afgørende, at projektet færdiggøres, så Musikskolen kan flytte ind og være klar til brug ved undervisningens start efter sommerferien 2006. Det er nu aftalt, at skolen kan flytte ind ultimo juli/primo august 2006.

 

På baggrund af de aktuelle problemer med entreprenørerne forventes det, at en del af de rejste krav ikke kan løses via forhandling, men at det kan blive nødvendigt, at problemerne afgøres via voldgiftssager.

 

Med henvisning til ovenstående søges hermed om en tillægsbevilling på i alt 4,550 mio. kr. med henblik på gennemførelse af byggeriet.

 

Tidsplan

 

Det forventes, at flytningen af Musikskolen kan foregå i sommerferien. Øvelokalerne i bygning 68 færdiggøres ultimo august. Byggeriet forventes endeligt færdiggjort i begyndelsen af efteråret 2006.

 

Økonomi

Alle priser er anført i 2006-prisniveau (107,3).

 

Det samlede budget for projektet vedrørende indretning af Musikskolen i Den Brune Kødby er 49,7 mio. kr. Der søges nu om en tillægsbevilling til færdiggørelse af det igangværende byggeri af Musikskolen inklusiv øvelokaler i bygning 68. Tillægsbevillingen udgør 4,550 mio. kr. Der anvises dækning for udgiften i 2006 på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsbudget 2006 på konto 3.01.3 rådighedsbeløb for folkeskoler.

 

Af den samlede tillægsbevilling på 4,550 mio. kr. overføres 4,518 mio. kr. til Københavns Ejendomme (KFU), mens 0,032 mio. kr. bliver i Børne- og Ungdomsforvaltningen. De 4,550 mio. kr. er inklusiv administrationsbidrag på 2,2 %, som er fordelt med 1,5 % til Københavns Ejendomme og 0,7 % til Børne- og Ungdomsforvaltningen.


 

Fordeling af anlægsbevilling i 1.000 kr.

 

Funktion

2006

KFU

Folkeskole

4.518

Kejd i alt

4.518

BUF

Folkeskole

32

BUF i alt

32

I alt

4.550

 

Miljøvurdering

Projektet er miljøvurderet i indstilling om godkendelse af projektforslag til indretning af Musikskolen på møde i det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg den 21. januar 2004 (U215/03). Der er ingen tilføjelser i forhold til denne miljøvurdering.

 

Høring

Indstillingen har været i høring i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme. Høringssvar er vedlagt som bilag 1. Svaret giver ikke anledning til bemærkninger.

 

BILAG (publiceret på nettet)

 

·        Bilag 1: Høringssvar fra Københavns Ejendomme

·        Bilag 2: Referenceark Musikskolen

 

 

 

Peter Rasmussen

                                            Knud Langberg                 

 

Til top