Ny struktur i Københavns Kommune
Ny struktur i Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for tillægsdagsorden torsdag den 12. maj 2005
BR 303/05
Ny struktur i Københavns Kommune
Ny struktur i Københavns Kommune
Indstilling om, at der træffes beslutning om at organisere Københavns Kommunes udvalgs- og forvaltningsstruktur som beskrevet i indstillingen, at ændringen af strukturen gennemføres med virkning pr. 1. januar 2006 i henhold til den i indstillingen beskrevne gennemførelsesplan og tidsplan (bilag 1), at der nedsættes et udvalg blandt Økonomiudvalgets medlemmer til at forestå proceduren vedr. udpegning af direktører for de nye forvaltninger, samt at der afholdes et temamøde om organisatorisk placering og udformning af Borgerservicecentre d. 7. juni 2005 kl. 17-20.
(Økonomiudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget at anbefale Borgerrepræsentationen;.
At der træffes beslutning om at organisere Københavns Kommunes udvalgs- og forvaltningsstruktur som beskrevet i indstillingen
At ændringen af strukturen gennemføres med virkning pr. 1. januar 2006 i henhold til den i indstillingen beskrevne gennemførelsesplan og tidsplan (bilag 1)
At der nedsættes et udvalg blandt Økonomiudvalgets medlemmer til at forestå proceduren vedr. udpegning af direktører for de nye forvaltninger
At der afholdes et temamøde om organisatorisk placering og udformning af Borgerservicecentre d. 7. juni 2005 kl. 17-20
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2005
RESUME
Partierne i Københavns Borgerrepræsentation har på en række temamøder drøftet at ændre Københavns Kommunes udvalgs- og forvaltningsstruktur.
I drøftelserne har både indgået de ændringer, som gennemføres i forlængelse af kommunalreformen og partiernes ønsker til den fremtidige opgavefordeling i kommunen.
I nærværende indstilling indgår at der træffes beslutning om etablering af de følgende nye udvalg/forvaltninger pr. 1. januar 2006:
- Økonomiudvalg/Økonomiforvaltning
- Kultur- og Fritidsudvalg/Kultur- og Fritidsforvaltning
- Socialudvalg/Socialforvaltning
- Beskæftigelses- og Integrationsudvalg/Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
- Sundheds- og Omsorgsudvalg/Sundhedsforvaltning
- Børneudvalg/Børneforvaltning
- Teknik- og Miljøudvalg/Teknik og Miljøforvaltning
Det skal bemærkes at navnene på udvalg og forvaltninger ikke er endeligt fastlagte, men at dette vil blive besluttet af Borgerrepræsentationen i forbindelse med behandlingen af ændringen af styrelsesvedtægten (jf. nedenfor).
Denne principbeslutning om etablering af en ny udvalgsstruktur betyder at konstitueringen efter kommunalvalget d.15. november vil foregå i henhold til den nye udvalgsstruktur.
I beskrivelse af udvalgenes/forvaltningernes opgaveporteføljer indgår at der træffes beslutning om placering af de opgaver, som med kommunalreformen skal løses i kommunen i 2006 i den nye udvalgsstruktur, men som flytter ud af kommunen pr. 1. januar 2007.
Endelig indgår at der træffes beslutning om en gennemførelsesplan inkl. høringsfase.
I bilag 1er vedlagt en tidsplan for gennemførelsen af samtlige ændringer vedr. ny struktur og kommunalreform.
SAGSBESKRIVELSE
Partierne i Københavns Borgerrepræsentation har på en række temamøder drøftet at ændre Københavns Kommunes udvalgs- og forvaltningsstruktur.
I drøftelserne har både indgået de ændringer, som gennemføres i forlængelse af kommunalreformen og partiernes ønsker til den fremtidige opgavefordeling i kommunen.
På baggrund af drøftelserne indstilles til beslutning, at der etableres følgende nye udvalg/forvaltninger pr. 1. januar 2006.
- Økonomiudvalg/Økonomiforvaltning
- Kultur- og Fritidsudvalg/Kultur- og Fritidsforvaltning
- Socialudvalg/Socialforvaltning
- Beskæftigelses- og Integrationsudvalg/Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
- Sundheds- og Omsorgsudvalg/Sundhedsforvaltning
- Børneudvalg/Børneforvaltning
- Teknik- og Miljøudvalg/Teknik og Miljøforvaltning
Det skal bemærkes at navnene på udvalg og forvaltninger ikke er endeligt fastlagte, men at dette vil blive besluttet af Borgerrepræsentationen i forbindelse med behandlingen af ændringen af styrelsesvedtægten (jf. nedenfor).
Med denne indstilling ændres ikke på styreform og antallet af udvalg i kommunen. Partierne har dog på temamøderne tilkendegivet at ville drøfte kommunens styreform i næste valgperiode.
