Mødedato: 12.08.2004, kl. 16:00

HUR's Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008

HUR's Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde torsdag den 12. august 2004

 

 

BR 370/04

HUR's Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008

HUR's Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008

 

 

Indstilling om Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008.

                                                                                       (Økonomiudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008 drøftes i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. august 2004

Drøftet.

 

Økonomiudvalget oversender HUR`s budgetforslag 2005 og budgetoverslag for 2006-2008 til Borgerrepræsentationens behandling, idet der tages forbehold for fremsættelse af ændringsforslag frem mod 2. behandlingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen oversender sagen til Økonomiudvalget med henblik på forberedelse af 2. behandlingen af udtalelsen vedrørende budgetforslaget.

 

Økonomiudvalget anbefaler, at fristen for ændringsforslag fastsættes til tirsdag den 7. september 2004 kl. 9.00.

 

 

 

 

RESUME

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1. behandlede den 18. juni 2004 Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006 - 2008. Det blev besluttet at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder sted den 14. september 2004.

 

Budgetforslaget forudsætter et samlet tilskud i 2004 fra de 5 amtskommunale enheder i Hovedstadsregionen på 1.468,2 mio. kr. Tilskuddet er i budgetforslaget fordelt i forhold til det forventede skatteudskrivningsgrundlag for 2004, hvorefter tilskuddet fra Københavns Kommune i 2004 bliver på 370,3 mio. kr. Den endelige fordeling sker i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag for 2004 og vil blive meddelt fra HUR senest den 1. oktober.

 

HURs administration fremlægger budgetforslag for 2005 som en passiv fremskrivning af budgettet for 2004 med de senest kendte ændringer og med de seneste vurderinger af de centrale budgetforudsætninger.

 

Den passive fremskrivning indeholdende en videreførelse af det ekstraordinære tilskud fra enhederne på 50 mio. kr. fra 2004 indebærer en økonomisk ubalance på 67-92 mio. kr. om året.

 

Til forskel fra tidligere år omfatter budgetforslaget ikke konkrete forslag til budgetinitiativer, der kan sikre et budget i balance og retablere en kassebeholdning på minimum 80 mio. kr. ultimo året.

 

I forbindelse med 1. behandlingen i HUR Rådet den 18. juni 2004 oplyste borgmester Mads Lebech, at han under årets forhandlinger med finansministeren om Frederiksberg Kommunes Økonomi for 2005 og frem har opnået en aftale, der indebærer, at HUR i 2005 og 2006 får mulighed for at optage lån, der kan dække ubalancen i de pågældende år og sikre en kassebeholdning på 80 mio. kr. ultimo 2006, som er den størrelse HUR Rådet tidligere har fastsat som minimum for kassebeholdningen. Mads Lebech har aftalt med Finansministeriet, at HUR kan låne op til 120 mio. kr. i 2005 og 2006. Dette beløb kan dække de forventede underskud og giver herudover mulighed for at HUR Rådet kan beslutte ikke at opkræve de ekstra 50 mio. kr. i tilskud fra enhederne som blev bevilliget i forbindelse med budget 2004. 

 

Budgetforslaget fra HUR er udarbejdet før muligheden for optagelse af omtalte lån blev forhandlet igennem med finansministeren. Denne løsning fremgår derfor ikke af budgetforslaget.

 

Under 1. behandlingen i HUR Rådet drøftede medlemmerne muligheden for at bruge låneadgangen til at fjerne det ekstraordinære bidrag fra enhederne på 50 mio. kr. som blev indført i forbindelse med budget 2004. Vælger man dette vil det betyde en nedsættelse af bidraget fra enhederne på 50 mio. kr. hvilket for Københavns Kommune vil indebære en reduktion i tilskuddet på 12,5 mio. kr.   

 

Økonomiforvaltningen finder det problematisk hvis HUR lånefinansierer en nedsættelse af ejerbidraget på 50 mio. kr. samt et underskud på den løbende drift på omkring 70 mio. kr. i 2005 og 2006.

 

En eventuel lånefinansiering bør anvendes målrettet til at styrke HURs økonomiske grundlag, så der opnås en effekt, der som minimum muliggør tilbagebetalingen af lånene og fremadrettet skabe balance på budgettet. En sådan strategi foreligger ikke.

 

Økonomiforvaltningen konstaterer endvidere, at gælden sandsynligvis komme til at indgå i kommunalreformen på en eller anden måde og eftersom Københavns og Frederiksberg kommuner formodentlig vil være de eneste genkendelige enheder fra den nuværende ejerkreds bag HUR vil disse to kommuner formodentligt komme til at bære broderparten af denne gæld. 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

HUR startede sin virksomhed den 1. januar 2000 og overtog den 1. juli 2000 ansvaret for de regionale opgaver vedrørende region- og trafikplanlægning, kollektiv trafikdrift, erhvervspolitik og turisme, kulturpolitik og Øresundssamarbejdet.

 

HUR's virksomhed finansieres primært af indtægter fra den kollektive trafik og tilskud fra ejerkredsen (Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt). HUR's budget skal vedtages af et flertal på mindst 7 ud af rådets 11 medlemmer.

Fordelingen af tilskuddet fra ejerkredsen sker i forhold til udskrivningsgrundlaget.

