Mødedato: 08.02.2001, kl. 17:30

Medlemsforslag om udlændingepolitikken for Københavns Kommune

Medlemsforslag om udlændingepolitikken for Københavns Kommune

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. februar 2001

 

BR 72/01

Medlemsforslag om udlændingepolitikken for Københavns Kommune

Medlemsforslag om folkeafstemning om udlændingepolitikken for Københavns Kommune

INDSTILLING

Dansk Folkeparti ved Peter Skaarup, Louise Frevert, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard, Aage H. B. Pedersen og Karin Storgaard, ønsker at fremsætte nedenstående forslag til behandling på det kommende møde i Borgerrepræsentationen den 8. februar 2001.

Forslag om folkeafstemning om udlændingepolitikken for Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen vedtager, at der i forbindelse med afholdelse af valg til Borgerrepræsentationen i efteråret 2001, afholdes en afstemning, der pålægger Borgerrepræsentationen at arbejde for, at Københavns Kommune i forbindelse med fordelingen af flygtninge for 2004 og frem påtager sig at modtage 0 flygtninge, samt at arbejde for at skærpe kravene i forbindelse med familiesammenføringstilladelser til herboende indvandrere og fører et skærpet tilsyn med at betingelserne i tilladelserne overholdes, i alle de tilfælde, hvor kommunen er involveret. Temaet på stemmesedlen, der dækker over ovenstående indhold, skal udformes som: »Skal Københavns Kommune modtage flere flygtninge og indvandrere«, og hvortil der kan stemmes enten Ja eller Nej.

Bemærkninger til forslaget

  1. Hensigten med forslaget

Dansk Folkeparti ønsker med forslaget, at københavnerne i forbindelse med afholdelse af valg til Borgerrepræsentationen i november 2001, spørges om temaet: »Skal Københavns Kommune modtage flere flygtninge og indvandrere«, hvortil der kan stemmes enten Ja eller Nej.

Bliver resultatet af folkeafstemningen et nej, betyder det efter Dansk Folkepartis opfattelse, at Borgerrepræsentationen skal følge følgende tre hensigter:

  • meddele regeringen, at Københavns Kommune ikke kan påtage sig yderligere opgaver med modtagelse og integrering af flygtninge,
  • ved en kommende fordeling af flygtninge for 2004 og frem, skal Borgerrepræsentationen arbejde for, at Københavns Kommune fortsat skal modtage 0 flygtninge, og
  • skærpe kravene i forbindelse med familiesammenføringstilladelser til herboende indvandrere og fører et skærpet tilsyn med, at betingelserne i tilladelserne overholdes i alle de tilfælde, hvor kommunen har indflydelse herpå.

Selvom Københavns Kommune i henhold til de fastsatte kommunekvoter for årene 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003 har påtaget sig 0 flygtninge i hvert af årene, så er det et faktum, at indvandringen til Københavns Kommune fortsætter uanfægtet. Således er antallet af udenlandske statsborgere i Københavns Kommune steget med 4.574 fra 1997 til 1999. Der henvises nærmere til talangivelser i afsnittet om statistik om udlændinge i Københavns Kommune, punkt 8 samt bilag 1 og 2.

  1. Danmark som et multietnisk samfund
  2. Dansk Folkeparti er bekymret for, at indvandringen til Danmark afgørende kommer til at ændre Danmark for altid. Danmark har indtil slutningen af 1960érne været et af de mest homogene lande i Europa, men i de seneste 30 år har befolkningssammensætningen taget retning mod et multietnisk samfund med mange problemer. Specielt storbyerne mærker konsekvenserne af den massive og ukontrollerede indvandring.

    Efter Dansk Folkepartis opfattelse tyder meget på, at der er en overordentlig stor forskel på den politik, der føres fra Christiansborg, og den politik danskerne ønsker med hensyn til indvandrere og flygtninge.

    I århundreder har Danmark haft en relativ homogen befolkning med en meget lille indvandring til landet. Den danske befolkning er hverken historisk eller kulturelt vant til en massiv indvandring til landet i lighed med den indvandring, der sker i disse årtier og som stærkt er på vej til at forandre Danmark for altid.

    Danmark er med hastige skridt på vej mod at blive et multietnisk samfund med mange problemer. Og ikke nok med at flere bydele i storbyerne og flere kommuner allerede er multietniske, så tager befolkningsudviklingen også en retning, der betyder, at indvandrerne er stærkt på vej til at få flertal i befolkningstætte kommuner og det i løbet af få år. Københavnerne er hurtigt på vej til at komme i mindretal i deres egen by.