I det følgende er udvalgenes opgaver nærmere angivet. I forhold til drøftelserne på temamøderne skal særskilt bemærkes at der med denne indstilling træffes beslutning om at gennemføre et temamøde om organisatorisk placering og udformning af Borgerservice.
Det skal bemærkes, at der med tiltrædelsen af denne indstilling alene træffes en principbeslutning om opgavefordelingen. Borgerrepræsentationen vil på efterfølgende møder få forelagt en revideret udgave af styrelsesvedtægten
Det skal ligeledes bemærkes at styrelsesvedtægten udtømmende beskriver de opgaver, som er placeret under de enkelte udvalg. Dette betyder at visse mindre opgaver, som ikke har været berørt i nærværende principindstilling samt visse præciseringer af opgaver i forhold temadrøftelserne vil indgå i styrelsesvedtægtsindstillingen.
Dette vedrører bl.a. det præcise opgavesnit på erhvervs- og demokratiområdet, visse juridiske og tværgående opgaver osv. Samtlige præciseringer vil blive tydeligt markeret i indstillingen om styrelsesvedtægten.
Det skal ligeledes bemærkes at styrelsesvedtægten skal undergives 2 behandlinger i Borgerrepræsentationen. Disse behandlinger forventes at foregå d. 25. august og 8.september.
Forud herfor vil være en høringsfase i perioden 13. maj –
20. juni 2005.
1. Den nye
udvalgs/forvaltningsstruktur
I det følgende er beskrevet de opgaver, som henføres til de enkelte udvalg/forvaltninger i den nye styrelsesvedtægt.
Beskrivelsen er en gengivelse af referatet fra sidste temamøde blandt partierne i Borgerrepræsentationen.
1.1. Økonomiudvalget (ØU)/-forvaltningen (ØKF)
Faste opgaver |
a.
Økonomisk
planlægning b.
Budgetter,
bevillinger og rådighedsbeløb c.
Kasse-
og regnskabsføring d.
Løn-
og personaleforhold e.
Kommuneplanlægning f.
Samordnet
løsning af kommunens planlægningsopgaver g.
Køb,
salg og pantsætning af fast ejendom h.
Erhvervspolitik
og erhvervsfremmeaktiviteter, herunder turisme og internationalisering – på
udviklings-/strateginiveau[1] i.
Kollektiv
trafik (det overordnede niveau)[2] j.
Demokratisering
på udviklings-/strateginiveau[3] k.
Generelle
sager der vedrører kommunen, herunder forholdet til KL, relationen til
kommunekontaktrådet/regionen, staten og andre landsdækkende og internationale
interessenter l.
Overordnede
og tværgående IT-aktiviteter m. Overordnede og tværgående
informationsopgaver n.
Generelle
statistikopgaver o.
Anliggende
der ikke er henlagt til et stående udvalg |
Koordinerende/ andre opgaver |
ØU/ØKF's opgaver er i vidt omfang
koordinerende, initierende funktioner |
Implementerings-fokus |
Der vil være behov for at sikre et
mere præcist billede af ansvars- og kompetencefordelingen mellem Økonomi- og
fagudvalgene vedr. erhvervspolitik, erhvervsfremmeaktiviteter, turisme og
internationalisering |
1.2 Kultur- og Fritidsudvalget/-forvaltningen (KFF)
Faste opgaver |
a)
Folkebiblioteker b) Stadsarkivet c)
Kulturelle
aktiviteter som museer, teatre, musik og tilskud d) Medborgerhuse og øvrige
fritidsfaciliteter e)
Idrætsanlæg f)
Folkeoplysningsområdet g)
Københavns
Ejendomme h) Samarbejde med private og selvejende
institutioner inden for KFF-området i)
Regionalt
og internationalt kultur- og idrætssamarbejde j)
Sager vedr. valg til Folketing
et,
Borgerrepræsentationen, Europaparlamentet, menighedsråd, folkeafstemninger og
lign. k) Øvrighedsopgaver
som: Politi, legatsager, vielser, kirkeskat, næringsloven, lov om
restaurationsvirksomhed, lov om krigsforsikring l)
Sekretariatsopgaver for Taxinævn, Huslejenævn, Ankenævn,
Byfornyelsesnævn samt Beboerklagenævn m) Folkeregister og
opkrævning |
Koordinerende/ andre opgaver |
1) Demokratiområdet[4] 2) Opgaver på
turismeområdet (på grundlag af overordnede strategier for København) 3) Events/eliteidrætsaktiviteter[5]
(på grundlag af overordnede strategier for København) |
Implementerings-fokus |
Opgaverne vedr.
