Statusrapport 2013 for sundhedspolitikken 2011-14 - Længe Leve København

Godkendelse af statusrapport 2013 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 ’Længe Leve København’, som er den sidste status for sundhedspolitikken, med henblik på orientering af Borgerrepræsentationen.

Indstilling om,

1. at statusrapport 2013 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik ’Længe Leve København’ tages til efterretning (bilag 1).

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget) 

Sundhedspolitikken 2011-2014 ’Længe Leve København’ udløber i 2014, dette er derfor den sidste statusrapport. Sundhedspolitikken blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 26. maj 2011. Alle udvalg har haft ansvaret for en række indsatser under sundhedspolitikken, som er beskrevet i udvalgenes handleplaner, der er blevet revideret årligt.

Statusrapporten blev drøftet på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 18. december 2013 og har været i udvalgshøring fra den 19. december 2013 til den 28. februar 2014. Bemærkninger fra udvalgenes høringssvar er indarbejdet i den endelige statusrapport (bilag 1).

Statusrapporten indeholder en vurdering af, hvordan det er gået med de igangsatte indsatser under sundhedspolitikken. Samtidig peger den fremad i forhold til hvilke indsatsområder, der fortsat er væsentlige at have fokus på for at løfte københavnernes sundhed, og som kan indgå i den kommende sundhedspolitik fra 2015.

Sundhedspolitikkens 4-årige mål
Med offentliggørelsen af Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 den 5. marts 2014 er sundhedspolitikkens 4-årige mål opgjort (bilag 2). Sundhedspolitikkens 4-årige mål blev fastlagt ud fra, at de skulle realiseres inden for en treårig periode, da baseline og mål er baseret på data fra Regionens Sundhedsprofil, som udkom i foråret 2011 (baseline) og igen i marts 2014 (slutopgørelse).

Sundhedspolitikkens mål var fastsat ambitiøst ud fra et stærkt ønske om at forbedre københavnernes sundhed i forhold til en række væsentlige områder: rygning, alkohol, fysisk inaktivitet samt selvvurderet helbred. På trods af at målene ikke er indfriet, så viser udviklingen, at vi er på rette vej i København. Der er sket en positiv udvikling fra 2010 til 2014 i københavnernes forbrug af alkohol og tobak samt i andelen af københavnere med positivt selvvurderet helbred. Omvendt er der sket et mindre fald i andelen af fysisk aktive københavnere:

• Andelen af 16-20-årige, der lever et røgfrit liv, er steget fra 80 % til 83 %
• Andelen af voksne, der lever et røgfrit liv, er steget fra 79 % til 83 %
• Andelen af kortuddannede, der lever et røgfrit liv, er steget fra 70 til 74 %
• Andelen af 16-20-årige med fornuftige alkoholvaner er steget fra 69 % til 77 %
• Andelen af voksne med fornuftige alkoholvaner er steget fra 75 % til 77 %
• Andelen af kortuddannede med fornuftige alkoholvaner er steget fra 76 % til 77 %
• Andelen af fysisk aktive er faldet fra 74 % til 72 %
• Andelen med positivt selvvurderet helbred er steget fra 85 % til 87 %

Sundhedsprofilen 2013 og Folkesundhedsrapporten 2014 viser, at alkohol og rygning sammen med fysisk inaktivitet, mental mistrivsel og usund kost fortsat er de væsentligste årsager til syge leveår og for tidlig død blandt københavnerne. Der er således fortsat et stort behov for at have fokus på KRAM-faktorerne samt mental sundhed for at forbedre sundheden i København. Dette vil derfor være væsentlige fokusområder i den kommende sundhedspolitik fra 2015.

Udvalgshøring
I statusrapportens høringsbrev blev udvalgene opfordret til at forholde sig til status for indsatserne, samt til hvordan en fremtidig tværgående sundhedspolitik i højere grad kan forankres i udvalgene. Samtidig blev de opfordret til at komme med forslag til, hvilke af deres indsats-/driftsområder der særligt vil være relevante at inddrage i arbejdet med den kommende sundhedspolitik. Af centrale pointer anbefaler fx Økonomiudvalget, at den kommende sundhedspolitik indeholder få centrale mål og indsatser, som med tidlig inddragelse af udvalg og forvaltninger har fokus på forankring i kommunens kernedrift. Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler ligeledes, at sundhedsindsatser i højere grad tænkes ind i kerneydelserne, og at flere af de igangsatte indsatser tænkes ind i den kommende sundhedspolitik. Af konkrete nye forslag anbefaler fx Børne- og Ungdomsudvalget at sætte fokus på en systematisk hygiejneindsats, og Teknik- og Miljøudvalget peger på områdefornyelserne som en oplagt indgang til sundhedsfremme og forebyggelse. Udvalgenes konkrete forslag til indsatsområder er indarbejdet i statusrapporten (bilag 1), og de samlede høringssvar fremgår af bilag 3.

