Mødedato: 08.03.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Klubhusfaciliteter i Valby Idrætspark – udmøntning af anlægsmidler

Se alle bilag
Godkendelse af dispositionsforslaget til klubhusfaciliteter i Valby Idrætspark samt udmønte de 4 mio. kr., der er afsat i budget 2012 til etableringen af faciliteterne.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at dispositionsforslaget til klubhusfaciliteter i Valby Idrætspark godkendes,
  2. at der ud af rådighedsbevillingen på 4 mio. kr. til at etablere klubfaciliteter i Valby Idrætspark flyttes 3,98 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, samt
  3. at rådighedsbevillingen på 4 mio. kr. til etablering af klubfaciliteter i Valby Idrætspark udmøntes som en anlægsbevilling fordelt med 3,98 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller og 0,02 mio. kr. til Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller. jf. økonomiafsnittet.

Det bemærkes, at det med Budget 2012 blev besluttet, at der i budget 2013 skal afsættes driftsmidler i tilknytning til de idrætsanlæg, som er besluttet opført i budget 2012. Det drejer sig bl.a. om Klubhusfaciliteter i Valby.

Til håndtering af driftsudgifterne er der med Indkaldelsescirkulære for budget 2013 (ØU, 1.2.2012) afsat en pulje under ØU til at dække udgifterne. For Klubhusfaciliteterne i Valby er der afsat driftsmidler fra 2013, således at Klubhusfaciliteterne kan åbne i 2013.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

Problemstilling

I budget 2012 er der fokus på Valby Syd som en aktiv bydel med kultur- og idrætstilbud. I den sammenhæng skal Valby Idrætspark være et attraktivt idrætsområde for både den organiserede og uorganiserede idræt.

På den baggrund blev der i budget 2012 afsat "2,0 mio. kr. i anlæg i 2012 til forskønnelse af ankomstarealerne samt 4,0 mio. kr. i anlæg i 2012 til etablering af omklædnings- og klubhusfaciliteter. Der afsættes 0,3 mio. kr. i drift i 2014 og frem."

Der er nu udarbejdet et dispositionsforslag til klubhusfaciliteterne, og anlægsmidlerne skal derfor udmøntes nu. Derimod kan arbejdet med forskønnelse af ankomstarealer umiddelbart igangsættes, da det er stjernemarketet i budgettet.

Løsning

BBP Arkitekter har udarbejdet et skitseforslag til klubhusfaciliteterne i Valby Idrætspark (bilag 1).

Klubhusfaciliteterne indeholder depot, klublokaler, en lille træningssal, kontor mv. De primære brugere er tre lokale klubber, som spiller enten floorball eller hockey. 
   
Klubhusfaciliteterne etableres som en tilbygning op ad sidevæggen på den gamle sportshal i Valby Idrætspark (Gammel Valby hallen), som til dagligt anvendes til floorball. 

 

De tre klubber indgår i arbejdet med den videre projektering af klubfaciliteterne, da de bliver fremtidige brugere.

 

Projektet skal ses i sammenhæng med de øvrige anlægsprojekter i Valby Idrætspark; Genopretning af Valby Hallen og Valby Idrætspark, etablering af adgangsvej ind i området, forskønnelse af ankomstarealer samt en forplads til det nye vandkulturhus. Anlæggelsen af klubfaciliteter koordineres med arbejdet vedr. en samlet strategi for Valby Idrætspark.

Klubfaciliteterne forventes klar primo 2013. 

Økonomi

Forvaltningen indstiller, at rådighedsbevillingen, der i budget 2012 er afsat til klubhusfaciliteter i Valby Idrætspark, flyttes fra Kultur- og Fritidsforvaltningens anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller. Derefter udmøntes rådighedsbevillingen som en anlægsbevilling på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller .

I de 4 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2% (88.000 kr.) fordelt med 0,5% (20.000 kr.) til Kultur- og Fritid (Bestillerenhed) og 1,7% (68.000 kr) til KEjd.

Fordeling af udgifterne (P/L 2012)

2012

KFF anlæg

4.000.000 kr.

Heraf til Kultur- og Fritid (0,5%)

     20.000 kr.  

Heraf til KEjd (1,7%)

     68.000 kr.


Fra 2014 og frem er der årligt afsat 0,3 mio. kr. til drift af henholdsvis klubfaciliteter og forskønnelse af ankomstarealer i Valby Idrætspark, men der er ikke afsat driftsmidler i 2013. I budget 2012 står der, at der skal ske en endelig afklaring af driften i god tid inden anlæggets ibrugtagning. Finansiering af driftsmidlerne til Hal på Arsenaløen og Klubhusfaciliteter i Valby forventes håndteret i forbindelse med overførselssagen for 2012, alternativt med budgetforhandlingerne for Budget 2013. Efter aftale med Økonomiforvaltningen, foreslås det, at driftsmidlerne indgår i den øvrige gruppe af anlægsprojekter, som der i Budgetaftalen for 2012 blev aftalt der skal afsættes driftsmidler, i tilknytning til de idrætsanlæg, som er besluttet opført i Budget 2012.

Videre proces

Når midlerne er udmøntet, sender Københavns Ejendomme projektet i udbud.

 



Carsten Haurum
                                /Mads Kamp Hansen

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at dispositionsforslaget til klubhusfaciliteter i Valby Idrætspark godkendes,
  2. at der ud af rådighedsbevillingen på 4 mio. kr. til at etablere klubfaciliteter i Valby Idrætspark flyttes 3,98 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller,
  3. at rådighedsbevillingen på 4 mio. kr. til etablering af klubfaciliteter i Valby Idrætspark udmøntes som en anlægsbevilling fordelt med 3,98 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller og 0,02 mio. kr. til Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller. jf. økonomiafsnittet.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2012:

Indstillingen blev godkendt.


 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Det bemærkes, at det med Budget 2012 blev besluttet, at der i budget 2013 skal afsættes driftsmidler i tilknytning til de idrætsanlæg, som er besluttet opført i budget 2012. Det drejer sig bl.a. om Klubhusfaciliteter i Valby.

Til håndtering af driftsudgifterne er der med Indkaldelsescirkulære for budget 2013 (ØU, 1.2.2012) afsat en pulje under ØU til at dække udgifterne. For Klubhusfaciliteterne i Valby er der afsat driftsmidler fra 2013, således at Klubhusfaciliteterne kan åbne i 2013.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2012
Indstillingen blev anbefalet.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. marts 2012

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top