demokratiområdet skal integreres fra demokratiudvalget |
1.3 Socialudvalget/-forvaltningen (SOF)
Faste opgaver |
a) Det samlede
handicapområde – uanset alder[6]
(bortset fra undervisningstilbud) – herunder bocentre og samspillet med
regionerne b) Psykiatriområdet
– herunder bocentre – og samspillet med regionernes
sygehusvæsen/praksissektor c) Det samlede
misbrugsområde d) Boligsocialt
arbejde og boliganvisning (uden for plejeområdet) e) Myndigheds-/udbetalingsopgaver
på social- og arbejdsmarkedsområdet, der i henhold til lovgivningen ikke kan
ligge i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen f)
Døgnanbringelse af børn og unge/familierådgivningen g) Daghøjskoleområdet h) Langvarigt
socialt udstødte/ikke tilpassede borgere |
Koordinerende/ andre opgaver |
1) Der vil være nye
samspil med borgerservicecentrene 2) Der er tætte
samarbejdsrelationer til BF 3) Generelt vil
forvaltningen skulle varetage og koordinere de særlige sociale problemer, som
en storby altid vil have 4) SSP
(samarbejdsorganisationen mellem socialområdet, skoleområdet og politiet) |
Implementerings-fokus |
De vigtigste
implementeringsopgaver er: ·
Nyopbygning af forvaltningen ·
Samling af misbrugsområdet ·
Etablering af samspil med regionen |
1.4. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget/-forvaltningen
(BIF)
Faste opgaver (er specificeret
mere end ved øvrige
for-valtningsområder) |
a)
Beskæftigelsessområdet i jobcentrene med følgende hovedopgaver: -
Vejleder virksomheder og beskæftigede om job og
udd.mulig-heder -
Virksomhedskontakt – herunder formidling og støtte til rekruttering -
Visitation, revisitation og kontaktforløb samt støtte
til jobsøgning -
Udarbejder jobplaner og afgiver aktive tilbud -
Sygedagpengeopfølgning -
Tilvejebringer tilbud, herunder ved gennemførelse af udbudsforretninger
og følger op på indsats og resultater -
Rådighedsvurderinger -
Sekretariatsbetjening af det lokale beskæftigelsesråd b)
Integrationsområdet med følgende hovedopgaver: -
De beskæftigelsesrettede opgaver vedr. introduktionsprogrammer,
individuelle kontrakter og opfølgning herpå, aktivering, jobsøgning,
henvisning til sprogundervisning, rådighedsvurderinger og lign. -
Forsørgelsesydelser knyttet til beskæftigelsesindsatsen -
Undervisning af voksne indvandrere i integrationsforløb |
Koordinerende/ andre opgaver |
1) Beskæftigelse:
Udvalget skal sikre helhed – dvs. fokus på behov for sociale, helbredsmæssige
og beskæftigelsesmæssige tilbud 2) Integration:
Koordinering af den almene indsats, særlige indsatsområder eller projekter,
der involverer flere forvaltninger[7] 3) Erhvervs- og
uddannelsespolitiske opgaver med fokus på: -
Initiativer/samspil med virksomheder og
uddannelsesinstitutioner, der kan sikrer dynamisk opfølgning af udvalgets opgaveportefølje -
Overvågning og analyser af udviklingen i erhvervsstrukturen[8] -
Iværksætteri |
Implementerings-fokus |
Implementeringsudfordringerne
er bl.a. følgende: ·
Opbygning af helt ny forvaltning ·
Fokus på sammenhængen mellem den overordnede erhvervspolitiske
strategi (ØKF) og den virksomhedsrelaterede erhvervspolitiske indsats i BIF ·
Nye samarbejdsflader mellem social- og beskæftigelsesområdet |
1.5 Sundhedsudvalget/-forvaltningen (SUF)
Faste opgaver |
a) Hjemmepleje –
relateret til ældreområdet/herunder Frit Valg b) Plejeboliger c) Samarbejde og
kontraktforhold med regionen på sygehus- og sundhedsområdet d) Forebyggelse og
genoptræning relateret til sygehusindlæggelse e) Øvrige
omsorgsydelser f)
Kontantydelser til ældre, bl.a. folkepension, personlige
tillæg og boligydelser g) Forebyggende
sundhedsaktiviteter[9]
- herunder Folkesundhed København h) Samarbejde med
eksterne institutioner i)
Hjælpemidler[10] j)
Bedriftssundhedstjeneste |
Koordinerende/ andre opgaver |
1) Der er
koordinerende opgaveområder på det sundhedsforebyggende område i forhold til
samtlige øvrige forvaltninger 2) Der er
koordinerende opgaveområder i forhold til Socialforvaltningen vedr.