Status
Sundhedspolitikken Længe Leve København har omfattet 47 målrettede og konkrete indsatser på tværs af forvaltningerne. De blev udpeget med afsæt i københavnernes sundhedsmæssige udfordringer samt sundhedsfaglig viden og evidens, om hvad der virker. Fokus for indsatserne har været at løfte sundhed ind alle de steder, hvor københavnerne lever deres hverdag, eksempelvis daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud, beskæftigelsesområdet samt i byens fysiske rammer.   

Overordnet vurderer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at der har været god fremdrift i størstedelen af sundhedspolitikkens indsatser. De har dog ikke været tilstrækkelige til at indfri sundhedspolitikkens 4-årige mål. På baggrund af københavnernes aktuelle sundhedsudfordringer vurderer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at der fortsat er et stort behov for at have fokus på at sikre strukturelle og støttende rammer samt tilbud omkring københavnernes liv og hverdag på tværs af alle forvaltningers relevante kerneområder. Med udgangspunkt i sundhedspolitikkens fire spor følger her Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering af, hvor fokus fremadrettet lægges i forhold til at forbedre københavnernes sundhed:

Spor 1 ’Mere liv – Bedre byliv’:
Sporet har sigtet mod at indrette og udvikle byen, så det bliver nemmere at leve et sundt og aktivt liv i København. Fokus har været på at fremme københavnernes muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet, både som en del af de daglige gøremål, spontant eller organiseret i foreninger. Det er sket gennem ni konkrete indsatser, som primært har været forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Sundhedspolitikkens målepunkter og Sundhedsprofil 2013 viser, at andelen af fysisk inaktive børn, unge og voksne er stigende i København. Fysisk inaktivitet er fortsat en af de væsentligste årsager til udvikling af sygdom samt for tidlig død. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer derfor, at en række af de igangsatte indsatser også fremadrettet er væsentlige at løfte. Det gælder især indsatser, der fremmer børn, unge og voksnes aktive transport samt deltagelse i idræts- og motionsklubber, herunder særligt for børn og unge fra ressourcesvage familier. Der er samtidig behov for et fortsat fokus på at mindske særligt partikelforureningen i København, som er en væsentlig udfordring for københavnernes sundhed.

Spor 2 ’Sund og aktiv hverdag’:
Sporet har sigtet mod at gøre sundhed og bevægelse til en naturlig del af københavnernes hverdag, ved at integrere det i kommunens opgaveløsning i daginstitutioner, skoler, ældrepleje samt beskæftigelses- og sociale tilbud. Formålet har været at skabe sunde og understøttende rammer og tilbud omkring borgernes liv og dagligdag. Det er sket gennem 17 konkrete indsatser, som primært har været forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Sundhedspolitikkens målepunkter og Sundhedsprofil 2013 viser, at fysisk inaktivitet blandt børn er stigende i København, hvilket bør være et opmærksomhedspunkt. Hvad angår alkohol, viser data, at der blandt unge er en begyndende positiv udvikling, idet debutalderen er stigende og alkoholforbruget faldende. Alkoholforbruget blandt unge er dog stadig en væsentlig sundhedsudfordring. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer derfor, at en række af de igangsatte indsatser fortsat er væsentlige at løfte. Det gælder især indsatser med fokus på børns bevægelse og trivsel i hverdagen. Dels for at tilvejebringe rammer i daginstitutionerne som kan understøtte aktivering af alle fysisk inaktive børn, dels for at kunne imødekomme folkeskolereformens krav om 45 minutters daglig motion og bevægelse hos skoleeleverne. Der er samtidig behov for fortsat at have fokus på unges alkoholkultur og indsatser, der kan begrænse deres alkoholforbrug. Også forebyggelse af rygestart hos unge er et fortsat væsentligt indsatsområde, som løftes af indsatser under blandt andet Røgfrit København 2025.