 

Budgetforslag 2005 blev 1. behandlet på Rådets møde den 18. juni, hvor det blev besluttet at lade det overgå til 2. behandlingen, der finder sted 14. september. HUR skal vedtage sit budget senest den 15. september.

 

Der budgetteres i 2004 med samlede udgifter på 2.747,5 mio. kr. Det samlede tilskud fra ejerkredsen udgør 1.468,2 mio. kr. Heraf forventes Københavns Kommunes andel at udgøre 370,2 mio. kr. Den endelige fordeling fastlægges senest 1. oktober på grundlag af enhedernes budgetterede udskrivningsgrundlag for 2005. Der sker en efterregulering af bidragsfordelingen, når det faktiske udskrivningsgrundlag kendes.

 

 

Budgetforslag for 2005

Budgetforslaget opsummeres i nedenstående bevillingsoversigt eksklusiv effekter fra projekt rejsekort, som finansieres ved lånoptagelse og derfor ikke påvirker den samlede likviditet.

 

< td width=53 nowrap valign=bottom style='width:39.6pt;border:none;border-right: solid windowtext 1.0pt;mso-border-right-alt:solid windowtext .5pt;padding: 0cm 3.5pt 0cm 3.5pt;height:12.75pt'>

86,6

 

Bevillingsoversigt, excl. rejsekort

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Løbende priser

2005-prisniveau

(mio. kr.)

R 2003

FR 04.2

BF 2005

BO 2006

BO 2007

BO 2008

Salgsindtægter

1.289,5

1.222,5

1.211,9

-1.213,6

-1.215,3

-1.215,8

Andre indtægter

-39,7

-33,4

-32,7

-32,7

-32,7

-32,7

Tilskud fra ejerkredsen

1.277,3

1.365,6

1.468,2

-1.468,2

-1.468,2

-1.468,2

Andre tilskud

-129,6

-134,0

-68,0

-66,9

-66,9

-66,9

Indtægter i alt

2.736,1

2.755,6

2.780,9

-2.781,4

-2.783,1

-2.783,6

Kollektiv trafik

2.036,6

2.069,0

2.092,7

2.108,2

2.123,6

2.129,2

Øvrig drift (markedsføring m.v.)

93,0

83,3

87,2

86,6

86,6

Tilskud til Kultur og Erhverv

177,4

193,8

194,3

196,1

194,3

193,8

Adm, personale og pensioner

404,7

404,1

408,7

398,2

391,9

386,1

Finansielle poster

-3,4

-2,6

0,0

0,0

0,0

0,0

Omkostninger i alt

2.708,4

2.747,5

2.782,9

2.789,1

2.796,4

2.795,8

Resultat før anlægsinvesteringer

-27,7

-8,1

2,0

7,7

13,3

12,2

Anlægsinvesteringer

65,3

90,1

65,4

69,3

78,6

78,6

Resultat

37,6

82,0

67,4

77,1

92,0

90,9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Balance

 

 

 

 

 

 

 

Løbende priser

2005-prisniveau

(mio. kr.)

R 2003

FR 04.2

BF 2005

BO 2006

BO 2007

BO 2008

Likvider

152,8

64,8

-24,2

-101,3

-193,2

-284,1

Kortfristede tilgodehavender

121,9

121,9

121,9

121,9

121,9

121,9

Langfristede tilgodehavender

14,1

27,4

73,4

77,4

112,4

112,4

Aktiver i alt

288,8

214,2

171,2

98,1

41,1

-49,7

Kortfristet gæld

-253,7

-253,7

-253,7

-253,7

-253,7

-253,7

Langfristet gæld

0,0

0,0

-25,1

-87,2

-188,9

-236,7

Balancekonto

-35,1

39,6

107,6

242,8

401,5

540,1

Passiver i alt

-288,8

-214,2

-171,2

-98,1

-41,1

49,7

 

Det passivt fremskrevne budget er udtryk for, at den forventning om et balanceret budget, som blev udtrykt i budget 2004, ikke er blevet indfriet. Der er fortsat et betydeligt balanceproblem i HURs økonomi, som i forrige tabel ses at være i størrelsesordenen 67-92 mio. kr.

Det aktuelle skøn for ultimo likviditeten i 2004 er under den anbefalede minimumsgrænse på 80 mio. kr., og administrationen anser det derfor for nødvendigt at levere et budget, som er i balance allerede i 2005.

 

Det er i ovenstående opstilling og i budgetforslaget i øvrigt forudsat, at enhedernes ekstra tilskud i 2004 fastholdes i 2005-2008.

 

Ovennævnte hovedkonklusion indikerer, at en eller flere af de budgetforudsætninger, som lå til grund for 2004-budgettet, er ændrede. Det gælder i overvejende grad de forventede salgsindtægter, som i forhold til det, der lå til grund for budget 2004 er nedjusteret med ca. 100 mio. kr. i overslagsårene. Nedenfor knyttes bemærkninger til de væsentligste bevillingsposter.