hjælpemidler og overgangsforløb 3) Der vil være nye
samspil med borgerservicecentrene 4) Der vil være
tværkommunale koordinerende opgaver i samspillet med sygehusene mv. |
Implementerings-fokus |
Det største
implementeringsfokus ligger internt i forvaltningen i relation til
ændringerne vedr. sygehusområdet og sygesikringsområdet - herunder den
særlige fokusering på forebyggelse og genoptræning i forhold til indlæggelse Hjælpemiddelområdet
samles i SUF |
1.6 Børneudvalget/-forvaltningen (BF)
Faste opgaver |
a) Dagtilbud på
førskoleområdet b) Støttepædagogkorpset c) Sundhedspleje og
kommunelæge d) Børnetandpleje e) Folkeskole f)
Musikskole, billedskole og teaterbutikken g) PPR h) Ungdomsskole i)
Ungdommens Uddannelsesvejledning[11] j)
Fritidsforanstaltninger (fritidshjem, fritidsklubber,
junior- og ungdomsklubber) k) Vidtgående
specialundervisning l)
Diverse områder afledt af ovenstående |
Koordinerende/ andre opgaver |
1) På integrationsområdet
vil der være tætte samspil med BIF 2) På området børn
og familier med særlige behov vil der være behov for (fortsatte) tætte
samspil med SOF |
Implementerings-fokus |
Der er behov for
særligt fokus på: ·
Overflytningen af dagtilbudene på førskoleområdet ·
Overflytning af sundhedspleje og børnetandpleje mv. ·
Afleveringen af opgaver til staten/BIU |
1.7. Udvalget for Teknik- og Miljø/Teknik- og
Miljøforvaltningen (TMF)
Faste opgaver |
a. Gader og Veje b. Parker og
Kirkegårde c. Brandvæsen d. Beredskab e. Trafikforhold -
herunder kollektiv trafik (operationelt/driftsniveau) f.
Kvarterløft/områdefornyelse[12] g. Lokalplanlægning h. Byggesagsbehandling i.
Byfornyelse j.
Støttet byggeri k. Stadsarkitektfunktionen l.
Administration af huslejelovgivningen m. Drift og
vedligeholdelse samt håndværksvirksomhed n. El-, gas- og
varmeforsyning o. Vandforsyning p. Afløbsområdet q. Miljøområdet –
herunder affalds- og genanvendelsesområdet r.
Relationerne til en række eksterne
aktører/samarbejdspartnere |
Koordinerende/ andre opgaver |
1)
På planlægningsområdet vil der fortsat være en central
koordinerende funktion – i samspil med ØKF 2)
Den nye opgave vedr. Kvarterløft/områdefornyelser
indebærer ligeledes involvering af mange interessenter – og vil i sig selv
skulle udvikles organisatorisk/fagligt etc. 3)
Samspillet med borgerne er et vigtigt område – der
involverer temaer som almene demokratiske samspil, informationsområdet etc. 4)
På parkområdet ligger en koordineringsfunktion til
Kultur- og Fritidsforvaltningen 5)
Der vil være nye samspil med borgerservicecentrene |
Implementerings-fokus |
Den overskyggende
opgave er samlingen af to forvaltninger til én – og integrering af
Kvarterløft Der vil være
behov for at sikre fælles politik og serviceniveau etc. på tværs af den
organiserede og uorganiserede idræt/fysiske aktivitet (idrætsanlæg/parker) |
*
2. Temamøde om
Borgerservice
Der er enighed om, at der er
behov for at fokusere specifikt på opbygningen af de kommende
borgerservicecentre i implementeringsfasen – efter godkendelse af strukturen.
Hér skal bl.a. drøftes/afklares.:
·
Den politiske forankring af borgerserviceområdet
(udvalgsplacering)
·
Alternative muligheder for smalle/brede borgerservicecentre i
mellemformstyret
·
Alternative borgerservicemodeller
·
Digitaliseringsperspektivet
·
Antal borgerserviceenheder – og sammenhængen til de andre
"indgangsdøre" til Københavns Kommune (handicapcentre, jobcentre, SUF-områder,
biblioteker etc.) - herunder sammenhængen til planlægningsenhederne
·
Interne kontraktmodeller mellem borgerserviceenhederne og
forvaltningerne
På denne baggrund afholdes et temamøde d. 7. juni kl. 17-20 om ovenstående blandt Borgerrepræsentationens partier.
Temamødet vil blive ledet af Lars Lundgaard – der også vil udsende et oplæg til partierne på forhånd.
3. Tværgående områder
Partierne har – udover
ovenstående nye struktur – drøftet følgende tværgående elementer, som kan indgå
i det videre arbejde med styrelsesvedtægten.
