Mødedato: 12.06.2002, kl. 16:00

Fægtehal på Ryparkens Idrætsanlæg

Fægtehal på Ryparkens Idrætsanlæg

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 12. juni 2002

 

BR 354/02

Fægtehal på Ryparkens Idrætsanlæg

Fægtehal på Ryparkens Idrætsanlæg

Indstilling om at der gives en anlægsbevilling i 2002 på 4,5 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.1 (tilskud til KI) til etablering af en fægtehal på Ryparkens Idrætsanlæg, at den kassemæssige dækning for bevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 for så vidt angår de 3,5 mill. kr. Kassemæssig dækning for 1 mio. kr. anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 3.64.1 (Andre kulturelle opgaver), hvorefter der resterer 2,845 mio. kr. på denne konto, samt at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at forøge Kultur- og Fritidsudvalgets ramme fra og med budget 2003 med 85.000 kr. (2002-prisniveau) til dækning af de forøgede driftsudgifter til fægtehallen på Ryparkens Idrætsanlæg.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter om man vil opføre en tilbygning til Ryparkens Idrætsanlæg med en ramme, der er 1 mill. kr. mindre end forudsat i ansøgningen af 25. januar 2002 fra KI i forbindelse med udmøntningen af Idræts- og Kulturpuljen 2002.

***

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at gennemføre projektet med den reducerede ramme, indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling i 2002 på 3,5 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.1 (tilskud til KI) til etablering af en fægtehal på Ryparkens Idrætsanlæg.

at den kassemæssige dækning for bevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3.

at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at forøge Kultur- og Fritidsudvalgets ramme fra og med budget 2003 med 85.000 kr. (2002-prisniveau) til dækning af de forøgede driftsudgifter til fægtehallen på Ryparkens Idrætsanlæg.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2002

Forvaltningen havde udsendt/uddelt følgende supplerende materiale vedrørende punktet til medlemmerne:

  • Notat om de afledte driftsudgifter i Idræts- og Kulturpuljen 2001

Udvalget tilsluttede sig et ændringsforslag fra Leslie Arentoft om, at det anbefales Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at rammen for tilbygningen forøges med 1 mio. kr. til i alt 4,5 mio. kr. Kassemæssig dækning for beløbet på 1 mio. kr. anvises på Kultur- og Fritidsudvalget bevilling Kultur- og Fritid, konto 3.64 1 (Andre Kulturelle Opgaver), hvorefter der resterer 2,845 mio. kr. på denne konto.

Indstillingen blev tiltrådt med ændringsforslaget.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at de forøgede driftsudgifter til fægtehallen afholdes indenfor den af Økonomiudvalget udmeldte budgetramme. Der henvises til vedlagte notat herom."

Økonomiudvalgets beslutning den 4. juni 2002

Venstre stillede følgende ændringsforslag:

1: "Såfremt der ikke i forbindelse med budgetforslaget findes driftsmidler til pågældende projekt, så åbnes anlægget ikke."

2: "Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning anbefales uden bemærkninger."

Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag:

"Driftsudgifterne afklares i forbindelse med budgettet for 2003."

Udvalget stemte først om Venstres 1. ændringsforslag:

For stemte 2 medlemmer: V

Imod stemte 9 medlemmer: A, B, C, D, F og Ø.

Ændringsforslaget var dermed forkastet.

Udvalget besluttede herefter at stemme om det af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag:

For stemte 9 medlemmer: A, B, C, D, F og Ø.

Imod stemte 2 medlemmer: V.

Hermed var der gjort op med Venstres 2. ændringsforslag.

Den således ændrede indstilling var dermed anbefalet.

 

 

 

RESUME

I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 3,5 mill. kr., finansieres via denne pulje.

KI havde søgt Idræts- og Kulturpuljen om 4,5 mill. kr. til en fægtehal ved Ryparkens Idrætsanlæg. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede alene at prioritere 3,5 mill. kr. til projektet.

Den mindre ramme betyder, at tilbygningens areal reduceres med 25 pct. fra 480 kvadratmeter til 360 kvadratmeter. Ifølge klubbens formand vil det dermed ikke være muligt at opføre det nødvendige antal pister. Herudover vil reduktionen af arealet gå ud over tilbygningens fleksibilitet og gøre den mindre velegnet til anvendelse af andre idrætsgrene.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter om udvalget ønsker at gennemføre projektet med en ramme på 3,5 mill. kr. Såfremt udvalget ønsker dette, indstilles det, at der gives en anlægs- og driftsbevilling til projektet.

