Mødedato: 12.05.2005, kl. 17:30

Ændringer i Tjenestemandsvedtægten og beskikkelse af nye medlemmer til Lønningsrådet

Se alle bilag

Ændringer i Tjenestemandsvedtægten og beskikkelse af nye medlemmer til Lønningsrådet

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 12. maj 2005

 

 

BR 287/05

Ændringer i Tjenestemandsvedtægten og beskikkelse af nye medlemmer til Lønningsrådet

Ændringer i Tjenestemandsvedtægten og beskikkelse af nye medlemmer til Lønningsrådet

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender ændringer i § 40, stk. 1, 2, 3 og 5, i Vedtægt for Københavns Kommunes Tjenestemænd i overensstemmelse med vedlagte bilag, samt at Borgerrepræsentationen – ud over de allerede valgte medlemmer - vælger endnu et medlem til Lønningsrådet blandt Økonomiudvalgets medlemmer. Endvidere vælges blandt Borgerrepræsentationens medlemmer en stedfortræder for det nye medlem og en stedfortræder for formanden. Valget gælder for tiden indtil den 31. december 2005. Borgerrepræsentationen tager Økonomiudvalgets udpegning af to organisationsformænd Kim Simonsen (HK/Kommunal) og Sine Sunesen (Akademikernes Centralorganisation), samt stedfortræderne Bodil Otto (HK/Kommunal) og Jens Harboe (Akademikernes Centralorganisation) til efterretning.

(Økonomiudvalget)

 

 

INDSTILLING

I.        Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at Borgerrepræsentationen godkender ændringer i § 40, stk. 1, 2, 3 og 5, i Vedtægt for Københavns Kommunes Tjenestemænd i overensstemmelse med vedlagte bilag.

 

II.     Økonomiforvaltningen indstiller endvidere, 

 

at Økonomiudvalget – under forbehold af, at Borgerrepræsentationen godkender, at tjenestemandsvedtægtens § 40 ændres i overensstemmelse med ovenstående - beskikker følgende to organisationsformænd til medlemmer af Lønningsrådet:

 

Kim Simonsen (HK/Kommunal) og Sine Sunesen (Akademikernes Centralorganisation).  

 

samt følgende stedfortrædere for de pågældende medlemmer

 

Bodil Otto (HK/Kommunal) og Jens Harboe (Akademikernes Centralorganisation).

 

Såvel medlemmer som stedfortrædere er indstillet af de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer.

 

Beskikkelserne gælder for tiden indtil den 31. december 2005.

 

III.   Økonomiforvaltningen indstiller endelig

 

at Borgerrepræsentationen – ud over de allerede valgte medlemmer - vælger endnu et medlem til Lønningsrådet blandt Økonomiudvalgets medlemmer. Endvidere vælges blandt Borgerrepræsentationens medlemmer en stedfortræder for det nye medlem og en stedfortræder for formanden.

 

Valget gælder for tiden indtil den 31. december 2005.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2005

1. at blev anbefalet.

2. at blev godkendt, idet Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen efterfølgende tager udpegningen af de to organisationsformænd samt stedfortræderne til efterretning.

 

 

 

RESUME

Efter opløsningen af Københavns Kommunalforening er der indgået en ny hovedaftale for Københavns Kommunes tjenestemænd. Det har i den forbindelse været nødvendigt at udvide antallet af forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer fra fire til fem for herved at sikre, at alle tjenestemænd m.fl. gives adgang til repræsentation.

Lønningsrådet bør derfor udvides med en organisationsrepræsentant samt en stedfortræder herfor, således at antallet af organisationsrepræsentanter også fremover svarer til antallet af forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer.

For at opretholde den hidtidige balance i Lønningsrådets sammensætning bør Borgerrepræsentationen i konsekvens heraf udpege endnu et medlem blandt Økonomiudvalgets medlemmer samt en stedfortræder herfor. 

Udvidelse af Lønningsrådet med to medlemmer kræver en ændring af tjenestemandsvedtægten som foreslået i bilaget.

Idet Københavns Kommunalforenings hidtidige repræsentant samt dennes  stedfortræder er udtrådt af Lønningsrådet, skal Økonomiudvalget beskikke  to nye medlemmer samt stedfortrædere herfor repræsenterende de nye forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer.

 

SAGSBESKRIVELSE

Lønningsrådet består i dag af i alt 15 medlemmer og et tilsvarende antal stedfortrædere, jf. tjenestemandsvedtægtens § 40.

 

Lønningsrådet varetager opgaven som rådgiver i tilfælde af uenighed om lønspørgsmål mv. Fx kan overborgmesteren anmode Lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i henhold til tjenestemandsvedtægten, ligesom de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer kan forlange, at Lønningsrådets udtalelse indhentes om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling med overborgmesteren.

 

De 15 medlemmer og 15 stedfortrædere i Lønningsrådet er beskikket for perioden indtil 31. december 2005.

Hidtil har der været fire forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer, nemlig Fag og Arbejde (FOA), Lærernes Centralorganisation (LC), Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Københavns Kommunalforening (KKF), der har besat de fire pladser i Lønningsrådet, der tilkommer repræsentanter for organisationerne.

 

Efter opløsningen af Københavns Kommunalforening skal forhandlingsretten for kommunens tjenestemænd fremover varetages af i alt fem organisationer, nemlig FOA, LC, DSR, HK/Kommunal og Akademikernes Centralorganisation (AC), med hvem Københavns Kommune den 10. april 2005 har indgået ny hovedaftale. Lønningsrådet bør derfor udvides med en organisationsrepræsentant samt en stedfortræder herfor, således at antallet af organisationsrepræsentanter også fremover svarer til antallet af forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer.

 

For at opretholde den hidtidige balance i Lønningsrådets sammensætning bør Borgerrepræsentationen i konsekvens heraf udpege endnu et medlem blandt Økonomiudvalget s medlemmer samt en stedfortræder herfor.

 

Ovenstående har som forudsætning, at tjenestemandsvedtægtens § 40, stk. 1, 2 ,3 og 5 ændres i overensstemmelse med vedlagte bilag.

 

De forhandlingsberettigede organisationer har meddelt, at Dennis Kristensen, FOA (suppleant: Inger Bolwinkel), Anders Bondo Christensen, LC (suppleant: Stig Andersen) og Connie Kruckow, DSR (suppleant: Grete Christensen) fortsætter i Lønningsrådet indtil den 31. december 2005. Bjørn Pallund, KKF (suppleant: Joan Wandahl Nielsen) udtræder.

 

De forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer har indstillet, at         Kim Simonsen, HK/Kommunal (suppleant: Bodil Otto) og Sine Sunesen, AC (suppleant: Jens Harboe)  beskikkes som nye medlemmer af Lønningsrådet for tiden indtil den 31. december 2005.

 

Borgerrepræsentationen anmodes om at udpege et medlem blandt Økonomiudvalgets medlemmer. Endvidere vælges blandt Borgerrepræsentationens medlemmer en stedfortræder for det nye medlem og en stedfortræder for formanden. Valget gælder for tiden indtil den 31. december 2005.

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

-         Forslag til ændringer i Vedtægt for Københavns Kommunes Tjenestemænd, § 40, stk.1, 2, 3 og 5,

-          Oversigt over de politikere, der er medlemmer af Lønningsrådet

 

 

Erik Jacobsen

                                         /

                                                              Hans Simmelkjær

 

Til top