Der er enighed om, at Økonomiudvalget
bør tage initiativ til at afprøve nogle (delvis) nye arbejdsmetoder, der kan
være med til at skubbe bag på en endnu bedre udøvet politisk ledelse og
sammenhængskraft. Nogle af arbejdsmetoderne har været drøftet i temamøderne og
er bl.a.:
På BR-niveau
·
Visionsproces/strategisk start-seminar for
Borgerrepræsentationen ved indledningen til hver ny valgperiode: I denne proces
skabes et samlet katalog over betydende strategisk ledelsesmæssige indsatsområder,
som BR vil lægge vægt på i valgperioden – og herunder defineres også en række
politiske temaer, hvor der er uenighed – synligt for borgerne
·
Årlige budgetseminarer for BR's medlemmer, hvor der på et
tidligt tidspunkt i budgetprocessen drøftes perspektiver for omprioritering og
forandring, der rækker ud over den nuværende omstillingspulje. Seminarets
resultat kan danne grundlag for en politisk udmelding om rammerne for de
enkelte udvalgs og forvaltningers budgetforberedelse - altså et politisk
supplement til indkaldelsescirkulæret, hvis indhold i dag fortrinsvis er af teknisk
karakter
·
Evalueringsseminar for BR's medlemmer i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen, hvor BR skaber sig et samlet overblik over sammenhænge
mellem aktiviteter og resurseindsats mv. i et bredere tidsperspektiv og på den
baggrund evt. tilkendegiver, hvor der særligt skal gøres indsatser for
forbedring af kvalitet, effektivitet el.lign.
På Økonomiudvalgsniveau
·
Opdelte dagsordener, så der på udvalgte møder ligger
(forhåndsplanlagte) tværgående temaer – som indledning til de "almindelige"
dagsordenspunkter
·
Økonomiudvalget kan løfte sådanne tværgående temaer ud af
udvalget til en bredere kreds (i §17.4-lignende proces/form)
På borgmesterniveau mv.
· &
nbsp;
Overborgmesteren overvejer at afprøve mødefora med
borgmestrene m.fl. hvor koordinerende temaer drøftes på forkant – så interne
skriftlige spil mellem forvaltninger minimeres – og konsensus/uenighed kan
finde ind i en hurtig konstruktiv proces
På direktørniveau:
·
At direktørgruppen fortsat forventes at tage fat i de
generelle, tværgående fokusområder på administrativt/koordinerende niveau
·
At direktørgruppen (sammen og bilateralt) sikrer, at de
snitfladeudfordringer, der også ligger i den kommende struktur afbødes "på
forkant". Således at medarbejderne på de berørte områder mødes med et
ledelsesmæssigt helhedssyn (og borgerne oplever det samme i praksis). Områder
der udfordrer direktørerne på grænseflader vil bl.a. være: Særlig indsats for
børn/familier, Grønne områder, Integration, erhverv og turisme, sammenhængende
planlægningsområder, internationalisering, demokratiområdet, hjælpemidler,
sundhedsområdet og kvarter-/områdeløft
4. Områder der ikke
er placeret i Københavns Kommune efter 1. januar 2007
I forbindelse med den endelige gennemførelse af kommunalreformen vil en række opgaver ikke længere skulle løses i Københavns Kommune. Det vedrører bl.a., skatteopgave, gymnasier, VUC, sygesikring. visse miljø- og planopgaver mv.
Som det fremgår af nedenstående sker en del af opgaveflytninger i København i forbindelse med kommunalreformen inden 1. januar 2006. For de resterende områder gælder, at disse i styrelsesvedtægten skal være placeret i den nye struktur indtil 1. januar 2007.
Det er den generelle vurdering at dette ikke vil medføre større ulemper for langt de fleste af berørte, idet disse vil kunne fortsætte på deres nuværende fysiske arbejdsplads – både i 2006 og frem.
Opgaveomlægningerne i forbindelse med kommunalreformen forventes
at berøre ca. 1700 medarbejdere inden
for skat, gymnasier, voksen- og sundhedsuddannelser og sundhedsområdet, som vil
få ny arbejdsgiver. Det svarer til 3,5 % af de godt 49.000 personer, der
arbejder i kommunen.
De fleste af de ca. 1700 medarbejdere vil ikke rent fysisk
skifte arbejdsplads. Disse personer vil fortsætte på deres nuværende
arbejdsplads, f.eks. på gynmasiet eller lign.
De ca. 1700 personer er det pr. 21/12 2004 bedst
kvalificerede bud på antallet af personer, der påvirkes direkte af reformen,
fordi medarbejderens primære opgave skifter myndighed.
Opgørelsen er udarbejdet af kompetencegruppen
vedrørende personale, der har indsamlet oplysninger om
konsekvenserne af kommunalreformen fra forvaltningsenhederne i Københavns
Kommune.
