Københavns Kommunes grønne regnskab 2003
Københavns Kommunes grønne regnskab 2003
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004
BR 270/04
Københavns Kommunes grønne regnskab 2003
Københavns Kommunes grønne regnskab 2003
Indstilling om, at Københavns Kommunes grønne regnskab 2003 tages til efterretning.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller at,
·
Økonomiudvalget indstiller til
Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommunes grønne regnskab 2003 tages til
efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2004
Anbefalet.
RESUME
Kommunens grønne regnskab for 2003 omfatter Københavns
Kommune som virksomhed. Regnskabet fokuserer i år på serviceområderne idrætsanlæg
og plejehjem. Derudover redegøres der for status på to tværgående emner miljøledelse
og indkøb - begge områder har stor betydning for kommunens miljøarbejde.
Københavns Kommunes grønne regnskab for 2003 indeholder
derudover en beskrivelse af status på miljøområdet samt en beskrivelse af
kommunens forbrug af el, vand og varme.
For at få et mere langtidsholdbart koncept, som styrker
resultatsiden og sikrer mulighed for sammenligninger årene imellem, lægger
regnskabet for 2003 sig op af reglerne for lovpligtige grønne
virksomhedsregnskaber.
Som tidligere år er kommunens grønne regnskab udarbejdet i
samarbejde med forvaltningerne.
Københavns kommunes grønne regnskab for 2003 viser, at der
er kommet en øget fokus miljøet. Der er blandt andet flere institutioner, som
arbejder med økologi, og flere institutioner er blevet miljøcertificeret.
De væsentligste udfordringer for
en fortsat udvikling af miljøarbejdet i kommunen er, at der udvikles et bedre
datagrundlag for eksempel inden for affaldssortering og at der fastlægges flere
målsætninger for miljøindsatsen.
SAGSBESKRIVELSE
Kommunens grønne regnskab 2003 omfatter Københavns Kommune
som virksomhed.
Formålet med regnskabet er at:
·
dokumentere
status og resultater for vedtagne beslutninger på miljøområdet
·
dokumentere
og synliggøre forvaltningernes og institutionernes miljøpåvirkning og ressourceforbrug
samt fremdrift af iværksatte miljøaktiviteter
·
at
forbedre Københavns Kommunes beslutningsgrundlag og skabe grundlag for handling
både på det centrale og decentrale niveau.
Regnskabet
skal dokumentere og kommunikere kommunens miljøarbejde, herunder vise kommunen
som en ansvarlig servicevirksomhed, der "fejer for egen dør". Samtidig skal
regnskabet være med til at drive miljøarbejdet fremad.
I år har regnskabet
ændret stru
ktur og lagt sig op af reglerne for lovpligtige grønne
virksomhedsregnskaber. Ændringen betyder, at der i langt højere grad end
tidligere sættes fokus på de politiske fastsatte miljømål samt at der
udarbejdes en systematisk resultatopfølgning år for år. Med den nye struktur er
der endvidere skabt grundlag for et genkendeligt koncept, som kan videreføres i
de kommende år. Det er herudover i tråd med kommunens ønske om, at regnskabet
skal medvirke til, at kommunen fremstår som en ansvarlig servicevirksomhed, der
har fokus på miljøarbejdet.
"Dogme
2000 for kommuner og miljø", der er et tværgående miljøsamarbejde mellem fem
kommuner, afspejler sig igen i år i regnskabet (BR 262/01). Dels vises resultatet
af årets Dogme-revision, dels indeholder regnskabet alle indikatorer besluttet
i dogmesamarbejdet, dog undtaget nøgletal for genanvendelse og trafik. Der arbejdes
på at få udviklet disse indikatorer og datagrundlag i de kommende år.
Status på miljøområdet
Københavns Kommune har vedtaget en række mål og planer på miljøområdet, herunder for Københavns Kommune som virksomhed.
Målene er bl.a. besluttet som et
led i det såkaldte "Dogme 2000 samarbejde". Københavns Kommune gennemgik i
slutningen af 2003 den tredje Dogmerevision. Revisionen viser, at der er
fremdrift på en del områder, eksempelvis vedrørende økologisk kost, den lokale
forankring og miljøcertificering. Alle emner som også berøres i det grønne
regnskab 2003.
I forhold til kommunen som
virksomhed er der sket fremskridt i den økologiske omstilling, hvor kommunen
har forpligtet sig til, at 75 pct. af maden i kommunale køkkener og kantiner på
sigt skal være økologisk. I alt 15 døgninstitutioner har på mindre end et år
bevæget sig fra en økologiprocent på 15 til 55 (økologiprocenten opgøres som en
procentdel af køkkenernes samlede fødevareindkøb opgjort i kilo). For de 150-200
daginstitutioner, der er i gang med at omlægge til økologi, er der stigninger i
økologiprocenten for både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.
I 2003 blev der også taget hul på
miljøcertificeringen af flere institutioner i Københavns Kommune. Der er fortsat
lang vej til kommunens mål om, at samtlige forvaltninger og institutioner i
Københavns Kommune skal være miljøcertificeret. I 2003 blev den fælles
indkøbsenhed og Vej og Park miljøcertificeret og ved årsskiftet 2003/04 blev
også Københavns Kommunens Kursuscenter certificeret. Det betyder, at fire
institutioner er miljøcertificeret og 37 institutioner er i gang med at indføre
miljøledelse.
De kommunale institutioner har - på
lige fod med byens øvrige virksomheder – pligt til at kildesortere deres affald
i en række fraktioner som fx papir, pap, glas, elektronik, farligt affald. For
at finde ud af hvor mange fraktioner kommunes institutioner sorterer i, er der
gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viser, at mange
institutioner sorterer deres affald. Det er desværre ikke muligt at fastslå,
hvor store mængder af affald, der indsamles, da affaldet fra mange af kommunens
institutioner bliver indsamlet sammen med affald fra de omkringliggende
erhvervs- eller beboelsesejendomme. Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt
laves en særskilt opgørelser for de kommunale institutioner.