    Dansk Folkeparti står ikke alene med bekymringen over udviklingen. Statsministerens nytårstale 1. januar 2000 indeholder følgende afsnit: "Det er et reelt problem, hvis danske familier i deres egen opgang, i deres eget kvarter, i deres egen by, oplever, at de kommer i mindretal, at børnene får problemer i skolen – at de så at sige bliver ofre for en ghettodannelse. Det er et reelt problem, hvis danske familier i visse byområder begynder at føle sig som fremmede i deres eget land. Det er et reelt problem, hvis de ikke føler, at der bliver lyttet og ikke fornemmer, at de bliver hørt".

    Det er netop denne bekymring, som Dansk Folkeparti mener er reel og årsagen til, at nærværende forslag stilles. Ikke mindst i København tårner problemerne sig op.

  3. Er Danmark et multietnisk samfund
  4. Om Danmark er et multietnisk samfund er der flere opfattelser af. I efteråret 1998 sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i forbindelse med en ophedet debat om Danmarks udlændingepolitik: "Danmark er ikke og skal ikke være et multietnisk samfund".

    På spørgsmål nr. S 1052, folketinget 1999-2000, til statsministeren lydende: Hvordan vil statsministeren definere et multietnisk og multikulturelt samfund, og kan Danmark karakteriseres som værende et multietnisk og multikulturelt samfund?", svares blandt andet følgende:

    "Ved et multietnisk samfund forstår jeg et delt samfund. Et samfund i Danmark, hvor det danske sprog ikke tales af alle.

    Et samfund, der er opdelt i ghettoer overladt til dem selv. Et samfund uden en integrationspolitik. Et samfund uden det danske fællesskabs værdier.

    Efter min opfattelse kan Danmark ikke karakteriseres som et sådant multietnisk samfund".

    I publikationen "Velfærdssamfundets fremtid", side 21, Socialforskningsinstituttet, oktober 1999, bliver det slået fast, at Danmark er et multietnisk og multikulturelt samfund.

    Nedenstående følger tre eksempler på, hvor befolkningen er delt. Københavnerne er delte på skolerne, i bydelene og på sprogområdet.

    3.1. Eleverne på Københavnske skoler er delte

    Hvis man tager statsministerens definition på et multietnisk samfund som et delt samfund alvorligt, så må Danmark og specielt København i vidt omfang opfylde definitionen på et multietnisk samfund. København er nemlig i mange henseender et delt samfund.

    Flere københavnske skoler har nu omkring 85 procent indvandrerbørn. Derfor vælger et stigende antal danske forældre at sætte deres børn i privatskole og det gælder i øvrigt også mange indvandrerforældre, der sætter deres børn i en etnisk skole. Det delte skolesamfund er en realitet og har været det i mange år.

    En opgørelse fra Københavns Kommune, februar 2000, viser, at flere skoler i de indvandrertætte kvarterer har langt over 80 procent tosprogede elever.


    Oehlenschlægersgades Skole topper med 86 procent, Hillerødgades Skole følger efter med 83,6 procent, Bispebjerg Skole har 81,3 procent, og på fjerdepladsen ligger Sjællandsgades Skole med knap 80 procent.

    Derfor holder danske forældre forståeligt nok deres børn væk fra folkeskolen. På det indre Nørrebro går 37,8 procent af børnene nu i privatskole, fremgik det af dagspressen i februar 2000.


    I juli 2000 kunne dagbladet Aktuelt oplyse, at ud af 221 børn, der skulle begynde på Stevnsgade Skole efter sommerferien, var de 215 tosprogede, svarende til over 97 pct.

    Konklusionen er, at de københavnske skoler er delte og om få år er udskillelsesløbet mellem danske og udenlandske skoler tilendebragt. Udviklingen på skoleområdet repræsentere om noget det delte København.

    3.2. Bydelene i København er delte

    I gennemsnit bor der primo april 2000 11,8 pct. udlændinge i København, men tallet dækker over store udsving mellem de enkelte byområdet i København.

