Mødedato: 12.06.2002, kl. 16:00

Renovering af Havelse kildeplads

Renovering af Havelse kildeplads

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 12. juni 2002

 

BR 315/02

Renovering af Havelse kildeplads

Renovering af Havelse kildeplads

Indstilling om, at der gives en bevilling på 13 mio kr. til Københavns Energi til renovering af Havelse kildeplads.

(Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at der gives en bevilling på 13 mio kr. til Københavns Energi til renovering af Havelse kildeplads.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 13. maj 2002

Godkendt.

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført.

 

RESUME

På grund af kildepladsens og dermed boringernes og de tekniske anlægs alder ønskes en totalrenovering af Havelse kildeplads med nye boringer, tekniske installationer samt ny trykledning og vej.

SAGSBESKRIVELSE

Havelse kildeplads under Vandværket ved Slangerup ligger i Frederikssund Kommune og Skævinge Kommune i Frederiksborg Amt. Indvindingstilladelsen for Havelse kildeplads er på 2,5 mio. m3 pr. år og udløber i 2010. Der forhandles p.t. med Frederiksborg Amt om en rammetilladelse for Københavns Energis indvinding i hele Slangerupområdet. Når denne er på plads, vil der blive ansøgt om en ny 30-årig indvindingstilladelse for Havelse kildeplads.

De sidste 10 års gennemsnitlige indvinding ligger på 1,2 mio. m3 pr. år. I 2000 blev der indvundet 1,2 mio. m3 fra kildepladsen. I 2001 blev der kun indvundet 181.200 m3. Denne lave indvinding skyldes, at gentagne oversvømmelser af kildepladsen har skabt forureningsproblemer i forbindelse med indtrængende overfladevand i boringerne. Kildepladsen blev derfor taget helt ud af drift i 2001.

Ved renoveringen vil kildepladsen blive sikret mod overfladevand, enten ved bygning af diger langs vandløbet eller ved at der opereres med "hævede" boringer, placeret på et dige.

Kildepladsen er sat i drift i 1957. Der er p.t. 14 boringer på kildepladsen, hvoraf kun én er fornyet siden kildepladsens igangsættelse. Den naturlige grundvandskvalitet er generelt god. Selv om kildepladsen ligger kystnært, tyder undersøgelser ikke på, at der vil opstå kloridproblemer på grund af saltvandsind- eller optrængning. Der er ikke større kendte forureningstrusler i nærheden af kildepladsen.

På grund af kildepladsens og dermed boringernes og de tekniske anlægs alder, ønskes en totalrenovering af Havelse kildeplads. Dette indebærer etablering af 10 til 15 nye boringer på det nuværende kildepladsområde langs Havelse Å med nye dykpumper med permanente installationer, etablering af ny trykledning samt anlæggelse af ny vej. Det præcise antal boringer og placering af disse vil afhænge af en forudgående, detaljeret geologisk kortlægning og modellering.

Entreprenørarbejder og leverancer vil blive udbudt i licitation, og projekteringen vil blive udført ved ekstern rådgiver.

Den samlede udgift baseret på prisniveau april 2002 er anslået til 13 mio. kr.

Skønsmæssigt overslag: (beløb i mio. kr.)

Boringer (antaget 15 stk.) med foringsrør m.m. 6,0

Brøndinstallation med rør, dykpumpe, ventiler m.m. 2,4

Trykledning m.m. 2,0

El-installationer 1,4

Uforudsete udgifter: 1,2

I alt: 13,0

Udgiften påregnes afholdt i 2002 til 2004. Det vurderes, at der i 2002 vil blive brugt 1 mio. kr., i 2003 4 mio. kr. og i 2004 8 mio. kr.

Kassemæssig dækning anvises for 2002 på investeringsplanen under konto 01.22.04.3.37.

For 2003 er projektet indarbejdet i budgetforslaget under konto 01.22.04.3.37.

For 2004 vil udgiften blive søgt optaget på investeringsplanen.

Miljøvurdering

Ved indvinding af grundvand fra den nyrenoverede kildeplads vil der blive taget hensyn til, at indvindingen vil foregå så bæredygtigt som muligt i forhold til Havelse Å og omkringliggende følsomme naturområder.

Overgangen fra det såkaldte hævertsystem til anvendelsen af dykpumper vil medføre en større reguleringsmulighed af vandindvindingen.

Ingen

Ingen

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 

Peter Elsman

/ Niels Juul Jensen

 

Til top