Mødedato: 11.02.2016, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til overborgmesteren om placering af flygtningelandsbyer

Se alle bilag

Indstilling

Overborgmesteren bedes redegøre for:

  1. Hvad overborgmesteren mener om flygtningelandsbyer?

  2. Hvor Økonomiforvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at placere flygtningelandsbyer, såfremt de skal etableres i København?

  3. Hvordan overborgmesteren mener, at vi som kommune skal sikre flygtninge i København tilstrækkelige danskkundskaber, arbejdsmarkedstilknytning og en følelse af medborgerskab, hvis et stort antal koncentreres i flygtningelandsbyer?

 (Stillet af Radikale Venstre)

 

MOTIVERING

I artiklen ”S-borgmestre stritter imod partiets forslag om flygtningelandsbyer” bragt på www.pol.dk den 21. januar 2016 (se bilag 1) er overborgmester Frank Jensen citeret for udsagnet ”det ville hjælpe os kolossalt, hvis staten kom og sagde, at vi gerne vil være med til at lave boliger, der kan være en flygtningelandsby. Også gerne i København. Vi står nu og skal rundt og finde kontorbygninger og nedlagte virksomheder som indkvarteringssteder”.

Det er Radikale Venstres holdning, at Københavns Kommune skal tage imod flygtninge på en måde, så flygtningene hurtigst muligt får kontakt med københavnerne og med arbejdsmarkedet. Overborgmesteren åbner med sin udmelding for, at flygtninge i København kan isoleres i flygtningelandsbyer. Vi frygter, at flygtningelandsbyerne vil udvikle sig til ghetto-områder, som vil modvirke integrationen af de flygtninge, vi som kommune påtager os ansvaret for. Vi ønsker derfor en redegørelse fra overborgmesteren om hans syn på sagen. 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 11. februar 2016

Forespørgslen blev besvaret.

Til top