Medlemsforslag om talsmand for børn og unge
Medlemsforslag om talsmand for børn og unge
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for tillægsdagsorden torsdag den 12. maj 2005
BR 295/05
Medlemsforslag om talsmand for børn og unge
Medlemsforslag om talsmand for børn og unge
(Stillet af Trine Schaltz,
SF foreslår:
At Borgerrepræsentationen beslutter, at pålægge økonomiforvaltningen at fremkomme med forslag om etablering af en Talsmand for børn og unge i København. Talsmanden skal være talerør for børn og unge men også bindeled mellem børn og unge på den ene side og politiker og embedsmænd på den anden side. Talsmanden skal høres i alle sager af betydning for børn og unge og skal inddrage børn og unge i sit arbejde og desuden have en gruppe fagfolk at rådføre sig med.
At økonomiforvaltningen kommer med forslag til finansiering herunder vurderer, om konto "6.51.1 Pulje - nærdemokrati" kan anvendes.
INDSTILLING
Talsmand for børn og
unge
(Medlemsforslag stillet af Trine Schaltz,
SF foreslår:
· At Borgerrepræsentationen beslutter, at pålægge økonomiforvaltningen at fremkomme med forslag om etablering af en Talsmand for børn og unge i København. Talsmanden skal være talerør for børn og unge men også bindeled mellem børn og unge på den ene side og politiker og embedsmænd på den anden side. Talsmanden skal høres i alle sager af betydning for børn og unge og skal inddrage børn og unge i sit arbejde og desuden have en gruppe fagfolk at rådføre sig med.
· At økonomiforvaltningen kommer med forslag til finansiering herunder vurderer, om konto "6.51.1 Pulje - nærdemokrati" kan anvendes.
Motivering:
Ifølge FN konventionen om Barnets rettigheder skal børn og unge inddrages i beslutninger, der vedrører dem selv. At inddrage børn og unge er ikke kun til gavn for dem selv, men gavner også det politiske og kulturelle liv i byen.
Vi mener, at Talsmanden vil bidrage til, at "børneperspektivet" bliver synligt inddraget i planlægning, styring og beslutninger i kommunen. Vi ønsker, at børn og unge skal opleve sig selv som medborgere med de demokratiske rettigheder og pligter det indebærer, for også senere at forblive et aktiv for kommunen.
Formålet er at styrke børns rettigheder i dagligdagen, - i skoler, institutioner, klubber og i den politiske beslutningsproces.
Forlag til opgaver og aktiviteter:
· "Børnenes talsmand" får beslutningsforslag der har betydning for børn og unge i høring.
· Forvaltningerne skal udlevere oplysninger og sager, som Talsmanden ønsker at undersøge, dog ikke personsager.
· Talsmanden kan gennemføre undersøgelser der belyser konkrete temaer, med tilknytning til børn og unges liv i København.
· Talsmanden afholder konferencer, seminarer eller høringer for at belyse relevante problemstillinger.
· Talsmanden rådgiver børn og unge om generelle og konkrete spørgsmål, men naturligvis ikke enkeltsager.
· Talsmanden er i dialog med politikere i relevante udvalg.
· Talsmanden redegør årligt skriftligt for sin virksomhed.
Organisering:
Vi foreslår at:
Børnenes talsmand administrativt er organiseret under økonomiforvaltningen og har et mindre sekretariat.
Børnenes talsmand tilknytter et hold af rådgivere til sig, f.eks. i form af et "Børneråd".
Børnenes talsmand skal ligeledes knytte børn og unge til sig og inddrage børn og unges synspunkter i sit arbejde.
Evaluering:
Vi foreslår at ordningen evalueres, ved brug af ekstern evaluator efter f.eks. fem år.