For så vidt angår mulighederne for at realisere det oprindelige projektforslag, kan der henvises til, at der på nuværende tidspunkt er 4,127 mill. kr., der er disponeret til idræts- og kulturprojekter, men som endnu ikke udmøntet til konkrete projekter.

SAGSBESKRIVELSE

I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 3,5 mill. kr., finansieres via denne pulje.

På Kultur – og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. til forbedring af idræts- og kultur-faciliteter i kommunen i 2002 (KFU 73/2002).

KI havde i brev af 25. januar 2002 søgt Idræts- og Kulturpuljen om 4,5 mill. kr. til en fægtehal ved Ryparkens Idrætsanlæg (bilag 2). Kultur- og Fritidsudvalget besluttede alene at prioritere 3,5 mill. kr. til projektet. Konsekvenserne heraf fremgår af sagsfremstillingen.

Baggrund

Fægteklubben Trekanten har i en årrække været uden permanente trænings- og klublokaler. Klubben købte i 1999 en andelserhvervsbygning i Elmegade, men de planmæssige forhold og lokal beboermodstand betød, at bygningen ikke kunne anvendes til fægtning. Bygningen er nu sat til salg.

Klubbens træningsaktiviteter er på nuværende tidspunkt fordelt mellem DGI-Byen, Østerbrohuset og Den Franske Skole. Ingen af stederne er der klubfaciliteter til rådighed, og klubben oplyser, at det er en belastning for klubben ikke at have samlingsmuligheder. Dette påvirker angiveligt særligt ungdomsarbejdet, og klubben vurderer selv, at de manglende samlingsmuligheder betyder, at klubbens eksistens på sigt er truet. Samtidig oplyser klubben, at Den Franske Skole har opsagt Trekantens lejemål.

 

Tidligere ansøgninger

Fægteklubben har i breve af 8. juli 2001, 4. oktober 2001 og 2. december 2001 ansøgt om tilskud til erhvervelse af Søpavillonen med henblik på indretning til fægtecenter. Alle ansøgninger blev afslået af Kultur- og Fritidsudvalget på møderne den 30. august, 25. oktober 2001 og den 31. januar 2002. Ved behandlingen af klubbens seneste ansøgning på mødet den 31. januar 2002 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget samtidig, at udbygningen af Ryparkens Idrætsanlæg med faciliteter til fægteklubben Trekanten skulle indgå i prioriteringen i forbindelse med udmøntningen af puljen til forbedring af idræts- og kulturfaciliteter i 2002 (bilag 2.)

Tilbygningen til Ryparkens Idrætsanlæg

Det fremgår af den oprindelige ansøgning, at der skal etableres en tilbygning til Ryparkens Idrætsanlæg. Tilbygningen skal placeres langs håndboldhallens ene side og det var forudsat, at den skulle være 32 x 15 m med et areal på ca. 480 kvadratmeter. Bygningen skulle indeholde 8 piste.

Med en bevilling på 3,5 mill. kr. er det imidlertid ikke muligt at realisere de oprindelige planer. Inden for denne beløbsramme er det kun muligt at opføre en tilbygning på 360 kvadratmeter med 6 piste.

Tilbygningen kan – uafhængigt af størrelsen – placeres, så der vil være umiddelbar adgang til eksisterende lokaler, som klubben kan anvende som klublokaler. Herudover forudsættes det, at klubben i lighed med de øvrige brugere anvender hallens eksisterende omklædnings- og badefaciliteter.

Konsekvenserne af en reduktion af arealet

I henhold til formanden for fægteklubben Trekanten betyder en reduktion af hallens areal, at den allerede i sit udgangspunkt vil være for lille. Det skyldes, at der ikke vil være det nødvendige antal piste, samt at der ikke vil være plads til opvarmning m.m.

I den forbindelse skal det bemærkes, at da klubben i sin tid fraflyttede lokaler i Århusgade med henblik på indflytning i Elmegade skyldes det, at faciliteterne med deres i alt 400 kvadratmeter var for små.

En reduktion af arealet til en fægtehal vil samtidig gå ud over hallens fleksibilitet og dermed også begrænse andre idrætsgrenes muligheder for at anvende hallen.

Medfinansiering fra klubbens side?