    Den laveste andel af udlændinge er i Vanløse, hvor andelen "kun" er på 5,9 pct. af befolkningen. På ydre Nørrebro er 18,5 pct. af befolkningen udlændinge, men tallet dækker over, at 34,8 pct. i aldersgruppen 6-15 år er udlændinge. På Vesterbro er 34,5 pct. af de 16-18-årige udlændinge. Hvis den nuværende udvikling fortsætter vil København om ganske få år være domineret af udlændinge.

    Der henvises i øvrigt til bilag 2.

    At visse byområder i København er domineret af udlændinge betyder også, at de steder, hvor de fremmede bor, domineres af udlændinge. I mange boligforeninger er sammensætningen mellem danskere og fremmede helt ude af proportion.

    Ifølge Ekstra Bladet den 23. november 2000 afholdtes der generalforsamling i fælleshuset på Nørrebro for Lejerbos bebyggelse i Mjølnergården. Af de godt 450 lejligheder, bebos under 50 af danskere, resten af udlændingene er af primært arabisk herkomst. Derfor blev generalforsamlingen da også holdt på arabisk med tolket oversættelse til dansk for det danske mindretal. I øvrigt blev alle poster i bestyrelsen besat af araberne.

    Generalforsamlingen for Mjølnergården er et klokkeklart eksempel på, hvad der sker, når de fremmede kommer i overtal. Det arabiske tager over og dansk forsvinder som sprog i bebyggelsen. At generalforsamlingen blev afholdt på arabisk og tolket til dansk er kun en understregning af, at integrationen af araberne i bebyggelsen er slået total fejl.

    Konklusionen er, at København allerede er en delt by og bliver det mere og mere.

    1. Borgerne på Nørrebro taler delte sprog

    Uddrag af artikel: "Det nye Danmark: Notting Hill på Nørrebro", bragt i Ekstra Bladet den 4. november 1999.

    "En tur ad Nørrebrogade fra Blågårdsgade ud til Nørrebro Station i København er som at gå i Brixton og Notting Hill i London. Nørrebro har forvandlet sig til et multietnisk samfund.

    Nørrebrogade summer af tyrkisk, arabisk, urdu og gebrokkent dansk. Gadelivet er broget og farverigt. Somaliske kvinder i lange dækkende klædedragter, adskillige med ansigterne tilslørede, så kun øjnene er synlige i en lille sprække. Mange taler slet ikke dansk eller kun ganske lidt. Oftest er de uden arbejde og mange gange veltilpassede i det danske bistandssystem, hvor der ikke er blevet stillet krav i årevis.

    Hundredvis af tyrkiske og palæstinensiske kvinder med tørklæder og mænd i deres oprindelige lands klædedragter. Masser af glade børnestemmer. Pigerne ofte i mørke lange frakker med hovederne dækket af tørklæder. Drenge i det obligatoriske Adidas-tøj.

    Unge andengenerations indvandrere, hvoraf nogle nærer et grænseløst had til dansk kultur og alt, hvad der er dansk, og som giver alt for hurtigt op, fordi de mener, at de bliver diskrimineret. Andre unge andengenerations indvandrere, der målrettet knokler forbi med skoletasken".

    Konklusionen er, at visse bydele af København helt domineres af andre sprog end dansk.

    Den samlede konklusionen på de tre ovenstående punkter, skolerne er delte, bydelene er delte og der tales delte sprog, viser med al tydelighed, at statsministerens definition på et multietnisk samfund er opfyldt.

    Dansk Folkeparti mener, at ikke blot København, men hele Danmark, er ved at forandre sig til et multietnisk samfund med de mange problemer, der følger.

  5. Kriminaliteten i København Kommune

Af en artikel fra Søndagsavisen "Voldsom stigning i unge indvandreres kriminalitet", den 26. november 2000 fremgår, at der i Københavns Kommune i øjeblikket husere 14-15 ungdomsbander med tilsammen ca. 250 medlemmer.

"90-95 procent er af udenlandsk herkomst, og de topper klart listerne over vold og røverier. Det er nogle virkelig hårde kriminelle", oplyser chefkriminalinspektør Per Larsen.

De etniske unge stod bag 94 af 139 opklarede røverier, som unge under 18 år begik i København i 1999, og deres andel af 124 voldssager samme år var 79.

Totalt set blev der sidste år rejst 869 sigtelser mod unge af udenlandsk herkomst.

  1. Københavns Kommune og familiesammenføringer
  2. Reglerne for familiesammenføringer er reguleret af bestemmelserne i udlændingeloven og ændringer af udlændingeloven er et anliggende for Folketinget.

