Forespørgsel om afvikling af gæld.

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. juni 2000

"Hvilke planer har Københavns Kommune for at omprioritere, således at ikke alene den økonomiske gæld afvikles, men også vedligeholdelsesgælden?"

Motivering:

Borgerrepræsentationen har en knæsat politik om at afdrage sin store gæld. Rentebyrden tynger. De 370 mio. kr. i udgifter til en gæld på 12,1 mia. kr. fremgår tydeligt af kommunens budget. Omkostningerne – i form af vedligeholdelsessynderne – er anderledes usynlige i de kommunale tal og er derfor ikke prioriteret på samme måde. Kommunen har ikke en politik for afdragelse af vedligeholdelsesgælden. Den er i modsætning til den økonomiske gæld i voldsom vækst.

I 80´erne og begyndelsen af 90´erne var Københavns Kommune ude i et frit fald ned i den økonomiske afgrund. Trods massive nedskæringer på undervisning, daginstitutioner, hjemmehjælp og hospitaler eksploderede gælden fra 4,2 mia. kr. (1980) til 8,2 mia. kr. (1989) for at toppe med 15,7 mia. kr. (1994). Og samtidig accelererede det vedligeholdelsesmæssige efterslæb. Det gik værst ud over skolerne.

Forsømmelsen af vedligeholdelsen er synligt for det blotte øje. Der er blevet protesteret højlydt over de forsømte rammer, børnene modtager deres undervisning i. Men politisk bliver det ikke - på linie med gælden - forstået som et voksende økonomisk byrdefuldt bjerg, man skubbede foran sig.

Siden 1980 har der været afsat for få midler til vedligeholdelse af skolernes såkaldte klimaskærm (tage, murværk, vinduer), tekniske anlæg og terræn. Efterslæbet er derfor vokset år for år og er selvforstærkende: Vinduerne mangler maling, og på et tidspunkt er det ikke længere et spørgsmål om den udskudte maling, men om nye vinduer. O.s.v.

Ifølge V & S Byggedata bør der afsættes 36,0 mio. kr. til de nævnte vedligeholdelsesopgaver på skolerne, hvis bygningerne havde været vel vedligeholdte. Men det er de jo ikke. Efter byggesyn og tilstandsrapporter er efterslæbet registreret til 176 mio. kr. Dette er udgangspunktet for de følgende beregninger:

Som omtalt viser byggesyn og tilstandsrapporter, at der i realiteten ikke mangler for 54 mio. kr. vedligeholdelsesarbejder, men for 176 mio. kr. Forskellen udgør fordyrelserne ved ikke at have vel vedligeholdte skoler. Forsømmelserne har således kostet 122 mio. kr. Tager man højde for de konkrete år, hvor tillægsbevillingerne er faldet, kan det beregnes, at bygningsforsømmelsesrenten er 6,25 pct. pr. år. Eller sagt med andre ord: Erfaringerne gennem de seneste 20 år viser, at mangelfuld vedligeholdelse betyder, at Københavns skoler årligt forfalder med 6,25 pct. Eller sagt med andre ord: Hvert år, den manglende vedligeholdelse udskydes, bliver det 6,25 pct. dyrere.

Bygningsforsømmelsesrenten kan imidlertid ikke stå alene. Utætte vinduer og tage samt ringe tekniske anlæg medfører et kontant varmetab, som må lægges oven i den nøgne bygningsforsømmelsesrente. Det drejer sig ikke om promiller oven i de 6,25 pct., men om procenter. Eksempelvis vil udskiftning af vinduer med étlagsglas i sig selv medføre mindre varmeudgifter, svarende til en forrentning på 4 pct. årligt.

Københavns Kommunes gæld er faldende. Den toppede som omtalt med 15,7 mia. kr. i 1994. Ved udgangen af 1999 beløb den sig til 12,4 mia. kr. I år regner man med yderligere at afdrage 280 mio. Muligvis kan der dertil lægges 1,4 mia. kr. som følge af de almennyttige boligselskabers frikøb af kommunens tilbagekøbsrettigheder. Rentebesparelsen ligger på 4-5 pct.

Konklusionen er, at det rent økonomisk er mere givtigt at få stoppet det accelererende bygningsmæssige forfald og få afdraget vedligeholdelsesgælden end enøjet at satse på den økonomiske gæld. En afgørende sidegevinst ved vel vedligeholdte skoler er oven i den økonomiske gevinst,

• at elever og lærere får et sundt og smukt arbejdsmiljø, der fremmer lysten til at lære og arbejde, - ingen almindelige arbejdspladser ville finde sig i de forhold, vi byder skolerne,
• at skolerne og dermed byen bliver mere attraktiv, - mere end 100.000 københavnere kommer på skolerne som elever, forældre, personale eller deltagere i fritidsaktiviteter og møder,
• at skolerne bliver mere miljørigtige, hvilket fremmer et økologisk bæredygtigt samfund.

De ekstra gevinster ved vel vedligeholdte skoler er vanskelige at måle i kroner og øre, men er til gengæld klart prioriteret i Københavns Kommunes værdigrundlag. Værdierne skal have øget vægt: Ordene skal flyttes til handling.

Et bud på at flytte ordene til handling ville være

• at vedligeholdelsesbudgettet varigt forøges med de nødvendige 8,3 mio. kr.,
• at efterslæbet afvikles over 5 år med en årlig forøgelse af vedligeholdelsesbudgettet på 40 mio. kr. finansieret af mindre økonomisk gældsafvikling i de pågældende år. Et alternativ kunne være at strække afviklingen over 15 år, hvilket gennem perioden årligt vil kræve 17,4 mio. kr.

Hvis vi derimod lader stå til, vil vedligeholdelsesefterslæbet om 15 år være vokset til 650 mio. kr. Nye bygninger og skoler, som der i disse år bliver investeret mere end en milliard kroner i, vil være i forfald. Hvor dumt kan Borgerrepræsentationen tillade sig at handle? - Det må her bemærkes, at som det eneste område i kommunen indregnes vedligeholdelsen af det øgede bygningsareal ved nybyggeri på skolerne ikke i den såkaldte demografimodel, der fremskriver budgetterne med udviklingen i de relevante befolkningsgrupper.

Vedligeholdelsessynderne på skolerne er de værste i hele kommunen. På eksempelvis fritidshjemmene er problemerne til at klare med de eksisterende budgetter. Men det samlede billede er en udbredt utilstrækkelig vedligeholdelse i kommunen.

Det samlede vedligeholdelsesefterslæb i Københavns Kommune er opgjort til 855 mio. kr.. Det samlede vedligeholdelsesbudget beløber sig til 182 mio. kr., mens behovet kun er 150 mio. kr., hvis bygningsmassen var vel vedligeholdt. Får kommunen afdraget vedligeholdelsesgælden er der altså 32 mio. kr. at spare. Hvis det nuværende budget fastholdes, vil vedligeholdelsesgælden vokse til 1,3 mia. kr. i 2015. En afvikling over 5 år vil koste ekstra 160 mio. kr. årligt i perioden. Et alternativ kunne være at strække vedligeholdelsen over 15 år, hvilket gennem perioden årligt vil kræve ekstra 52,2 mio. kr.

Alt taler for, at Københavns Kommune skal have omprioriteret, således at ikke alene den økonomiske gæld afvikles, men også vedligeholdelsesgælden.

Per Bregengaard og Morten Kabell, Ø