Første skiftedag berører de ca. 785 skattemedarbejdere, hvoraf hovedparten den
1. november 2005 overgår til ansættelse i staten. Næste skiftedag er den
1.1.2007, hvor de små 900 ansatte på gymnasier og voksen- og
sundhedsuddannelser overgår til staten.
De fleste af de 1700 medarbejdere vil ikke rent fysisk
skifte arbejdsplads. De fleste af skattefolkene skal også efter overgangen til
staten møde på deres sædvanlige arbejdsplads. Medarbejderne på gymnasierne
fortsætter på deres sædvanlige gymnasium. Det samme gælder formentlig for
medarbejderne inden for voksen- og sundhedsuddannelserne.
Der vil dog være knap 20 medarbejdere i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens centrale kontorer, der skal have både ny arbejdsgiver og arbejdsplads. Det samme gælder de ca. 30 sundhedsmedarbejdere i Sundhedsforvaltningens centrale kontorer og i Voksentandplejen. Hertil kommer et mindre antal medarbejdere på miljøområdet (formodentlig 5-10 medarbejdere)
Regeringen har klart givet tilkende, at ingen medarbejdere skal frygte for at miste deres beskæftigelse. Der vil være en plads til alle i den nye struktur.
Der udestår imidlertid enkelte områder, bl.a. sygesikring og miljøopgaver, som vil skulle løses i København i 2006, inden opgaven overgår til andre myndigheder pr. 1. januar 2007. Det foreslås derfor at disse opgaver får følgende midlertidige placering i den nye udvalgsstruktur.
Opgave |
Nuværende placering |
Placering i 2006 |
|
Sygesikring |
SOU |
Sundhedsudvalg |
|
Gymnasier/VUC |
UUU |
Børneudvalg |
|
Miljøopgaver |
MFU |
Miljø- og Teknikudvalg |
|
|
|
|
|
Adm. Medarbejdere
på området |
Nuværende placering |
Placering i 2006 |
Personaleantal |
Sundhedsområdet |
Sjællandsgade (SOU) |
Uforandret p> |
30 |
Miljøopgaver |
Miljøkontrollen (MFU) |
Uforandret (MTF) |
Ca. 5-10 |
Gymnasie/VUC – central administration |
Islands Brygge (UUF) |
Uforandret (BF) |
20 |
Hertil kommer en række mindre justeringer, som følge af de lands- og landsdelsopgaver Københavns Kommune skal beholde. Disse forudsættes løst af de nye udvalg, således at medarbejderne oplever færrest mulige omflytninger/ledelsesskift.
5. Forbedret politisk
betjening
Som led i temadrøftelserne har partierne tilkendegivet at der er behov for en forbedret betjening/forbedrede faciliteter for partierne/medlemmerne af Borgerrepræsentationen.
Økonomiforvaltningen vil derfor fremkomme med separat sag
herom, der bl.a. indeholder forbedrede kontor-/mødefaciliteter, styrket
betjening osv.
Forbedringerne forventes at kunne træde i kraft pr. 1. januar 2006, dvs. samtidigt med den nye Borgerrepræsentationens tiltrædelse.
Sagen forventes drøftet på et gruppeformandsmøde inden den
forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
6. Gennemførelsesplan
På baggrund af drøftelserne blandt Borgerrepræsentationens partier indstilles som nævnt at ændringerne i kommunens struktur gennemføres pr. 1. januar 2006
For kunne gennemføre ændringen indstiller Økonomiforvaltningen at Borgerrepræsentationen tiltræder følgende en gennemførelsesplan bestående af nedenstående elementer.
Af bilag 1 fremgår den samlede tidsplan.
Indstilling om ændring
af styrelsesvedtægt
I forlængelse af nærværende principindstilling skal Borgerrepræsentationen formelt beslutte at ændre styrelsesvedtægten. Styrelsesvedtægten er det grundlag, hvorpå opgaverne er fordelt imellem kommunens udvalg/forvaltninger.
Som nævnt skal styrelsesvedtægten skal formelt underkastes 2 behandlinger i Borgerrepræsentationen. Disse forventes at foregå d. 25. august og 8. september 2005..
I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af styrelsesvedtægten vil ligeledes blive gennemført en høringsfase i perioden 13. maj-20. juni 2005. jf. nedenfor.
Høringsfase
Nærværende indstilling har endnu ikke været sendt i høring, men er baseret på de politiske drøftelser på temamøderne. Materiale og referater fra temamøderne har løbende i processen været tilgængelig for kommunens medarbejdere på intranettet.
Forud for Borgerrepræsentationens behandling af styrelsesvedtægten vil
nærværende indstilling blive sendt i høring i perioden 13. maj-20. juni 2005.
jf. nedenfor.