I forbindelse med klubbens foretræde for Kultur- og Fritidsudvalget den 31. januar 2002 tilkendegav klubben selv at ville bidrage med 0,5 mill. kr. til projektet. Beløbet tilvejebringes ved salg en bygning i Elmegade, som man tidligere har erhvervet. Denne medfinansiering er forudsat anvendt til piste, skabe til våben m.m. Beløbet indgår således ikke som en del af finansieringen af selve byggeriet. Elmegade er endnu ikke solgt, og medfinansieringen herfra er derfor på nuværende tidspunkt ikke sikker. Bygningen vil som udgangspunkt først blive apteret, når Fægteklubben Trekanten er istand til at finansiere dette.

Driftsudgifterne til bygningen

De årlige driftsudgifter til den tilbyggede fægtehal er beregnet til 85.000 kr., når der er taget højde for klubbens egenbetaling til klublokalerne.

Samlet vurdering

Den mindre ramme betyder, at tilbygningens areal reduceres med 25 pct. fra 480 kvadratmeter til 360 kvadratmeter. Ifølge klubbens formand vil det dermed ikke være muligt at opføre det nødvendige antal pister. Herudover vil reduktionen af arealet gå ud over tilbygningens fleksibilitet og gøre den mindre velegnet til anvendelse af andre idrætsgrene.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter om udvalget ønsker at gennemføre projektet med en ramme på 3,5 mill. kr. Såfremt udvalget ønsker dette, indstilles det, at der gives en anlægs- og driftsbevilling til projektet.

For så vidt angår mulighederne for at realisere det oprindelige projektforslag kan der henvises til, at der henvises til, at der fortsat er 0,282 mill. kr. i Idræts- og Kulturpuljen, der ikke er disponerede.

Hertil kommer, at der i henhold til Kultur- og Fritidsudvalget beslutning den 18. april 2002 vedrørende sag nr. 5 (disponering af midler til internationale aktiviteter i 2002) blev afsat 6,5 mill. kr. til idrætsprojekter. Heraf blev der på mødet afsat 2,655 mill. kr. til 5 konkrete projekter. Dermed er den resterende pulje på 3,845 mill. kr. Beslutningen blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 16. maj 2002.

Sammenlagt betyder det, at det på nuværende tidspunkt er summen af 0,282 mill. kr. og 3,845 mill. kr. – svarende til 4,127 mill. kr., der er disponeret til idræts- og kulturprojekter, men som endnu ikke udmøntet til konkrete projekter.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften på i alt 3,5 mill. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje).

Opgørelse over udmøntningen af beløb i idrætspuljen (i 1.000 kr.)

Hillerødgade Bad og Hal 265 kr.

Badefaciliteter til Boldklubben FIX (incl. drift 2002) 840 kr.

Omorganiseringen af KI/Byens Huse 6.140 kr.

Bademuligheder i havnen 2.076 kr.

Bellahøj Badet 5.500 kr.

Færdiggørelse af Havnefronten 1.300 kr.

Grøndal Centret – tilstandsrapport 500 kr.

Handicapadgang – Chr. Beboerhus og A. Kulturpunkt 86 kr.

Nørrebro Teakwondoklub 341 kr.

Renovering af omklædningsrum – Boldklubben Frem 183 kr.

Østerbro Stadion – Stangspring 419 kr.

Udmøntet beløb i alt 17.650 kr.

Restbeløb i puljen før KFU-mødet 23. maj 2002 14.915 kr.

Fægtehal på Ryparkens Idrætsanlæg 3.500 kr.

Skaterhal på Enghavevej 4.000 kr.

Byens Huse – navneændring 500 kr.

Indstillet i alt til KFU-mødet 23. maj 2002 8.000 kr.

Restbevilling ved tilslutning til indstillede projekter 6.915 kr.

Alle beløb er opgjort ekskl. moms.

Herudover er der principbesluttet forslag for i alt 6.633 kr. Det betyder, at det ikke disponerede beløb i idrætspuljen er på 282 kr.

***

Mellemfinansieret over puljen med henblik på efterfølgende finansiering af overførslerne fra budget 2001.

KULTURHAVN 2002 200 kr.

Sommerdans 2002 370 kr.

BILAG

  1. Beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde 21. februar 2002.
  2. Ansøgning til Idræts- og Kulturpuljen 25. januar 2002 fra KI.
  3. Skitse af den fægtesal, der oprindeligt blev søgt om midler til at opføre.

Olga Brüniche-Olsen

/Pernille Vange

Til top