    I nogle tilfælde har en person et retskrav på at blive familiesammenført, men i andre tilfælde skal tilladelse gøres betinget af, at visse betingelser er opfyldt.

    I de tilfælde, hvor visse betingelser skal være opfyldt, har kommunen i nogle tilfælde indflydelse på, om betingelserne er opfyldte. Og her er der mulighed for, at Borgerrepræsentationen sender et signal til forvaltningen om at være meget strikse med, at betingelserne skal være opfyldte.

    Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 3, at opholdstilladelse skal betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsøge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil.

    Det fremgår af § 9, stk. 4, at opholdstilladelse til en samlever, når den herboende person ikke har dansk statsborgerskab, skal betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.

    Det fremgår videre af § 9, stk. 5, at har den herboende person (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen pålægge garanten at yde betaling for hjælpen. Sådan betaling skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

    Af § 9, stk. 10 fremgår det, at opholdstilladelse, når den herboende person ikke har dansk statsborgerskab, kun kan gives, såfremt ægtefællerne eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark mindst svare til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.

    Og af § 9, stk. 11 fremgår, at opholdstilladelse skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den person, der bor i Danmark, godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.

    I § 9, stk. 12 fremgår, at kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor i Danmark, er i stand til at forsørge ansøgeren.

    Og endelig fremgår det af § 9, stk. 13, at kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om den herboendes boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen.

    Udlændingelovens § 9, stk. 3, 4, 5, 10, 11, 12 og 13 er optrykt i sin fulde ordlyd som bilag 3 til forslaget.

    Som det klart og tydeligt fremgår af ovenstående, så spiller Borgerrepræsentationen (kommunalbestyrelsen) i en række tilfælde en vigtig rolle i vurderingen af, om der skal gives tilladelse til familiesammenføring.

    Dansk Folkepartis hensigt med forslaget, at Københavns Kommune skal være meget striks i vurderingen i hvert enkelt tilfælde samt føre et løbende tilsyn med, at de betingelser en opholdstilladelse er givet på, løbende overholdes. F.eks. om garanten overholder sine pligter osv.

  3. Økonomien på udlændingeområdet
  4. Udgifterne til udlændingeområdet påvirker den offentlige samfundshusholdning betydeligt. Økonomiministeriets opgørelse fra december 1997, der opgjorde bruttoudgifterne på udlændingeområdet til 29,1 mia. kr., var en god understøttelse af Dansk Folkepartis egen undersøgelse tre måneder tidligere. I september 1997 offentliggjorde Dansk Folkeparti resultatet af en undersøgelse, der med hjælp fra Danmarks Statistik, havde beregnet udgifterne til 29,8 mia. kr. Begge undersøgelser kommer altså frem til samme resultat og da indvandringen til Danmark er fortsat i samme tempo som før, må man antage, at udgifterne nu har rundet de 30 mia. kr. årligt.

    Det drejer sig jo ikke mindst om at kunne opretholde et velfærdssamfund på de præmisser, der er gældende i dag. Det kan blive meget vanskeligt at opretholde et sygehusvæsen og et social- og sundhedssystem, som vi kender, når indvandringen fortsætter massivt. Kravene til plejehjem, behandling af nye sygdomme m.v., stiller så store krav, at budgetterne ganske enkelt ikke rækker.

    Økonomien er et vigtigt element i udlændingedebatten, men er ikke det afgørende element for Dansk Folkeparti. Det centrale for Dansk Folkeparti er at bevare Danmark som et homogent samfund og forsvare danskheden baseret på et kristent værdigrundlag.

    Det må efter Dansk Folkepartis opfattelse være et ufravigeligt princip i dansk flygtningepolitik, at flygtninge vedvarende har for øje at skulle vende tilbage til deres oprindelsesland, når forholdene igen er til det. Flygtninge må ikke gøres til indvandrere og derfor skal der ikke iværksættes nogen integrationsindsats overfor flygtninge.

  5. Udlændinge i Danmark - statistik

I 1980 var der 152.958 udlændinge i Danmark fordelt med 90.350 fra Norden, EU og Nordamerika og 62.599 fra den tredje verden. Pr. 1. januar 2000 var der 378.165 personer med udenlandsk baggrund i Danmark, svarende til 7,1 pct. af befolkningen, fordelt med 102.571 fra Norden EU og Nordamerika, næsten uændret, mens gruppen af personer fra den tredje verden var steget til 275.591, i alt godt en firedobling af gruppen af personer fra den tredje verden.