Høringsprocessen tilrettelægges således at alle har god tid til at kommentere opgaveflytningerne, som fremgår af indstillingen.
Samtlige høringssvar vil ligeledes tilgå Borgerrepræsentanterne sammen med indstillingen om styrelsesvedtægten.
Procedure for udpegning
af direktører for de nye forvaltninger
Den ny struktur medfører betydelige ændringer i nogle af forvaltningerne. Derfor skal der træffes beslutning om proceduren for udpegning af direktører for de nye fo rvaltninger samtidig med denne principbeslutning.
Udpegningen skal sikre at der etableres en ledelse, som kan stå i spidsen for de kommende organisationsændringer samt at medarbejderne i de nye forvaltninger har en ledelse at referere til.
Det foreslås derfor at der udpeges et mindre udvalg blandt Økonomiudvalgets medlemmer til at forestå denne procedure. Udpegningen afsluttes senest ultimo maj
Indstilling om valg af
jobcenter
I høringssvaret lovforslagene ifb. med strukturreformen på beskæftigelsesområdet har Borgerrepræsentationen tilkendegivet, at kommunen ønsker at blive et c-jobcenter, dvs. at kommunen ønsker at få delegeret ansvaret for for AF`s opgaver ift. forsikrede ledige i København. (jf. BR 1/05).
Dog har Borgerrepræsentationen i samme sag tilkendegivet, at interessen er under hensyntagen til, at vilkårene for etablering og drift af pilotcentrene er rimelige.
Et eventuelt valg
af København som c-jobcenter vil i væsentlig grad påvirke organiseringen
af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, idet der overføres statsligt
personale (skønnet til ca. 150 ansatte) og økonomiske ressourcer til løsning af
opgaven vedr. de forsikrede ledige (skønnet til ca. 80 mill. til drift/løn og
230 mill. kr. til beskæftigelsesaktiviteter).
Det er
Beskæftigelsesministeren, der fastlægger de enkelte kommuners jobcenterstatus.
Dette sker ultimo 2005-primo 2006 i henhold til ministeriets tidsplan.
Hvis Københavns udpeges som
A-center vil det betyde en stort set uændret opgavevaretagelse i
kommunen.
Hvis København udpeges som
B-center, vil kommunen skulle fusionere med AF i et nyt jobcenter, men
staten bevarer ansvaret og finansieringen for opgaven vedrørende
de forsikrede ledige.
Såfremt Beskæftigelsesministeren
peger på København som C-center, skal BR beslutte om
vilkårene for et muligt C-center er acceptable. Det kan først ske
når Beskæftigelsesministeriet har udmeldt krav og vilkår for forhandlingen
om C-centrene, hvilket forventes at ske 1. halvår 2006.
Det forventes at der kan forelægges Borgerrepræsentationen en indstilling herom i ved årsskiftet 2005/2006, hvorefter indfasningen af c-jobcentermodellen ifølge beskæftigelsesministeriet vil ske enten pr. 1. juni 2006 eller pr. 1. januar 2007.
Indstilling om valg af
Borgerservicecentermodel
På baggrund af nærværende indstilling afholdes et temamøde blandt partierne i Borgerrepræsentationen om Borgerservicecentrerne.
På temamødet vil placeringen af borgerservice, omfanget af ydelser i Borgerservicecentrene, herunder koblingen til andre decentrale borgerbetjeningsenheder i kommunen, f.eks. lokalcentre, PO-kontorer, Agenda21-centre, handicapcentre, de kommende jobcentre, osv. blive drøftet.
På temamødet vil der blive besluttet en dato for fremlæggelse af en sag i Borgerrepræsentationen om Borgerservice samt en plan for implementering af Borgerservice.
Det indstilles derfor at der afholdes et temamøde d. 7. juni, hvor partierne i Borgerrepræsentationen kan drøfte den nærmere udformning af Borgerservicecentrene. Udformningen vil efterfølgende indgå i Borgerrepræsentationens behandling af styrelsesvedtægten.
Organisering af
gennemførelsesplanen
I forbindelse med kommunalreformen har Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger nedsat en projektorganisation, som gennemfører kommunalreformen i Københavns Kommune. (jf. ØU 298/2004)
Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at denne projektorganisation, med enkelte ændringer, også kan bruges til gennemførelse af de øvrige strukturændringer, da der i organiseringen både indgår arbejdsgrupper med deltagerne fra alle forvaltninger, ekspertise vedr. personale, økonomi, IT og lokaler, osv.
Styregruppe for den nævnte projektorganisation er de administrerende direktører.
Såfremt Borgerrepræsentationen tiltræder denne indstilling vil Økonomiforvaltningen forelægge de administrerende direktører et revideret oplæg til projektorganisation.