 

 

Indtægter

HURs indtægter består primært af tilskud fra de fem kommunale enheder samt billetindtægter fra busdriften og lokalbanerne. Hertil kommer anlægs- og pensionstilskud fra staten til lokalbanerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Der knytter sig særlig opmærksomhed til billetindtægterne, idet der endnu ikke er sikker viden om eventuelle varige konsekvenser af den ekstraordinært store takststigning på 12 pct. i 2004.

 

 

Omkostninger

HURs drifts- og anlægsomkostninger domineres af HURs opgaver med at realisere den kollektive bus- og lokalbanedrift. Mere end tre fjerdedele af de samlede omkostninger anvendes direkte til disse formål via trafikkøbskontrakter mellem HUR og busentreprenører og baneoperatøren Lokalbanen A/S.

 

Den bestilte og producerede trafikmængde samt udbudspriserne er afgørende baggrundsfaktorer for omkostningsbudgettet, og nedenfor redegøres for de bagvedliggende forudsætninger herfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Salgsindtægter

Det langsigtede balanceproblem, som blev initieret ved et kraftigt fald i passagertallene i 2003, rækker ind i budget 2005 og overslagsårene. Med de foreliggende forudsætninger er der altså tale om et reelt niveauskifte. Dette var delvis taget i regning ved Rådets behandling af HURs økonomi i januar 2004 samt ved Forventet regnskab 2004.1, idet salgsindtægterne blev nedjusteret med ca. 60 mio. kr.

 

Det var vurderingen, at den varige virkning af passagernedgangen i 2003 ville ligge i et spænd mellem 40 og 80 mio. kr. Hertil kommer imidlertid, at et skønnet passagertab på ca. 40 mio. kr. i forbindelse med Ringbanens delvise fremrykkede åbning i 2005 nu er indregnet.

 

Buspåstigere

Udviklingen i antallet af påstigere i HURs busser siden 1998 fremgår af nedenstående tabel:

 

Mio. buspåstigere 1998-2005

 

 

Index

1998

247,4

100,0

1999

239,4

96,8

2000

236,6

95,6

2001

235,6

95,2

2002

228,5

92,4

2003

210,8

85,2

2004

191,7

77,5

2005

185,0

74,8

Den samlede tilbagegang på 62,4 mio. buspåstigere siden 1998 svarer i 2005-prisniveau til et indtægtsfald på 387 mio. kr. om året. Af de 62,4 mio.  påstigere kan 35 mio. henregnes til metroen og Ringbanen, mens de resterende 27,4 mio. påstigere har forladt busserne af andre årsager.

 

Udviklingen viser, at ud over den naturlige tilpasning, der må ske i bustrafikken til den øvrige udvikling af den kollektive trafik med metro, Ringbane m.v., er der generelt modvind for ikke blot busdriften, men for hele den kollektive trafik i regionen. Det samlede rejsetal i HUR regionen er faldet fra 267 mio. i 1999 til 252 mio.  i 2003.

 

Status for driftstilpasninger

Udviklingsrådet vedtog i 2002 en plan for udmøntning af driftsreduktioner på i alt 358.000 vogntimer om året i årene 2003-2005 med fuld effekt i 2006, den såkaldte MVØ-plan (modificeret virksomhedsøkonomisk model), som indebar, at der ved udmøntningen blev lagt vægt på størst mulige nettobesparelser. Derved kunne reduktionen i vogntimer minimeres.

 

Driftsreduktionerne blev udmøntet med 133.000 vogntimer i metroens influensområde som en tilpasning af vogntimeproduktionen til et reduceret passagertal på buslinierne i dette område. Hertil kom en beskæring på 225.000 timer bredt i regionens bustrafik på de afgange, hvor nettobesparelserne er størst pr. vogntime. Dog blev betjeningen af pendlerne tilgodeset ved at begrænse reduktionen i myldretiderne, ligesom det regionale net (A-busser, S-busser og regionale busser) blev friholdt for beskæringer.

 

 

 

Ud over de første 88.000 vogntimer, som Trafikudvalget udmøntede i august 2002, indebar beslutningen følgende udmøntning af de resterende 270.000 vogntimer:

 

December 2003   25.000 vogntimer

Maj 2004           120.000 vogntimer

Maj 2005           125.000 vogntimer

 

Passagerudvikling

Passagermængden i den kollektive trafik måles og udtrykkes i antallet af "Påstigere pr. år" og bestemmer sammen med taksterne indtægtsbudgettets største post, HURs andel af fællesindtægterne.

 

 

Forventet passagerudvikling i busdriften. 

 (mio.)

2004

2005

2006

2007

2008

Påstigere - bus

192,1

185,4

185,3

185,2

185,2

Påstigere - lokalbaner

5,7

5,7

6,0

6,3

6,3

Påstigere i alt

197,8

191,1

191,3

191,5

191,5

 

Der er en lang række faktorer, der har bestemmende indflydelse på antallet af buspassagerer, og tilmed lader mange sig kun vanskeligt estimere. Nedenfor knyttes bemærkninger til de vigtigste faktorer:

 

 

Driftsreduktioner

Den oprindelige MVØ-pakke indeholdt driftsbesparelser på ca. 125.000 busvogntimer ved køreplanskiftet i maj 2005. Rådet besluttede i januar 2004 at fremrykke disse nedskæringer til oktober 2004. Den fulde effekt af de sa mlede MVØ besparelser vil således indtræde i 2005 under forudsætning af, at fremrykningen kan udmøntes som planlagt. Der kan i den forbindelse være kontraktmæssige bindinger, som nødvendiggør en anden udmøntning.