I perioden 1990 til 1999 har 65.092 fået dansk statsborgerskab. Alene i 1999 fik 12.416 dansk statsborgerskab, heraf 595 fra EU-lande, 4.477 fra det øvrige Europa (3.154 fra Tyrkiet), 903 fra Afrika, 58 fra Nordamerika, 149 fra Syd- og Mellemamerika, 4.765 fra Asien, 19 fra Oceanien, 1.448 statsløse og 2 oplyste.

En fremskrivning af antallet af udlændinge i Danmark er lavet af Danmarks Statistik i 1997, blandt andet gengivet i Morgenavisen Jyllands-Posten i august 1999 og i regeringens rapport om integration og utilpassede unge fra februar 2000, og fremskrivningen havde følgende hovedresultater:

  • Antallet af indvandrere og efterkommere antages at stige fra 330.000 i 1997 til 762.000 personer i 2020. Det betyder, at indvandrere og efterkommere vil udgøre 13,7 pct. af befolkningen i 2020 mod 6,3 pct. i 1997.
  • Heraf antages antallet af efterkommere at stige fra 64.000 i 1997 til 257.000 personer i 2020.
  • Antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande antages at udgøre en stigende del af det samlede antal indvandrere og efterkommere.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten viste prognosen endvidere, at af de 762.000 personer, der vil bo i Danmark i 2020, vil næsten en halv million indvandrere og deres efterkommere komme fra lande som Tyrkiet, Somalia og Libanon.

  1. Udlændinge i Københavns Kommune

Antallet af udenlandske statsborgere i København var pr. april 2000 på 58.529 personer. I Københavns Kommune udgør andelen af udlændinge nu 11,8 pct. af befolkningen, mere end en fordobling i forhold til 1980, hvor der var 5,5 pct. Dengang boede der 27.571 udlændinge i Københavns Kommune.

De 58.529 udlændinge kommer fra følgende verdensdele. Norden 7.063, EU-lande 10.077, Øvrige Europa 14.635, Afrika 7.585, Nordamerika 1.791, Syd- og Mellemamerika 1.124, Asien 14.637, Oceanien 272, og statsløse og uoplyste udgør 1.345, i alt 58.529.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 og 2.

 

 

Bilag 1.

De 58.529 udlændinge fordeler sig i de københavnske bydele med angivelse af faktiske tal og procentandel:

 

 

Antal personer

Udlændinge i pct. af

Befolkningen

Bydele

1997

1998

1999

2000

1997

1998

1999

2000

Indre By

2021

2121

2273

2403

7,9

8,2

8,7

9,1

Christianshavn

803

882

982

919

9,2

10,0

10,8

10,0

Indre Østerbro

3192

3232

3452

3589

7,2

7,2

7,6

7,8

Ydre Øterbro

2899

3030

2976

2988

8,2

8,5

8,4

8,4

Indre Nørrebro

4972

5114

5225

5027

16,5

16,9

17,0

16,1

Ydre Nørrebro

7342

7667

7753

7626

18,5

19,1

19,1

18,5

Vesterbro

5303

5384

5385

5361

15,8

15,8

15,8

15,3

Kongens Enghave

1896

2069

2177

2318

12,8

13,8

14,1

14,8

Valby

3826

4190

4432

4477

8,7

9,5

9,9

10,0

Vanløse

1848

1935

2067

2211

5,0

5,2

5,6

5,9

Brønshøj-Husum

3881

4335

4697

4822

10,4

11,1

11,9

12,1

Bispebjerg

4844

5132

5364

5697

12,4

13,5

14,0

14,5

Sundby Nord

4885

5204

5350

5380

12,4

13,1

13,4

13,3

Sundby Syd

3461

3682

3804

4013

7,8

8,2

8,5

8,9

Vestamager

548

589

642

580

7,5

8,0

8,7

7,8

I alt:

52883

55869

57457

58529

10,9

11,4

11,7

11,8

Tal 2000 er fra april 2000 og inkl. Statsløse og uoplyste.

Det skal bemærkes, at personer, der gennem årene har fået danske statsborgerskab, ikke fremgår af ovenstående talmateriale.

Bilag 2.