Spor 3 ’Mere lighed i sundhed’:
Sporet har sigtet mod at forbedre sundheden markant for københavnere i bydele med stor ulighed i sundhed: Amager Vest, Nørrebro/Bispebjerg og Vesterbro/Kgs. Enghave. Bydelene har mange sårbare og udsatte borgere med usund livsstil, sygdom og dårlig trivsel, som ikke har de samme forudsætninger for at leve et sundt og aktivt liv, og derfor har brug for opsøgende og målrettet støtte i deres nærområde. Det er sket gennem otte konkrete indsatser, som primært har været forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Teknik- og Miljøforvaltningen. Desuden har sundhedsfremmende indsatser i beskæftigelsesindsatsen under ’Sund og aktiv hverdag’ samt indsatser under ’Forebyggelse og behandling’ bidraget til at mindske rygning, alkohol og fysisk inaktivitet, som er de væsentligste faktorer i forhold til ulighed i sundhed.

Sundhedsprofil 2013 viser overordnet, at hvad angår daglig rygning i København er der en tendens mod reducering af uligheden. I forhold til risikabel alkoholadfærd har både kort- og langtuddannede et stort forbrug, men forbruget har større konsekvenser for sårbare grupper. Jo kortere uddannelse og lavere indtægt, jo mere sygdom og kortere liv vil man få, så det handler om at sikre størst mulig støtte til dem med de korteste uddannelser og laveste indtægter. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer derfor, at Forebyggelsescentrenes opsøgende, forebyggende aktiviteter i lokalområderne skal konsolideres med henblik på at nå sårbare borgere i udsatte by- og boligområder. Samtidig bør der være fokus på at udvide eksisterende indsatser og igangsætte nye aktiviteter for at nå ud til alle udsatte borgere med risikabel sundhedsadfærd, særligt i forhold til alkohol. Det bør ske gennem øget opsporing af borgere med alkoholproblemer gennem frontpersonalet i særligt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Spor 4 ’Bedre forebyggelse og behandling’:
Sporet har sigtet mod at give københavnerne mulighed for at få rådgivning og støtte til at leve sundt samt på at forbedre livskvaliteten for borgere med kronisk sygdom og mindske antallet af forebyggelige indlæggelser ved at udvikle nye og bedre løsninger og teknologi inden for sundhedsområdet. Det er sket gennem 13 konkrete indsatser, der primært er forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Sundhedspolitikkens målepunkter viser, at der fortsat er sundheds- og trivselsudfordringer, hvad angår børn, hvor hver femte er overvægtig ved indskolingen. På børne- og ungeområdet er der derfor fortsat behov for at have fokus på særligt tidlige indsatser i forhold til børn i udsatte familier samt på børns trivsel i skolen. BørneVægtCentret skal have fokus på at udvikle opsøgende indsatser for at mindske frafald og udeblivelse samt se på muligheden for at øge tilgængeligheden i samarbejde med sundhedsplejen og forebyggelsescentrene.

Sundhedsprofil 2013 og Folkesundhedsrapport 2014 viser, at trods en positiv udvikling så er alkohol, rygning, fysisk inaktivitet, mental mistrivsel og usund kost fortsat de væsentligste årsager til københavnernes sundhedsudfordringer. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer derfor, at en række af de igangsatte indsatser fortsat er væsentlige at løfte. Det gælder primært i forhold til at sikre videreførelse af forebyggelsestilbuddene i kommunens forebyggelsescentre. Der er samtidig behov for øget indsats i forhold til udslusning af borgere efter endt rehabiliteringsforløb, for at de kan fastholde de opnåede livsstilsændringer samt for tidligere opsporing af borgere i risiko for kronisk sygdom.

I forhold til ældre bør der fortsat være fokus på en styrket indsats over for forebyggelige indlæggelser med udgangspunkt i et øget fokus på akutfunktioner, herunder inden for sygeplejen, samt en forstærket indsats over for kronisk sygdom i sygeplejen med henblik på at forebygge indlæggelser og udskyde behovet for plejehjem. Der bør desuden være fokus på indsatser over for ældre med stort forbrug af alkohol gennem kompetenceudvikling af medarbejdere i hjemmeplejen.

Efter behandlingen i Sundheds- og Omsorgsudvalget videresendes sundhedspolitikkens statusrapport 2013 til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til efterretning.

Katja Kayser                      /Katrine Schjønning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at tage statusrapport 2013 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik ’Længe Leve København’ til efterretning (bilag 1).

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. marts 2014

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. maj 2014

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.