 

Metroeffekt

Det er i budgetforslaget en uændret forudsætning, at 30 mio. buspåstigere overgår fra bus til metro.

 

A-bus effekt

Den samlede passagertilgang som følge af A-bus nettet blev i trafikmodelberegningerne beregnet til 10 mio. buspåstigere. Det er ikke realistisk at verificere denne forudsætning fuldt ud, idet det er svært at afgøre, hvorvidt der er tale om reelt nye kunder eller blot overflyttede kunder fra andre linier.

Under indtryk af det relativt kraftige generelle passagertab i 2003 nedjusteres den samlede forventning til A-busnettets samlede effekt til 7 mio. påstigere.

 

Ringbaneåbning, delvis

Flintholm Station åbnede i januar 2004, og Ringbanen åbner delvis i januar 2005, det vil sige ca. 2 år tidligere end ventet.

Effekten af Ringbanens fremrykkede åbning er på nuværende tidspunkt ikke indregnet i vogntimebudgettet, men en vurderet nettoeffekt på passagertallet er indregnet. Det forventes først, at Ringbanen får fuld effekt, når den er fuldt udbygget i 2007.

 

 

Kundeinformation og markedsføring

Rådet besluttede i januar 2004 at fokusere en større del af markedsføringsindsatsen til direkte passagerfremmende aktiviteter indenfor det gældende informations- og markedsføringsbudget. Resultatet er vurderet til en merindtægt på 8 mio. kr. årligt fra og med 2005 svarende til godt en mio. påstigere.

For at sikre konsistens i budgettet er den ventede merindtægt omregnet til et antal rejser, svarende til at den øgede markedsføringsindsats får en positiv effekt på passagertallet. I afsnit 3.4.1.1 nedenfor gives en mere udførlig redegørelse for den påtænkte kommunikationsindsats.

 

Store trafikale omlægninger

I forbindelse med udbygning af motorring 3 vil kapaciteten på det omkringliggende vejnet falde og busserne køre langsommere.

 

S-togs ny køreplan

I den nye køreplan for S-tog, som forventes i 2007, vil DSB udnytte, at S-togene kan køre hurtigere, hvilket kan få konsekvenser for busserne. Det kan betyde, at busserne i højere grad får status som tilbringertrafik til S-togene og dermed får andel i den passagerforøgelse i den kollektive trafik, som S-togenes kvalitetsforbedring ventes at give anledning til. Der foreligger endnu ingen præcise konsekvensberegninger.

 

Påstigere pr. vogntime

Et nøgletal til beskrivelse af indtægtsdannelsen i relation til produktionsapparatet er antallet af påstigere pr. vogntime.

 

Påstigere pr. vogntime

 

2004

2005

2006

2007

2008

Påstigere pr. vogntime (bus)

50,4

50,3

50,2

50,1

50,1

 

 

Påstigere pr. vogntime har traditionelt ligget relativt konstant på gennemsnitligt ca. 60. Omstruktureringen af den kollektive trafik, især med metroens introduktion, medfører et nyt og lavere niveau.

 

Niveausænkningen er først og fremmest udtryk for, at det forventede passagerfrafald ikke fuldt ud opvejes af driftsreduktioner. Medvirkende hertil er, at en betydelig del af de buslinier, der enten er nedlagt, omlagt eller reduceret som en direkte konsekvens af metroen, havde et større antal påstigere pr. vogntime end gennemsnittet.

 

Tilskud fra ejerkredsen

Det ekstra tilskud fra enhederne på 50 mio. kr. i 2004 er budgetteknisk forudsat videreført i 2005-2008. Om tilskuddet vedtog Rådet i forbindelse med 2004-budgettet, at

" Næste års budgetarbejde for HUR tager udgangspunkt i dette budget for 2004 med henblik på nærmere afklaring for 2005 og fremefter."

 

Om enhedernes tilskud skal i øvrigt bemærkes, at statens driftstilskud til lokalbanerne fra 2005 overgår til det almindelige amtslige bloktilskud, jf. DUT-princippet.

 

Det hidtidige tilskud har på landsplan været fordelt i forhold til omfanget af lokalbanedrift og er tilgået de enkelte trafikmyndigheder med lokalbaneansvar.

 

HURs andel af den samlede lokalbanedrift i Danmark er marginalt større end HUR-enhedernes andel af det samlede amtslige bloktilskud. Derfor bliver der for de tidligere privatbaner et underskud for HUR-enhederne på

1 mio. kr.

 

HUR har derimod været ene om at modtage tilskud vedrørende Lille Nord, men da dette tilskud indgår i bloktilskuddet på lige fod med de øvrige lokalbanetilskud, bliver HUR-enhedernes underskud vedrørende Lille Nord større, i alt 6 mio. kr. I budgettet for 2004 var der taget højde for disse ændringer, således at enhedernes tilskud til HUR reguleres fuldt ud med det hidtidige statstilskud.

 

 

Tilskud fra ejerkredsen

 

 

 

 

 

 

2004-pris

2005-prisniveau

(mio. kr.)

