Mødedato: 11.12.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Bevillingsmæssige ændringer pr. december 2014

Se alle bilag

Der kan søges om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der gennemføres en række bevillingsmæssige ændringer, primært af teknisk karakter. Dette er den sidste sag om bevillingsmæssige ændringer inden regnskabsafslutningen.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,  

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, på 107,5 mio. kr. i 2014, godkendes, jf. bilag 1-5,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 759,8 mio. kr. i 2014 og 2015 godkendes, jf. bilag 6,
  3. at der gives et internt lån til Økonomiforvaltningen på 9,1 mio. kr. til bevillingen Økonomisk forvaltning, service, til brug for at dække den del af merforbruget vedrørende Movia på 20,7 mio. kr. i 2014, der ikke kan dækkes inden for Økonomiudvalgets budgetramme. Lånet tilbagebetales over fem år,
  4. at dækningsgraven beliggende Hulgårdsvej 133 på en grund tilhørende DONG kan nedrives for at gøre plads til et erhvervsmæssigt byggeri. Nedrivningen har ingen bevillingsmæssig konsekvens, da dækningsgraven ikke tidligere har været anvendt kommunalt og ikke er egnet til udlejning. Godkendelsen forudsætter, at Københavns Brandvæsen som myndighed på området efterfølgende godkender nedrivningen,
  5. at der gives anlægsbevilling til de fire projekter ”Bedre busbetjening – bedre venteforhold for ældre og gangbesværede”, ”Bedre busbetjening opgradering af buslinje 18 til A-bus (8A)”, ”Mindre sager – vejbump på Grøndalsparkvej” samt ”Mindre sager – Nordre Frihavnsgade, ideoplæg” på Teknik- og Miljøudvalgets område, jf. tabel 2.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter. 

I denne sag er de beslutninger medtaget, der ikke kan ændres af udvalget alene, og som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Der er bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem Økonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, jf. bilag 1-5.  

Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 6 fremgår omplaceringer med likviditetseffekt. 

En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1. 

Tabel 1. Tekniske bruttoomplaceringer i 2014 og 2015 (1.000 kr.)

Udvalg

Omplaceringer uden likviditetseffekt, brutto

(Bilag 1-5)

Likviditetseffekt (2014 og 2015) af omplaceringer med modpost på likvide aktiver

(Bilag 6)

Påvirkning af udvalgenes servicemåltal

(Bilag 1-6)

Økonomiudvalget

68.295

293.685

-45.004

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

730

4.067

Børne- og Ungdomsudvalget

 

 

3.698

Teknik- og Miljøudvalget

11.915

446.800

-15.000

Kultur- og Fritidsudvalget

129

22.328

-254

Socialudvalget

2.552

-3.762

2.548

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

 

2.286

Beredskabet

 

 

0

Borgerrådgiveren

 

 

0

Revisionen

 

 

0

Servicebufferpuljen

 

 

47.659

Omplaceringer mellem udvalg

24.621

 

 

I alt

107.512

759.781

 

Omplaceringer inden for udvalg uden likviditetseffekt

Omplaceringerne omhandler bl.a. følgende:

  • Økonomiudvalget nedjusterer indtægts- og udgiftsbudgettet med 23,0 mio. kr. vedr. intern handel mellem Københavns Kommune og Københavns Brandvæsen, da budgettet fejlagtigt var lagt som eksterne indtægter og udgifter, samt omplacerer 20,3 mio. kr. i Københavns Ejendomme til grundbudgettet til vedligeholdelse bl.a. til dækning af merforbrug vedr. skybrud. Merforbruget dækkes af merindtægter på kommunale og private huslejer samt lavere ejendomsudgifter. Dertil konverteres 10,5 mio. kr. fra anlæg til service som følge af tilpasning af bevillingen til eksekvering af anlægssager til baseline på 1,4 pct. af anlægsomsætningen. Konverteringen medfører en øgning af Økonomiudvalgets servicemåltal med 10,5 mio. kr.
  • Teknik- og Miljøudvalget omplacerer 3,2 mio. kr. fra anlæg til overførsler m.v. vedr. indfasningsstøtten, som er et huslejetilskud i op til 10 år i forbindelse med genhusning af beboere i byfornyelsesejendomme, da den tidligere udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om, at indfasningsstøtten flyttes fra hovedkonto 5 til hovedkonto 0 er annulleret.
  • Socialudvalget konverterer 1,1 mio. kr. fra service til anlæg vedr. indkøb og udvikling af velfærdsteknologi. Konverteringen skyldes, at en række projekter på service har karakter af anlægsprojekter.

Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt

Omplaceringerne omhandler bl.a. følgende: 

  • Omplacering på 11,5 mio. kr. fra Økonomiudvalget (Københavns Ejendomme) til Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Socialudvalget vedr. korrektion af leje på en række ejendomme. Dette skyldes bl.a. at en række selvejende institutioner tidligere har været på erhvervslejekontrakter, som nu laves om til kommunale kontrakter, derudover er der en række korrektioner vedr. de ejendomme Københavns Ejendomme overtog fra de øvrige forvaltninger 1. januar 2014 og hvor der ikke tidligere har været betalt husleje til Københavns Ejendomme. 
  • Omplacering på 3,0 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Socialudvalget vedr. tilbageførsel af midler til botilbud til borgere med enslignende massivt plejebehov som følge af at projektet fra budgetaftalen for 2013 ikke gennemføres. Udgangspunktet for projektet var, at en række borgere skulle fraflytte deres bolig på Hothers Plads, hvorefter et antal borgere med massivt plejebehov skulle samles i disse boliger. Imidlertid er konklusionen at, borgerne hverken ønsker at fraflytte eller flytte ind på Hothers Plads. Socialudvalget vil december 2014 blive forelagt indstilling med forslag til anvendelsen af midlerne med henblik på videre behandling i Overførselssagen.
  • Omplacering mellem samtlige udvalg, undtaget Teknik- og Miljøudvalget, på 2,4 mio. kr. vedr. ændret opkrævningsmodel for KMD Indkomst.
  • Omplacering fra Økonomiudvalget til Socialudvalget på 1,0 mio. kr. i forbindelse med udmøntning af midler fra akutpuljen til 18+-indsatsen i Urbanplanen samt akut kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i området ved Bellahøj.
  • Omplacering mellem Økonomiudvalget og Socialudvalget på 0,8 mio. kr. i forbindelse med indtægtstab som følge af, at indtægter fra beboerne bortfalder i den periode moderniseringen af kvindekrisecentret står på. Midlerne konverteres fra anlæg til service, dermed øges Socialudvalgets servicemåltal med 0,8 mio. kr.

Omplaceringer med modpost på kassen

Der sker en teknisk tilpasning af budgettet uden reel kasseeffekt på en række finansposter. Omplaceringer i denne sag medfører en kasseopbygning på 661,7 mio. kr., der alene har midlertidig effekt på kassebeholdningen, og dermed ikke har reel kassevirkning, herunder:

  • Reperiodisering af indskud i Landsbyggefonden i Teknik- og Miljøudvalget på 529,4 mio. kr. fra 2014 til 2015-2018, heraf 97,6 mio. kr. i 2015. Overførslen medfører alene en midlertidig kasseopbygning, der modsvares af et tilsvarende kassetræk frem til 2018. Med overførslen tilpasses budgettet til det forventede forbrug på indskud i landsbyggefonden.
  • Tilpasning af bevillingen til deponeringer på 205,7 mio. kr. til det faktiske forventede forbrug. Kommunen har fået dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til at frigive deponerede midler vedr. 2013 og søgt om dispensation vedr. 2014, der samlet medfører et markant lavere deponeringsbehov. Ændringen har ikke betydning for reel kasse, da der alene er tale om fremrykning af frigivelsestidspunktet.
  • Forventet merindtægt vedr. salg af rettigheder på 36,3 mio. kr. Ifølge Budgetaftalen for 2015 kan merindtægten prioriteres til renovering af ejendomme.
  • Internt lån til dækning af merforbrug i Økonomiudvalget vedr. Movia på 9,1 mio. kr. jf. nedenstående afsnit.

Derudover er der følgende tilpasninger på finansposter, som netto ikke har modpost på kassen:

  • Konvertering af indskud til Sydhavnsmetroen fra egenkapital til langfristet tilgodehavende på 1.800,0 mio. kr. Af det aftalte indskud på 2.000,0 mio. kr. kan beløb ud over 200 mio. kr. (der er øremærket til et afgreningskammer) først tilgå egenkapitalen i metroselskabet, når loven om metro til Ny Ellebjerg er godkendt. Konverteringen vil blive tilbageført, når indskuddet skal tilgå metroselskabet som egenkapital og har dermed ikke nogen realøkonomisk effekt.
  • Registrering på balancen af kommunens skyldige indskud af egenkapital i Metroselskabet vedr. Metrocityringen på 263,0 mio. kr., som kommunen har aftalt at indskyde i årene 2016-2022, jf. Borgerrepræsentationens (BR) beslutning den 9. oktober 2014. Modposten er et gældsforhold til Metroselskabet, der nedbringes i takt med, at midlerne som aftalt overføres til Metroselskabet. Ændringen er en teknisk tilpasning af balancen for at sikre overensstemmelse mellem kommunens og Metroselskabets indregning af forholdet og har ikke nogen realøkonomisk effekt.
  • Samlet mindreforbrug på affaldsområdet i Teknik- og Miljøudvalget, som medfører en opbygning af tilgodehavende over for Københavns Kommune på samlet 32,9 mio. kr. Der er netto ingen påvirkning af kassen.
  • Tilbageførsel af anlægsmidler på 3,8 mio. kr. til Socialudvalget der fejlagtigt blev overført til deponeringsbevillingen under Økonomiudvalget, men hvor der i henhold til den oprindelige politiske beslutning kan trækkes på lånerammen (BRs beslutning den 12. december 2013).