7. Principper for
implementering af ændringerne
I forlængelse af gennemførelsesplanen vil arbejdet med at implementere ændringerne blive organiseret efter principper om åbenhed og medarbejderinddragelse i processen. Herudover vil arbejdet på de generelle tværgående områder bliver baseret på følgende.
Principper for
opgørelse af økonomi
Det er vurderingen, at ombrydningen af økonomien kan ske på følgende vis. Borgerrepræsentationen kan d. 9. oktober tiltræde et budget 2006, som er baseret på den nuværende udvalgsstruktur. Efter vedtagelsen skal der ske en ombrydning af budgettet, således at det modsvarer den nye struktur.
Dette medfører at der i slutningen af 2005 skal forelægges Borgerrepræsentationen en tillægsbevillingssag, hvor økonomien i de nye udvalg bringes på plads.
Processen tilrettelægges sådan at ombrydningen igangsættes nu efter følgende hovedprincipper:
· De direkte henførbare udgifter til serviceopgaver placeres i det udvalg, som har opgaven efter 1. januar 2006
· De direkte henførbare udgifter til administrati on af en serviceopgave placeres i det udvalg, som har opgaven efter 1. januar 2006.
· De nuværende udgifter til overhead fordeles efter et ensartet princip
· De samlede udgifter i det vedtagne budget 2006 skal svare til de samlede udgifter i det ombrudte budget 2006
Principperne og processen er nærmere beskrevet i bilag 2.
I de videre overvejelser vil ligeledes indgå hvorledes regnskab 2005 skal aflægges.
Det er forventningen, at afklaringen af de økonomiske forhold skal ske i perioden frem til november 2005. Således at Borgerrepræsentationen kan træffe beslutning om de nye udvalgs økonomi på 1. møde i december.
Principper for
overførsel af personale
Samtidigt med ombrydningen af økonomien skal der ske en genplacering af personalet knyttet til serviceopgaver og overhead i den nye udvalgsstruktur.
Overførsel af personale vil ske på de principper, som er beskrevet i indstillingen om tryghed for personalet i forbindelse med gennemførelse af kommunalreformen. (Jf. ØU d. 12.maj)
Endelig gælder at overførslen af personale vil skulle afstemmes med ombrydningen af økonomien, således at det sikres at de nye udvalg har økonomi til opgaver og personale.
Principper for
lokalerokader
Det er forventningen, at omflytningen af lokaler ikke kan ske til 1.januar 2006. Københavns Ejendomme vil d. 22. november 2005 forelægge Økonomiudvalget et oplæg til organisering og gennemførelse af lokaleomflytningen.
I udgangspunktet vil det imidlertid blive søgt at skabe fælles lokaler til de nye forvaltningsledelser pr. 1. januar 2006.
ØKONOMI
MILJØVURDERING
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
Bilag 1: Tidsplan for gennemførelse af strukturændringer
Bilag 2: Principper for omflytning af budgetmidler i
forbindelse med en ny forvaltningsstruktur
/
[1] Herunder WOCO, vækstforum og erhvervsråd
[2] Bemærk samme områdes placering i Teknik- og Miljøforvaltningen på det operationelle-driftmæssige niveau
[3] Demokratiudvikling vil være et integreret element i udviklingen af fremtidens København, og derfor også være et ansvarsområde for Økonomiudvalget – samtidig med at den politiske forankring vedrørende driftsmæssige forhold er placeret i Kultur- og Fritidsudvalget
[4] Fra nuværende demokrati-
og serviceudvalg. Men bemærk, at demokratiområdet har en strategisk vinkel,
der vil være en del af Økonomiudvalgets
opgaveportefølje, jf. note 4
[5] Herunder Copenhagen Eventures og Team Copenhagen
[6] Svarende til den nuværende opgaveportefølje i FAF
[7] Det forudsættes således også, at BR overfører væsentlige midler til udvalget, så man kan leve op til koordineringsopgaven – herunder funktionen som "projektbestiller" i forhold til ét eller flere andre udvalg/eksterne aktører
[8] Det forventes, at udvalget tager ejerskab for alle relevante erhvervsudviklings-/virksomhedssamspil, der har betydning for temaer som kompetenceudvikling, udvikling/fastholdelse af arbejdspladser, sammenhængen til uddannelsesinstitutioner etc. ("under" det strategiske/hovedstadsudviklingsperspektiv, der ligger naturligt i den overordnede planlægning/Økonomiudvalget)
[9] Sundhedsplejen og børnetandplejen er placeret i børneforvaltningen
[10] Alle hjælpemidler – men i samme deling af sagsbehandlingsansvaret med den nye socialforvaltning som i dag med FAF
[11] Et stort mindretal ønsker placering af UU i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
[12] Bemærk, at Kvarterløft er under udvikling til en differentieret områdefornyelse på mange niveauer