2004

2005

2006

2007

2008

Opr. Budget 2003

1.290,9

1.329,7

1.329,7

1.329,7

1.329,7

Nyt tilskud vedr. WoCo

24,7

25,4

25,4

25,4

25,4

Tilskud lokalbaner via DUT

0,0

53,0

53,0

53,0

53,0

Tilskud Lille Nord via DUT

0,0

10,1

10,1

10,1

10,1

Ekstraordinært tilskud

50,0

50,0

50,0

50,0

50,0

Tilskud fra ejerkredsen i alt

1.365,6

1.468,2

1.468,2

1.468,2

1.468,2

 

Fordeling af tilskud på enhederne

 

2004-pris

2005-prisniveau

(mio. kr.)

2004

2005

2006

2007

2008

Københavns kommune

344,8

370,3

370,3

370,3

370,3

Frederiksberg kommune

81,4

87,5

87,5

87,5

87,5

Københavns amt

491,9

528,6

528,6

528,6

528,6

Frederiksborg amt

281,2

302,7

302,7

302,7

302,7

Roskilde amt

166,3

179,2

179,2

179,2

179,2

Tilskud fordelt på enheder i alt

1.365,6

1.468,2

1.468,2

1.468,2

1.468,2

 

Som udgangspunkt for beregningen af tilskudsfordelingen er anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2004.

 

 

Direkte driftsomkostninger til kollektiv trafik

De direkte driftsomkostninger er HURs betydeligste udgiftsbevilling og omfatter udgifter til busentreprenører og Lokalbanen A/S. Bevillingen fordeler sig på nedenstående elementer:

 

 

2004-pris

2005-prisniveau

(mio. kr.)

2004

2005

2006

2007

2008

Almindelig rutekørsel

1.688,0

1.689,5

1.705,1

1.722,8

1.719,9

Lokalbanerne

164,6

175,4

175,4

175,4

175,4

Handicapkørsel

112,7

120,1

122,0

123,9

125,8

Telebuskørsel

23,4

23,4

23,4

23,4

23,4

Servicebuskørsel

11,1

11,1

11,1

11,1

11,1

Havnebus

8,8

9,1

9,1

9,1

9,1

Amtsoverskridende kørsel

9,1

9,4

9,4

9,4

9,4

Dubleringskørsel (særkørsel)

0,3

0,3

0,3

0,3

0,3

Ekstrakørsel

10,3

10,6

10,6

10,6

10,6

Kvalitetspulje

22,6

21,3

19,3

19,3

19,3

Køb af rejsehjemmel

3,8

3,9

3,9

3,9

3,9

Drift af tale- og dataradio

10,6

14,8

14,8

14,8

14,8

Andet

3,7

3,8

3,8

3,8

3,8

Direkte driftsomkostninger i alt

2.069,0

2.092,7

2.108,2

2.127,8

2.126,8

 

 

Almindelig rutekørsel

Den dominerende udgift er den almindelige rutekørsel med bus. I forhold til overslaget for 2005 i 2004-budgettet viser budgetforslaget en mindreudgift på 53 mio. kr. Det skyldes for det første, at antallet af vogntimer er reduceret med 35.000 (fremrykning af driftsreduktioner jf. MVØ-planen), og at der for det andet forventes en lavere prisstigning end tidligere forventet.

 

Den lavere prisstigning, som kommer til udtryk ved det sammenvejede reguleringsindeks, er en konsekvens af en aktuel vurdering af de delindeks, der indgår i reguleringsindekset. Vurderingen bygger først og fremmest på diverse autoritative kilder (storbankernes økonomiske prognoser og Finansministeriets officielle fremskrivninger). Den reducerede prisfremskrivning tegner sig alene for en omkostningsreduktion på 30 mio. kr.

 

Driftsomfang

Produktionen af vogntimer til almindelig rutekørsel vil med de givne forudsætninger udvikle sig på følgende måde:

 

Driftsomfang 2004-2008

(1.000)

2004

2005

2006

2007

2008

Vogntimer (bus, almindelig rutekørsel)

3.711

3.575

3.579

3.583

3.582

 

Kørselsomfanget udtrykt i antallet af producerede vogntimer reduceres markant i forhold til de tidligere år. Årsagen hertil er, at udmøntningen af den driftsbesparelse på 358.000 vogntimer, som Udviklingsrådet vedtog i 2002, er tilendebragt ved udgangen af 2004. Det er et halvt år tidligere end oprindeligt forudsat, men er i overensstemmelse med Rådets seneste beslutning om at fremrykke sidste del af driftsreduktionen til efteråret 2004.

 

Første del af Ringbanen sættes i drift i 2005 og skønnes at bevirke en passagerovergang fra bus til bane på fem mio. påstigere. Budgetforslaget rummer ikke afledte driftsreduktioner i 2005.

 

Ud over vogntimer til almindelig rutekørsel omfatter den samlede busdrift ca. 100.000 vogntimer til tele- og servicebuskørsel, ekstra- og dubleringskørsel og driften af havnebussen.

