Mødedato: 09.06.2004, kl. 16:00

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 1. del af etape 2 - Traditionelle pladser

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 1. del af etape 2 - Traditionelle pladser

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004

 

Nr. 15           BR 315/04. Børneplanen,  kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 1. del af etape 2 - Traditionelle pladser

Tilpasning af projekter fra etape 1 :

Indstilling om, at der gives tillægsbevilling til tidligere given kapitalbevilling (BR 383/03 og BR 475/03) til anlæg af legeplads til vuggestuebørnene i forbindelse med tilpasning af normeringen i institutionen på Enghave Plads 27, i alt 644.000 kr., at der gives kapitalbevilling til at den eksisterende integrerede institution "Galaxen", Øresundsvej 10 A efter en mindre ombygning udvides med en udflytterdel med 22 børnehavepladser på Yderholmvej 25, Jersie, i alt 218.000 kr., at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med oprensning af diffus og anden forurening i forbindelse med etablering af 10 daginstitutioner som let byggeri, i alt 7.804.255 kr., at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med ekstra fundering i forbindelse med etablering af 8 daginstitutioner som let byggeri, i alt 2.637.000 kr., at den tidligere givne kapitalbevilling vedrørende udflytterbørnehaven på Ørholmsvej 40, Kgs. Lyngby, ikke anvendes til ombygning af den eksisterende bygning, men at bygningen nedrives, og at der i stedet opføres en ny udflytterbørnehave, at tidligere given kapitalbevilling (BR 128/04) på 3.320.000 kr. til køb af areal på Kongelundsvej 59 A, matrikel nr. 12 af Sundby Overdrev opgives, da Københavns Kommune ikke har kunnet opfylde sælgers krav om begrænsning af fremtidig arealanvendelse,

Nye projekter i etape 2 :

at der gi­­ves kapital­bevil­ling til etablering af en integreret institution med 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser i en kommunalt ejet ejendom på Gullfossgade 2 på matrikel 442, Amagerbros Kvarter under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Tek­nik­­forvalt­nin­gen, i alt 19.185.000 kr., at der gives kapitalbevilling til etablering af 40 børnehavepladser i den eksisterende institution Børnehuset, Nansensgade 44-46, efter at 2 basisgrupper er flyt­­tet til ny institution på Forbindelsesvej, i alt 484.000 kr., at der gives kapital­bevilling til etablering af en vuggestue med 30 pladser i ejendommen i Sankt Hans Gade 27 på matrikel 6079, Udenbys Klædebo Kvarter. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 7.984.000 kr.

Indstillingerne FA 270/2004, FA 271/2004 og FA 272/2004 hænger sammen. Således er de økonomiske konsekvenser af alle tre indstillinger beskrevet i FA 270/2004, hvor der også anvises kassemæssig dækning.

Det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat, der er fælles for de tre indstillinger.

(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

 

 

 

Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev godkendt uden afstemning.

 

 


Til top