Bevillingsændringer med reel kassevirkning

Der omplaceres i denne sag samlet netto 95,1 mio. kr. til kassen i 2014, hvoraf 41,5 mio. kr. allerede var indregnet i reel kasse, behandlet af Økonomiudvalget den 18. november 2014. Omplaceringerne vedrører følgende:

  • Nedjustering af puljer på samlet 33,8 mio. kr. primært vedr. nulstilling af puljen til uforudsete udgifter ved årets udgang samt afledte driftsmidler til anlægsprojekter, der endnu ikke er afsluttede i Kultur- og Fritidsudvalget, som ikke er indregnet i reel kasse.
  • Forventede merindtægter i Kultur og Fritidsudvalget vedr. forskerskat på 19,0 mio. kr., som allerede er indregnet i reel kasse.
  • Forventede merindtægter på fælles tjenestemandspensioner på 16,5 mio. kr. primært som følge af (i) EU-afgørelsen vedr. sagen om rådighedsløn til tjenestemænd over 65 år, (ii) Fratrædelsesordninger i Koncernservice i forbindelse med projektet Samling af administrative opgaver, samt (iii) Korrektion af fejl vedr. arbejdsskaderefusion fra bevillingen Fælles arbejdsskadepulje, som vedrører tjenestemænd, som allerede er indregnet i reel kasse.
  • Forventede merindtægter, udover de i tredje prognose indregnede merindtægter, på byggesagsområdet i Teknik- og Miljøudvalget på 15,0 mio. kr. som følge af ekspedering af flere byggesager end forventet.
  • Tilpasning af salgsreservationslejepuljen i 2014 i Økonomiudvalget på baggrund af forventet mindreforbrug på 5,0 mio. kr., som allerede er indregnet i reel kasse. Det endelige træk på puljen og evt. nødvendige efterreguleringer opgøres i forbindelse med overførselssagen.
  • Tilpasning af Økonomiudvalgets budget til arealleje til Amager Strandvej 3 på 1,7 mio. kr. Der er tale om et areal, hvor Københavns Ejendomme ikke tidligere har haft et indtægtskrav. Nu udlejes grunden til Teknik- og Miljøudvalget, hvorfor Københavns Ejendomme skal have et indtægtskrav. Beløbet er ikke indregnet i reel kasse.
  • Øvrige mindre tilpasninger på 1,0 mio. kr. som allerede er indregnet i reel kasse.

Internt lån vedr. Movia

I følge Movias tredje estimat fra primo november 2014 vedr. forventet regnskab for 2014 vil Movias omkostninger i 2014 blive større end kommunernes á conto betalinger til Movia.

Årsagen til det forventede merforbrug er primært færre passagerindtægter i 2014 end forventet. Ifølge notat fra Movia er årsagen til den nedjusterede vækst, at den positive påvirkning fra baneinvesteringerne på udviklingen i antal buspassagerer ikke indtræder så hurtigt som oprindeligt forventet.

Movias estimat fra primo november viser således, at Københavns Kommune skal betale 20,7 mio. kr. i forbindelse med efterreguleringen for 2014.

Merforbruget i 2014 på 20,7 mio. kr. vil delvist blive dækket via omprioriteringer inden for Økonomiforvaltningens servicebevilling på i alt ca. 11,6 mio. kr. Derudover optages et internt lån til de resterende 9,1 mio. kr. i forbindelse med nærværende sag om bevillingsmæssige ændringer. Lånet vil blive tilpasset på baggrund af det faktiske regnskabsresultat og tilbagebetales over fem år fra 2016. Tilbagebetalingen af lånet finansieres via stigende effektiviseringsprofiler på busområdet fra 2016 og frem. Området er et fokusområde til overførselssagen og Økonomforvaltningen er i dialog med Movia i forhold til den fremadrettede håndtering.

Nedrivning af dækningsgrav

I forbindelse med opførelsen af et erhvervsmæssigt byggeri på 7.500 kvm på Hulgårdsvej 133, er kommunen blevet anmodet om, at give tilladelse til, at den på grunden beliggende dækningsgrav nedrives. Dækningsgraven er i dag forseglet og er derfor ikke anvendelig til udlejning. Da dækningsgraven ikke tidligere har været anvendt af kommunen har Københavns Ejendomme ikke budget på anlægget, og nedlæggelsen har derfor ingen bevillingsmæssig konsekvens for kommunen. Udover Borgerrepræsentationen skal Københavns Brandvæsen, som myndighed på området, godkende en nedrivning, før denne kan iværksættes.