 

 

Handicap service

HUR har nettoudgifter til Handicap Service på ca. 90 mio. kr.. Kundetilvæksten er aftaget betydeligt i de seneste år, hvilket reducerer ordningens pres på HURs økonomi. Mod en tidligere årlig vækst på 900 kunder er erfaringen nu ca. 300 om året.

 

HURs gennemfører i 2005 et ændret takstsystem helt eller delvist baseret på den afstand, der køres på den enkelte tur. Det nye system forudsættes at være indtægtsneutralt for HUR, men der må forudses en vis ændret kundeadfærd i retning af at reducere de længere ture. Der er ikke indregnet nogen isoleret effekt heraf i budgetforslaget.

 

Havnelinien

For Havnelinien gælder, at den foreliggende aftale om finansiering mellem HUR og staten løber frem til medio 2005. Det samme gælder driftsaftalen med Arriva. Det er forudsat, at der i efteråret 2004 gennemføres en evaluering af havnelinien, hvorefter der forventes en forhandling om en videreførelse af driften. Der er budgetteknisk forudsat et uændret udgiftsniveau i budgetperioden.

 

 

Tilskud til Kultur og Erhverv

Bevillingen andrager ca. 190 mio. kr. og omfatter HURs tilskud til kultur og erhvervsudvikling. Udgiften er på niveau med 2004 og går for størstepartens vedkommende til de løbende tilskud til kulturinstitutioner og erhvervsudviklingsorganisationer. Hertil kommer for en mindre parts vedkommende udgifter til en række mindre udviklingsaktiviteter.

 

Tilskud til drift

 

 

 

 

 

 

2004-pris

2005-prisniveau

(mio. kr.)

2004

2005

2006

2007

2008

Tilskud til kultur

126,1

128,0

129,8

128,0

127,5

Tilskud til erhverv

67,6

66,3

66,3

66,3

66,3

Tilskud til drift i alt

193,8

194,3

196,1

194,3

193,8

 

 

Kultur

HURs kulturbudget er i 2005 på 128 mio. kr. Dette beløb er øremærket Teaterudvalgets teatre (Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab) og en række regionale kulturinstitutioner: Ny Carlsberg Glyptotek, Zoologisk Have, Arken, Louisiana, Danmarks Tekniske Museum, Lejre Forsøgscenter, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og Vikingeskibsmuseet samt Cirkusbygningen. Derudover har HUR i 2003 igangsat en række regionale initiativer på kultur-erhvervsområdet inden for en ramme på 2,1 mio. kr.

 

I overensstemmelse med forudsætningerne for 2005 i budgettet for 2004 reduceres tilskudsrammen i 2005 med 2 mio. kr., idet projekterne inden for kultur-erhverv videreføres på et lavere niveau i 2005.

 

 

Tilskud til kultur, netto

 

2004-pris

2005-prisniveau

(mio. kr.)

2004

2005

2006

2007

2008< /span>

DST, teaterstøtteordningen

59,7

61,7

61,7

61,7

61,7

DST, abonnementsordningen

24,9

25,6

25,6

25,6

25,6

Sjællands Symfoniorkester

13,4

13,8

13,8

13,8

13,8

Ny Carlsberg Glyptotek

4,8

4,9

4,9

4,9

4,9

Cirkusbygningen

0,7

0,7

0,7

0,7

0,7

Zoologisk Have

5,1

5,3

5,3

5,3

5,3

Arken

5,1

5,3

5,3

5,3

5,3

Louisiana

5,1

5,3

5,3

5,3

5,3

Danmarks Tekniske Museum

0,7

0,8

0,8

0,8

0,8

Lejre Forsøgscenter

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

Vikingeskibsmuseet

1,2

1,3

1,3

1,3

1,3

Tilskud til Skjoldenæsholm

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

Kulturredegørelse

0,1

0,1

0,1

0,1

0,1

Kultur/erhverv - Region of excellence

2,5

0,5

2,3

0,5

0,0

Kulturerhverv (film og design)

1,4

1,4

1,4

1,4

1,4

Kultursamarbejde over Øresund

0,1

0,1

0,1

0,1

0,1

Tilskud til kultur i alt, netto

126,1

128,0

129,8

128,0

127,5

 

 

Erhverv

Budgettet er som udgangspunkt baseret på, at rammen til erhvervstilskud er uændret fra 2004. Udviklingsrådet vedtog på rådsmødet den 30. april 2004 en indstilling om at igangsætte udbuddet på IT- Væksthuset og medfinansiere projektet med maksimalt 1 mio. kr. om året i fem år. Dette er indarbejdet i budgettet med en reduktion af lånebevillingen med 15 mio. kr. og en udvidelse af tilskud til erhverv med 1 mio. kr. Tilskud til erhverv udgør herefter 66,3 mio. kr. i 2005.

 

 

Erhverv

 

 

 

 

 

 

2004-pris

2005-prisniveau

(mio. kr.)

2004

2005

2006

2007

2008

Den lærende region

0,7

1,7

1,7

1,7

1,7

(Forskning og offentlig-privat samspil)

 

 

 

 

 

Den innovative og iværksættende region

2,2

2,8

2,8

2,8

2,8

(Innovation og iværksætteri)

 

 

 

 

 

Den kompetente region

2,6

2,3

2,3

2,3

2,3

(Uddannelse og rådgivning)

 

 

 

 

 

Den attraktive region

6,6

5,0

5,0

5,0

5,0

(Attraktivitet og internationalisering)

 

 

 

 

 

WoCo, CopCap - drift og udvikling

53,5

53,7

53,7

53,7

53,7

Erhvervskonferencer, publik. m.v.

