Medlemsforslag om revurdering af kriterier for godkendelse som folkeoplysende forening

Medlemsforslag

Det forslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling i relevante udvalg og Borgerrepræsentationen, om at kriterierne for at blive godkendt som folkeoplysende forening revurderes, således det sikres, at foreninger opfylder Folkeoplysningslovens krav om et demokratisk sindelag, herunder at de ikke støtter antidemokratiske eller voldelige aktiviteter, som kan undergrave demokratiske værdier. Revurderingen skal specifikt omfatte følgende konkrete tiltag:

• Udarbejdelse af klare retningslinjer for vurdering af foreningers offentlige udtalelser, aktiviteter og tilknytninger, herunder promovering af arrangementer, der potentielt strider mod lovens krav om at fremme demokratiske principper. Disse retningslinjer skal definere, hvad der betragtes som antidemokratiske eller voldelige aktiviteter.
• Indførelse af en erklæringspligt, hvor foreninger, der ansøger om kommunale tilskud som medlemstilskud eller lokaletilskud, skal afgive en skriftlig erklæring om, at de ikke støtter eller har tilknytning til organisationer eller aktiviteter, der fremmer vold eller antidemokratiske metoder.
• Forstærket kontrol og monitorering, hvor Kultur- og Fritidsforvaltningen regelmæssigt gennemgår godkendte foreningers aktiviteter, herunder deres offentlige kommunikation og samarbejdspartnere, for at sikre fortsat overensstemmelse med Folkeoplysningsloven.  
• Etablering af en whistelblower-ordning, så borgere eller organisationer kan indberette bekymringer om en forenings aktiviteter, hvilket udløser en hurtig gennemgang af deres tilskudsberettigelse.

  (Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivering

I en tid præget af global sikkerhedsmæssig uro, hybrid krigsførsel, påvirkningsagenter og øget opmærksomhed på ekstremisme er det afgørende, at Københavns Kommune sikrer, at kommunale midler ikke støtter foreninger, der modarbejder demokratiske værdier.

Folkeoplysningsloven kræver, at foreninger bidrager til at styrke det demokratiske samfund, men de nuværende kriterier og kontrolmekanismer synes utilstrækkelige til at håndtere tilfælde, hvor foreninger har aktiviteter eller tilknytninger, der potentielt strider mod dette formål. Et eksempel er foreningen Internationalt Forum, der har engageret sig i aktiviteter og haft tilknytninger, herunder til personer, tidligere dømt for terrorrelaterede forbrydelser, hvilket rejser spørgsmål om foreningens demokratiske sindelag.

En revurdering med konkrete tiltag, som nævnt ovenfor, vil sikre større gennemsigtighed, styrke tilliden til forvaltningen af kommunale tilskud og understøtte folkeoplysningens rolle i at fremme ægte demokratiske principper.