Anlægsbevillinger til projekter vedr. budgetaftalen for 2015

I forbindelse med udarbejdelsen af afstemningsprogram 2015 fik fire anlægsprojekter under Teknik- og Miljøudvalget ikke anlægsbevillinger (projekterne var ikke stjernemarkerede) til trods for, at dette var hensigten. Der gives derfor i denne sag anlægsbevillinger til projekterne, jf. tabel 2.

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2015 p/l)

2015

2016

TMU

Bedre busbetjening – bedre venteforhold for ældre og gangbesværede

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

 9.320

 

TMU

Bedre busbetjening opgradering af buslinje 18 til A-bus (8A)

 3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

 1.000

 

TMU

Mindre sager – vejbump på Grøndalsparkvej

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

600

 

TMU

Mindre sager – Nordre Frihavnsgade, ideoplæg

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

 

700

I alt

-

-

-

10.920

700

TMU= Teknik- og Miljøudvalget

Opdaterede bilag til kasse- og regnskabsregulativet

Koncernservice har i samarbejde med forvaltningerne udarbejdet en række fælles forretningsgange som træder i kraft den 1. februar 2015. Dette har nødvendiggjort en opdatering af to af bilagene til kasse- og regnskabsregulativet. Der er således foretaget konsekvensrettelser i bilagene vedr. bank, betalingskort og kassevirksomhed samt afstemning og kvalitetssikring af balancekonti, i samarbejde med Koncernservice, så de stemmer overens med de nye fælles forretningsgange, jf. bilag 7 og 8.

De ændredre bilag indeholder således ikke længere indhold af forretningsgangsmæssig karakter, f.eks. hvad det konkrete indhold af et kasseeftersyn skal være, da de nye fælles forretningsgange omhandler dette. Derudover er der i bilag 7 tilføjet afsnit om kundekort og digitale bealingsløsninger, da dette er nytilkomne betalingsmuligheder. I bilag 8 er der sket en opdatering af kategoriseringen, således at afstemmerne kan anvende kategorierne i forbindelse med opfølgning. Bilagene træder i kraft den 1. februar 2015.

Servicemåltal

Udvalgenes servicemåltal korrigeres med 47,7 mio. kr. som følge af omplaceringerne i bilag 1-6 som angivet i tabel 1 i henhold til principper for tildeling af servicemåltal. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet skal svare til udvalgets servicemåltal.

Servicebufferpuljen udgør efter korrektioner til og med BR den 13. november 2014 samt den 3. og 4 sag om bevillingsmæssige ændringer 288,8 mio. kr. De kommende sager, der forelægges Borgerrepræsentation inden udgangen af 2014, kan medføre yderligere ændringer i puljens størrelse.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen på mødet den 11. december 2014.



Bjarne Winge                                                          Nick Skovgaard

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, på 107,5 mio. kr. i 2014, godkendes, jf. bilag 1-5,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 759,8 mio. kr. i 2014 og 2015 godkendes, jf. bilag 6,
  3. at der gives et internt lån til Økonomiforvaltningen på 9,1 mio. kr. til bevillingen Økonomisk forvaltning, service, til brug for at dække den del af merforbruget vedrørende Movia på 20,7 mio. kr. i 2014, der ikke kan dækkes inden for Økonomiudvalgets budgetramme. Lånet tilbagebetales over fem år,
  4. at dækningsgraven beliggende Hulgårdsvej 133 på en grund tilhørende DONG kan nedrives for at gøre plads til et erhvervsmæssigt byggeri. Nedrivningen har ingen bevillingsmæssig konsekvens, da dækningsgraven ikke tidligere har været anvendt kommunalt og ikke er egnet til udlejning. Godkendelsen forudsætter, at Københavns Brandvæsen som myndighed på området efterfølgende godkender nedrivningen,
  5. at der gives anlægsbevilling til de fire projekter ”Bedre busbetjening – bedre venteforhold for ældre og gangbesværede”, ”Bedre busbetjening opgradering af buslinje 18 til A-bus (8A)”, ”Mindre sager – vejbump på Grøndalsparkvej” samt ”Mindre sager – Nordre Frihavnsgade, ideoplæg” på Teknik- og Miljøudvalgets område, jf. tabel 2.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, 

6. at de opdaterede bilag til kasse- og regnskabsregulativet vedrørende bank, betalingskort og kassevirksomhed samt afstemning og kvalitetssikring af balancekonti godkendes, jf. bilag 7 og 8.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. december 2014


Indstillingens 1.-5. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning. Indstillingens 6. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 11. december 2014

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top