0,5

0,8

0,8

0,8

0,8

Interreg IIIA pulje

1,6

0,0

0,0

0,0

0,0

Erhverv i alt

67,6

66,3

66,3

66,3

66,3

 

Administration

I forhold til 2005 overslaget i budget 2004 er udgiftsrammen til administration reduceret med 7 mio. kr. Reduktionen er en konsekvens af, at Rådet i januar 2004 besluttede at gennemføre en samlet rammereduktion på Øvrig drift og Administration på 8 mio. kr. Rammereduktionen er siden udmøntet på administrationsbevillingen. Da der i forvejen i budgetoverslaget var indregnet en rationalisering på 1 pct. på administrationsomkostninger, er nettoafvigelsen 7 mio. kr.

 

Personaleomkostninger

Budgetforslaget på personaleområdet i 2005 baserer sig alene på en simpel P/L-fremskrivning af rammen for 2004.

 

Tjenestemandspensioner

For tjenstemandspensioner foreligger ikke ny viden om til- og afgang af pensionister. Budget 2005 er således baseret på en fremskrivning af forudsætningen i budget 2004.

 

Anlægsinvesteringer

Anlægsinvesteringerne i budgetforslaget er i overvejende grad de samme som i 2004-budgettets overslag for 2005, men med følgende bemærkninger:

 

Rejsekortprojektet blev forsinket i ca. et år; blandt andet som følge af usikkerheden om indenrigsministeriets dispensation til lånoptagelse, og denne forsinkelse bevirker en tilsvarende forskydning af projektets anlægsinvesteringer.

 

Anlægstilskud til lokalbanerne er justeret således, at HURs nettotilskud til lokalbanerne fastholdes på 20,3 mio. kr.

 

Der er nu indregnet refusion af momsen på anlægsprojekter med karakter af vejbygning, således at HURs momsadministration på dette område svarer til den øvrige amtskommunale verden.

 

Det er fortsat en forudsætning, at busanlægget på Ørnevej realiseres i 2004. Det kan ikke udelukkes, at salget må udskydes til 2005 af hensyn til færdiggørelsen af lokalplanmæssige forhold.

 

 

Rejsekort A/S

Budgetforslaget og budgetoverslagene har som forudsætning, at parterne bag projekt Rejsekort beslutter at gennemføre projektet, når udbudsforretningen og forhandlinger med leverandører er afsluttet ultimo 2004.

 

Budgeteffekten i 2005 er, at aktiekapitalen i Rejsekort A/S forhøjes, og HURs andel heraf er 17 mio. kr. HURs udgifter i forbindelse med projektet forudsættes fortsat finansieret ved lånoptagelse og leasing af driftsudstyr. Lånoptagelsen er mulig ved Indenrigs- og Sundhedsministerens dispensation til HUR 1. juli 2003.

 

I forhold til den tidsplan, der forelå, da Udviklingsrådet besluttede, at HUR skulle deltage i aktieselskabet, er der nu af forskellige årsager sket forskydninger, således at rejsekortets idriftsættelse må imødeses udskudt i ca. et år til egentlig idriftsættelse i 2007.

 

Økonomien i rejsekortprojektet således som den indgår i budgettet baserer sig på en række for projektet i fællesskab fastlagte budgetforudsætninger, samt en række specifikke HUR forudsætninger.

 

Rejsekort A/S har oplyst, at selskabet forventer at foretage en opdatering af de foreliggende fælles forudsætninger i efteråret 2004, og i den forbindelse vurdere evt. merudgifter som følge af forsinkelsen. HUR afventer denne opdatering hvorefter det vil være naturligt at foretage en samlet revurdering af HURs finansieringsbehov i rejsekortprojektet.

 

Balanceposter

I budget 2005 er der kun budgetteret ændring på to balanceposter ud over likvidbeholdningen; lån til biotek-forskerparken og aktieudvidelse i Rejsekort A/S.

 

Likvide midler

For at sikre den fremtidige drift samt minimere risikoen for at enhederne skal deponere til sikkerhed for HURs eventuelle låneoptagelse er det skønnet, at likvider ultimo året bør have en størrelse på minimum 80 mio. kr.

 

Aktier

HUR har ved udgangen af 2003 aktieposter i Hovedstadens Lokalbaner A/S (10 mio. kr.)

og Rejsekort A/S (7,4 mio. kr.).  Desuden er udlånt 3,2 mio. kr. til Rejseplanen A/S som ansvarlig lånekapital.

 

I 2005 budgetteres med yderligere kapitalindskud på 17 mio. kr. i Rejsekort A/S.

 

Deposita

Der budgetteres ikke med forskydninger i deposita.

 

Tilgodehavender

Der budgetteres med udbetaling af et rente- og afdragsfrit lån til biotekforskerparken på 30 mio. kr. Hvis dette konverteres til huslejetilskud, kan udbetalingen reduceres til max. 2 mio. kr.

