Mødedato: 08.02.2001, kl. 17:30

Målsætninger m. m. for gymnasier og hf-kurser

Målsætninger m. m. for gymnasier og hf-kurser

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. februar 2001

 

BR 59/01

Målsætninger m. m. for gymnasier og hf-kurser

Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser 2001-2003

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller,

at "Forslag til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser 2001-2003" godkendes

at visionerne, målene og handleplanerne danner udgangspunkt for en konkretisering af de enkelte institutioners og forvaltningens mål og handleplaner

at "Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser 2001-2003" evalueres og revideres i efteråret 2003

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 17. januar 2001

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

Louise Frevert og Aage Pedersen havde følgende bemærkning:

"Dansk Folkeparti synes, der er mange gode ting i "Forslag til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser 2001-2005. Dog mener vi, at 3.6 + 4.5 er aldeles unødvendige, da det jo er en dansk studentereksamen vi har, og der må være fælles retningslinier for alle, uanset etnisk baggrund. En gymnasial eksamen er studieforberedende, og derfor er det vigtigt, at alle er lige godt rustet på fælles og ensartede vilkår."

 

 

RESUME

"Forslag til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser 2001-2003" er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for elever/kursister, forældre- og organisationsrepræsentanter, rektorer og lærere i samarbejde med forvaltningen. Forslaget har været til høring på gymnasier/hf-kurser og er drøftet på en temaaften med bestyrelser og Uddannelses- og Ungdomsudvalget om målsætningsarbejdet i BR-København og i Gymnasie- og HF-Rådet.

SAGSBESKRIVELSE

Skolerne har på lokalt niveau siden 1995 arbejdet med indsatsområder og statusrapporter. Dette arbejde medførte i foråret 1997 et behov for dels at kvalificere og systematisere arbejdet med målsætninger og statusrapporter på den enkelte skole, og dels at koordinere og samarbejde omkring fælles målsætninger på tværs af skolerne. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for en række interessenter på det gymnasiale område blev nedsat. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde blev "Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier- og hf-kurser 1999", som efter høring på gymnasier og hf-kurser, bestyrelseskonferencen i oktober 1998 og Gymnasie- og HF-Rådet blev vedtaget i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 25. november 1998 - og efterfølgende blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 28. januar 1999. Det blev end videre besluttet, at forvaltningen i november 1999 skulle forelægge Uddannelses- og Ungdomsudvalget en redegørelse/status for, hvordan institutionerne og forvaltningen på grundlag af de tværgående mål har arbejdet med mål og indsatsområder, og at målsætningerne skulle evalueres og revideres i 2000.

Statusrapporten blev forelagt for udvalget den 17. november 1999.

Hvert år indsender gymnasier og hf-kurser i maj måned en statusrapport, og i efteråret foretager forvaltningen en dialogrunde med besøg i den enkelte institution, hvor der drøftes mål og handleplaner med udgangspunkt i den indsendte rapport.

Målsætningsarbejdet er blevet kritiseret for ikke at have inddraget elever/kursister. I foråret 2000 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for elever/kursister, forældre- og organisationsrepræsentanter, rektorer, lærere og forvaltningen, som har udarbejdet vedlagte Forslag til "Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser 2001-2003".

Revisionen af målsætningerne fra 1999 tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets "Udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser" og i nye bekendtgørelsesændringer, som åbner for nye muligheder i tilrettelæggelsen af undervisning og undervisningsformer. Der er kommet en målsætningsparagraf i gymnasiebekendtgørelsen af maj 1999, som præciserer, at undervisningen skal sikre både almendannelse og generelle studiekompetencer – herunder elevernes lyst og evner til at deltage i den demokratiske debat.

Forslaget tager endvidere udgangspunkt i statusredegørelsen for gymnasier og hf-kurser år 2000, som er udarbejdet på grundlag de indsendte statusrapporter om gymnasiernes arbejde med mål og handleplaner og forvaltningens dialogrunde på gymnasier og hf-kurser i efteråret 2000.

De overordnede visioner og målsætninger sigter uændret på at fastholde og udvikle kvaliteten i de gymnasiale uddannelser og sikre en fornuftig brug af ressourcerne. Som noget nyt er der formuleret visioner, og der er tilføjet et nyt overordnet mål om kompetenceudvikling.

De overordnede målsætninger er følgende:

"Gymnasiet og hf er almendannende og studieforberedende. Undervisningen skal skabe grundlag for udvikling af elevernes/kursisternes faglige, personlige, almene og sociale kompetencer, så de er rustet til efterfølgende uddannelse og arbejdsliv og til at tage del i demokratiet og samfundslivet.