Udenlandske statsborgere efter alder og bydele primo april 2000.

Bydele

0-2

år

3-5

år

6-15

år

16-18

år

19-24

år

25-44

år

45-59

år

60 år

derov.

I alt

Indre By

36

33

115

53

290

1258

460

158

2403

Christianshavn

17

22

65

13

64

483

201

54

919

Indre Østerbro

122

82

184

40

401

2024

532

204

3589

Ydre Østerbro

127

110

272

78

310

1409

430

252

2988

Indre Nørrebro

261

267

679

150

507

2300

583

280

5027

Ydre Nørrebro

554

485

1122

200

694

3422

759

390

7626

Vesterbro

214

177

540

176

673

2627

688

266

5361

Kongens Enghave

184

96

213

53

227

1142

264

139

2318

Valby

275

251

609

155

450

1971

533

233

4477

Vanløse

112

87

174

53

228

1107

320

130

2211

Brønshøj-Husum

349

319

726

154

422

2051

568

233

4822

Bispebjerg

393

270

586

156

634

2787

580

291

5697

Sundby Nord

370

274

571

139

659

2656

488

223

5380

Sundby Syd

153

144

428

105

513

1919

560

191

4013

Vestamager

16

10

25

6

64

315

96

48

580

I alt:

3204

2660

6347

1551

6305

28189

7168

3105

58529

Opgjort i procent af befolkningen i den pågældende aldersklasse

Indre By

3,9

5,3

9,5

13,8

10,4

11,2

9,0

3,8

9,1

Christianshavn

5,6

8,1

9,7

8,2

8,0

12,9

9,8

4,5

10,0

Indre Østerbro

6,1

5,9

6,7

6,1

7,8

9,9

7,3

3,4

7,8

Ydre Østerbro

10,5

11,0

11,1

12,1

9,5

10,7

7,4

3,1

8,4

Indre Nørrebro

18,4

23,5

28,1

28,4

12,9

16,5

14,7

7,3

16,1

Ydre Nørrebro

27,8

31,7

34,8

30,1

11,9

18,3

16,0

8,7

18,5

Vesterbro

14,5

19,0

30,4

34,5

14,1

14,6

15,4

8,7

15,3

Kongens Enghave

28,6

21,7

24,1

21,8

10,1

20,5

11,0

4,4

14,8

Valby

15,6

15,5

15,3

15,4

10,2

12,5

7,5

2,6

10,0

Vanløse

8,2

7,4

5,4

7,0

6,5

8,5

4,8

1,7

5,9

Brønshøj-Husum

21,2

18,8

16,2

15,2

14,3

17,4

8,0

2,6

12,1

Bispebjerg

27,7

23,9

23,9

23,2

12,5

18,9

10,3

3,6

14,5

Sundby Nord

22,1

21,5

20,0

18,5

11,3

16,3

8,8

3,6

13,3

Sundby Syd

9,8

9,5

10,2

10,3

10,4

12,2

6,8

2,3

8,9

Vestamager

6,4

4,8

7,9

6,3

7,4

9,4

8,5

3,9

7,8

I alt:

16,3

16,6

17,2

17,0

11,1

14,3

9,2

3,7

11,8

 

 

 

 

 

Bilag 3.

Uddrag af udlændingeloven. Herunder er § 9, stk. 3, 4, 5, 10, 11, 12 og 13 optrykt i sin fulde ordlyd.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil.

Stk. 4. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 2, litra d, og efter stk. 2, nr. 7, når den herboende person ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 4, skal betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, og efter stk. 1, nr. 4, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil. Har den herboende person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, såfremt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansø ;geren, godtgør at være i stand hertil. Har den herboende person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, skal opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 7, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.

Stk. 5. Har en herboende person (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen pålægge garanten at yde betaling for hjælpen. Sådan betaling skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra b-d, og efter stk. 2, nr. 7, når den herboende person ikke har dansk indfødsret, kan kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.

Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 4, og stk. 2, nr. 1 og 7, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den person, der bor i Danmark, godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, kan, såfremt væsentlige hensyn taler herfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.

Stk. 12. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor i Danmark, er i stand til at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den person, der bor i Danmark, er i stand til at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.

Stk. 13. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om den herboendes boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den person, der bor i Danmark, råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 11, samt om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.

 

I henhold til § 11, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget for Borgerrepræsentationen.

Til top