 

Der budgetteres desuden med at der udbetales 4 mio. kr. i ansvarlig lånekapital til Rejsekort A/S i 2005 og 35 mio. kr. i 2006.

 

 

Skyldige poster

Der budgetteres ikke med forskydninger i skyldige poster.

 

Lån

Udgifterne til etablering og opstart af rejsekortet finansieres ved optagelse af lån. Lånet er budgetteknisk beregnet således at nettolikviditetseffekt af rejsekortet er 0.

 

Den videre proces frem mod 2. behandling den 14. september

 

Frem mod 2. behandlingen af budget 2005 skal der ske en afklaring af, hvorledes der etableres den nødvendige balance i HUR økonomi for 2005 og perioden frem. Der er således behov for at indarbejde et antal budgetmæssige tiltag, som kan sikre denne balance.

 

 Videre skal det vurderes, om der kan være ændringer i de tekniske forudsætninger, som skal indarbejdes. Denne vurdering vil blandt andet omfatte:

 

Pris- og lønskøn.

Amtsrådsforeningens p/l-skøn justeres sædvanligvis i løbet af foråret/sommeren, og det vil få tekniske konsekvenser for HURs budgetforslag.

 

Passagerprognosen.

Der knytter sig særlig usikkerhed til passagertallene i 2004 på grund af de store forandringer (takster, driftsreduktioner, driftsomlægninger). Månedstallene følges nøje med henblik på at vurdere, om der er anledning til at revurdere årsforventningen.

 

Tekniske momsspørgsmål

Op til deadline for budgetforslaget er der rejst spørgsmål, om HURs administration af moms af tilskuddet til DST. Spørgsmålet afklares inden anden behandlingen, og konsekvenserne heraf indregnes.

 

Indeksforudsætninger.

Nogle af de prisindeks, der indgår i reguleringsindekset for kontraktbetalinger, er under pres. Det gælder både dieselolieprisen og renteniveauet.

Lånemulighed

Formanden for HUR, Mads Lebech, indgik tirsdag den 15. juni i sin egenskab af borgmester for Frederiksberg Kommune en aftale med finansminister Thor Pedersen (V) om, at HUR kan få lov til at låne 240 millioner kroner, som skal dække de forventede underskud i 2005 og 2006.

Aftalen med regeringen blev indgået i lyset af de særlige strukturproblemer for den kollektive trafik i Hovedstadsregionen med blandt andet faldende passagertal. På den baggrund kan HUR i 2005 og 2006 ekstraordinært søge om dispensation til at optage et lån på op til 120 mio.kr. i begge år.

Lånemuligheden giver blandt andet mulighed for en mere gradvis tilpasning til ændringerne i trafikmønstret. Der var efter mødet enighed om, at det dermed vil være muligt at undgå takststigninger udover den almindelige pris- og lønudvikling i HUR.

Aftalen betyder, at taksterne ikke vil stige ud over den almindelige løn- og prisudvikling, og at der heller ikke vil ske yderligere beskæringer i antallet af busser ud over dem, der er planlagt til oktober.

 Det er HUR Rådet, der i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet beslutter hvorvidt Rådet ønsker at gøre brug af dispensationsmulighederne for optagelse af lån og de hertil knyttede betingelser.

 

 

Økonomi

 

Hovedstadens Udviklingsråd finansieres af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt i forhold til udskrivningsgrundlaget. Københavns Kommunes bidrag i 2005 er i budgetforslaget beregnet til at udgøre 370,3 mio. kr. (2004-priser) svarende til en andel på 25,01 %.

 

I de foreløbige rammer for Københavns Kommunes budget 2005 indgår et tilskud til HUR på 365,7 mill. kr.

 

Beløbet er beregnet som Københavns Kommunes tilskud til HUR i 2004 på 344,7 mill. kr. p/l fremskrevet med 2,3 pct. og tillagt de 13,4 mill. kr., som Københavns Kommune modtager i DUT kompensation i forbindelse med overdragelsen af statens ejerandele i privatbanerne og Lille Nord til amterne og HUR.

 

Differencen på 4,6 mio. kr. skyldes dels forskellen i forventning til Pris- og lønudvikling hvor HUR forventer 3,0 % og Københavns Kommune forventer en udvikling på 2,3 % og dels en difference på ca. 2,2 mio. kr. mellem den DUT kompensentation Københavns Kommune modtager i forbindelse med overdragelsen af statens ejerandele i privatbanerne og Lille Nord til amterne og Københavns Kommunes andel af det beløb HUR mister (og forventer at enhederne bidrager med udover kompensationen).  

 

Københavns Kommune vil senest den 1. oktober modtage meddelelse om den endelige størrelse af kommunens tilskud til HUR, beregnet på baggrund af det vedtagne budget og Københavns Kommunes andel af det budgetterede udskrivningsgrundlag i Hovedstadsregionen i 2004.

 

 

Høring

 

HUR behandler budgettet 2. gang den 14. september 2004. HUR skal senest den 15. september 2004 vedtage budgettet for 2005.

 

 

BILAG VEDLAGT

Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008 for Hovedstadens Udviklingsråd

 

 

Erik Jacobsen

 

                                                                                       / Paul Sax Møller

 


Til top