De overordnede målsætninger er på denne baggrund:

  • at udvikle brugen af kompetencerne på det teoretiske og praktiske felt

  • at udvikle og forbedre kvaliteten fagligt, pædagogisk, uddannelsesmæssigt, bygnings- og rammemæssigt samt organisatorisk/administrativt

  • at iværksætte tiltag og forbedringer sådan at unge og voksne københavnere får mulighed for at påbegynde, gennemføre, genoptage eller supplere en gymnasial uddannelse

  • at motivere unge og voksne især fra miljøer, hvor der ikke er tradition for videregående uddannelse til at påbegynde og færdiggøre eller supplere en gymnasial eller faglig uddannelse

  • at tilrettelægge uddannelserne således, at områdets ressourcer udnyttes hensigtsmæssigt

  • at udvikle og styrke elevdemokratiet"

Målene er ikke opstillet i prioriteret rækkefølge.

På baggrund af visionerne og de overordnede mål er følgende indsatsområder valgt ud:

  • Kompetenceudvikling
  • Elev- og kursistdemokrati
  • Tidssvarende fysiske rammer
  • Undervisningens organisering
  • Informations- og kommunikationsteknologi
  • Det interkulturelle og internationale møde

For hvert indsatsområde er angivet visioner, mål og handleplaner.

 

Bestyrelseskonference og temaaften

Forslaget blev præsenteret for bestyrelserne på bestyrelseskonferencen den 10. oktober 2000 og blev drøftet på temaaftenen den 15. november 2000 med repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Sammenfatning af drøftelser og kommentarer:

Der var stor interesse for forslaget og en god og engageret dialog mellem bestyrelser og politikere med:

  • Positive tilbagemeldinger om forslaget
  • Ønsker om fokusering på bygningsmæssige og kapacitetsmæssige problemer
  • Ønsker om fokusering på resursemæssige problemer – herunder bortfaldet af 1 mio. kr. til undervisningsmidler på budget 2001.

 

Høring på gymnasier og hf-kurser, hos GL og i elevorganisationerne

Forslaget har været til høring på gymnasier og hf-kurser, hos GL og i elevorganisationerne.

Sammenfatning af de indkomne høringssvar:

Der er kommet høringssvar fra Metropolitanskolen, Nørre Gymnasium og GL-København. Høringssvarene er alle positive overfor forslagets visioner, målsætninger og indsatsområder, men er skeptiske mht. mulighederne for at realisere dem på baggrund af den bevillingsmæssige og resursemæssige situation på gymnasie- og hf-området.

 

Forslaget blev drøftet på Gymnasie- og HF-Rådsmødet den 11. december 2000.

Under drøftelserne blev det lille antal høringssvar af rektorerne begrundet med, at det var et udmærket forslag, og at bestyrelserne havde været i dialog med politikerne på temamødet på Sankt Annæ Gymnasium og derfor følte, at de havde fået fremført deres synspunkter.

Der var enighed om, at det er et godt forslag med spændende visioner, og at elevdemokratiet har lige så høj prioritet som den bygningsmæssige standard og IT-indsatsen. Rådet er bekymret for den bygningsmæssige standard og mangelen på bevillinger til gymnasie- og hf-området. Et pædagogisk løft forudsætter et bygningsmæssigt løft.

Forslaget fremlægges til politisk behandling i Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedlagt de indkomne høringssvar og referatet fra mødet i Gymnasie- og HF-Rådet den 11. december 2000.

 

Økonomi

Godkendelse af forslaget har ingen direkte konsekvenser, da det forudsættes, at nogle mål kan realiseres ved omprioriteringer indenfor de eksisterende rammer, konto 3.41 gymnasieskoler, mens andre som f.eks. modernisering, udbygning og evt. nyetablering af gymnasier og hf-kurser i de kommende år vil skulle indarbejdes i budgetforslagene.

 

Høring

Forslaget har været til høring hos ledelse, bestyrelsesmedlemmer og deres suppleanter, elev/kursistråd, Pædagogisk Råd og Pædagogisk Udvalg på gymnasier og hf-kurser. Forslaget har endvidere været til høring hos GL-København og elevorganisationerne DGS, LAK og FISK.

Forslaget blev drøftet med bestyrelserne på en temaaften den 15. november 2000 med politikerne fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Forslaget og de indkomne høringssvar og tilkendegivelser fra temaaftenen har været forelagt til drøftelse i Gymnasie- og HF-Rådet den 11. december 2000.

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Bilag 1: Forslag til målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser 2001-2003
  • Bilag 2: De indkomne høringssvar
  • Bilag 3: Referat af møde i Gymnasie- og HF-Rådet den 11. december 2000 (kan rekvireres ved henvendelse til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)

 

 

 

Peter Rasmussen

Birgit Smedegård

Til top