Mødedato: 11.04.2002, kl. 17:30

ADSL-opkoblinger til Valby Lokaludvalg

ADSL-opkoblinger til Valby Lokaludvalg

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. april 2002

 

BR 185/02

ADSL-opkoblinger til Valby Lokaludvalg

ADSL-opkoblinger til Valby Lokaludvalg

Indstilling om, at Valby Lokaludvalgs medlemmer samt observatører får tilbud om installation af en ADSL-opkobling med tilhørende abonnement på hjemmeadressen, at udgiften til etablering af ADSL-opkoblingerne samt abonnementsbetaling for den resterende del af indeværende år på op til sammenlagt 100.000,- kr. kan finansieres via Valby Lokaludvalgs midler for 2002 til sekretariatsbetjening mv., samt at Valby Lokaludvalg i resten af funktionsperioden, dvs. for hvert af budgetårene 2003-2005, af midlerne til sekretariatsbetjening mv. årligt kan afsætte op til 108.000,- kr. til dækning af de løbende abonnementsudgifter.

(Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen – i medfør af reglen om "anden støtte" i § 16 a, stk. 7, 2.pkt. i lov om kommunernes styrelse - tager stilling til Valby Lokaludvalgs forslag om,

at Valby Lokaludvalgs medlemmer samt observatører får tilbud om installation af en ADSL-opkobling med tilhørende abonnement på hjemmeadressen,

at udgiften til etablering af ADSL-opkoblingerne samt abonnementsbetaling for den resterende del af indeværende år på op til sammenlagt 100.000,- kr. kan finansieres via Valby Lokaludvalgs midler for 2002 til sekretariatsbetjening mv.

at Valby Lokaludvalg i resten af funktionsperioden, dvs. for hvert af budgetårene 2003-2005, af midlerne til sekretariatsbetjening mv. årligt kan afsætte op til 108.000,- kr. til dækning af de løbende abonnementsudgifter.

Økonomiudvalgets beslutning den 19. marts 2002

Valby Lokaludvalgs indstilling blev anbefalet.

 

 

RESUME

Valby Lokaludvalg vedtog i møde den 7. februar 2002 at arbejde videre med et ønske om etablering af en PC-ordning for medlemmer og observatører med henvisning til, at effektiv varetagelse af hvervet som medlem eller observatør kræver, at der kan kommunikeres nemt og hurtigt såvel indbyrdes som med sekretariatet og diverse interessenter.

Valby Lokaludvalg besluttede i sit møde den 12. marts 2002 at anmode Borgerrepræsentationen om – i medfør af reglen om "anden støtte" i § 16 a, stk. 7, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse - at godkende, at lokaludvalgets medlemmer samt observatører får tilbud om installation af en ADSL-opkobling med tilhørende abonnement på hjemmeadressen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Valby Lokaludvalg vedtog i møde den 7. februar 2002 at arbejde videre med et ønske om etablering af en PC-ordning for medlemmer og observatører med henvisning til, at effektiv varetagelse af hvervet som medlem eller observatør kræver, at der kan kommunikeres nemt og hurtigt såvel indbyrdes som med sekretariatet og diverse interessenter.

En almindelig internetadgang vil tilgodese dette behov samt i øvrigt åbne mulighed for, at lokaludvalgets medlemmer og observatører via Københavns Kommunes officielle hjemmeside kan finde mødeplaner, dagsordener og beslutningsprotokoller for Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg.

For at begrænse omkostningerne har lokaludvalget besluttet, at ordningen skal baseres på anvendelse af eget udstyr, dvs. medlemmernes og observatørernes egne hjemmecomputere, men således at hvert enkelt medlem og observatør via sekretariatsmidlerne tilbydes en ADSL-opkobling med tilhørende abonnement.

Anmodning fra Valby Lokaludvalg

Valby Lokaludvalg besluttede i sit møde den 12. marts 2002 at anmode Borgerrepræsentationen om – i medfør af reglen om "anden støtte" i § 16 a, stk. 7, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse - at godkende, at lokaludvalgets medlemmer samt observatører får tilbud om installation af en ADSL-opkobling med tilhørende abonnement på hjemmeadressen.

Lokaludvalget foreslår, at udgiften til etablering af ADSL-opkoblingerne samt abonnementsbetalingen for den resterende del af indeværende år på op til sammenlagt 100.000,- kr. finansieres via lokaludvalgets midler for 2002 til sekretariatsbetjening mv.

Lokaludvalget foreslår endvidere, at der i resten af lokaludvalgets funktionsperiode, dvs. for hvert af budgetårene 2003-2005, af midlerne til sekretariatsbetjening mv. årligt kan afsættes op til 108.000,- kr. til dækning af de løbende abonnementsudgifter.

Der vedlægges kopi af lokaludvalgets indstilling, hvori er redegjort nærmere for sagens omstændigheder, samt kopi af protokollatet fra lokaludvalgets behandling af sagen i mødet den 12. marts 2002, jf. bilag 1.

Økonomiforvaltningens bemærkninger

Økonomiforvaltningen vurderer, at ADSL-opkoblinger til medlemmerne i Valby Lokaludvalg vil lette kommunikationen mellem lokaludvalgets medlemmer indbyrdes og mellem lokaludvalget og sekretariatet. I forbindelse med udarbejdelse af beslutningsoplæg, indkaldelse af møder m.m. vil ADSL-opkoblinger give mulighed for en hurtig og nem kommunikation.

I følge kommissoriet for Valby Lokaludvalg skal lokaludvalget høres om sager, der er af særlig betydning for bydelen, inden der træffes endelig beslutning herom i de stående udvalg, i Økonomiudvalget eller i Borgerrepræsentationen. Valby Lokaludvalg får ofte en kort høringsfrist af hensyn til sagernes videre forløb, hvilket betyder at høringssvar ofte skal afgives med meget kort varsel. ADSL-opkoblinger til medlemmerne af lokaludvalget vil give mulighed for, at høringer hurtigt kan rundsendes mellem medlemmerne.

Valby Lokaludvalg er nedsat af Borgerrepræsentationen og lokaludvalget er i enhver henseende underlagt Borgerrepræsentationens beslutninger. Lokaludvalgets medlemmer vil således have det samme behov for information om beslutningsprocesser, dagsordener og beslutningsprotokoller fra udvalgsmøder og møder i Borgerrepræsentationen, som andre medlemmer af udvalg, nedsat af Borgerrepræsentationen. ADSL-opkoblinger til medlemmerne giver mulighed for, at de kan hente disse informationer på Københavns Kommunes hjemmeside.

 

ØKONOMI

Borgerrepræsentationen har for 2002 tildelt Valby Lokaludvalg midler på i alt 750.000,- kr. til sekretariatsbetjening mv.

Hvis Borgerrepræsentationen godkender lokaludvalgets anmodning vil op til 100.000 kr. af lokaludvalgets sekretariatsmidler blive afsat til at dække udgifterne vedrørende etablering af ADSL-opkoblinger med tilhørende abonnement i indeværende år. Endvidere vil der være givet mulighed for, at lokaludvalget i hvert af årene 2003-2005 kan anvende op til 108.000,- kr. af lokaludvalgets sekretariatsmidler til dækning af de løbende abonnementsudgifter.

 

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

Bilag 1: Indstilling om "PC-ordning for Valby Lokaludvalg" med tilhørende protokollat fra lokaludvalgets møde den 12. marts 2002.

 

Erik Jacobsen

/ Paul Sax Møller

Til top