Mødedato: 12.06.2002, kl. 16:00

Ny P-ordning i brokvartererne på baggrund af offentlig høring

Ny P-ordning i brokvartererne på baggrund af offentlig høring

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 12. juni 2002

Nr. 45 BR 334/02. Ny P-ordning i brokvartererne på baggrund af offentlig høring

Indstilling om, at området med P-restriktioner i brokvartererne begrænses til fremover at omfatte de indre brokvarterer (inden for "Jagtvejslinien" samt en tilsvarende indskrænkning på Amager), at der opsættes P-infostandere i det nye 2-timers område med oplysning om parkeringsreglerne i brokvartererne og at der iværksættes en intensiv markedsføring af P-billetterne, at en række mindre regelforenklinger, der gør ordningen lettere at forstå og administrere, gennemføres, jf. bilag 1, at der gives en tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalget på 2,4 mio. kr. på konto 2.11.1 vejvedligeholdelse til implementering af den ændrede parkeringsordning, heraf 1,5 mio. kr. til Vej & Park til flytning af skilte, 0,5 mio. kr. til ny parkringsguide, mv. i Parkering København og 0,4 mio. kr. til Vej & Park til husstandsomdelt pjece. Det forudsættes, at Økonomiudvalget anviser finansiering af tillægsbevillingen, at den nye ordning iværksættes den 1. september 2002 således at den nuværende forsøgsordning gælder indtil da, at der påbegyndes en udbudsforretning med henblik på opsætning af reklamefinansierede info-standere, samt at det indstilles på baggrund af høringssvarene, at parkeringsordningen fremover administreres således at der fremover kan udstedes beboerlicenser til personer, der bor i kolonihave boliger i en del af året.

(Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

Venstre stillede følgende ændringsforslag:

"At P-ordningen i brokvartererne afskaffes. I konsekvens heraf forøges Bygge- og Teknikforvaltningens ramme fra 2003 med 3,6 mio. kr. I 2002 ydes tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. på grund af relaterede omkostninger".

Ændringsforslaget blev forkastet med 35 stemmer imod 19.

For stemte V, O, C og D.

Imod stemte A, F, B og Ø.

Det Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag:

"At Bygge- og Teknikudvalget i samarbejde med Rigshospitalet finder løsninger på de P-problemer, som hospitalets ledelse påpeger".

Ændringsforslaget blev vedtaget med 30 stemmer imod 24.

For stemte A, F og B.

Imod stemte V, Ø, O, C og D.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag, som træder i stedet for indstillingens 1. – 6. at.

"Den nuværende forsøgsordning vedr. parkering i brokvartererne forlænges. De øvrige forenklinger foreslået i bilag 1 gennemføres pr. 1. september 2002. Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at justere distributions- og salgspolitikken for dagbilletter inden for de rammer, der er beskrevet i bilag 1":

Ændringsforslaget blev vedtaget med 36 stemmer imod 15. 4 undlod.

For stemte A, F, B og Ø.

Imod stemte V, C og D.

O undlod.

Borgmester Søren Pind ønskede særskilt afstemning om indstillingens 7. at.

7. at blev godkendt med 50 stemmer imod 5.

For stemte A, V, F, B med undtagelse af 1 medlem (Klaus Bondam), Ø, C og D.

Imod stemte 1 medlem af B (Klaus Bondam) og O.

Centrum Demokraterne ønskede følgende protokolbemærkning videreført fra behandlingen i Økonomiudvalget:

"CD tager forbehold for den nye parkeringsordning, også selvom den indskrænker den eksisterende parkeringsordning.

Den nye ordning vil betyde, at parkeringsrestriktionerne bliver gjort permanente, og vil dermed betyde en fast indtægtskilde".

 

Til top