Kommunen har et mål om, at der
skal være udformet en miljømæssige og bæredygtig indkøbspolitik. I 2003 blev
kommunens indkøbspolitik revideret. En af de centrale ændringer i
indkøbspolitikken er, at de fælles indkøbsaftaler fremover er obligatoriske for
alle kommunens indkøbere. Centraliseringen af indkøbsaftalerne er generelt et
løft for miljøet, da miljøhensyn systematisk inddrages indgåelse af alle
indkøbsaftaler. Udfordringen bliver at få synliggjort en vares miljøvenlighed i
varekataloget, så det i fremtiden bliver muligt i højere grad at se og måle,
hvor miljøvenlige kommunens indkøb er.
Ressourceforbruget
Kommunens ressourceforbrug svinger år for år. Elforbruget
var i 2003 på 118 GWh, og er således stagneret i forhold til 2002.
Varmeforbruget var i 2003 på 335 GWh, hvilket er en stigning på 5,2 procent i
forhold til 2002. For vandforbruget er der sket en svag stigning på 0,8 procent
i forhold til 2002.
Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på udsvingene i
kommunens ressourceforbrug. Ressourceforbruget er graddag korrigeret, hvilket
betyder at udsvinget i vejret ikke har nogen betydning for variationen i
ressourceforbruget. Borgerrepræsentationen har ikke hidtil besluttet mål for
reduktion i kommunens energi- og vandforbruget. Den kommende Agenda 21 plan,
der for øjeblikket er i offentlig høring, indeholder konkrete mål for energi-
og vandforbrug for kommunen som virksomhed (BR 232/04).
Plejehjemsområdet omfatter knap
60 kommunale og selvejende plejehjem og plejecentre – samlet set dækker det
over 6500 plejeboliger og beskyttede boliger. Plejehjem står for 25 procent af
kommunens samlede elforbrug, 20 procent af kommunens varmeforbrug og 31 procent
af vandforbruget. Plejehjem har generelt et stort ressourceforbrug, og påvirker
også miljøet via indkøb og vedligehold af grønne områder. Forbruget af el og
vand på plejehjemsområdet er faldet og varmeforbruget er stagneret.
Det andet serviceområde i dette
årsregnskab er idrætsanlæg. Idrætsanlæggene står for 9 procent af kommunens samlede
elforbrug, 9 procent af varmeforbruget og 15 procent af vandforbruget.
Idrætsanlæg har generelt et stort ressourceforbrug og påvirker også miljøet via
indkøb og vedligehold af grønne områder.
Forbruget på idrætsanlæg er afhængig af, hvilke type af idrætsanlæg der er tale om. Elforbruget er samlet set faldet 2 procent i forhold til 2002, hvilket skyldes fokus på området og udskiftning af lysanlæg i nogle af sportshallerne. Vandforbruget er steget 15 pct. i forhold til 2002. Det skyldes især, at Vesterbro svømmehal er taget i brug igen efter renovering. Varmeforbruget er steget med 5 procent, hvilket ikke umiddelbart kan forklares.
Indenfor begge serviceområder har der vist sig store forskelle i forbruget af el, vand og varme mellem de enheder, som har det laveste forbrug, og de enheder der har det højeste forbrug. Forskellene skyldes delvist forskelle i bygningernes alder og stand, utætte vinduer, isolering mv. samt at nogle enheder på plejehjemsområdet har vaskerier, hvilket kræver store energi- og vandressourcer. Herudover vurderes en del af forskellen at skyldes, hvor bevidst institutionernes bestyrelse, ledelse og medarbejder arbejder med miljøforbedringer og ressourcebesparelser. Manglende målere - og dermed viden og bevidsthed om eget forbrug - kan være en del forklaringen på den store variation.
For begge serviceområder gælder,
at gennemgangen at ressourceforbruget for 2003 har betydet, at der er kommet
øget fokus på forbruget – herunder også på det datagrundlag, der ligger til
grund for resultatet.
Distribution mv.
Regnskabet trykkes i 2.500
eksemplarer og på svanemærket papir efter vedtagelsen af regnskabet i
Borgerrepræsentationen. Frem til trykning af den endelige udgave kan der forekomme
rettelser i tekst mv. af redaktionel karakter.
Regnskabet distribueres til
Borgerrepræsentation og forvaltningerne samt til medarbejder på kommunens
decentrale institutioner og til eksterne samarbejdspartnere.
Endvidere distribueres regnskabet
til biblioteker og medborgerhuse for at informere københavnerne om, hvad
Københavns Kommune som virksomhed gør på miljøområdet.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
Københavns Kommune er en af de største virksomheder i
regionen. Derfor er det væsentligt, at der er opmærksomhed på den kommunale
virksomheds ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Formålet med at udgive et
grønt regnskab er at synliggøre hvilket ressourceforbrug og miljøpåvirkning
kommunen giver anledning til. Derudover er det målet, at regnskabet gennem gode
eksempler inspirerer og motiverer til yderligere ressource- og
miljøforbedringer.
Selve udgivelsen af en publikation giver anledning til
ressourceforbrug. Publikationen bliver derfor trykt af et lokalt trykkeri, der
er miljøcertificeret, således at transport og de afledte miljøkonsekvenser
mindskes.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
Regnskabet har været sendt til høring i alle kommunens forvaltninger.
BILAG
Københavns Kommunes grønne
regnskab 2003.
Erik Jacobsen
/ Bjarne Winge